VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

NR 25 ● OKTOBER 2001
N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N
VINDFORMATION

DANSK
VINDKRAFT
I 2000
Størstedelen af den fremtidige danske udbygning
med vindkraft kommer til at foregå på havet.
VINDFORMATION, Nr. 25 oktober 2001.
Udgives af Vindmølleindustrien.
Må gerne citeres med kildeangivelse.
Redaktionen er afsluttet den 21. september 2001
Ansvh. redaktør: Søren Krohn
Redaktør: Christian Kjær
Redaktion: Anja Pedersen, Hanne Jersild og Katrine Sandstrøm
Forside: Havmølleparken på Middelgrunden, København
Forsidefoto: Christian Kjær
Foto: Søren Krohn, Katrine Sandstrøm, Hanne Jersild og Christian Kjær
Grafik: Martin Starcke Jensen og Morten Steen Jacobsen
Design og produktion: United Designers
Tryk: From & Co. A/S
ISSN 1395-7465
Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på e-mail
danish@windpower.org eller fax 3373 0333
Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra:
www.WINDPOWER.org
De danske vindmøllefabrikanter omsatte
sidste år for ca.13 mia.kr.og formåede
at fastholde en verdensmarkedsandel
på 50 pct.
De danske vindmøller producerede
sidste år strøm nok til at dække elforbruget
i 1,1 millioner danske husstande.
Vindmølleindustrien forventer,at de
danske vindmøllefabrikanters omsætning
i 2001 vil nå op på ca. 20 mia.
kr. – en stigning på mere end 50 pct. i
forhold til 2000.
NYT REKORDÅR
Den danske vindmølleindustris salg
af vindmøller (inkl. salg fra uden-
Side 2
CHRISTIAN KJÆR
landske datterselskaber) steg ca. 12
pct. i 2000. Ganske vist viser statistikken
en tilbagegang på knap 5
pct. fra 2.241 MW i 1999 til 2.140
MW i 2000, men det skyldes tekniske
omlægninger af statistikken
(ændret periodisering) 1 . Den gennemsnitlige
årlige vækst i løbet af de
seneste fem år har været 30 pct.
Den lavere vækst i 2000 skyldes et
midlertidigt bortfald af den føderale
PTC-skatteordning (Production
Tax Credit) til støtte for vedvarende
energi i USA. Den nuværende
PTC-ordning løber frem til 31. december
2001, og salget af vindmøller
til USA ventes at stige kraftigt i
2001. En halvering af afsætningen
til det spanske marked og et mindre
fald i salget af vindmøller til Tyskland
påvirkede også de danske
vindmøllefabrikanter i 2000. I positiv
retning trak en øget afsætning på
hjemmemarkedet.
DET HALVE
VERDENSMARKED
De danske vindmøllefabrikanter
formåede at fastholde en verdensmarkedsandel
på ca. 50 pct. i 2000
og knap 65 pct., når udenlandske
joint ventures (associerede selskaber)
medregnes.
Den danske vindmølleindustris
suverænt største markeder i 2000
var Tyskland (710 MW) og Danmark
(566 MW), som tilsammen tegne-

