VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

NR 26 ● DECEMBER 2001
N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N
VINDFORMATION

SØREN KROHN
GRØN
TE
Af Katrine Sandstrøm
VINDFORMATION, Nr. 26 december 2001.
Udgives af Vindmølleindustrien.
Må gerne citeres med kildeangivelse.
Redaktionen er afsluttet den 12. december 2001
Ansvh. redaktør: Søren Krohn
Redaktør: Hanne Jersild
Redaktion: Anja Pedersen, Katrine Sandstrøm, og Martin Wex
Forside: Tændpibe og Velling Mærsk ved Ringkøbing Fjord
Forsidefoto: Søren Krohn
Foto: Søren Krohn, Anja Pedersen, Martin Wex og Hanne Jersild
Design og produktion: Mikael Trägårdh Design
Tryk: From & Co. A/S
ISSN 1395-7465
Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på e-mail
danish@windpower.org eller fax 3373 0333
Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra:
www.WINDPOWER.org
Når Tony Blair drikker sin morgente,
er vandet kogt på en elkedel,der bruger
vedvarende energi. Hans brød er ristet
på en brødrister,der bruger vedvarende
energi.Og når nogen så forstyrrer ham
i morgenmaden ved at ringe på døren
- ja, så bruger de højst sandsynligt en
dørklokke,der også bruger vedvarende
energi. Siden oktober i år har den britiske
premierminister nemlig været forsynet
med 100 pct. grøn elektricitet.
Den britiske regering har indgået to
12-måneders kontrakter med British
Energy om levering af 100 pct.
grøn elektricitet til visse af de vigtigste
regeringsbygninger. Ordningen
trådte i kraft den 1. oktober
2001. Siden da har Downing Street
nr. 10, premierministerens officielle
bolig, samt to regeringsbygninger
fået deres strøm fra vedvarende
energikilder – bl.a. vindkraft, vandkraft
og strøm udvundet fra gasproduktion
fra affald. Samlet svarer
det til, at 75 pct. af hele elforbruget
i premierministerens administration
(Cabinet Office) dækkes af vedvarende
energi.
Side 2
GRØNNE AMBITIONER
Det hele er en del af den britiske regerings
ambitioner om at fremme en
bæredygtig udvikling i England.
Målsætningen er, at grøn elektricitet
skal dække 5 pct. af elforbruget ved
udgangen af 2003 og 10 pct. i 2010.
For at nå dette mål er flere ting
sat i værk. »Det vigtigste element er
regeringens Renewables Obligation
(vedvarende energi-forpligtelse),«
fortæller Pallab Sarker, talsmand
for Handels- og industriministeriet,
der også dækker
energiområdet. »Den
kræver, at alle elselskaber
køber en bestemt
andel af elektricitet
fra vedvarendeenergikilder.
Med andre
ord vil elselskaberne
være tvunget
til i 2010 at
købe 10 pct. grøn
elektricitet.«
»Vi har afsat 60
mio. pund over de
næste tre år til at

støtte offshore vindmølleparker, solceller,
biomasse etc.,« fortsætter
Sarker. »En af de ting, vi gør mest
for, er offshore vind. Atten nye
havmølleparker har fået en principiel
forhåndsgodkendelse – der
mangler stadig noget inden den endelige
godkendelse, men vindmølleparkerne
vil forhåbentlig blive
bygget inden for de næste to-tre år.«
Regeringen har også sat en del
penge i projekter for solcelletage til
boligbyggeri. Endelig er der Climate
Change Levy, en særlig afgift på elektricitet
fra fossilbrændsler, der skal
gøre køb af grøn elektricitet mere attraktiv,
idet afgiften godtgøres for el
produceret med vedvarende energi.
ORDEN I EGET KABINET
Regeringen nøjes dog
ikke med at sætte
mål op for landet
som helhed. Der
gøres også meget
for at leve
efter samme regler
inden for
regeringens egne
mure.
»Udover den nationale
strategi for
bæredygtig udvikling,
har regeringen
også målsætninger for
sine egne bygninger,
sine egne ministerier,«
fortæller Neil
Hornsby fra Cabinet
Office.
»Hvert ministerium
har i sin
ministerstab
en såkaldt
grøn minister,
der er
ansvarlig
for bæredygtigudvikling
i sit
eget ministerium. Disse ministre
skal desuden sørge for, at bæredygtighed
integreres i den nationale
politik.«
»Vi håber, at det kan være symbolsk
og kan tjene som et forbillede
for andre afdelinger i regeringen,
men også for den private sektor, der
kan se, at regeringen formår at sætte
handling bag ord,« siger Neil
Hornsby endvidere om regeringens
egne målsætninger.
