skolen 9 - Århus Lærerforening - kreds 133

Stress
– når balancen tipper
9 2007

Kontor
Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C
Telefon: 8613 0388
133@dlf.org
Faxnummer: 8613 0670
Website: www.aalf.dk
Åbningstid:
Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Formand
Gordon Ørskov Madsen
Mobil telefon: 2048 3297
gom@dlf.org
Næstformand
Tine Bendix Holm
Mobil telefon: 5093 1952
Tine Bendix Holm@dlf.org
Kasserer
Jørn Kokkendorff
Mobil telefon 2857 0952
joern.kokkendorff@skolekom.dk
Konsulenter
Gregers Borup · gbr@dlf.org
Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org
Marie Færk · mf@dlf.org
Kommunikationsmedarbejder
Martin Lauritzen
Mobil telefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Medarbejder SKOLEN
Lotte Svane Strange Petersen
Mobil telefon: 2488 3972
lotte.svane@skolekom.dk
Næste nummer af SKOLEN:
Nummer: 1 2008
Deadline: 14/1
Udkommer: 28/1
Forsiden:
Foto: Jesper Balleby
Sekretærer
Sonja Lindsted · sls@dlf.org
Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org
Tania Madsen · tama@dlf.org
Redaktion
Martin Lauritzen (ansvarshavende)
ÅLF telefon: 8613 0388
Mobiltelefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Lotte Svane Strange Petersen
Mobiltelefon: 2488 3972
lotte.svane@skolekom.dk
Illustrationer
Lone Platz
Telefon: 8622 9619
lone_c_platz@dskd.dk
Annonceekspedition
Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388
Annoncepriser
Se www.aalf.dk
Layout og tryk
Zeuner Grafisk as
Skovdalsvej 22 · 8300 Odder
Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk
Oplag
4700 stk · ISSN: 0109-94
3. Leder
4. Klip af aalf.dk
Lederforeningen
Formand
Jørgen Mandrup Nielsen
Sødalskolen
Telefon: 8625 3666
jpm@aaks.aarhus.dk
Næstformand
Marius Lindersgaard
Risskov Skole
Telefon: 8746 7080
marius.h.lindersgaard@skolekom.dk
Kontaktpersoner
Arbejdsgruppen vedr. pensionister
Kirsten Locht
Telefon: 8625 2232
kirstenlocht@stofanet.dk
Arbejdsløse lærere
Lisilone Pedersen
Telefon: 8693 3573
lisilone@sol.dk
DLF-A
Regionscenter:
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
Telefon: 7010 0018
A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Fredag: kl. 10.00-14.30
Jobservice:
Lisbeth Gråbech
Telefon: 7010 0018
Mail: jobservice-aar@dlfa.dk
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Onsdag: LUKKET
Fredag: kl. 10.00-14.30
Indhold
5. INDBLIK: Stress – når balancen tipper
Stress og lærerliv hænger alt for ofte sammen. SKOLEN kigger
nærmere på symptomer og håndteringsmuligheder.
9. Nyt fra Center for Undervisning
10. Burning Man
To århusianske lærere har været en tur i Nevadas ørken, hvor kreativitet,
nyskabelse og anerkendende skulderklap var nøgleord for rammen
om en midlertidig by: Black Rock City.
12. HVIS jeg ku` bestemme
13. Fra Århus Lærerforening
16. Invitation til Åbent Kursus på Skarrildhus

Leder
Planer si – samtaler no
Af Gordon Ørskov Madsen og Tine Bendix Holm
De gamle herrer Sokrates (filosof, 470-399 f.v.t.) og Hal Koch (præst og historiker,
1904-1963) ville, hvis de havde levet i dag i Århus og været fædre til børn i folkeskolen,
være ihærdige læserbrevsskribenter og deltagere i diverse TV- kanalers debatprogrammer.
De ville være helt enige om, at der mangler dialog og samtale om folkeskolen.
– Sandheden går gennem dialog, ville den ene forklare til Reimar Bo Christensen,
mens den anden til Jes Dorph-Petersen på en anden kanal kunne udtale: ”Samtalen
skal være i centrum.”
På dagen, hvor denne side skrives, var der byrådsmøde i Århus Byråd. De to første
punkter på dagsordenen lød således:
PRIORITERET SAG: BORGMESTERENS AFDELING: SAG 1. Godkendelse
af helhedsplan for Gellerup og Toveshøj.
PRIORITERET SAG: BØRN OG UNGE-UDVALGET: SAG 2. Tilpasning af
skolestrukturen i Vestbyen ved forslag om lukning af Nordgårdsskolen og Frydenlundskolen.
Den dagsorden behøver ikke mange kommentarer... Politikerne godkender en
helhedsplan for et helt byområde og begynder med at lukke den lokale skole. Man
debatterer, men har truffet en beslutning på forhånd. Begge dagsordenspunkter får
vidtrækkende konsekvenser for tusinder af borgere i en spraglet bydel. Derfor var det
vel forventeligt, at man forud for beslutningen havde haft mange og dybdegående
samtaler mellem politikere, forældre og andre involverede? Men nej. Diskussionen
kom aldrig til at foregå på andet end det formelle niveau – alt var bestemt på forhånd.