de sig for 60 pct. af fabrikanternes
salg af vindmøller. Derefter fulgte
Italien (113 MW), Grækenland
(111 MW)og USA (105 MW).
16.000 BESKÆFTIGEDE
Beskæftigelsen i de danske vindmøllefabrikker
var i 2000 i gennemsnit
ca. 4.300. Derudover beskæftigede
industrien ca. 11.000 hos underleverandører,
heraf ca. 2.000 ved vingeproduktion.
Endvidere beskæftigede
1.000 sig med opstilling og installation
af vindmøller i Danmark. Den
samlede direkte og indirekte beskæftigelse
i den danske vindmølleindustri
var således på ca. 16.000 i 2000.
SØREN KROHN
OMSÆTNING: 13 MIA. KR.
De danske vindmøllefabrikanters
omsætning steg en anelse til ca. 13
mia. kr. sidste år. Derudover blev
der eksporteret komponenter til vindmøller
for ca. 1 mia. kr. fra danske
underleverandører til udenlandske
vindmøllefabrikanter.
Vindmølleindustrien forventer, at
de danske vindmøllefabrikanters om-
sætning i 2001 vil stige med over 50
pct. ift. 2000 til ca. 20 mia. kr.
VINDMØLLERNE VOKSER
Gennemsnitsstørrelsen for danske
vindmøller steg fra 796 kW i 1999
til 861 kW i 2000. De vindmøller,
der blev solgt til hjemmemarkedet,
er med 890 kW større end gennemsnittet.
De møller, der blev afsat i
andre lande, havde en gennemsnitlig
generatorstørrelse på 851 kW.
Med en gennemsnitlig møllestørrelse
på 1.133 kW var Tyskland det
land, der aftog de største danske
vindmøller i 2000.
REKORDÅR I DANMARK
De danske vindmølleproducenter
solgte 636 vindmøller med en samlet
effekt på 566 MW til hjemmemarkedet
i 2000. Det er det hidtil
bedste år i Danmark. I 1999 blev
der solgt 516 vindmøller med en
samlet effekt på 388 MW.Ved udgangen
af 2000 var der 6.270 vindmøller
i Danmark med en samlet
effekt på 2.417 MW.
Ud af de 636 vindmøller (566
MW), der blev solgt i Danmark,
blev 396 (340 MW) købt af enkeltpersoner,
179 (166 MW) af vindmøllelaug,
og 61 (60 MW) blev
købt af elværker.
Vindmølleindustrien forventer en
kraftig nedgang i salget af vindmøller
i Danmark i 2001. Den planlagte
Side 3
nye betalingsordning for vindkraft
baseret på handel med grønne VEbeviser
skaber fortsat usikkerhed,
hvilket gør det umuligt for potentielle
vindmølleinvestorer at få finansieret
nye vindmøller.
En ny ordning om udskiftning af
ældre danske vindmøller ventes at
få ringe effekt på salget af nye vindmøller
til hjemmemarkedet i 2001.
EL TIL 1,1 MIO. HUSSTANDE
I 2000 var vindens energiindhold
93 pct. af et normalt vindårs energi,
dvs. noget under middel. De danske
vindmøller producerede 4,44 TWh
(4,44 mia. kWh) elektricitet i 2000
svarende til 13,5 pct. af Danmarks
elforbrug eller elforbruget i mere end
1,1 mio. danske gennemsnitshusstande.
Hvis vindens energiindhold
havde været som et gennemsnitsår,
havde vindkraftens andel ligget på
14,5 pct.
Elproduktionen fra de danske
vindmøller sparede afbrænding af
ca. halvanden mio. ton kul svarende
til et 600 km langt kultog.Vindmøllerne
sparede miljøet for udledning
af ca. 3,7 mio. ton kuldioxid (CO 2),
7.000 ton svolvdioxider (SO 2),
7.000 ton kvælstofilter (NO X)og ca.
250.000 ton slagger og flyveaske.
1 Ca. 330 MW fra 1998 er inkluderet i Vindmølleindustriens
tal for 1999. Var disse blevet medregnet i
1998, ville 2000 have udvist en vækst på 12 pct. i stedet
for et fald på 5 pct. ift. året før. På samme måde ville
væksten fra 1998 til 1999 have været på 20 pct. i stedet
for 84 pct.

VINDKRAFT BILLIGST
Af Anja Pedersen
Prisen på el fra kul og olie ville fordobles,
og prisen på gas ville stige med 30
pct.,hvis nogle af miljøomkostningerne
blev medregnet i elprisen.Det er hovedkonklusionerne
i en ny undersøgelse fra
EU-Kommissionen. Rapporten slår
også fast,at vind- og vandkraft har de
laveste eksterne (miljø)omkostninger af
alle former for elgenerering.
»Nogle brændsler og teknologier er
mere skadelige end andre. Et stort
netværk af europæiske forskere er
nået frem til, at kul f.eks. er tre gange
mere skadelig end gas, og gas er
mere skadelig end atomkraft og
vedvarende energi,« siger Domenico
Rossetti, videnskabelig medarbejder
i EUs forskningsdirektorat.
EKSTERNE OMKOSTNINGER
Man har i mange år været klar over,
Side 4
at der er eksterne omkostninger forbundet
med traditionel elproduktion.
Disse optræder bl.a. i form af
forurening, global opvarmning og
forringet folkesundhed og indgår ikke
i elpriserne. Netop de eksterne
omkostninger er et af de væsentligste
argumenter for at udbygge
med vedvarende energi.
»I begyndelsen af halvfemserne
talte man meget om energibeskatning
og om en fælles europæisk
energibeskatning. Mange miljøøkonomer
mente, at størrelsen på beskatningen
burde være på niveau
med de eksterne omkostninger,«
fortæller Rosetti.
»I det virkelige liv er det dog meget
svært at tage højde for alle eksterne
omkostninger, da det ville
betyde en fordobling af prisen på
kul, hvilket nok ville være socialt og
politisk uacceptabelt. Men man kan
tage højde for de eksterne omkostninger
– ikke kun ved at beskatte de
mest forurenende brændsler og teknologier,
men også ved at støtte de
mindre forurenende. Det ville for
mig at se være en passende måde at
stile mod et mere bæredygtigt energisystem
i Europa.«
De eksterne omkostninger ved
elproduktion beløber sig til 1-2 pct.
af EUs bruttonationalprodukt, hvilket
svarer til 630-1.260 mia. kroner.
Heri er kun indregnet skader fra
forurening og forringet folkesund-