IKKE NOGEN FLIPPET IDÉ
I den britiske vindkraftorganisation,
BWEA, har man også valgt at
købe grøn elektricitet. Det er dog
ikke ensbetydende med, at regeringens
tilsvarende træk tillægges
stor betydning. »Selvfølgelig har det
en fin symbolsk værdi, men jeg vil
ikke sige, at det er betydningsfuldt,«
udtaler BWEAs direktør Nick
Goodall.
»Politisk har det aldrig set bedre
ud for vedvarende energi i England.
Men meget afhænger af den store
energiredegørelse, regeringen forventes
at udsende i foråret næste år,
der ser på energiforsyning i Storbritannien
frem til 2050. De signaler,
der sendes til markedet i denne
rapport, vil have en langt større betydning
– fordi det nu engang er
markedet, der skal levere varen.«
Nick Goodall fortsætter: »Det er
interessant, at Shell for nylig er begyndt
at sende tv-reklamer om sine
offshore vindmølleparker. Dette er
måske mere betydningsfuldt, end
hvad premierministeren har sagt,
fordi almindelige folk hører Shell,
som de tror er et olieselskab, sige, at
det vil producere offshore vindenergi.
Der er nok offshore vind til at
dække det totale elforbrug tre
gange. Og det er i virkeligheden,
hvad det hele handler om: at høre
vindenergi behandlet som noget
normalt – og ikke som en flippet, al-
Side 3
SCANPIX NORDFOTO
Tony Blair sørger for at holde sin egen samvittighed
ren, når det handler om bæredygtig udvikling.
ternativ idé – den slags gør folk
trygge.
En kyniker ville sige, at regeringens
køb af grøn elektricitet blot
er en pæn facade. Men i England er
vi jo kendt for at være meget konservative,
så alt, der kan ændre ved
det – måske endda inklusiv, at Downing
Street nr. 10 har fået vedvarende
energi, er godt.«

SØREN KROHN
ELOVERLØB
Det er en samfundsøkonomisk dårlig
idé at stoppe vindmøllerne for at undgå
risikoen for ubalance i elsystemet.Nøglen
ligger i højere grad hos de decentrale
kraftvarmeværker.Det er konklusionen
i en ny rapport, som en arbejdsgruppe
under Energistyrelsen har udarbejdet.
Vindmøller producerer strøm, som
vinden blæser. Det gør den heldigvis
mest om dagen og mest om vinteren,
men af og til blæser det kraftigt
på vinternætter, hvor der samtidig
er stor elproduktion fra kraftvarmeanlæg.
Det betyder, at der i
korte perioder kan opstå eloverløb,
dvs. en større produktion af el, end
der kan afsættes i Danmark.
Energistyrelsens ekspertgruppe
konkluderer i sin nye rapport om
eloverløb, at blikket i første omgang
ikke skal rettes mod vindmøllerne,
når balancen i elsystemet skal sikres
i de kommende år.
»Udvalget var enigt om, at det er
fornuftigt at udnytte eksisterende
vindmøller, og at det både samfundsøkonomisk
og miljømæssigt er
en dårlig idé at stoppe møllernes
elproduktion for at undgå eloverløb,«
fortæller Hans Christian Sørensen,
Danmarks Vindmølleforenings
repræsentant i arbejdsgruppen.
»I virkeligheden er det i lige så
høj grad de decentrale kraftvarmeværkers
forpligtelse til at producere
elektricitet sammen med fjernvarmen,
der er kernen i problemet.«
VARME UDEN
ELPRODUKTION
Udvalget anbefaler derfor, at det på
Side 4
kort sigt først og fremmest er på
kraftvarmesiden, at løsningen bør
findes. Det vil være langt billigere
end at sikre balancen i elsystemet
ved at udbygge ledningsnettet til
udlandet og fortsætte med at eksportere
overskudsproduktionen –
specielt på tidspunkter, hvor elprisen
er lav.
»Faktisk findes der nogle relativt
simple måder at nedregulere de decentrale
værkers elproduktion på,«
vurderer Hans Chr. Sørensen. »Det
kræver blot, at man fra politisk side
er indstillet på at gøre det muligt for
værkerne at stoppe elproduktionen
uden at blive straffet økonomisk for
det, sådan som det sker i dag.«
Konkret kan mange kraftvarmeværkers
elproduktion reguleres ved,
at man i kritiske situationer med
stor elproduktion lader dampen
passere forbi turbinen, så den kun
anvendes til varmeproduktion.
En anden af de oplagte løsninger,
der kan være med til at klare problemet
de første 10-15 år, er etablering
af store centralt styrede varmepumper
i områder med fjernvarme leveret
fra fossilt fyrede kraftværker.
»Jeg synes imidlertid, det er vigtigt
at få frem, at det i visse tilfælde også
kan være fornuftigt at afbryde vindmøllernes
elproduktion i korte perioder,
hvis stabiliteten i elnettet er
truet,« pointerer Hans Christian Sørensen.