I prioriteringen af dagsordenspunkterne fremtræder lukningen af den lokale skole i
området da også blot som en ekspeditionssag.
Et sjovt tankeeksperiment ville være at forestille sig en helhedsplan for f.eks. Skåde
Bakker og en lukning af Skåde Skole. Mon den ville få samme karakter af ekspedition?
Næppe. Forældrene her ville uden tvivl samtale heftigt med hinanden, med skolen og
med lærerne om sagen og kræve en ’alvorlig samtale’ med byens politikere. Og vi vil
vove det ene øje ved at påstå, at endte skolen her med at blive nedlagt, så ville det være
en beslutning, der var blevet så gennemdebatteret, at den ville forekomme fair for de
fleste.
Nu er det jo heldigvis ikke Skåde, der ligger en plan for. Planer er der ellers nok
af: Helhedsplaner, skolelukningsplaner, udviklingsplaner, sundhedsplaner, motionsplaner,
rullende skolestartsplaner. Vores lokale folkeskoler oversvømmes af planer, som
alle er kendetegnet ved, at de ikke har været udsat for det klassiske, demokratiske
varemærke: En forudgående samtale.
Samtalen om folkeskolen foregår i skurvognen, på arbejdspladserne, i pausen i ungernes
fodboldkamp, foran supermarkedet og selvfølgelig også på lærerværelserne og
i skolebestyrelserne. Det har mange politikere tilsyneladende glemt. Visse har også
glemt, at en debat går forud for en beslutning.
Vores lokale folkeskoler oversvømmes af planer,
som alle er kendetegnet ved, at de ikke har været udsat
for det klassiske, demokratiske varemærke: En forudgående samtale

Label www.aalf.dk
Afmagt: – Det er beklageligt, at læsere af
vores medlemsblad SKOLEN må konstatere,
at der i de sidst udkomne numre ikke
foreligger læserbreve fra medlemmerne,
siger forhenværende lærer Ib Skjøth.
– Det forekommer som en bekræftelse
af den afmagt, mange oplever på arbejdet
i det århusianske skolevæsen: ”Kan
det overhoveder betale sig at kæmpe for
indfl ydelse på egen og fælles arbejdssituation,
når ledelsen alligevel kører i en
bestemt retning uden at spørge til og tage
hensyn til den enkelte lærers og lærerkollegiets
ønsker?”
Skolestart: Børn og Unge vil indføre rullende
skolestart på de kommunale skoler
i Århus. Børnene skal starte i skole på
baggrund af en vurdering af deres kompetencer.
3 Pilotskoler skal prøve ideen
af næste skoleår – derefter skal rullende
skolestart implementeres på resten af
kommuneskolerne:
Karsten Østergaard Kirkfeldt, Hasle
Skole og styrelsen i ÅLF spørger, hvorfor
dette tiltag ikke har været diskuteret i
MED-systemet.
– Hvad mener forældrene og eleverne
(det er de nuværende 0. klasser, der skal
atomiseres, når de går i 3. klasse)?
– Hvad mener børnehavepædagogerne
om, at de skal være konstant omvandrende
temperaturmålere af skoleparathed
(børnehavepædagogerne skal vurdere i
forhold til 15 kompetencemål)?
Procentregning: Århus Byråd har besluttet
at lukke Nordgårdskolen og Frydenlundskolen.
En række skolebestyrelsesformænd
har efterfølgende givet udtryk
for, at det vil medføre, at et stigende antal
forældre vil vælge at fl ytte deres børn til
privatskoler, når eleverne fra de lukkede
skoler skal fordeles.
– Jeg tror godt, at vi kan klare op til
25% tosprogede, men der er nok forældre,
der vil blive skræmt væk og tage
deres børn ud, lød det fra bestyrelsesformanden
på Åby Skole.
Uunderviselige: Videncenter for Rådgivning
og Specialpædagogik i Børn og
Unge har undersøgt eleverne på Nordgårdskolen.
Den viser, at over 100 af
eleverne ikke burde gå på en normal folkeskole.
Tre tidligere ansatte på Nordgårdskolen
undrer sig over, at rådmanden i Børn
og Unge har udtalt, at grunden til at man
nu har fundet frem til det store antal sårbare
elever, ikke mindst skyldes en stor
indsats fra skolens nuværende ledelse. I
et læserbrev i Århus Stiftstidende skriver
På LIC’s hjemmeside
kan du fi nde gode lokaletilbud
fra LIC Varehuset i Århus.
Gå ind under ydelser,
vælg varehuse.
Dernæst klik på
www.lic.dk
Læs fl ere netnyheder på www.aalf.dk
Klik dig til gode tilbud
de, at der allerede i 2001 blev indsamlet
materiale om de daværende elever, som
blev videreformidlet til den tidligere
skoledirektør ved et møde med skolens
personale. På det tidspunkt var tallet nogenlunde
tilsvarende.
Karakterer: Det er slut med at honorere
nytænkning og kreativitet, efter at Danmark
er gået over til den nye 7-trinsskala,
mener Søren Aakjær fra styrelsen i ÅLF.
– Med den game karakterskala kunne
kreativitet hyldes og honoreres. Det kan
man ikke med 7-trinsskalaen. Karakteren
12, svarer kun til standard, til pensum,
det normale, og det alle andre kan ... også
uden for landets grænser.