hed, mens omkostningerne ved global
opvarmning ikke er med. De
eksterne omkostninger betales ikke
over elregningen, men de europæiske
borgere lider altså en skade,
som EU-Kommissionen vurderer
til det nævnte milliardbeløb.
Undersøgelsen har bl.a. beregnet
de eksterne omkostninger for vind til
0,1 eurocent/kWh (0,75 øre) mod
4-7 eurocent/kWh (30-52 øre) for
kul og brunkul i Danmark (se tabel).
Rapporten er blevet til i et forsøg
på at gøre debatten om valget af forskellige
energiformer mere nuanceret
– samt skabe mere ligeværdige
konkurrencevilkår mellem forskellige
former for elproduktion. Det kan
ifølge EUs forskningskommissær
Philippe Busquin ikke gøres ved beskatning
af de mere forurenende
produktionsformer, da det er næsten
umuligt at indføre fælles skatteregler
i EU. I stedet bør støtten til
den vedvarende energi øges, siger
kommissæren.
KUL – DOBBELT SÅ DYR
En anden ny undersøgelse foretaget
af to professorer Mark Z. Jakobson
og Gilbert M. Masters fra Stanford
University i Californien kommer
frem til nogenlunde samme resultat.
»Vindkraft er nu billigere end kulkraft,«
konkluderer de.
Forskerne vurderer, at de nyeste
møller producerer el til 0,03 - 0,04
$/kWh (25-33 øre), det samme som
prisen på el fra nye kulkraftværker.
Oveni prisen på fossile brændsler skal
man så lægge de eksterne omkostninger.
Specielt kulkraft har store
samfundsøkonomiske omkostninger.
»2.000 amerikanske minearbejdere
dør årligt på grund af kulstøv, og siden
1973 har The Federal Black
Lung-Disease Benefits Program
(amerikansk program for lungepatienter,
red.) udbetalt 35 milliarder
dollars (ca. 290 mia. kr.) i kompensation,«
påpeger de to professorer.
I energidebatten i USA har der
på det seneste været fokus på at øge
mængden af kulkraft. I 2000 kom
52 pct. af det amerikanske elforbrug
fra kulkraft – vind udgjorde 0,1 pct.
Professorerne konkluderer, at eftersom
produktionsomkostningerne
(uden miljøhensyn) er næsten lige
Side 5

SØREN KROHN
store for de to energiformer, og kulkraft
giver samfundet så mange ekstra
omkostninger, er kulkraft i realiteten
næsten dobbelt så dyr for
samfundet som el fra vindmøller.
»36.000-40.000 møller kunne
erstatte 10 pct. af kulkraftproduktionen
(...) Alene besparelserne fra
The Federal Black Lung-Disease
Benefits Program kunne finansiere
investeringerne i vindmøller,« skriver
forskerne.
REN KONKURRENCE
Forskerne fra Stanford er ikke de
eneste, som mener, at vindkraften er
ved at kunne konkurrere på prisen.
Konsulent David Milborow har i magasinet
WindStats Newsletter (vol. 14,
nr. 2) sammenlignet produktionsomkostningerne
ved de forskellige
energiformer bl.a. baseret på tal fra
det amerikanske energiministerium.
Ifølge artiklen kan en kilowatttime
vindkraft produceres til mellem
25 og 50 øre/kWh afhængig af
placeringen og vindressourcerne.
Prisen på en middelgod placering
anslås af ministeriet til at være ca.
Side 6
36 øre/kWh.Til sammenligning er
prisen for en kilowatttime traditionel
kul fra nye kulkraftværker ca. 33
øre/kWh, prisen for såkaldt ren kul
(mindre skadelig kulproduktion,
der dog stadig forurener) er 50-58
øre/kWh, og prisen på atomkraft
42-58 øre/kWh.
Med andre ord er vindkraft på en
god placering lige så billig eller billigere
end traditionel kulkraft og
koster næsten det halve i forhold til
atomkraft. På en middelgod placering
er vindkraften stadig en anelse
dyrere end kulkraft.
David Milborrow har ikke medtaget
de eksterne omkostninger i sin
sammenligning. Han mener dog, at
de eksterne omkostninger er vigtige
i debatten:
»Nogle eksterne omkostninger er
nemme at beregne som f.eks. forsuring
af søerne og nedbrydelse af
træer og murværk osv. Men omkostningerne
ved global opvarmning
kan meget vel blive så omfattende,
at jeg mener, at vedvarende
energi skal have en moderat støtte
for at skabe lige konkurrencevilkår.«