»I praksis vil det nok kun
kunne lade sig gøre at regulere de
store parker. Det vil allerede komme
til at ske med de kommende havmølleparker
på Horns Rev og ved
Nysted, hvor det er et krav, at mølerne
kan nedreguleres.«

FRA REAKTORER
TIL ROTORER
Tekst og foto af Hanne Jersild, Jeumont, Frankrig
Frankrig er atomkraftens ukronede konge
i Europa. 75 pct. af det franske elforbrug
dækkes af landets 59 reaktorer,
der årligt producerer ca.390 terawattimer
(TWh) – eller godt tolv gange det samlede
danske elforbrug.Langt mindre kendt
er det, at Frankrig har fået sin egen lille
producent af store vindmøller. Men står
det til Jeumont Framatome ANP,bliver
firmaet en langt mere synlig aktør på
vindmøllemarkedet i de kommende år.
I det nordlige Frankrig – helt oppe
ved den belgiske grænse, hvor der er
langt kortere til Bruxelles end til Paris
– ligger byen Jeumont, Jupiters
bjerg, på en højderyg midt i det område,
der er blevet kaldt den europæiske
industris vugge.
Her kunne man i starten af det
20. århundrede fra tid til anden stø-
de på den russiske zar i gaderne,
mens toget mellem Paris og Moskva
gjorde en times holdt. Det var
dengang, Jeumont var et knudepunkt
for opkrævning af told, når
udenlandske varer krydsede den
fransk-belgiske grænse, hvad enten
det skete ad landevejen, vandvejen
eller skinnerne. Alene på stationen
myldrede det ved århundredskiftet
med mere end 100 toldere. Og det
var dengang, at netop byens placering
ved både jernbanen og Sambrefloden
med dens kanaler til Paris
fik adskillige nye industrivirksomheder
til at skyde op.
FRA ATOMKRAFT...
En af de entreprenører, der får øjnene
op for Jeumonts muligheder,
er belgieren Julien Dulait, der
Side 5
nogle år tidligere har skabt sin
egen virksomhed med produktion
af elektriske maskiner i det sydlige
Belgien.
I 1898 åbner selskabet en fabrik
i Jeumont for at undgå den
høje franske told, og dermed bliver
de første sten lagt til den virksomhed,
der i dag – mere end 100
år senere – kendes som Jeumont
Framatome ANP med mere end
900 ansatte.
»Jeumont Framatomes udvikling
har fulgt Frankrigs elektrificering.Vi
har i tidens løb udviklet snart sagt
alle typer og størrelser elmotorer,
først til kulminetog, sporvogne og
metroen i Paris, og siden til bl.a. det
franske højhastighedstog TGV og
den franske flåde,« fortæller Yves
Duretz, direktør for Jeumont Fra-

matomes elektromekaniskeaktiviteter.
»Tilsvarende
har vi leveret generatorer
til en række
forskellige former
for energiproduktion, bl.a. til vandkraftværker
og gasturbiner.«
Virksomheden har ligeledes været
en del af det franske atomkraftprogram,
siden det blev indledt
i midten af 70erne. Jeumont
Framatome producerer bl.a. pumper
til reaktorernes kølesystemer.
...TIL VINDKRAFT
»Men vi er meget mere end en
atomkraftvirksomhed,« understreger
Yves Duretz. »Vores metier er
energi. For os er energi hverken blå,
grøn eller rød, men blot energi.«
Yves Duretz påpeger, at det netop
derfor også har været naturligt at
give sig i kast med en ny teknologi
som vindkraft.
»Når vi er begyndt at interessere
os for vindkraft, er det, fordi der er
tale om et marked i vækst og en
NYT
AFREGNINGSSYSTEM
I FRANKRIG
Frankrig har nogle af Europas
bedste vindressourcer. Alligevel
har udbygningen med vindkraft
hidtil været meget begrænset –
der er i dag kun opstillet omkring
80 megawatt (MW), mindre
end en femogtyvendedel af
den danske kapacitet i 2001.
Men måske er gallerne nu
ved at være klar til at lade vind-
energiteknologi, hvor vi mener direkte
eller indirekte at kunne trække
på vores mangeårige ekspertise
inden for generatorer.
Vi ser vindkraft som en ny kilde
til udvikling. Selv om atomkraft er
accepteret i Frankrig, er der i de
kommende år kun behov for begrænsede
renoveringer af de eksisterende
værker. Og mange andre
steder i verden er der stærke antiatomkraftbevægelser.
Så hvor vi en
overgang var med til at bygge seks
atomkraftværker om året, regnes
det i dag for godt, hvis der opføres
blot et enkelt nyt værk hvert andet
år. Den virkelighed må vi selvfølgelig
forholde os til.«
GRØNT RÅD
Der er for øjeblikket kun en enkelt
vindmøllestørrelse i Jeumont
Framatomes sortiment: en stallreguleret
750 kW-mølle med en rotordiameter
på 48 m.