Folketingsvalg: Lars Overballe, Næshøjskolen
og medlem af styrelsen i ÅLF, var
ikke glad for udfaldet af folketingsvalget.
– Den siddende regerings politik på
folkeskoleområdet vil blive videreført og
videreudviklet, og vi kan se frem til, at
den centrale styring vil blive udbygget.
Folkeskolen og lærerne går en rædselsfuld
tid i møde.
Lærernes Indkøbscentral
4 SKOLEN 9 · 2007

Stress – eller det, der ligner
Der findes ingen entydig diagnose på stress, og symptomerne kan være mange og meget
forskellige. Men de skal tages alvorligt – af professionelle
Af Lotte Svane Strange Petersen
– Før susede vi af sted på pædagogisk weekend og sagde glade:
Yes!
Nu siger vi: Pædagogisk weekend? Åhh nej ... – Kan det så ikke
bare være på skolen, så er det hurtigere overstået…
Billedet på udviklingen af skolernes psykiske tilstand fremkalder
nok nogle genkendende nik rundt omkring. Og flere opgaver,
mindre tid og ringere overskud ligger da også som uundgåelige
begrundelser bag arbejdslivskonsulent Gitte Daugaards udtalelser
om stress og stressforebyggelse på arbejdspladsen.
Udvandet begreb
Stress fylder både i folks bevidsthed, i medierne og ikke mindst i
sygdomsstatistikkerne som aldrig før. Mellem 10.000 og 12.000
folkeskolelærere var i 2005 sygemeldt i kortere eller længere tid
som følge af stress. Og antallet af lærernes langtidssygemeldinger
stiger støt. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 7000
FTF’ere i juni 2006.
Fordelen ved, at emnet er kommet på alle mands dagsorden,
er ifølge Gitte Daugaard, at det er nemmere for den stressramte,
når ikke tilstanden er tabu- og tavshedsbelagt. Ulempen er, at
begrebet let udvandes og bruges i flæng.
Stress er en følelse
Gitte Daugaard forklarer, at der ikke findes nogen egentlig psykologisk
diagnose, der hedder stress. Stress et begreb, der kun
lader sig beskrive ud fra den enkelte persons subjektive oplevelse
og følelse.
Symptomer på stress ... på arbejdspladsen
Fysiske symptomer
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Rysten på hænder
• Svimmelhed
• Mavesmerter
• Diarre
• Nedsat sexlyst
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom
SKOLEN 9 · 2007
Psykiske symptomer
• Træthed
• Tristhed
• Ulyst
• Irritabilitet
• Angst
• Indre uro
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed
• Følelse af udmattelse
• Følelse af magtesløshed
Adfærdsmæssige symptomer
• Søvnløshed
• Lav selvfølelse
• Følelseskulde
• Indesluttethed
• Vrede
• Aggressivitet
• Nedsat præstationsevne
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser
• Appetitændringer
Indblik: Stress – når balancen tipper
>>
Vi skal reagere på
symptomerne på stress
– også på arbejdspladsen,
siger konsulent Gitte
Daugaard, der er uddannet
cand.techn.soc. med
efteruddannelser indenfor det
erhvervs-psykologiske område.
Symptomerne på stress kan være alt fra generel ulyst til aggression,
svimmelhed eller nedsat sexlyst. Og flere af de typiske
stresssymptomer ligner til forveksling symptomerne på for eksempel
depressioner og angstlidelser, fortæller Gitte Daugaard,
der i løbet af efteråret har været oplægsholder på 10 regionale
møder om stress og stressforebyggelse arrangeret af DUS, Danske
Underviserorganisationers Samråd.
– Det er vigtigt med en ordentlig diagnosticering, påpeger
hun.
– Man regner med, at 20% af befolkningen i løbet af deres
liv bliver behandlet for angstlidelser og 20% tilsvarende for depression.
Og stress ligner disse lidelser, siger Gitte Daugaard og
understreger, at man blandt andet derfor skal holde sig fra at
selvdiagnosticere.
– Man skal reagere på symptomerne og lade de professionelle
finde ud af, om der er tale om angst, depression, stress eller
noget helt fjerde.
• Dårlig støtte kollegaer imellem
• Sladder, bagtalelse eller
klikedannelse
• Dalende effektivitet, flere fejl
• Utryghed og ringe
forandringsparathed
• Ringe lyst til sociale
arrangementer
• Stigende sygefravær
• Stort gennemtræk af personale
LUAMA v/ Gitte Daugaard www.luama.dk
5

IndbLIk Indblik: Stress – når balancen tipper
Mette Bjerre har en positiv indstilling til tilværelsen. Hun kan lide sit arbejde som lærer
og bærer hverken rundt på sorg eller lig i lasten. Alligevel gik det galt,
og hun måtte sygemeldes – som følge af stress
Af Lotte Svane Strange Petersen
Når nærværet forsvinder
– Jeg lavede en masse og klarede det hele, men jeg mistede mit
nær vær. Det var det, der gik galt.
Mette Bjerre er 36 år og har arbejdet på Elsted Skole i Lystrup
i de 11 år, hun har været lærer. I foråret 2006 gik hun ned med
fl aget og måtte sygemeldes på grund af stress.
