Bilag A til screeningsafgørelsen (screeningsskema) - Naturstyrelsen

VVM screening af GSM-R Radiokommunikation på Lokalbanen
Screeningsskema
J. nr. NST-131-00138 Februar 2013

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)
VVM Myndighed Naturstyrelsen
Basis oplysninger Radiokommunikationsystemet GSM-R Lokalbanen
Projekt beskrivelse – jf. anmeldelsen: GSM-R programmet er et landsdækkende projekt under Banedanmark (BDK). Formålet med projektet er at udskifte det udlevede analoge
Navn og adresse på bygherre Lokalbanen a/s
radiokommunikationssystem til jernbanen med ny teknologi. Dette projekt omfatter etablering af GSM-R radiokommunikation på Lokalbanen.
På lokalbanen skal der opsættes antenner op på 19 lokaliteter (sites). Tre sites ligger i Halsnæs Kommune, tre sites ligger i Hillerød
Kommune, to sites ligger i Fredensborg Kommune, seks sites ligger i Gribskov Kommune, Fem sites ligger i Helsingør Kommune.
Bygherres kontaktperson og telefonnr. Niels Rask Overgaard (nrod@bane.dk) , Direkte: +45 8234 0636, Mobil: +4586 5586
Projektets placering I nærområdet af banestrækningerne på Lokalbanen
Projektet berører følgende kommuner Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør
Oversigtskort i målestok Figur 4-1 i anmeldelse.
Kortbilag i målestok 1:15.000, bilag A i anmeldelse.
Forholdet til VVM reglerne Ja Nej
Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15,
december 2010:
Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15,
december 2010:
Anlæggets karakteristika:
1. Arealbehovet i ha:
2. Er der andre ejere end Bygherre?:
3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3
4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m:
Ikke
relevant
X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt
X Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-
Ja Bør
undersøges
Nej Tekst
reglerne og skal derfor ikke screenes
Der skal bruges nye arealer på de tre steder, hvor der skal opføres nye master, hvor der
ca. skal anvendes 100 m 2 hvert sted. De øvrige steder skal der anvendes ca. 5 m 2 til en
udstyrsenhed. Der skal ikke anlægges nye adgangsveje. Det samlede arealbehov er <
300m 2
X Én ejer, der laves aftale om opsætning af mast med.
X Det samlede bebyggede arealer består udelukkende af de fem udstyrsenheder, der kun
optager ca. 2 m 2 hver (10 m 2 i alt) samt mastefundamenterne på ca. 20 m 2 hver (40 m 2 i alt)
For de nye master er højden max. 33 m. Eksisterende master er 42 m.

5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af:
Råstoffer – type og mængde:
Mellemprodukter – type og mængde:
Færdigvarer – type og mængde:
6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg:
7. Anlæggets længde for strækningsanlæg:
8. Anlægget behov for råstoffer – type og mængde:
I anlægsfasen:
I driftsfasen:
9. Behov for vand – kvalitet og mængde:
I anlægsfasen:
I driftsfasen:
10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere
vandforsyningskapacitet:
11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget:
Farligt affald:
Andet affald:
Spildevand:
12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af
bestående ordninger:
13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj:
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Ressourceforbrug er beskrevet i anmeldelsen afsnit 3.5 og af screeningsskemaerne, bilag
B til anmeldelsen. Det kan suppleres med følgende:
Site 378: Her skal fundamentet forstærkes.
Site 399: Her skal både mast og fundament forstærkes.
Site 329: Her skal fundamentet forstærkes. Skorstenen kan godt holde til belastningen.
Site 373: Her skal masten forstærkes. Fundamentet kan godt holde til den yderligere
belastning.
Der er ingen af de ovennævnte master, som afkortes. Når masten forstærkes, vil det som
regel foregå ved at forstærke diagonalerne.
ca. 7 tons stål til master og armering og ca. 30 m 3 beton i anlægsfasen, jf. tabel 3-2 i
anmeldelsen.
Der skal bruges noget vand i anlægsfasen til betonen, men alt i alt er der tale om meget
begrænsede mængder.
X I anlægsfasen, jf. afsnit 3.4 i anmeldelsen, vil der være en øget støjpåvirkning fra trafik og
anlægsarbejde på de sites, hvor der sættes nye master (3 master i alt, hvoraf 2 i byzone,
mast 374 og 388) op eller eksisterende forstærkes (mast 329, 373, 378, 399). Følgende
støjkilder forventes i anlægsfasen:

14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening:
15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener::
16. Vil anlægget give anledning til støvgener:
17. Vil anlægget give anledning til lugtgener:
18. Vil anlægget give anledning til lysgener:
19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld:
Anlæggets placering
20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende
arealanvendelse:
21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for
området:
22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen:
23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af
naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og
lokalplaner:
24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af
områdets råstoffer og grundvand:
25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder:
26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen:
27. Forudsætter anlægget rydning af skov:
X
Trafik med lastbiler og gravemaskiner.
Grovhugning af fundamenter.
Montering af masteforstærkninger med hammer og clips.
Fjernelse af eksisterende fundamenter.
Hverken støjens styrke eller anlægsperioden vurderes at påvirke miljøet væsentligt. Der er
tale om støj ifbm. almindelig anlægsarbejder, der opfylder Miljøstyrelsens vejledning af
5/1984.
X Grovhugning og nedbrydning af fundamenter vil kunne give nogle kortvarige vibrationer
men kun i absolut nærområde.
X Grovhugning og nedbrydning af fundamenter vil kunne give kunne afgive støj ligesom tung
trafik på tørre grusveje, men det vurderes kun at påvirke nærområdet.
X
X Der opsættes ikke lys må de nye master.
X
X Nej. Der henvises i øvrigt til de enkelte screeningsskemaer for hver mast.
X
X
X Vejdirektoratet har oplyst, at de forudsætter, at vejbetjeningen af anlægget udelukkende
foregår ad det kommunale vejnet. Endvidere forudsættes anlægget i sin helhed etableret
udenfor hovedlandevejes vejbyggelinjer inklusiv højde- og passagetillæg.
Jf. anmeldelsens screeningsskemaer anlægges ikke nye adgangsveje.
X
X
X Kystnærhedszonen skal ifølge planloven søges friholdt for anlæg, hvis der ikke er en særlig
funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær placering. I dette tilfælde
vurderes det, at da masterne skal placeres langs jernbanen, er der en særlig funktionel
begrundelse for placeringen.
Masterne vurderes derfor ikke at stride mod intentionerne i planlovens bestemmelser om
kystnærhedszonen.
Masterne er udført som gittermaster i en let og transparent konstruktion, der medfører, at
de på længere afstande ikke er særligt visuelt fremtrædende, hvorfor den visuelle
påvirkning af kystlandskabet generelt ikke vurderes at være særlig væsentlig.
X "Skov- og Naturstyrelsen tillader hermed at i h.t. Skovlovens § 13, jfr. § 11 generelt, at DSB
på fredskovspligtige arealer kan foretage nødvendige, mindre anlæg og terrænændringer
uden forudgående aftale med skovlovsmyndigheden. Mindre anlæg omfatter DSB's
etablering af master, relæhytter, dræning, nedfældelse af interne kabler m.v. i det omfang
jernbanedriften nødvendiggør dette."
Radiokommunikationsmasterne anses at tilhøre denne kategori af mindre anlæg, som er

