Kapitel 4 - Forlaget KATS
Kapitel 4 - Forlaget KATS
Kapitel 4 - Forlaget KATS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
52<br />
Figur 4.2. Leveren og blodkredsløbet. Kulhydrater og aminosyrer fra fordøjelsen ledes til leveren via portåren, mens fedtstoffer ledes til blodet via lymfesystemet.<br />
Biologiens FG<br />
Tarmtot<br />
Leverlap<br />
Til højre arm<br />
Til lunger via<br />
lungearterier<br />
Øvre hulvene<br />
Fra højre lunge<br />
via lungevener<br />
Højre forkammer<br />
Højre hjertekammer<br />
Nedre hulvene<br />
Leverarterien<br />
Levervenen<br />
Lymfekapillær<br />
Tyndtarm<br />
Til hoved Til venstre arm<br />
Portåre<br />
Lymfekar<br />
Til lunger via<br />
lungearterier<br />
Fra venstre lunge<br />
via lungevener<br />
Venstre forkammer<br />
Venstre<br />
hjertekammer<br />
Aorta<br />
Tyktarm<br />
Mavesæk
indeholder nogle stjerneformede celler, de såkaldte Kupferske<br />
celler, som er en form for makrofager (se kapitel 5). Hovedparten<br />
af leverens blodforsyning kommer med portåren, der er<br />
den store vene fra fordøjelseskanalen. Leverarterien, som er<br />
en forgrening af aorta, fører iltet blod til leveren, og de to typer<br />
blod blandes i leverlappernes hulrum, så der bliver tilstrækkelig<br />
med ilt til nedbrydning og omdannelser af de stoffer, der fi ndes<br />
i blodet fra tarmkanalen.<br />
Når blodet transporteres væk fra leveren igen via levervenen,<br />
som udmunder i nedre hulvene, vil det normalt kun indeholde<br />
de stoffer, som kroppen skal bruge. På fi gur 4.2 på<br />
forrige side er leverens placering i kredsløbet vist.<br />
Leveren står for 25 % af kroppens hvilestofskifte, og dens<br />
temperatur ligger på grund af den meget store forbrænding 1-2<br />
grader over den normale legemstemperatur. I leveren fi ndes<br />
mange forskellige enzymsystemer, og der foregår et utal af kemiske<br />
processer i de enkelte celler.<br />
4.2.1 Leverens galdeproduktion<br />
Levercellerne producerer galde, der, som vi så i kapitel 3,<br />
er vigtig for emulgering af fedtstofferne i tarmkanalen. Efter<br />
dannelsen opsamles galden i leverens fi ne netværk af galdekapillærer.<br />
De samles til større kar, der alle samles i galdegangen,<br />
som fører galden til galdeblæren. Fra galdeblæren føres<br />
galden ud i tolvfi ngertarmen.<br />
Galden indeholder galdesalte, der dannes i levercellerne<br />
ud fra kolesterol. Leveren kan selv danne kolesterol, hvis der<br />
ikke tilføres tilstrækkeligt kolesterol via kosten. Galdesaltenes<br />
opgave er, dels at emulgere fedtstofferne, hvorved den samlede<br />
overfl ade øges, så den enzymatiske spaltning af fedtstofferne<br />
fremmes, dels at medvirke ved dannelsen af miceller,<br />
som optages i tyndtarmens mikrovilli. Disse miceller er uhyre<br />
små og kan derfor passere ind mellem mikrovilli, hvor de afl everer<br />
deres indhold af monoglycerider og fedtsyrer til tarmepitel-cellerne.<br />
Galdesaltene reabsorberes til blodet for enden af<br />
tyndtarmen, hvorefter de igen ender i leveren.<br />
4.2.2 Leveren og blodsukkeret<br />
Leveren er med til at regulere blodets indhold af glukose<br />
som vist på fi gur 4.3. Hvis blodets glukoseindhold ( blodsukkeret)<br />
stiger til over 0,1 %, frigives der insulin fra β-cellerne i<br />
de Langerhannske øer i bugspytkirtlen. Når insulin bindes til<br />
receptorer i muskelceller, leverceller eller fedtceller, sendes<br />
glukosetransportører ud til cellemembranen, hvorved glukosen<br />
optages i cellerne.<br />
Der fi ndes forskellige typer af glukosetransportører - i<br />
musklerne benævnes de GLUT4 og i leveren GLUT2. I<br />
Glukose<br />
i blodet<br />
Glukose<br />
Glykogen<br />
Lever<br />
Lager<br />
Figur 4.3. Leverens regulering af blodsukkeret. Det skal bemærkes, at processen<br />
også foregår i muskelceller.<br />
muskelcellerne og levercellerne forbrændes glukosen eller oplagres<br />
som polysakkaridet glykogen. Levercellerne og fedtcellerne<br />
kan også omdanne overskydende glukose til fedt, hvilket<br />
forklarer, at man kan tage på i vægt af for højt kulhydratindtag<br />
(se biokemi).<br />
Et for lavt indhold af glukose i blodet bevirker derimod, at<br />
α-cellerne i de Langerhannske øer i stedet udskiller glukagon,<br />
der medfører, at leverglykogenet nedbrydes til glukose. Virkningen<br />
af de to hormoner insulin og glukagon uddybes i kapitel<br />
6, men kan forenklet ses illustreret på fi gur 4.3.<br />
4.2.3 Leveren og fordøjelsen<br />
Insulin<br />
Glukagon<br />
Bugspytkirtel<br />
Fedtstoffer (triglycerider) og kolesterol fra fordøjelseskanalen<br />
føres til leveren via lymfesystemet. I leveren kan disse<br />
stoffer enten oplagres eller sendes ud i blodkredsløbet. Herfra<br />
optages de af cellerne til forbrænding eller lagres i kroppens<br />
fedtdepoter. Kolesterol indgår i leverens syntese af galdesyrer<br />
og er også udgangsmateriale for steroidhormonerne som fx<br />
kønshormoner og kortisol (se kapitel 6).<br />
Aminosyrerne fra kosten kan i leveren omdannes til andre<br />
aminosyrer ved transaminering. De aminosyrer, der er i overskud,<br />
kan nedbrydes ved deaminering. Herved dannes der<br />
urinstof, som udskilles gennem nyrerne. Disse processer kaldes<br />
urinstofcyklus, og for yderligere gennemgang af ovenstående<br />
processer henvises til biokemi. Aminosyrernes SH-grupper<br />
fraspaltes og bruges til syntese af andre S-holdige stoffer<br />
som fx coenzym A (se biokemi). De kan også oxideres til sulfat,<br />
2- SO , som udskilles via urinen.<br />
4<br />
Lever og nyrer<br />
53
Change language