Efter tre måneder var hun tilbage på skolen igen. Hun giver
selv ledelsens opbakning og Århus Lærerforenings krisehjælp
æren for, at sygdomsforløbet ikke blev længere.
Fuldtidsjob, uddannelse og småbørn
I dette skoleår er Mette Bjerre klasselærer for en anden klasse,
er na turfagsvejleder i indskolingen og nærmer sig samtidig den
afsluttende hovedopgave på et 2½-årigt efteruddannelsesforløb
på universitetet i naturfagenes didaktik.
– Da jeg begyndte på efteruddannelsen forrige år, tænkte jeg
ikke på at gå ned i tid. Selvfølgelig kunne jeg have fuldtidsjob
ved siden af. Min mand fi k ganske vist nyt arbejde samtidig, så
jeg var mere på der hjemme med børnene – men hvorfor skulle
jeg ikke kunne klare det? spørger Mette Bjerre retorisk.
Blikket er fast og fokuseret. Langt, lettere ustyrligt hår omkranser
det spinkle ansigt. Og med en grønblomstret slåomkjole
over en langærmet t-shirt og et par smalle jeans ligner hun et
godt bud på modebladenes efterårslook. De mørke rande under
øjnene til trods.
– Jeg var sådan én, der ville det hele. Og når der kom nye opgaver,
puttede jeg bare dem oveni, fortæller Mette Bjerre, som
dengang snildt kunne drikke fi re kander kaffe om dagen.
– Jeg lavede alt for meget og kørte den på kaffe – dårlig skoskolekaffe. Det var mit stof.
Henvist til psykologhjælp
Og i foråret 2006 gik det galt. Hun fi k ondt i maven, kunne
ikke spise og blev ofte svimmel.
Det betyder meget, at opgaverne ikke er alt for spredte, >>
siger Mette Bjerre, der efter at være kommet tilbage til skolen har samlet
sine opgaver omkring færre klasser og færre fag.
– Jeg var virkelig syg, mindes Mette Bjerre, som blev sygemeldt
midt i alle forældresamtalerne to måneder inden sommerferien.
– Der gik en måned, inden jeg kunne få taget en gastroskopi.
I den må ned lå jeg bare og havde ondt og var bange. Jeg var sikker
på, jeg var alvorligt syg.
Men gastroskopien afslørede ikke noget. Det viste sig i stedet,
at Mette Bjerre havde fået spiserørskatar. Fremkaldt af stress.
Undervejs i forløbet var hun løbende i kontakt med sin egen
læge, som fl ere gange spurgte hende, hvad hun selv troede, det
kunne være.
– Det kunne jeg bare ikke bruge
til noget på det tidspunkt, siger
Mette Bjerre, der sammen
med en veninde i stedet
6 SKOLEN 9 · 2007

Årsag til henvisning til ÅLF’s krisehjælp i 2006:
58%
Arbejdspres, stress,
symptomer på udbrændthed
opsøgte Århus Lærerfor ening og
snak kede med konsulent Gregers
Borup. Han var ikke i tvivl om,
at Mette Bjerre var stærkt stresset.
Hun fi k med det samme mulighed
for at kontakte en af de psykologer,
som ÅLF kan henvise til.
Her havde Mette Bjerre en
samtale cirka hver tredje uge. Om
arbejds liv og om privatliv. Hun
fi k k afklaret, hvad stressen drejede
sig om, og hun hun fi k k hjælp hjælp til at ændredre
ting i hverdagen til det bedre.
Blandt andet til at at fi nde tid til sig
selv, for eksempel ved at give sig
selv lov til at hente børnene lidt
senere om eftermiddagen.
42%
Trusler om vold,
problemer med ledelse,
kolleger, forældre,
klasser med mere
Ledelsen bakkede op op
Mette Bjerre har følt følt stor stor opbakning fra ledelsen gennem hele
forløbet, og efter sommer ferien 2006 var hun igen at fi nde på
lærerværelset på Elsted skole. Dog på nedsat tid tid det første år.
– Min ledelse har støttet mig hele vejen igennem. De prioriterede
blandt andet, at at jeg kunne gå ned i tid, da jeg kom tilbage,
så jeg kunne kunne få få en en ugentlig fridag til mit studie, siger siger Mette Bjerre,re,
der også har væ væ ret meget tilfreds med med krisehjælpen hos ÅLF. ÅLF.
Status efter ÅLF’s krisehjælp i 2006
66,6%
Langtidssygemeldte,
der er i arbejde igen
efter ÅLF’s krisehjælp
Timerne med psykologen
hjalp hende videre ikke bare med
arbejdsli vet, men også med hendes
egne tankemønstre, fortæller
Mette Bjerre, som ikke længere
springer på den første den bedste
opgave, der lyder spændende.
– I dag er jeg meget bedre til at
prioritere mine opgaver, bedre til
at stoppe op og bedre til at sige,
hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil.
Mette Bjerre var så glad for psykologsamtalerne,
at hun efterfølgende
købte sig til fem mere for
egen regning.
– Det har været givet godt ud.