Vindmøllen adskiller sig fra det
traditionelle danske koncept ved ikke
at have en gearkasse, men i stedet
en mangepolet generator.Valget
af generator er ingen tilfældighed.
møllerne indtage de franske
bakkekamme. Noget tyder på
det, efter at Frankrig i 2000 hævede
sin målsætning til 3.000
MW vindkraft i 2010 og i juni i
år indførte en ny betalingsordning
for vindmølleparker på
under 12 MW.
Det nye betalingssystem er
opbygget efter tysk model med
en fast afregning på ca. 62 øre
pr. kWh de første fem år og derefter
en i visse tilfælde lavere,
Side 6
Det er efterhånden mange år siden, stationen i
Jeumont var et pulserende centrum for opkrævning
af told. I dag er størstedelen af stationsbygningen
lukket.
Jeumont Framatome havde i forvejen
erfaring med netop denne teknologi.
»Vi startede forskningen i mangepolede
generatorer i 1991, men det
var først i 1997, at vi begyndte at
bruge teknologien til vindmøller,«
Yves Duretz, direktør i Jeumont Framatome, forklarer den nye franske betalingsordning.
fast afregning i de næste ti år.
De bedste placeringer ryger således
ned på ca. 23 øre pr. kWh,
mens placeringer med lavere
vindhastigheder fortsætter med
at modtage ca. 62 øre pr. kWh.
FLASKEHALSE
Netop de gode franske vindressourcer
gør, at vindmøllefabrikanterne
ser positivt på den nye
betalingsordning.
»Meget tyder på, at Frankrig bli-

fortæller Maryse Jemrich, kommunikationsansvarlig
i Jeumont Framatome.
»Det regionale råd i vores
område, Nord-Pas de Calais, blev
på det tidspunkt ledet af De Grønne,
der var interesseret i at fremme
den vedvarende energi.Vi blev derfor
direkte spurgt om, hvorfor vi
dog ikke brugte vores nye generatorteknologi
til vindkraft. Det blev
– sammen med udsigten til etableringen
af Frankrigs første vindkraftprogram
EOLE 2005 – starten
til vores overvejelser om at producere
vindmøller.«
FRANSKE AMBITIONER
Indtil videre har Jeumont Frama-
ver et vækstmarked i de kommende
år,« vurderer Finn Hjerrild,
Area Manager hos NEG
Micon. »Men vi løber stadig ind
i en række barrierer – behandlingen
af ansøgninger om byggetilladelse
og nettilslutning går
meget trægt.«
Nicolas Hernigou fra Espace
Eolien Développement, et fransk
rådgivningsfirma inden for vindkraft,
er enig i denne vurdering:
»Der er behov for, at der skabes
tome kun stillet seks vindmøller
op i et regionalt støttet demonstrationsprojekt
ved Widehem i
Nordfrankrig i nærheden af Atlanterhavskysten.
Et par håndfulde
til er netop nu i produktion.
Men virksomheden regner med,
at vindkraftaktiviteterne vil vokse
betydeligt i de kommende år, efter
at der for knapt et halvt år siden
blev vedtaget en ny betalingsordning
for vindmøllestrøm.
»Vi satser på at stille 80 vindmøller
op i 2002,« siger Yves Duretz.
»Det nye betalingssystem gør det
langt mere rentabelt at investere i
vindkraft i Frankrig end hidtil, så vi
regner med, at der vil komme betydeligt
flere projekter i de kommende
år.«
Jeumont Framatome er derfor
gået i gang med at udvikle nye og
større møller, og Yves Duretz er ikke
i tvivl om målet: »Vi ønsker ikke
at forblive en marginal aktør på
vindmøllemarkedet. På lidt længere
sigt har vi ambitioner om at nå
top 10. Ikke nødvendigvis alene –
det kan også være via et partnerskab
med en anden fabrikant eller
gennem opkøb.«
Floderne ligger i dag stille hen i området omkring
Jeumont.
nogle rammer for vindmølleplanlægningen,«
mener han. »I
den seneste tid er det strømmet
ind med ansøgninger om nettilslutning,
i visse tilfælde for
helt op til 2.500 MW – i et enkelt
fransk amt! De mange ansøgninger
har helt overrumplet
myndighederne, og det blokerer
for en effektiv behandling.«
Ikke mindst elnettet giver
problemer. »Det franske elnet er
simpelthen ikke gearet til de-
Side 7
Og på spørgsmålet om, hvorvidt
Jeumont Framatome regner med,
at firmaets noget dyrere mangepolede
teknologi kan klare sig i konkurrencen,
er Yves Duretz hurtig på
aftrækkeren: »Hvis prisforskellen ikke
er overdreven, og teknologien i
øvrigt pålidelig, vil markedet acceptere
den. Folk køber jo også Volvo,
selv om det måske er en dyrere bil
end Citroën.«
central produktion,« siger Nicolas
Hernigou. »Hidtil har den
franske elforsyning jo været baseret
på et relativt begrænset antal
store atomkraftværker. Så elnettet
skal udbygges og forstærkes
væsentligt i de kommende
år, hvis de mange vindmølleprojekter,
der er i støbeskeen,
skal blive til noget.«

MARTIN WEX
Socialdemokratiets Martin Glerup forlader
Christiansborg efter elleve år i
Folketinget, hvor han har sat sit præg
på den danske miljø- og energipolitik.