REKORDÅR
I USA
Tekst og foto af Christian Kjær
Det amerikanske marked ser ud til at
slå alle rekorder i år. Derefter vil udviklingen
i USA i høj grad afhænge
af, om Kongressen forlænger den føderale
skatteordning til vindmølleejere,
der foreløbig løber frem til 31.december
2001. Production Tax Credit (PTC)ordningen
giver ca.20 øre/kWh til vindkraft.
Interview med Jaime Steve, den amerikanske
vindkraftorganisation AWEAs
politiske direktør.
Vil den amerikanske kongres forlænge
PTC-ordningen?
Det tror vi på. De lovforslag, der er
ude i øjeblikket, spænder fra en forlængelse
på mellem fem og ti år til en
permanent forlængelse, og vi håber at
se en femårig forlængelse i det endelige
udkast.
Repræsentanternes Hus har allerede
vedtaget at forlænge ordningen
med fem år, og Senatet tager
snart stilling.
Hvad kan forhindre en forlængelse?
En af de største udfordringer er, hvis
Kongressen vælger ikke at vedtage
den store energipakke, som PTCordningen
er en lille del af. Så vil vi
sandsynligvis i stedet se en mindre
skattepakke, som vi må kæmpe
for at få PTC-ordningen
inkluderet i.
Oliestaten Texas fører an i den største vindmøllesatsning i USAs historie.
Vi har imidlertid stor opbakning
blandt demokrater og republikanere
i både Repræsentanternes Hus
og i Senatet, så vi tror på, at også en
mindre skattepakke vil indeholde en
forlængelse af PTC-ordningen.
Hvordan går salget af vindmøller i
USA i år?
Det bliver et rigtig godt år i år. På
grund af udløbet af PTC-ordningen
den 31. december 2001 kæmpes
der med at få mange møller opstillet
og sat i drift inden årsskiftet.Vi
vil sandsynligvis se noget nær en
fordobling af den installerede vindmøllekapacitet
i USA fra det nuværende
niveau på ca. 2.500 MW til
ca. 4.000 MW – måske mere – ved
udgangen af 2001.Vi regner således
med et marked i 2001 på mellem
1.500 og 2.000 MW.
Side 7
Hvad er udsigterne for 2002?
Vi vil sandsynligvis se en nedgang
næste år pga. udløbet af den nuværende
PTC-ordning. Selvom ordningen
skulle blive forlænget, tager
det tid at bestille maskiner og få dem
stillet op. Det væsentligste er, at
PTC-ordningen fortsætter og helst
så længe som muligt. Det er derfor,
vi skubber på for en forlængelse på
fem år, hver gang vi tager turen op
til Capitol Hill i Washington.
Vindkraften gnaver sig hastigt ind
på det amerikanske elmarked.

PÅ FARTEN
Af Hanne Jersild
HANNE JERSILD
Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens
rødder.I en serie artikler
går vi tæt på nogle af de personer,
der var med til at forme vindmøllerne
og vindmølleindustrien.
Tidligere artikler:
»Møllebyggeren fra Skærbæk«
om Christian Riisager
»Mod Strømmen«
om Leon Bjervig
»Luft under vingerne«
om Helge Petersen
Tidligere numre af Vindformation kan
downloades fra
www.WINDPOWER.org
En forårsdag i 1980 er en gruppe
mænd samlet ved Ejer Baunehøj,
Danmarks højeste punkt. Det er med
stor koncentration og ikke så få sommerfugle
i maven,de er i gang med deres
forehavende – at montere og tilslutte
Vestas' første, kommercielle vindmølle.
For en af mændene, Bent Abildtrup,
bliver det blot den første af mange møllerejsninger
i både ind- og udland.
Vindformation har talt med en af
branchens første montører.
Vi sidder på Bent Abildtrups terrasse
i Ringkøbing en lun formiddag i
august. Foran os på bordet ligger en
bunke fotos, en samling minder fra
vindmølleårene hos Vestas.
»Jeg kom i lære som maskinarbejder
på Vestas i januar 1967, der
dengang primært producerede
landbrugsmaskiner. Efter jeg blev
udlært, var jeg først et par år i køleafdelingen
og så i kranafdelingen,«
fortæller Bent Abildtrup. »Omkring
1978 spurgte jeg værkføreren, om
Side 8
jeg ikke kunne komme til at lave noget
andet, for jeg fandt det bare ekstremt
kedeligt at være i kranafdelingen.
Det endte med, at jeg
blev tilbudt at være med til at bygge
Vestas’ første vindmølle. Og den var
jeg selvfølgelig med på lige med det
samme.«
FOLKEVOGN
ELLER
ROLLS ROYCE?
Vestas' første mølle
er en vertikalakslet Darrieus-mølle
– en vindmølle, der på
ingen måde ligner de møller,Vestas
er kendt for i dag (se interview med
Leon Bjervig, Vindformation 23).
Vindmøllen er et eksperiment – og
bliver aldrig til andet. I 1979 køber
Vestas i stedet Herborg Vindkrafts
vindmøllekoncept og begynder at
serieproducere trebladede vindmøller
som dem, vi kender i dag. Bent
Abildtrup er i starten både med til
at bygge og opstille dem.