28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af
reservater eller naturparker:
29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet:
30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede
områder –
Nationalt:
Internationalt (Natura 2000):
Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV
Forventes området at rumme danske rødlistearter:
31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte
miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet:
Overfladevandt:
Grundvand:
Naturområder:
Boligområder (støj/lys og Luft):
32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område:
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
nødvendige for togdriften. Denne tolkning støttes af Skov- og Naturstyrelsen.
Projektet medfører ikke fældning af skov eller lign.
Masten på site 378, der skal forstærkes og den nye mast på site 380 ligger i Natura 2000område
nr. 133, men hverken forstærkningen af den eksisterende mast eller opsætningen
af den nye mast vurderes at påvirke arterne eller habitatnaturtyperne på
udpegningsgrundlaget eller give anledning til at der udarbejdes en konsekvensvurdering.
Se i øvrigt VVM-anmeldelsens Natura 2000 væsentlighedsvurdering afsnit 4.5.1.
Dette begrundes bl.a. ud fra, at der er tale om et ubevægeligt anlæg, som ikke afgiver
emmisioner og kun optager et meget begrænset areal. Arealerne, der er lysåbne, hvor der
enten forstærkes mast eller opsættes ny mast på har i forvejen karakter af baneareal, da ny
mast etableres op til banen.
Ud over forekomst af flagermus, er der fra kommunerne og NST Nordsjælland ikke oplyst
om forekomst af bilag IV arter eller fredet arter på areal, hvor master ønskes opsat, men
hvis der forekommer bilag IV –arter i anlæggenes nærhed, vurderes det ikke, at den
pågældende bestand kan blive påvirket.
Træerne langs banen er af sikkerhedshensyn ikke særlig gamle, og derfor er det meget lidt
sandsynligt, at der skulle forekomme gamle, hule træer, der kan tjene som rasteplads for
flagermus. Selve baneterrænet med blotlagte skærver kan være levested for markfirben,
men anlægsarbejdet vil altid foregå i god afstand fra banekassen, dels for ikke at skade
banekassen og dels for at sikre, at masten ikke står for tæt på de kørende tog.
Master anlægges heller ikke i områder med blød bund og fugtige jordforhold. Derfor
vurderes der ikke at være nogen risiko for at påvirke padder, markfirben, flagermus eller
andre arter, der optræder på bilag IV.
I øvrigt henvises generelt til screeningsskemaerne for hver enkelt mast.
Se i øvrigt pkt. 13.
Nærmeste bolig er ca. 20 m fra opsætning af ny mast (site 374) på eksisterende
jernbaneterræn ved station.
På site 374 og 388 opsættes der nye master i byområder (Fredensborg og Vejby). 24
omkringliggende boliger, der visuelt vil kunne se den nye mast (Site 374 og 388) er blevet
partshørt. Områdernes nærhed til eksisterende tekniske anlæg (jernbanen, renseanlæg
mm.) sammenholdt med masternes lette gitterstruktur betyder, at områderne ikke vurderes
at være sårbare overfor opsætning af nye master.
Vedr. forstærkning af eksisterende master og fundamenter (mast 329, 373, 378, 399),
vurderes der ikke en væsentlig miljøpåvirkning som følge heraf, da de er beliggende i
eksisterende erhvervsområder eller uden for tætbefolket område.
GSM-R systemet skal dække hele banen og må dermed også antenneforsynes i tæt