Han er overbevist om,at Danmark vil
bevare sin internationale førerposition
inden for vedvarende energi.
Det er uden vemod, at socialdemokratiets
hidtidige energiordfører,
Martin Glerup, forlader Folketinget
og magtens korridorer på Christiansborg.
Efter elleve år i København
har han fået nok og er vendt
hjem til Aars i Nordjylland for at
hellige sig lokalpolitikken.
Han kan se tilbage på en landspolitisk
karriere, hvor han de senes-
VAGTSKIFTE PÅ
CHRISTIANSBORG
Af Martin Wex
te tre år har været formand for Folketingets
Energipolitiske Udvalg og
derigennem med til at præge den
danske energipolitik. Det kom tydeligst
til udtryk med Elreformen fra
1999, som liberaliserede energisektoren
og opstillede nye rammer
for en mere effektiv udnyttelse af
den vedvarende energi.
»Det var nok mit politiske
svendestykke, men der var mange
gode folk med fra hele det politiske
spektrum. Der blev givet og taget,
og det kom der et stabilt og langtidsholdbart
resultat ud af, som vil
kunne holde, uanset hvem der har
regeringsmagten,« siger Martin
Glerup.
Han er overbevist om, at den
vedvarende energi går en lys fremtid
i møde, hvis ellers hans afløsere
på Christiansborg forstår at føre
den nødvendige politik.
»Jeg håber og tror, at Danmark
bibeholder sin rolle som foregangsland
på energiområdet. Det skal
blandt andet ske ved at nedsætte
vores udslip af CO 2 og ved at gå forrest
i EUs bestræbelser på at opfylde
målsætningerne i Kyoto-aftalen.
Vi skal også sørge for at føre en bæredygtig
energipolitik, så vi kan
overlade kloden til vores børn og
børnebørn i en forsvarlig tilstand,
men det skal ske på en måde, så vi
til stadighed har forsyningssikkerhed
og ikke risikerer californiske tilstande.
Det er også vigtigt, at energipriserne
er til at betale, så vi ikke
svækker vores konkurrenceevne.«
VEDVARENDE INTERESSE
Martin Glerups interesse for energipolitik
stammer helt tilbage fra
Side 8
starten af tresserne, hvor han var
blandt de første, der interesserede
sig for vindkraft. Interessen har
hængt ved lige siden, og når han i
dag ser tilbage på den udvikling,
vindkraften har gennemgået, er han
en glad mand.
»Det er en fantastisk succeshistorie.
Kombinationen af forureningsfri
energi og et erhvervseventyr af
rang er enestående. I starten af tresserne
havde ingen fantasi til at tro,
at vindmøller skulle blive så stor en
succes. Det har oversteget mine dristigste
forventninger, og jeg er glad
og stolt over, at jeg har været med i
processen. Danmark er i dag flere
hestehoveder foran udlandet, og det
betragter jeg som en af de største
politiske sejre,« siger Martin Glerup.
Han forventer, at den vedvarende
energi i 2003 vil udgøre ca. 27
pct. af den samlede elproduktion,
hvilket er mere end den politiske
målsætning om 20 pct. Det er opløftende
udsigter, som tegner godt
for fremtiden, men der mangler
endnu at blive opstillet målsætninger
for tiden efter 2003.
»Det er meget vigtigt, at vi snart
får opstillet nye mål, så vi kan sikre
de investeringer, der allerede er
gjort i vedvarende energi, og kan
opfylde de internationale målsætninger
på miljøområdet. Det skal
blandt andet ske ved at erstatte kul
med vindkraft,« siger Martin Glerup,
der endnu ikke har skåret alle
bånd til energisektoren, da han fortsætter
i bestyrelsen for Eltra og i
DONGs repræsentantskab.

Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens
rødder.I en serie artikler
går vi tæt på nogle af de personer,
der var med til at forme vindmøllerne
og vindmølleindustrien.