»Selv om Herborg Vindkraft havde
lavet en god mølle, fandt vi hurtigt
ud af, at der var nogle ting, som
godt kunne være lidt anderledes.
Man diskuterede dengang på Vestas,
om man skulle lave en Folkevogn
eller en Rolls Royce. Og svaret
var klart:Vi skal lave en Rolls Royce
– vi skal være de bedste,« fortæller
Bent Abildtrup. »Så vi blev der tit
efter normal fyraftenstid
– jeg arbejdede
rigtig mange
timer dengang, vi
byggede og samlede
de første 30 og 55
kW-møller.«
70.000 KM OM ÅRET
Det begynder snart at gå hurtigt for
Vestas’ nye vindmølleafdeling. Flere
og flere danskere får blod på tan-
SVEND ENEVOLDSEN
den og vil til at producere deres
egen, rene energi. Bent Abildtrup
begynder at køre Danmark tyndt
som servicemontør.
»Det var altså noget af en oplevelse
for sådan en knægt, der kommer
fra en lille landsby i det vestjyske,
pludselig at komme rundt i det
ganske land. Der skete jo en masse
omkring os,« mindes Bent Abildtrup.
»Vi havde altid fri i weekenden,
men ellers var det lidt af et sigøjnerliv.Vi
kørte hjemmefra mandag
morgen og kom tit først hjem
igen fredag aften. De første to år
kørte jeg ca. 70.000 km om året
med Vestas' servicevogn. Den bil
blev nærmest en del af mit hjem.«
Når montørerne er på farten,
overnatter de som regel på kroer og
hoteller. Men ikke altid: »Nogle
gange kom man så tæt på familien,
Bent Abildtrup og servicebilen, som han tilbagelagde flere hundredtusind
kilometer i de første år, han kørte rundt i landet som montør.
Side 9
at de tilbød én, at man kunne sove
der. Jeg lærte rigtig mange mennesker
at kende i de år.«
ØVELSE GØR MESTER
I starten tager det cirka to dage for
Bent Abildtrup og hans kolleger at
samle og rejse en mølle, men de bliver
hurtigere og hurtigere, efterhånden
som de får større erfaring
og det rigtige udstyr.
»I begyndelsen havde vi en huskeseddel
med hjemmefra. Det var
ikke så meget det med at samle
møllen – det kørte bare derudad –
men alt kabel- og elarbejde havde vi
skrevet ned, indtil det sad på rygraden,«
fortæller Bent Abildtrup.
»De erfaringer, jeg havde gjort i løbet
af min læretid på Vestas, havde
givet mig indsigt i mange ting udover
de direkte maskintekniske.

Men frem for alt gjaldt det om at
være videbegærlig og have viljen og
evnen til at løse opgaver af forskellig
– og ofte uforudsigelig – art.
Man skulle f.eks. være lidt af en
brandslukker, hvis en mølle løb
løbsk. Så skulle det bare gå stærkt.
Det var virkelig noget, der kunne få
adrenalinet til at pumpe.«
Men montørernes arbejde er andet
og mere end at stille møller op
og servicere dem. »Vi skrev noter –
alle de ting, vi oplevede ude i marken,
blev givet tilbage til civilingeniøren.Vindmøller
var et temmelig
uudforsket terræn dengang, så det
gjaldt om at holde øjnene åbne,«
fortæller Bent Abildtrup. »Jeg er sikker
på, at vi i virkeligheden havde
større indflydelse, end vi selv var
klar over. De moderne møller bærer
jo præg af de iagttagelser, vi var med
til at gøre i starten. Der var mange
børnesygdomme, der blev kureret
de første par år.«
HANDLEKRAFT
Det er ikke mindst, når der skal stilles
møller op i udlandet, at der er
brug for handlekraftige montører
med blik for kreative løsninger.
Bent Abildtrup er bl.a. med til at
stille de første seks Vestas-vindmøller
op i USA i starten af 1980erne.
Det amerikanske firma Zond
er køber af to af møllerne.
»Jeg kan huske, at vi havde sagt,
at betingelsen var, at vi skulle være
hjemme til jul, men hos Zond havde
de vist ikke taget det helt alvorligt.
Der var i hvert fald ingen fundamenter
klar, da vi kom – ingenting.
Og så ville de tilmed ikke lade
Det nåede at blive til mange ture op og ned ad gittertårne for
Bent Abildtrup. Her ses han i en af de 55 kW-møller, som han i
starten af 1980erne var med til at servicere.
os samle tårnene. De mente, at det
var de selv eksperter i, for ham den
ene fyr havde arbejdet med boretårne
oppe i Alaska i mange år.Vi blev
enige om bare at lade dem rode
med det – så ville de nok blive klogere.Ved
fyraftenstid havde de stadig
ikke fundet ud af det, og så besluttede
vi at ta’ røven på dem og
ordne det hele inden næste dag.
Hold kæft, hvor vi knoklede. Vi
havde ikke noget at flytte tårnene
med, da de var blevet samlet, så
vi måtte kortslutte en terrængående
truck. Det kan nok være,
at amerikanerne gloede en
ekstra gang, da de kom næste
morgen og så de to tårne
ligge lige parat til at blive
rejst.«
MUSKELMAND
I DET FRI
Efter fem år som
montør bliver Bent
Abildtrup værkfører
i Vestas’ forsøgs- og
udviklingsafdeling,
hvor han
bl.a. er med til at
teste vingernes
holdbarhed
Side 10