Psykologen lytter, spørger ind,
diagno sticerer og vender det, jeg
siger, på hovedet. Hun har vist
mig et nyt billede af mig selv, fortæller hun.
– Jeg synes, det er dejligt, at der er et beredskab, der står klar,
når det gælder. Det er vigtigt, man ikke tror, at man kan klare
det alene, siger Mette Bjerre, som ikke tidligere har været til
psyko log, men kun har ros til overs for indsatsen.
– Når man når derud, hvor jeg var, mister man overblikket.
Og så kan man ikke længere hive sig selv i land.
Det er så vigtigt, at man ikke tror, man kan klare det selv.
Når man når derud, hvor jeg var, mister man overblikket.
Og så kan man ikke længere hive sig selv i land
Indblik: Stress – når balancen tipper
Lærer Mette Bjerre
33,3%
Fortsat langtidssygemeldte
eller i andet job
SKOLEN 9 · 2007 7

IndbLIk Indblik: Stress – når balancen tipper
Balance mellem ressourcer og krav
Når ubalancen skal genoprettes, kan det gøres med fokus på det positive,
på det negative – eller med blik for begge dele
Af Lotte Svane Strange Petersen
– Man kan godt have rygende travlt uden at være stresset.
Dr.med.cand.psych. Bobby Zachariae har forsket mange år i
stress, og for ham er det vigtigt at understrege, at stress ikke har
noget med travlhed at gøre, så længe der ikke er ulyst forbundet
med travlheden.
Han definerer stress som en oplevelse af ubalance mellem belastninger
og ressourcer, hvor individet forsøger at genoprette
balancen.
Misforholdet mellem krav og ressourcer er også konsulent
Gitte Daugaards indgang til stressbegrebet. Og til stressforebyggelsen.
Løsnings- eller problemfokuseret
– Hvis man oplever ubalance mellem krav og ressourcer, kan
man gøre to ting. Man kan enten mindske de negative forhold,
eller man kan forstørre de positive, siger Gitte Daugaard.
Hun overfører tankegangen til stressforebyggelsen på arbejdspladsen
og siger, at man skal være opmærksom på, om man har
en løsningsfokuseret eller en problemfokuseret tilgang.
– På en arbejdsplads kan man passe på sig selv og hinanden
enten ved at lette kravene og arbejde med det, der dræner, eller
ved at øge ressourcerne og arbejde med det, der giver. Traditionelt
kigger vi kun på det, der dræner. Vi er eksperter i problemer
og vanskeligheder, for eksempel når vi laver APV’er, siger
Gitte Daugaard.
– Men ofte kan det være en fordel også at gå ad den løsningsfokuserede
vej og se på, hvor godt noget faktisk er.
Gitte Daugaard fremhæver, at så snart man mærker stresssignaler,
skal man overveje, hvad der kan ændres, og hvad der
ikke kan laves om på.
– Der er ting, man kan gøre noget ved, og ting, man ikke kan
gøre noget ved. Og det er interessant at se, på hvilke af områderne
energien faktisk bruges, påpeger arbejdslivskonsulenten.
Stresspolitik er lovpligtig
Enhver arbejdsplads skal formulere retningslinier for den samlede
indsats mod arbejdsbetinget stress
Arbejdsbetinget stress skal identificeres, forebygges og håndteres.
Det er arbejdsgiverens ansvar at beskytte de ansatte mod
problemer, der kan opstå som følge af arbejdsbetinget stress.
Sådan står der i hæftet Arbejdsbetinget stress – et fælles anliggende,
som er vejledningen til MED og SU fra april 2007.
I hæftet påpeges at MED-aftalen fra april 2005 pålægger SU/
MED-udvalget at fastlægge retningslinier for arbejdspladsens
samlede indsats mod arbejdsbetinget stress, og at samarbejds-
og MED-udvalg, der ikke varetager sikkerhedsarbejdet, skal koordinere
indsatsen med sikkerhedsorganisationen.
Aftalen siger ikke noget om, hvordan retningslinjerne skal se
ud. Det er op til det enkelte udvalg at finde den form og det
indhold, der passer bedst til arbejdspladsen, men retningslinierne
skal som minimum indeholde:
Ressourcer
Balance mellem ressourcer og krav
Uddannelse
Arbejds- og livserfaring
Støtte fra kolleger
Støtte fra leder
Anerkendelse
Fysiske forhold og tekniske hjælpemidler
Livssituation og -indstilling
Krav
Læs konsulent Gitte Daugaards bud på:
• Stresspolitik i niveauer
• Ideer til indhold i en stresspolitik
på www.aalf.dk
Viden om ...
Håndtere urolige børn
Håndtere kritiske forældre
Administrative færdigheder
Empati
Udholde støj
Samarbejde
Overblik
(§ SU-aftalen §17 stk. 3 og MED-aftalen §8 stk. 4).
• Identificering: Hvordan skal vi finde ud af, om der er stress
på vores arbejdsplads – og hvor?
• Forebyggelse: Hvordan vil vi undgå, at der opstår helbredsskadelig
og kronisk stress?
• Håndtering: Hvad vil vi gøre, hvis nogen oplever stress?
