Den tidlige barselsperiode i hjemmet - Jordemoderforeningen

Samtalen som klinisk redskab
Forholdene i kvindens hjem letter muligheden for samtale mellem kvinden og jordemoderen,
da samtale kræver tid (Lock & Gibb 2003:137), og som det fremgår af God omsorg kræver tid er
tiden mellem kvinden og jordemoderen mere ubrudt og dedikeret i hjemmet. Jordemoderen
bruger ifølge Lock og Gibb samtalen som et ’klinisk redskab’, idet mange af hendes
vurderinger og observationer af kvindens viden og behov bliver italesat undervejs i samtalen,
og gør det lettere for jordemoderen at give den information, som er relevant for kvindens
individuelle situation (2003:137). Berg beskriver, hvordan omsorg ydes i rammerne af en
relation, og at en ægte relation kræver åbenhed og nærvær, hvorved grænserne mellem de to
personer, der indgår i relationen forsvinder (2004:39). Gennem åbenhed og forståelse for den
anden udvikles et samvær, hvor det er muligt for parterne at dele ansvar, oplevelser og
erfaringer, således omsorgsgiveren kan mødre 14 modtageren (Berg 2004:39). Ud fra Bergs
antagelser kan samtalen i hjemmet betragtes som midlet til at gøre det muligt at dele viden. I
samtalen kan jordemoderen få en viden om kvindens behov, idet kvinden ifølge Lock og Gibb
kan være mere åben overfor jordemoderen i samtalens mindre formelle og rutineprægede
karakter (2003:137). Herved kan jordemoderen yde kvinden individuel omsorg.
Relationen, som den formes ved et hjemmebesøg, fremmer ligeværdet mellem kvinde og
jordemoder, og ansvaret herfor kan antages at være fælles. Dette delte ansvar understreges
ligeledes i Lock og Gibbs afsnit The heart of the matter, hvor de beskriver, at kvinden og
jordemoderen i hjemmet arbejder sammen mod et fælles mål; moderens og den nyfødtes
sundhed, og at dette fremmes af hjemmets unikke rammer for relationens udfoldelse
(2003:137).
Delkonklusion
Med formålet at besvare problemformuleringens anden del, fremgår det af analysen, at der er
mange forhold ved hjemmebesøget, der kan bidrage til kvindens oplevelse af den tidlige
barselsperiode i hjemmet. For at danne en god relation mellem kvinde og jordemoder kræves
tid, og herved bliver kvinden empowered. Jordemoderens tilgængelighed afføder kvindens
14 Denne betegnelse kommer af det svenske modrande, som beskriver det forhold, at den mest spontane form for omsorg er en
moders omsorg for sit barn, og denne spontane og dybtfølte omsorgsgiven er at mødre (Berg 2004:34).
33