FLERTAL FOR VINDKRAFT: DANSKERNE VENDER ATOMKRAFT RYGGEN Tekst og foto af Christian Kjær Side 14
68 pct. af den danske befolkning mener, at Danmark skal fortsætte udbygningen med vindmøller. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har udarbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten.18 pct.af danskerne mener, at det nuværende antal er passende, 7 pct. synes, at der allerede er for mange vindmøller, og 7 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet. Analysen viser desuden, at der blandt samtlige af Folketingets partiers vælgere er et stort flertal for mere vindkraft. De største tilhængere findes i Centrum-Demokratiets vælgerkorps. 84 pct. er tilhængere af mere vindkraft, mens 1 pct. af CD-vælgerne mener, at der allerede er opført for mange vindmøller. Den laveste opbakning til vindmøllerne findes blandt Dansk Folkepartis vælgere. 59 pct. af Pia Kjærsgaards vælgere mener, at vi skal have mere vindkraft, 25 pct. synes, at det nuværende niveau er passende, mens 8 pct. mener, at vi allerede har for mange. USVÆKKET TILSLUTNING TIL VINDKRAFT Undersøgelsens overordnede konklusioner falder godt i tråd med tidligere undersøgelser af danskernes holdning til vindkraften. I en undersøgelse fra 1996, som Greens Analyseinstitut foretog for elselskabet ELSAM, blev der spurgt: Det svenske atomkraftværk Ringhals ved Halmstad nord for Helsingborg. Side 15 »Hvis De selv kunne vælge, ville De da foretrække, at den el, De bruger, er produceret ved hjælp af kul, olie, naturgas, halm og biomasse, vind, importeret vindkraft, vandkraft, solenergi eller atomkraft?« 59 pct. foretrak vindkraft, 20 pct. importeret vindkraft, 4 pct. ønskede kul, 5 pct. foretrak olie, og 5 pct. valgte atomkraft som deres foretrukne energikilde. I 1994 udarbejdede analyseinstituttet Gallup en undersøgelse af befolkningens holdning til vindkraft for Danske Elværkers Forening (det nuværende Dansk Energi). Dengang erklærede 68 pct. af danskerne sig »villig til at acceptere en højere elpris, hvis elselskaberne bruger mere vedvarende energi til elproduktion for at skåne miljøet«. UPOPULÆR ATOMKRAFT Mens danskerne fortsat bakker op om vindkraften, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i maj 2001, at danskerne er blevet mere skeptiske overfor indførelse af atomkraft i Danmark. Kernekraft har ikke haft den store opbakning i befolkningen i mange år, og undersøgelsen viser, at skepsisen er blevet mere udtalt det seneste årti. I dag er 86 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen modstandere af, at der produceres el med atomkraft i Danmark. Det er en stigning på 10 procentpoint ift. 1990, hvor 76 pct. af befolkningen var imod produktion af atomkraft indenfor landets grænser. Antallet af tilhængere er i samme periode faldet fra 13 pct. i 1990 til 5 pct. i 2001.