VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

More documents

Recommendations

Info

Men frem for alt gjaldt det om at være videbegærlig og have viljen og evnen til at løse opgaver af forskellig – og ofte uforudsigelig – art. Man skulle f.eks. være lidt af en brandslukker, hvis en mølle løb løbsk. Så skulle det bare gå stærkt. Det var virkelig noget, der kunne få adrenalinet til at pumpe.« Men montørernes arbejde er andet og mere end at stille møller op og servicere dem. »Vi skrev noter – alle de ting, vi oplevede ude i marken, blev givet tilbage til civilingeniøren.Vindmøller var et temmelig uudforsket terræn dengang, så det gjaldt om at holde øjnene åbne,« fortæller Bent Abildtrup. »Jeg er sikker på, at vi i virkeligheden havde større indflydelse, end vi selv var klar over. De moderne møller bærer jo præg af de iagttagelser, vi var med til at gøre i starten. Der var mange børnesygdomme, der blev kureret de første par år.« HANDLEKRAFT Det er ikke mindst, når der skal stilles møller op i udlandet, at der er brug for handlekraftige montører med blik for kreative løsninger. Bent Abildtrup er bl.a. med til at stille de første seks Vestas-vindmøller op i USA i starten af 1980erne. Det amerikanske firma Zond er køber af to af møllerne. »Jeg kan huske, at vi havde sagt, at betingelsen var, at vi skulle være hjemme til jul, men hos Zond havde de vist ikke taget det helt alvorligt. Der var i hvert fald ingen fundamenter klar, da vi kom – ingenting. Og så ville de tilmed ikke lade Det nåede at blive til mange ture op og ned ad gittertårne for Bent Abildtrup. Her ses han i en af de 55 kW-møller, som han i starten af 1980erne var med til at servicere. os samle tårnene. De mente, at det var de selv eksperter i, for ham den ene fyr havde arbejdet med boretårne oppe i Alaska i mange år.Vi blev enige om bare at lade dem rode med det – så ville de nok blive klogere.Ved fyraftenstid havde de stadig ikke fundet ud af det, og så besluttede vi at ta’ røven på dem og ordne det hele inden næste dag. Hold kæft, hvor vi knoklede. Vi havde ikke noget at flytte tårnene med, da de var blevet samlet, så vi måtte kortslutte en terrængående truck. Det kan nok være, at amerikanerne gloede en ekstra gang, da de kom næste morgen og så de to tårne ligge lige parat til at blive rejst.« MUSKELMAND I DET FRI Efter fem år som montør bliver Bent Abildtrup værkfører i Vestas’ forsøgs- og udviklingsafdeling, hvor han bl.a. er med til at teste vingernes holdbarhed Side 10
og udvikle nye maskiner, der kan gøre montørernes arbejde lettere. »Jeg var simpelthen træt af at køre som montør på det tidspunkt. Nogle gange skulle man op og ned ad en 18 m høj vindmølle 30 gange på en dag,« fortæller Bent Abildtrup. »Vi forsøgte selvfølgelig at undgå at kravle ned mere end højst nødvendigt, så vi fyldte en stor stofpose med det værktøj, vi mente, vi ville få brug for. Hvis man var rigtig god, kunne man hive 30 kg op, når man først var kommet op i kurven oppe ved mølletoppen. Det var med håndkraft, så det krævede nogle gode armmuskler. Men sommetider havde man ikke lige fået det hele med, eller man kunne være så uheldig at tabe et eller andet, og så måtte man Side 11 ned igen. Dengang stod vi jo direkte i Vorherres natur. Det var ikke som i dag – nu er møllehuset blevet en hel stue!« UD PÅ SIDELINIEN 1986 bliver et turbulent år. Da den amerikanske efterspørgsel forsvinder som dug for solen, rives tæppet væk ikke blot under Vestas, men også under de fleste andre danske vindmøllefabrikanter. »Vi var dengang godt 900 medarbejdere på Vestas. Vindmølleproduktionen var vokset eksplosivt i løbet af blot få år. Men ved juletid kom min chef i udviklingsafdelingen ind og sagde, at nu var det slut. Det var nemmere, at nævne de, der skulle blive, end de, der skulle siges op. Desværre var jeg én af de mange, der røg ud.« I dag er det længe siden, Bent Abildtrup skiftede branche. Vindmølleårene er dog langt fra glemt. »Jeg følger stadig med fra sidelinien.Vestas var jo en stor del af mit liv i næsten 20 år, og jeg havde egentlig regnet med at blive der hele livet,« fortæller Bent Abildtrup. »Jeg synes, det er imponerende at se, hvor store vindmøllerne er blevet i dag, og jeg er overbevist om, at de bliver endnu større i de kommende år. Men det er ikke noget, der forskrækker mig. For de, der arbejder med møllerne til daglig, er det et spørgsmål om at vide, hvad de har med at gøre – en vindmølle er langt stærkere, end man gør sig begreb om.« HANNE JERSILD
Page 1 and 2: NR 25 ● OKTOBER 2001 N Y H E D E
Page 3 and 4: de sig for 60 pct. af fabrikanterne
Page 5 and 6: hed, mens omkostningerne ved global
Page 7 and 8: REKORDÅR I USA Tekst og foto af Ch
Page 9: »Selv om Herborg Vindkraft havde l
Page 13 and 14: stemer til pitching af vindmøllevi
Page 15 and 16: 68 pct. af den danske befolkning me

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?