8 SKOLEN 9 · 2007

I for inspiration,
information og ideer
Børns sorg. Lette fagtekster. Supplerende materialer
til stavning og grammatik. Der er inspiration
at hente til alskens emner i I-kasserne fra CFU’s
Informative afdeling
Af Lotte Svane Strange Petersen
Der skal være projektdag på årgangen om interkulturelle værdier. Eller temauge
på hele skolen om eventyr. Eller måske har tyskfagteamet endelig fået
penge til at købe nye materialer til begynderholdene.
En måde at komme i gang med et tematisk arbejde eller få overblik over
læremidler til et givent emne er ved at låne en af Center for Undervisningsmidlers
mange I-kasser.
Til igangsætning og nyindkøb
201 forskellige tematisk ordnede kasser med bøger, spil og levende billeder.
De fl este af kasserne repræsenterer materialer fra forskellige forlag til et
konkret emne. Men der er også kasser med et samlet lærebogsmateriale, som
kan være nyttige at låne hjem til gennemsyn i forbindelse med nyindkøb af
materialer til skolen. Det fortæller Hanne Hjernø, der er bibliotekar i CFU’s
informative afdeling, som står for centrets samling af I-kasser.
Eller hvis man som lærer står lidt famlende over for et fagområde og gerne
vil have et overblik over, hvad der fi ndes af læremidler på markedet, så er en
I-kasse et brugbart udgangspunkt og et konkret redskab til at komme i gang
og få overblik, siger Hanne Hjernø.
Til læreren – eller til undervisningen
CFU’s læremidler er delt i to samlinger. Når det gælder læremidler til brug
i undervisningen, er det Fællessamlingen, der ligger inde med bøger, fi lm,
netbaserede materialer, tv-udsendelser, lydbøger og materialekasser.
Men den faglige opdatering, information og inspiration til den enkelte
lærer og det enkelte team fi ndes i CFU’s informative afdeling med enkelteksemplarer
af samtlige eksisterende undervisningsrelevante titler – fra danske
og mange udenlandske forlag. Og altså også med en mængde inspirerende
I-kasser.
JCVU Center for Undervisningsmidler, Århus
Vesterskovvej 4 · 8660 Skanderborg
www.cfu-aarhus.dk
Tlf.: 8793 3933 · man-tors: 9-15 · fre: 9-14
e-mail: cfu-aarhus@jcvu.dk
Tip til CFU’s I-kasser
I-kasse: Resource books
for language teachers
I-kasse: Bearbejdede klassikere
til kanonlæsning
I-kasse: Interkulturel undervisning
I-kasse: Matematrix
CFU
I-kasse: Klar, parat historie
I-kasse: Videomateriale til tysk
I-kasse: Læseevaluering
I-kasse: Lette fagtekster til den
første faglige læsning i dansk
Du kan søge og bestille I-kasserne på
www.cfu-aarhus.dk
Vælg Søg og bestil >
Informationsafdelingen
> markér i-kasser > søg på titel
eller emne
Du kan også få en oversigt
over samtlige I-kasser:
Vælg Søg og bestil > avanceret søgning
> markér I-kasser under medie > søg
SKOLEN 9 · 2007 9

Lærer i Århus
En anerkendende
efterbrandert
En efterårsdag i 2006 sad vi fordybet på
nettet og studerede billeder fra den ultimative
mest hysteriske kreativitetsfestival Burning
Man. Vi blev vildt inspireret og nysgerrige
efter at opleve dette ekstreme sted, som
absolut måtte kunne inspirere os og skabe
energi og glæde i vores arbejdsliv
Af Jette Riise, Sabro Korsvej-skolen,
og Birgitte Søndergaard, Tovshøjskolen
Burning Man er ikke blot en tænketank – men et koncept der
omsætter tanke til handling og handling til tanke her og nu – nye
veje og nye måder at se ting på opstår. Vi underviser til dagligt i
den danske folkeskole samt ungdomsskolen hovedsagligt i fagene
drama, musik, billedkunst og dansk.
Stribede insekter
Vi hoppede straks i diverse dragter og kostumer, udtænkte forskellige
ideer – happenings vi kunne medbringe. Få måneder
efter sad vi i fl yveren på vej til Burning Man 2007 med temaet
”Green Man”.
Vores bidrag til festivalen endte ud i stribede insekter, som
hurtigt fi k tilnavnet ”mailbugs”. Insekterne udbragte breve med
gode kærlige hilsner skrevet af de øvrige festivaldeltagere i Black
Rock City.
H. C. Andersen
Ligeledes medbragte vi adelsdamekostumer, som på fi neste maner
serverede ”Five o`clock Tea”. Ideen var at krydre teen med
små optrin fra H.C. Andersens univers. Adelsdamerne optrådte
ligeledes som ”the nobel toiletwomen”, hvor de toiletbesøgende
fi k nyt duftende toiletpapir og en omgang sprayfi ngervaskning.
Som aftenrobe havde vi medbragt pinkfarvede rejekostumer –
som bragte discoglæden frem på ”dansegulvet”.
Alt er tilladt
Black Rock City er stedet, hvor alt er tilladt, undtagen at være
tilskuer. Her udvikles en drømmeagtig legeplads, hvor selvudfoldelse
med respekt og tolerance for hinanden gynger i takt. Her
bobler og syder overskudstanker og handlinger.