Tidligere artikler:
»Møllebyggeren fra Skærbæk«
om Christian Riisager, nr. 22
»Mod Strømmen«
om Leon Bjervig, nr. 23
»Luft under vingerne«
om Helge Petersen, nr. 24
»På farten«
om Bent Abildtrup, nr. 25
Tidligere numre af Vindformation kan
downloades fra
www.WINDPOWER.org
I mere end halvtreds år blev der produceret
møller på Lykkegaard i Ferritslev
på Fyn.Lykkegaardmøllens udformning
ændrede sig ikke gennem årene,men det
gjorde markederne og kunderne.
Bent Lykkegaard er tredje generation
møllebygger på Lykkegaard. Selv om
det er mere end 40 år siden, virksomheden
stoppede mølleproduktionen,
kan han stadig berette om
dengang, Lykkegaard var den førende
vindmøllefabrikant i Danmark.
Hans farfar, Niels Hansen, begyndte
i sin tid at bygge møller efter
Poul la Cours banebrydende design.
Han deltog i en prisopgave,
som Poul la Cour udskrev i 1901
for at få lavet en praktisk udgave af
den forsøgsmølle, der over flere år
blev udviklet på Askov højskole.
MØLLEBYGGERE I ET
HALVT ÅRHUNDREDE
Af Anja Pedersen
ANJA PEDERSEN
Niels Hansen blev efterfølgende
den, som mest konsekvent fulgte
byggetraditionen fra Poul la Cour.
»Min far sagde, at de havde sådan
et mandligt kærlighedsforhold til
hinanden, la Cour og min farfar,«
fortæller Bent Lykkegaard om samarbejdet,
som også havde afsmitning
på den næste generation. »Troels
la Cour, Poul la Cours søn, var i
lære her fra maj 1902, og min farbror
(Knud Lykkegaard, red.) var
på elektricitetskursus på Askov højskole
i 1902.«
Da Knud Lykkegaard vendte
hjem fra Askov, etablerede han et
elværk på Lykkegaard drevet af den
mølle, hans far havde bygget. »Min
farfar byggede sin egen mølle for at
få drevet sine maskiner i værkstedet
– så kunne han også eksperimentere
Side 9
sig frem til den bedste konstruktion.
Møllen blev taget ned i 1949, men
indtil da lavede den strøm til værkstedet,
og det var kun på vindstille
dage, der blev brugt el fra det kommunale
elværk i Rolsted,« beretter
Bent Lykkegaard.
LANDBRUGSHJÆLP
»Min farfar købte Lykkegaard i
1883. Han havde intentioner om at
hjælpe landbruget, da det dengang
var et frygteligt slid. De tærskede
med plejl og kastede kornet op i luften
ved håndkraft, så avnerne kunne
flyve væk.
Han opfandt derfor en kastemaskine,
som de har haft på alle
gårdene heromkring. Jeg fik én af en
gammel mand for 30 år siden, fordi
han vidste, jeg ville passe på den.

Det var meningen, jeg ville restaurere
den, når jeg blev gammel, det
er jeg altså ikke blevet endnu,«
understreger Bent Lykkegaard med
et glimt i øjet. Niels Hansen lavede
også en roe-såmaskine, som kunne
lette bøndernes arbejde, og begyndte
at producere vindmøller ud fra de
samme motiver.
DEPRESSION
Forsøgsmøllen i Askov brændte i
1929 og blev erstattet af en Lykkegaard-klapsejler.
Sønnerne Knud
og Hans Lykkegaard (Bent Lykkegaards
far) havde sammen med en
tredje overtaget driften af virksomheden.
»Den første opgave, de fik,
var at lave den nye forsøgsmølle.Vi
havde ikke brugt kuglelejer før den
tid, men det ville de have i Askov,
og så blev alle møllerne derefter leveret
med kuglelejer,« fortæller Bent
Lykkegaard.
»Under depressionen gik det ellers
ikke godt med at sælge noget.
Min far havde overtaget ledelsen af
firmaet, og han henvendte sig til elværkerne
og spurgte, om de ville
købe strøm fra en vindmølle til den
samme pris, som det kostede at
producere strøm fra en dieselmotor.
Det var der nogle af dem, der ville,
og derfor fik han nogle møller stillet
op rundt omkring.«
EKSPORTEN STARTER
»På det tidspunkt var der ansat en
3-4 svende i firmaet, og dengang
gik man jo ikke hen og fyrede nogen,
for der var ikke arbejde at få
andre steder. Min far tog så kontakt
til et firma i Frankrig, der gerne ville
sælge vores møller. Ståltårnene
skulle laves dernede, da der var 30
pct. told på import af en samlet
vindmotor. Så vi fik en aftale med
en lille maskinfabrik syd for Paris.
Vi solgte en masse møller til kommunerne
dernede. De købte møller
til at stille oven på vandtårnene, så
behøvede mølletårnene ikke være så
høje,« fortæller Bent Lykkegaard.
»På nogenlunde samme tidspunkt
fik min far en ordre fra Venezuela på
25-30 møller, der skulle drive vandpumper.