og udvikle nye maskiner, der kan gøre
montørernes arbejde lettere.
»Jeg var simpelthen træt af at køre
som montør på det tidspunkt.
Nogle gange skulle man op og ned
ad en 18 m høj vindmølle 30 gange
på en dag,« fortæller Bent Abildtrup.
»Vi forsøgte selvfølgelig at
undgå at kravle ned mere end højst
nødvendigt, så vi fyldte en stor
stofpose med det værktøj, vi
mente, vi ville få brug for. Hvis
man var rigtig god, kunne
man hive 30 kg op, når man
først var kommet op i kurven
oppe ved mølletoppen.
Det var med håndkraft,
så det krævede
nogle gode armmuskler.
Men sommetider
havde man ikke
lige fået det
hele med, eller
man kunne
være så uheldig
at tabe
et eller andet,
og så
måtte
man
Side 11
ned igen. Dengang stod vi jo direkte
i Vorherres natur. Det var ikke
som i dag – nu er møllehuset blevet
en hel stue!«
UD PÅ SIDELINIEN
1986 bliver et turbulent år. Da den
amerikanske efterspørgsel forsvinder
som dug for solen, rives tæppet
væk ikke blot under Vestas, men også
under de fleste andre danske vindmøllefabrikanter.
»Vi var dengang godt 900 medarbejdere
på Vestas. Vindmølleproduktionen
var vokset eksplosivt i løbet
af blot få år. Men ved juletid
kom min chef i udviklingsafdelingen
ind og sagde, at nu var det
slut. Det var nemmere, at nævne
de, der skulle blive, end de, der
skulle siges op. Desværre var jeg én
af de mange, der røg ud.«
I dag er det længe siden, Bent
Abildtrup skiftede branche. Vindmølleårene
er dog langt fra glemt.
»Jeg følger stadig med fra sidelinien.Vestas
var jo en stor del af mit liv
i næsten 20 år, og jeg havde egentlig
regnet med at blive der hele livet,«
fortæller Bent Abildtrup.
»Jeg synes, det er imponerende at
se, hvor store vindmøllerne er blevet
i dag, og jeg er overbevist om, at
de bliver endnu større i de kommende
år. Men det er ikke noget,
der forskrækker mig. For de, der arbejder
med møllerne til daglig, er
det et spørgsmål om at vide,
hvad de har med at gøre –
en vindmølle er langt
stærkere, end man gør sig
begreb om.«
HANNE JERSILD

DE BREMSER VINDMØLLERNE
Tekst og foto af Katrine Sandstrøm
Det begyndte i det 19.århundrede med
en ganske almindelig maskinfabrik,
men ved at ride med på vindmølleindustriens
bølge i 1990erne har den
gamle fabrik vokset sig stor.Svendborg
Brakes A/S er i dag en større koncern
i hastig vækst med flere datterselskaber
i udlandet og en årlig omsætning på
den rigtige side af 100 mio. kr.
Eventyret starter i 1893, da Maskinfabrikken
Svendborg bliver grundlagt.
I 1972 lukker fabrikken, og lager
og maskineri flyttes til Vejstrup,
en lille by i nærheden af Svendborg.
Først i 1988 tager firmaet den
form, vi kender i dag; Maskinfabrikken
Svendborg får en ny ejer,
Jens Frandsen, der starter produktionen
af bremser og omdøber firmaet
til Svendborg Brakes A/S.
Ti år senere, i 1998, tager udviklingen
for alvor fart. To tidligere
salgschefer, Erik Skærbech og Jan
Struve, overtager ejerskabet og ledelsen
af Svendborg Brakes. Siden
da har Svendborg Brakes oplevet en
kraftig vækst. Salg såvel som antal
ansatte er mere end fordoblet, og
Erik Skærbech viser vej.
det gamle firma er gået hen og blevet
en international koncern, der
tæller otte datterselskaber, heraf tre
i udlandet.
BEGYNDELSEN
»Da Svendborg Brakes kom ind i
vindmølleindustrien i 1992, skete
det på en temmelig utraditionel måde,«
fortæller adm. dir. Erik Skærbech.
»Vi havde naturligvis arbejdet
for at få vores produkter ind, men
før man nåede til en vindmøllestør-
relse på 500 kW, havde vores produkter
været for teknisk avancerede
for vindmøllefabrikanterne.
Imidlertid havde teknikere og
ingeniører hos Svendborg Brakes lavet
beregninger, der viste, at ved 500
kW-vindmøller kunne fabrikanterne
ikke længere anvende de bremsesystemer,
de ellers havde brugt, pga.
nogle termiske problemer. Så vi
startede med at udvikle en bremse,
som vi vidste kunne anvendes på
500 kW-møllerne. Og det faldt så
heldigt, at udviklingen af denne
bremse var færdig samtidig med, at
behovet for at producere 500 kWmøller
opstod. Den bremse hed
MonoSpring 300, og første gang,
den blev brugt, var i 1992 i en
Nordtank 500 kW-vindmølle.«
VIDERE SUCCES
Siden da har Svendborg Brakes støt
udvidet sit område indenfor vindmølleindustrien.
I dag leverer firmaet
til syv af de ti største vindmøllefabrikanter
på verdensplan.
Udover bremser sælger Svendborg
Brakes også hydrauliksystemer
til at aktivere bremser, hydrauliksy-
Mekanisk vindmøllebremse med Svendborg Brakes’ karakteristiske orange farve. Svendborg Brakes leverer
i dag bremser til syv af de ti største vindmøllefabrikanter i verden.
Side 12
SØREN KROHN