33. Kan anlægget påvirke:
Historiske landskabstræk:
Kulturelle landskabstræk:
Arkæologiske værdier/landskabstræk:
Æstetiske landskabstræk:
Geologiske landskabstræk:
Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den
forventede miljøpåvirkning:
35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med
det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold):
36. Er der andre kumulative forhold?
38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal:
39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen:
40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over
kommunen/MC’s område:
41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
befolkede områder. I forbindelse med valg af antennepositioner i bymæssig bebyggelse er
det i videst muligt omfang forsøgt at genanvende eksisterende master samt at placere de
nye antennepositioner til mindst gene. Der henvises til screeningsskemaer for hver enkelt
mast for supplerende oplysninger.
Da antennerne også opsættes i tæt befolkede områder, er spørgsmålet om radiobølgers
eventuelle påvirkning af menneskers sundhed behandlet.
Sundhedsstyrelsen er øverste danske myndighed for de sundhedsmæssige forhold vedr.
radiobølger i mobilnet. Sundhedsstyrelsens retningslinjer er, at radiobølger er uskadelige
for mennesker, hvis World Health Organizations (WHO) anbefalede grænseværdier
overholdes. WHOs globale anbefalinger er udarbejdet af International Commission on Non-
Ionizin Radioation Protection (ICNIRP).
Radiobølgerne fra Banedanmarks planlagte GSM-R antenner har en styrke, der ligger
under de grænseværdier, som ICNIRP og de danske Sundhedsmyndigheder har fastlagt.
Etablering af GSM-R radiokommunikationssystemet vurderes derfor ikke have
sundhedsmæssige konsekvenser pga. radiobølger.
Se endvidere afsnit 4.1. i anmeldelsen.
Site 380 opsættes inden for et område udpeget til værdifuldt landskab. Masten vil dog være
skjult mod indblik fra afstand, da den placeres i en lysning ved Mårum St. omgivet af
højskov, der har næsten samme højde som masten.
Det vurderes derfor ikke at have en væsentlig påvirkning på de værdifulde landskaber,
heller ikke ved forstærkning af eksisterende master inden for værdifulde landskaber (site
378, 399), når højden ikke forøges.
Mast 388 opsættes inden for Naturbeskyttelseslovens § 19, Kirkebyggelinje. Da masten
opsættes langs banen og indgår derfor som en del af jernbane-infrastrukturen. Placeringen
vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning på ind- og udsyn til Vejby Kirke. Gribskov
Kommune har tilkendegivet at være sindet at dispenserer fra kirkebyggelinjen. Andre
placeringer har været undersøgt, men er fravalgt af tekniske årsager og ikke at udgøre en
nævneværdig mindre påvirkning af udsynet fra kirken.
Se også pkt. 32.
I anlægsfasen vil der være øget trafik og støjpåvirkning. I driftsfasen vil der være en visuel
påvirkning fra den nye mast. Men områderne vurderes ikke være sårbare overfor denne
forventede miljøpåvirkning.

42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige –
Enkeltvis:
Eller samlet:
43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks:
44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen:
45. Er påvirkningen af miljøet –
Varig:
Hyppig:
Reversibel:
Konklusion
Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det
anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der
er VVM-pligtigt:
Dato: 6. februar 2013 Sagsbehandler: Christian Bertelsen, Naturstyrelsen Tværgående planlægning
X
X
X
De beskrevne miljøpåvirkninger vurderes ikke være væsentlige hverken enkeltvis eller
samlet. Den største påvirkning er den landskabelige påvirkning. Denne er forsøgt
minimeret mest muligt ved at forsøge undgå placering af master i områder med særlige
landskabsværdier. Derudover er masterne designet i en let gitterkonstruktion og placering
af masterne er valgt, så de skæmmer mindst muligt. Dog er der den binding mht.
masteplaceringerne, at antennepositionerne skal kunne servicere togdriften og derfor skal
etableres i umiddelbar tilknytning til jernbanen.
Der henvises i øvrigt generelt til screeningsskemaer for hver enkelt mast.
Påvirkningen beskrevet kan ikke undgås, men må anses for at være ikke væsentlig.
Påvirkningen er varig hvor masterne og udstyrsenhederne står, så længe masten bliver
stående. Hvis masten fjernes, vil området kunne retableres og påvirkningen er derfor
reversibel. Påvirkningen på arbejdsarealerne er midlertidig og reversibel.
Det anmeldte projekt med opsætning af antenner, forstærkning af 4 master og opsætning
af 3 nye master etableres i områder, hvor de ikke påvirker registrerede, beskyttede eller
fredede arealer, eller på lokaliteter, hvor masterne ikke påvirker landskabet væsentligt.
Projekttilpasningerne af GSM-R projektet vurderes ikke at påvirke miljøet så væsentligt, at
det er VVM-pligtigt.