Der skulle så en mand derned
for at stille dem op. Det ville
min halvfætter gerne, og han rejste
i sommeren 1939.Alle ved, hvad der
så skete, og der endte med at gå 25
år, før han kom hjem igen.«
KRIG OG OPSVING
Da krigen brød ud, kom der pludselig
gang i vindmøllesalget igen.
Elværkerne kunne ikke få diesel til
deres motorer, og alle ville købe
vindmøller. Produktionen på Lykkegaard
kørte i døgndrift, og i tre år
var der 60 ansatte på værkstedet –
selv tyskerne ville købe møller.
Hans Lykkegaard ville ikke handle
med tyskerne, men det kunne man
ikke så godt nægte dengang.
»Der skulle undskyldninger til, og
de skulle være plausible,« erindrer
Bent Lykkegaard. »Min far og farbror
blev enige om at forlange, at tyskerne
skulle levere materialerne, det vidste
de, tyskerne ikke kunne klare. Det var
jo en kæmpemølle, de ville have.Vi
havde fået nogle tegninger, hvor rotordiameteren
var 130 m og tårnet
250 m.« Det var lidt andre forhold
end Lykkegaardmøllen, som havde
en tårnhøjde på 20 m og en rotordiameter
på 18 m.
MAROKKO
»Allerede før krigen skrev min far
med den danske konsul i fransk
Marokko. De var meget interesserede
i vindmøller til elproduktion,«
fortæller Bent Lykkegaard. »Kun en
måned efter, at krigen var slut, blev
vi kontaktet igen. Vi havde stadig
problemer med at skaffe materialer,
men min far sagde, at hvis konsulen
ville tage sig til takke, så kunne de få
Side 10
LYKKEGAARD
Lykkegaard solgte i 1930erne mange møller i Frankrig,
som blev monteret på toppen af vandtårne.
Så behøvede mølletårnene ikke være så høje.
LYKKEGAARDS
KLAPSEJLER
Lykkegaards klapsejler havde fire
vinger ligesom Poul la Cours
idealmølle. Klapsejlerens vinger
var lavet af træklapper, som kunne
åbnes og lukkes (som på en
persienne), alt efter hvor meget
det blæste. Når klapsejleren skulle
i brug, blev klapperne lukket,
så de dannede en sammenhængende
vingeflade.Ved stærk vind
kunne klapperne åbnes, så vingens
overflade blev mindre.
Lykkegaards model havde
desuden to tværstillede krøjerotorer
med seks vinger, som kunne
dreje møllen op mod vinden.
nogle renoverede brugte møller,
som elværkerne ikke længere kunne
bruge.
Vi skulle så til Marokko for at
stille de første anlæg op, men i 1947
kunne man ikke sådan flyve derned.
Vi havde en Ford A fra 1930, som
blev indrettet med ekstra benzintank
og vandtank, og så kørte vi ned
gennem Europa – det var en stor

oplevelse. I Spanien blev bilen hejst
ombord på et skib og sejlet til Ceuta.
En montør og jeg skulle stille
møllerne op. Min søster var med
som tolk, hun havde studentereksamen,
så hun skulle klare ærterne
ved alle de toldsteder, vi skulle
igennem. Det tog otte døgn at komme
helt ned til Agadir.«
FORNYET INTERESSE
I 1957 holder Lykkegaard op med
at producere vindmøller. »På det
tidspunkt var der simpelthen
ikke et eneste menneske på
jorden, der interesserede sig
for vindmøller – olien kostede
ingenting dengang,« fortæller
Bent Lykkegaard. Firmaet
var allerede i 1930erne
begyndt at lave pumper
ved siden af mølleproduktionen,
og det
har de gjort lige
siden. I 1968 overtager
Bent Lykkegaard
ledelsen i firmaet,
og vindmølleproduktionen
synes
at være et overstået
kapitel.
»I 1974 kom der
en forespørgsel fra
en dansker på
Lanzarote. Han
ville bygge helårshuse
til tyskerne, og de skulle
være selvforsynende
med energi enten i
form af vindkraft eller
naturgas. Der skulle
bygges 4.000 huse,
og han ville have mig
til at komme derned
for at se på det. Jeg
fortalte ham, at vi
var holdt op med
at lave vindmøller.
– Ja, men I kan
vel gå i gang
igen, hvis I får en ordre på 4.000,
sagde han. – Nej, det tror jeg ikke,
vi laver pumper nu, sagde jeg.
Da jeg fortalte min kone, at han
ville have mig ned for at måle vindhastigheder
osv., sagde hun: – Nå,
men det sagde du vel ja til? – Nej,
svarede jeg. – Næh, du har jo aldrig
været for klog, vi kan da vente med
at sige nej til ham, til vi har været
dernede og se på det.