stemer til pitching af vindmøllevinger
samt elektronik som elektroniske
styringsenheder, elektroniske indikatorer
mv. Seneste skud på stammen
er det såkaldte SOBO (soft-braking
option) bremsesystem, der er et særligt
styrestystem til hydrauliske
bremser, som muliggør en blødere,
mere nænsom opbremsning.
»Udviklingen har bestemt været
med Svendborg Brakes, hvad angår
vindmøller,« fortæller Erik Skærbech.
»Vi har været heldige meget
hurtigt at få en stor markedsandel,
og det har været muligt for os at
fastholde denne markedsandel. I
dag udgør salg til vindmølleindustrien
omkring 50 pct. af Svendborg
Brakes’ samlede omsætning, som vi
i år regner med vil nå op på 130
mio. kr. Det ser ud til, at vi også
næste år kan opretholde en vækst på
cirka 30 pct. – hvilket svarer mere eller
mindre til den vækstrate, virksomheden
har haft de sidste fire år.«
VOKSEVÆRK
Det var ikke kun 1992, der kom til
at stå som et skelsættende år i
Svendborg Brakes’ historie. I foråret
1998 blev der gennemført et
management buy out. Det var, da to
daværende salgschefer, Erik Skærbech
og Jan Struve, købte hele virksomheden
og indtog de ledende
poster. Siden hen er aktionærkredsen
blevet udvidet til desuden
at omfatte ni ledende medarbejdere,
der tilsammen har 10 pct. af aktierne.
Siden 1998 er omsætningen mere
end fordoblet, og virksomheden
er ikke længere kun ét selskab. I dag
er Svendborg Brakes moderselskab
i en koncern, der omfatter otte selskaber,
hvoraf fem ligger i Danmark,
og tre er fordelt på Tyskland,
Spanien og Tjekkiet.
»Grunden til, at vi har etableret
selskaber i Tyskland og Spanien, er
faktisk, at vi ønskede at følge vindmølleindustrien
ud over landets
grænser,« forklarer Erik Skærbech.
»Vi etablerede selskabet i Tyskland
i 1995, da Tyskland begyndte
at være et virkelig godt marked.
Tilsvarende blev datterselskabet i
Spanien etableret i 1999, da markedet
her begyndte at folde sig ud.«
TJEKKISK INSOURCING
Nyeste ekspansion er, at Svendborg
Brakes netop har købt en fabrik i
Tjekkiet. Det er en typisk underleverandørfabrik,
der er blevet insourcet.
Den fabrik er så stor, at Svendborg
Brakes med sit nye køb har
fordoblet sit medarbejderantal og er
nået op på 150 ansatte.
Erik Skærbech fortæller om købet:
ȁrsagen til, at vi har investeret
i Tjekkiet, er, at Svendborg Brakes
ændrer sin strategi.Vi ønsker at gøre
os mere og mere attraktive overfor
vores kunder, specielt vindmøllebranchen,
og en af måderne at
gøre det på er selvfølgelig at bevæge
sig over mod at sælge løsninger i
stedet for komponenter. Jeg tror på,
at fremtidens kunde kræver, at leverandøren
er en systemleverandør,
der leverer stor værdi, i stedet for
blot en komponentleverandør, der
sådan set kun kan levere en hyldevare.«
»Jeg kan roligt sige, at vi ikke er
færdige med vores opkøbs-politik,«
fortsætter han. »Vi forudsætter, at vi
inden for de næste 12 måneder, har
opkøbt to andre virksomheder.
Det vil enten være underleverandører
eller virksomheder,
som kan udvide vores
produktlinie.«
NYE MULIGE
MARKEDER
Men det stopper ikke der.
Det ligger nemlig også i
Svendborg Brakes’ frem-
Side 13
tidsplaner, at virksomheden vil følge
med vindmøllefabrikanterne, når
de indtager nye markeder. »Vi går
naturligvis ligesom mange andre og
afventer en afgørelse vedrørende
PTC-ordningen i USA (vindmøllegunstig
skatteordning, red.),« fortæller
Erik Skærbech. »Forhåbentlig
vil vi indenfor et halvt år have afklaret,
om markedet i USA bliver ligeså
stort, som vi håber, og der er ingen
tvivl fra Svendborg Brakes’ side
om, at vi vil følge vindmøllebranchen
over til USA og producere lokalt.«
Han fortsætter: »For at understrege
alvoren i det har vi for nylig
ansat en amerikaner, som med base
i Danmark skal tage sig af det amerikanske
marked med det hovedformål
at etablere et selskab eller finde
en joint venture partner.«
Udover USA ser Erik Skærbech
også et muligt potentiale i det kinesiske
marked: »Alle går jo også og
forudser, at markedet i Kina vil boome
om tre-fem år, og Svendborg
Brakes har allerede taget de første
skridt til at undersøge markedet
med henblik på at oprette produktion
til den tid.«
Læs mere på:
www.svendborg-brakes.dk
Svendborg Brakes har egen udstillingsbus,
som også lejes ud til
andre virksomheder.