Intet kan købes og sælges – alt skal medbringes, hvilket er en udfordring
i forberedelserne. Med andre ord: Ingen penge er i omløb.
Man giver og modtager fra hinanden – det kan være alt fra happenings,
smykker, praktiske goder som lappegrej, læbepomade, mad
og alkohol, ja, selv en stor ”burnerkrammer” – ja, nærmest alt.
>>
Skulptur på playaen
Forfatterne Birgitte Søndergaard
og Jette Riise forklædt som mailbugs.
10 SKOLEN 9 · 2007
>>

Den tilsandede tilstand
I Black Rock dessert når temperaturen
over de 30 grader, og de hyppigt forekommende
sandstorme lægger sig som
flormelislag på de udfordrende kostumer
og originale køretøjer: Alt, hvad der befinder
sig på stedet, overtrækkes med det
fineste fine vulkansand.
Trods varme og sand hopper man ned
i et farverigt badekar, hvor farverne fører
én ud i den vildeste kreativitets rus.
Den anerkendende efterbrandert
Efter at være kommet hjem og fået sandet
vasket af er tankerne kredset omkring,
hvordan vi kan viderebringe den stemning
og stærke oplevelse, som Burning
Man har givet os.
Det handler i al sin enkelhed om at
have det godt som menneske og føle sig
anerkendt i de fællesskaber, man bevæger
sig i. Det lyder velkendt og ”hippie”banalt,
men ikke desto mindre blev det
udøvet i praksis over there.
Herhjemme er det oppe i tiden at tale
om ”det anerkendende”, men til Burning
Man oplevede vi det i fuld praksis og
handling. Det gjorde, at vi brændte igennem
uden at være bange for, om det nu
også var for meget eller godt nok.
Den åbenhed og opmuntring folk udviste,
deres måde at tage imod og give
videre på, var så livsbekræftende, at der
opstod en atmosfære, som opløste alle
grænser – alt kunne pludselig lade sig
gøre – originaliteten voksede. Den anerkendelse
og måden, man viser anerkendelsen
på skabte grobund og plads til fri
udfoldelse.
Efter denne unikke oplevelse kredser
det rundt i os, hvordan vi får bragt denne
livsglæde og kreative energi videre i vores
dagligdag både på lærerværelset og i klasseværelset.
De nedenstående punkter viser, hvor
legende let det er. Det er blot et spørgsmål
om at huske at gøre det:
• Sig ja. Dermed følger en positiv tilgang
til tingene.
• Giv positiv respons på andres udfoldelse.
Dette skaber tryghed og tillid i
fællesskabet og dermed grobund for
yderligere positive handlinger.
>>
Happenings
På ”Burning Man” opstår der happenings
overalt døgnet rundt: Man kan
lade sig beruse på alle måder: Det kan
være i de etablerede yogatelte eller man
kan cykle ud på ”Playaen” og lade sig
overrumple af de mægtige kunstinstallationer
eller hoppe i en kreativ dans til
pulserende trommerytmer osv.
Drømmeagtige øjebliksbilleder
Vi er på vej til bryllup på ”Playaen”
iført adelsdamekostumer ledsaget af 3
grønne mænd med bokse på hovedet
– ”von thinkingbox”. Pludselig får den
ene adelsdame viklet et dannebrogsbånd
ind i cykelkransen, og vi stopper
brat op. Men som det mest naturlige i
verden kommer to venlige håndværk-
To adelsdamer på vej til bryllup.
Burning Man himself.
skaniner forbi og fikser cyklen. Der
gives krammere og lakridser, hvorefter
vi cykler videre til det alternative Burnerbryllup.
Ved en af de opstillede toiletvogne
opstår der pludselig tumult. En mand
er kort forinden gået på toilet – en
gruppe mennesker springer frem fra
deres skjul, ruller en rød løber ud i forlængelse
af toiletdøren og for enden af
denne, opstilles kamera og mikrofoner.
Alle forbipasserende og levende sjæle
samles hurtigt ved den røde løber, og
da manden kommer svedende ud med
toiletrullen, tiljubles han af kærlige
mennesker, der opmuntrer ham til at
give en takketale. Seancen slutter af
med en pokaloverrækkelse for hans
præstation bag lukkede døre.
Konkrete ideer:
• Skab en burnerpatrulje: Klæd f.eks.
en flok elever ud i gulerodstøj (orange
tøj/grøn hat) og lad dem dele gulerødder
ud.
• Lav en ”godmorgen-nissepatrulje eller
en godmorgen-englepatrulje”, der står
smilende og tager imod ved hovedindgangen.
• Byg fede finurlige sæbekassebiler.
Burn baby burn!
Lærer i Århus
Burning Man er en årligt tilbagevendende
begivenhed, der finder sted i Nevadas
ørken. Kreativitet, nyskabelse og
anerkendende skulderklap er nøgleord for
rammen om den midlertidige by: Black
Rock City som 40.000 mennesker i fællesskab
opbygger i løbet af en uge. Centrum
i Black Rock City kaldes ”Playaen”.
Som højdepunkt afsluttes Burning Man
med en rituel afbrænding af en 25 meter
høj træmand.