Så jeg gik ind og ringede og sagde,
at jeg havde fortrudt. Problemet
var bare, at vi aldrig kunne producere
vekselstrøm. Det kunne
man kun, hvis man havde
et bestående elnet, som kunne
styre frekvensen. Men da vi jo
så skulle producere jævnstrøm,
skulle vi have nogle akkumulatorbatterier.
Jeg satte mig ned og
regnede på det forventede
elforbrug og undersøgte,
hvad sådan et
batteri kostede. Det
endte med, at det
batteri, der skulle til,
blev dyrere end møllen.
Alene vedligeholdelsen
af 4.000 akkumulatorbatterier
ville koste en
enorm sum – alt dette skrev
jeg til ham, og jeg hørte aldrig
fra ham igen.«
STADIG LIDT MED
Bent Lykkegaard overdrog
i 1994 ledelsen
af Lykkegaard
Side 11
LYKKEGAARD
Der er sket noget med vindmølleteknologien på 80
år: Lykkegaardmøllens effektkurve viser en effektivitet
på 29,5 pct. af den teoretisk mulige ved en
vindhastighed på 8 m/s. En moderne vindmølle har
en effektivitet på 81 pct. ved samme vindhastighed.
A/S til sønnen Karsten Lykkegaard.
Firmaet har i dag 20 ansatte, men
har lige fået en stor ordre på vandpumper
til Sinai-ørkenen i Egypten,
som betyder en betragtelig udvidelse
af produktionen. Lykkegaard skal
også levere et svinghjul til Svendborg
Brakes, som skal bruges til at teste
nye bremser til de nye store møller,
der er under udvikling. Lykkegaard
er dermed midlertidigt vendt perifert
tilbage til vindmøllebranchen.
LYKKEGAARD

VINDMØLLEINDUSTRIEN
Vester Voldgade 106
DK 1552 København V
T 33 73 03 30
F 33 73 03 33
E danish@windpower.org
I www.windpower.org
DJÆVELENS
HORN
Tekst og foto af Søren Krohn
Fyrmesterboligen ved Blåvandshuk
Fyr viser på plancher,video,cd-rom og
brochurer, hvordan verdens største
vindmøllepark til havs kommer til at
fungere.
Der står Duyvels Horn, Djævelens
Horn, på de gamle hollandske søkort
over havet ud for Danmarks
vestligste punkt, Blåvandshuk, nord
for Esbjerg. Ud for Blåvandshuk
strækker sig det 40 km lange, forblæste
rev, som i dag hedder Horns
Rev. Fyret på Blåvandshuk har
sammen med Horns Rev Fyrskib
gennem mere end 100 år advaret
skibsfarten mod revet. Klatrer man
op ad trappen i det 39 m høje tårn
har man i 2002 i klart vejr en chance
for at se et usædvanligt syn 14-16
km ude på havet.
VERDENS STØRSTE
Horns Rev bliver mellem marts og
september 2002 hjemsted for verdens
største vindmøllebyggeri til
havs. Parken består af 80 Vestasvindmøller
med 80 m rotordiameter.
Møllerne er placeret på vanddybder
fra 6 til 14 m. Generatoreffekten
er i alt på 160 MW (megawatt)
eller to tredjedele af Avedøreværk
I.Vindmølleparken er et led i
regeringens pålæg til de danske elværker
om at bygge fem vindmølleparker
på i alt 750 MW i havet
Postbesørget blad
(0900 KHC)
Blad nr. 11376
omkring Danmark. De næste havmølleparker
bygges ved Rødsand
syd for Lolland i 2003 og i årene
derefter syd for Læsø, på Gedser
Rev og på Omø Stålgrunde nordvest
for Lolland.
Årsproduktionen fra Horns Rev
forventes at blive omkring 600 millioner
kWh (kilowatttimer). Det
svarer til årsforbruget af el i
133.000 danske hjem.
EN HALV PELIKAN
Blæsten er voldsom på Horns Rev,
så voldsom at det største problem i
byggefasen sandsynligvis vil blive
vejret. Arbejdet med at banke pæle
ned i havbunden til fundering af
den centrale service- og transformerplatform
gik allerede i gang i
oktober måned, men blæst og bølger
har sinket arbejdet. Det er svært
at ramme en stålpæl med en rambuk
i høj søgang. Også adgangen til
møllerne ved vedligehold kan blive
vanskelig, så ved høj søgang planlægges
det at landsætte servicemandskab
på møllerne fra helikopter
– på toppen af møllernes naceller
i godt 70 m højde over havet.
Der blæser det i årsgennemsnit 9,8
m/s.
De barske klimaforhold på Horns
Rev får folk i branchen til at sige:
»Kan de gøre det dér, kan de gøre
det hvor som helst.«
Horns Rev Havmøllepark
Udstilling i Blåvandshuk Fyr
Fyrvej 106
6857 Blåvand (Åbent daglig 10-15)
Læs mere på:
www.hornsrev.dk