Den tidlige barselsperiode i hjemmet - Jordemoderforeningen

Tidligere er det anført, at Lock og Gibb finder, at kvinderne føler en grundlæggende tryghed i
deres eget hjem. I reviewet viser Mallett, at netop tryghed er en følelse, der ofte forbindes
med betydningen af hjemmet som et tilflugtssted (2004:70ff), og tryghed anføres ligeledes som
en vigtig del af hjemmets betydning i forskning vedrørende omsorg (Marshall 2008:262,
Twigg 1999:395). Tryghed synes dermed at være en velundersøgt følelse knyttet til
betydningen af hjemmet. Ved nærmere vurdering af Lock og Gibbs kategori A matter of safety
skønner vi, at forfatterne har været præget af denne viden, og at den har udgjort en del af
deres forforståelse. Således skildrer de i kategorien kvindernes oplevelse af at føle tryghed ved
at skulle på hospitalet og føde deres børn. Dette beskriver de som en fysisk tryghed og drager
på basis af et udsagn, hvor en kvinde udtrykker, at hun på hospitalet følte sig mere syg, den
konklusion, at hospitalet ikke er forbundet med emotionel tryghed for kvinderne. Forfatterne
henviser indirekte til, at hjemmet deraf kunne udledes at være mere trygt, særligt
sammenholdt med det faktum, at kvinderne gerne ville hjem fra hospitalet (Lock & Gibb
2003:136).
Hjemmet som et udtryk for kvindens identitet
En anden hyppig udlægning af hjemmets betydning indenfor litteraturen er den, hvor
hjemmet beskrives som et udtryk for en persons identitet eller selvbillede (Mallett 2004:82ff,
Marshall 2008:263, Twigg 1999:397). Gennem indretning, møbler, udsmykning og udnyttelse
af rummene i boligen udtrykkes beboerens selvopfattelse (Després i Mallett 2004:82). Indenfor
psykologien er det fritstående hus ofte identificeret som et symbol på selvet (Horelli i Mallett
2004:82). Dette er ifølge en anden kilde fra Malletts review en følge af, at hjemmet er et
ukrænkeligt rum, hvor folk føler sig tilpasse ved at udtrykke og udleve deres unikke identiteter
(Tucker i Mallett 2004:82f). I studiet af Lock og Gibb ses det blandt andet ved, at en kvinde
giver udtryk for, at hun i hjemmet er i det miljø, som bedst kan styrke hendes selvbillede, og
derved give hende klarhed over hendes situation (2003:136). Det forhold, at hjemmet i studiet
beskrives som værende virkeligheden, vurderer vi kan tilhøre anskuelsen af hjemmet, som et
udtryk for personlig identitet. Dette gør vi ud fra en fortolkning af, at kvinden som omtaler sit
hjem i sætningen: ”You feel like you, the reality, you come back to what’s here.” (Lock & Gibb
2003:136), refererer til det forhold, at hjemmet er formet af og med hende som aktør, både
hvad angår indretning, udnyttelse af rummene, osv. og ift. hvilke regler og normer for adfærd,
der gælder i denne personlige kontekst.
23