FLERTAL FOR VINDKRAFT:
DANSKERNE VENDER
ATOMKRAFT RYGGEN
Tekst og foto af Christian Kjær
Side 14

68 pct. af den danske befolkning mener,
at Danmark skal fortsætte udbygningen
med vindmøller. Det viser
en undersøgelse, som analyseinstituttet
SONAR har udarbejdet for Morgenavisen
Jyllands-Posten.18 pct.af danskerne
mener, at det nuværende antal
er passende, 7 pct. synes, at der allerede
er for mange vindmøller, og 7 pct.
har ikke taget stilling til spørgsmålet.
Analysen viser desuden, at der blandt
samtlige af Folketingets partiers vælgere
er et stort flertal for mere vindkraft.
De største tilhængere findes i
Centrum-Demokratiets vælgerkorps.
84 pct. er tilhængere af mere vindkraft,
mens 1 pct. af CD-vælgerne
mener, at der allerede er opført for
mange vindmøller.
Den laveste opbakning til vindmøllerne
findes blandt Dansk Folkepartis
vælgere. 59 pct. af Pia
Kjærsgaards vælgere mener, at vi
skal have mere vindkraft, 25 pct. synes,
at det nuværende niveau er
passende, mens 8 pct. mener, at vi
allerede har for mange.
USVÆKKET TILSLUTNING
TIL VINDKRAFT
Undersøgelsens overordnede konklusioner
falder godt i tråd med tidligere
undersøgelser af danskernes
holdning til vindkraften.
I en undersøgelse fra 1996, som
Greens Analyseinstitut foretog for
elselskabet ELSAM, blev der spurgt:
Det svenske atomkraftværk Ringhals ved Halmstad nord for Helsingborg.
Side 15
»Hvis De selv kunne vælge, ville De
da foretrække, at den el, De bruger,
er produceret ved hjælp af kul, olie,
naturgas, halm og biomasse, vind,
importeret vindkraft, vandkraft, solenergi
eller atomkraft?«
59 pct. foretrak vindkraft, 20 pct.
importeret vindkraft, 4 pct. ønskede
kul, 5 pct. foretrak olie, og 5 pct.
valgte atomkraft som deres foretrukne
energikilde.
I 1994 udarbejdede analyseinstituttet
Gallup en undersøgelse af befolkningens
holdning til vindkraft
for Danske Elværkers Forening (det
nuværende Dansk Energi). Dengang
erklærede 68 pct. af danskerne
sig »villig til at acceptere en højere
elpris, hvis elselskaberne bruger
mere vedvarende energi til elproduktion
for at skåne miljøet«.
UPOPULÆR ATOMKRAFT
Mens danskerne fortsat bakker
op om vindkraften, viser en undersøgelse,
som analyseinstituttet
SONAR har foretaget for Morgenavisen
Jyllands-Posten i maj
2001, at danskerne er blevet mere
skeptiske overfor indførelse af
atomkraft i Danmark.
Kernekraft har ikke haft den
store opbakning i befolkningen i
mange år, og undersøgelsen viser,
at skepsisen er blevet mere udtalt
det seneste årti.
I dag er 86 pct. af danskerne
ifølge undersøgelsen modstandere
af, at der produceres el med
atomkraft i Danmark. Det er en
stigning på 10 procentpoint ift.
1990, hvor 76 pct. af befolkningen
var imod produktion af atomkraft
indenfor landets grænser.
Antallet af tilhængere er i samme
periode faldet fra 13 pct. i 1990
til 5 pct. i 2001.

ELSAM
VINDMØLLEINDUSTRIEN
Vester Voldgade 106
DK 1552 København V
T 33 73 03 30
F 33 73 03 33
E danish@windpower.org
I www.windpower.org
VRAGET
Den 15. august klokken 14 lyder to
fløjt efterfulgt af et mægtigt brag, der
runger ud over Tjæreborg Enge syd
for Esbjerg. Den 775 ton tunge vindmølle
tøver et kort øjeblik, hvorefter
den med rotoren forrest langsomt
falder mod jorden, hvor den forsvinder
i en sky af støv.
Dermed ophørte elselskabet Elsams
13 år gamle testmølle – Tjæreborg-møllen
– med at eksistere. Den
blev vraget, fordi en brand i juni sidste
år satte vindmøllen ud af drift, og
Elsam vurderede efterfølgende, at det
ikke kunne betale sig at reparere
vindmøllen, der nåede at køre i
46.000 timer.
Vindmøllen blev opført i 1988
med det formål at bidrage til Elsams
tekniske, økonomiske og miljømæs-
sige viden om store
vindkraftanlæg.
Fundamentet bliver
stående, og en
ny vindmølle opstilles
til oktober.
Den vil være af
samme type som
de 80 havmøller,
Elsam opfører i
Nordsøen ud for
Esbjerg næste forår.
Den gamle testmølle
var indtil
branden åben for
offentligheden og
tiltrak mange nysgerrige.
I løbet af
årene har ca.
Postbesørget blad
(0900 KHC)
Blad nr. 11376
CHRISTIAN KJÆR
15.000 mennesker taget turen via
Tjæreborg-møllens indvendige elevator
op til møllehatten og den udvendige
udsigtsplatform. Falck har
desuden brugt det 56 meter høje
betontårn til træning.
Den 15. august var det så uigenkaldeligt
slut. En gruppe Elsam-ansatte
og andre med nær tilknytning
til den gamle mølle fortrak til et
nærliggende hus for at drikke gravøl.
Imens løb en større gruppe børn
dansende og syngende rundt på resterne
af den faldne kæmpes knuste
betontårn og glasfibervinger.