SKOLEN 9 · 2007 11

Skolepolitik i Århus
Debatten – forud for en børn og unge-politik
HVIS jeg ku` bestemme
Af konsulent Irena Kjærgaard, Videncenter for Pædagogisk Udvikling, Børn og Unge
HVIS jeg ku` bestemme, ja så ville jeg
bestemme:
• At vi skal gribe den bold som Byrådet
har spillet over til os om, at alle ny politikker
fremover skal til offentlig debat,
inden politikerne går i gang med
den politiske debat. Vi skal altså kvalificere
Byrådets politiske beslutning om
indholdet i børn og unge-politikken.
• At vi med de lokale debatter udfordrer
politikerne til at være nytænkende, når
politikken skal besluttes.
• At der vil blive rigtig megen debat lokalt
og bydækkende, om de vilkår vi
i Århus tilbyder vores børn og unge
at vokse op i. Er det godt nok, eller!?
Hvordan ser det egentlig ud med børns
og unges fritidstilbud!
• At du/I vil klikke ind på hjemmesiden
www.hvisdetvarmig.dk, deltage i ugens
spørgsmål og ikke mindst deltage aktivt
i debatten om et godt børn og
unge-liv i Århus.
• At der på hjemmesiden vil komme
mange kreative forslag til, hvad vi sammen
kan gøre for at give børn og unge
bedre vilkår at være barn/ung i. Her er
allerede nu til fri afbenyttelse en folder
om ”Fri for mobberi” og et køreklart
projekt Imagine Århus/Skæring målrettet
7-10 klasserne på skolerne.
12
• At jeres lokale børn og unge-politik
tiltag vil blive lagt på hjemmesiden til
inspiration for andre og ikke mindst
som dokumentation til politikerne,
om hvad borgerne mener politikerne
skal fokusere på.
• At der rundt om på skoler og andre
ungdomsuddannelser, blandt lærere og
kammerater er nysgerrighed og opbakning
til børn og unge-byrådet (næste
byrådsmøde er den 27. november kl.
16.00-19.00 i byrådssalen).
• At selv om børn og unge-politikken
besluttes forår 2008, så skal der også
tages en beslutning om, at børns og
unges liv i kommunen skal være til evig
debat. F.eks. enten ved årlige temadage,
unge-hjemmeside eller diverse bydækkende/lokale
events.
• At børn og unge har krav på, at vi alle
blander os og giver vores bud på ideer
og tiltag, der kan fremme børn og unges
vilkår i kommunen.
Hvis du sku’ bestemme!
• At der skal komme rigtig mange børn,
unge, forældre, bedsteforældre, pædagoger,
lærere, embedsmænd, politikere,
ja, alle der har en interesse i børn og
unges liv i kommunen til udstillingen:
”Byens billeder
på en børn og unge–politik”
Rådhushallen
5.-8. januar 2008
Udstillingen åbnes lørdag den 5. januar
2008 kl. 13.00, og der vil i løbet af dagen
være forskellige indslag – alle med fokus
på Århus som ”en fed by at være barn/
ung i”
Udstillingen vil være byens overdragelse
til politikerne af al materialet fra
debatperioden.
Har du/I haft diskussioner i klasserne,
lavet tegninger, digte, stile ol., som I synes
skal med på udstillingen, må I meget
gerne kontakte Børn og unge – ikj@
bu.aarhus.dk.
Nu har jeg bestemt.
Hvad vil du/I sætte fokus på hvis du/I
sku` bestemme?
SKOLEN 9 · 2007

På hat med styrelsen
Af Kaare Sørensen, Beder Skole og medlem af styrelsen i ÅLF
Vidste du …
• at styrelsesmedlemmerne i Århus Lærerforening
mødes hver torsdag,
• at styrelsen holder fast i tømmerne på
46 områder vedrørende dit arbejde,
• at styrelsen derfor har opdelt arbejdsområderne
i tre hovedkategorier. Arbejdet
i styrelsen foregår derfor også i
underudvalg, der tager sig af henholdsvis
faglige forhold, pædagogiske forhold
og organisatoriske forhold vedr.
arbejdet på skolerne. Sagt på en anden
måde: Der arbejdes med alt vedr. dine
løn- og arbejdsvilkår,
• at styrelsen forsøger at være i konstant
dialog med dig, med din tillidsrepræsentant,
med din sikkerhedsrepræsentant,
med politikkerne, med Børn og
Unge, med skolelederne, med skolebestyrelserne,
med DLF, med seminariet
og med andre faglige foreninger,
Kirsten Locht fra Fraktion 4 i ÅLF har
sammen med sin mand Sven gennemført
en rejse til Argentina, Brasilien og Chile.
De to globetrottere tog derfor lysbilledfremviseren
med til et arrangement i
fraktionen i oktober.
Sào Paolo, de 75 m høje og 2-3 km
brede Iguaquvandfald, jungler med 84
forskellige orkideer, Buenos Aires, Evita
• at Bertel Haarders og Louises Gades
idérigdom har stor indflydelse på at Århus
Lærerforening har ekstremt meget
om ørerne. F.eks. har elevplaner, nationale
tests, rullende skolestart, kvalitetsrapporter,
heldagesskoler, L 594-børn,
Børn- og Unges Udviklingsplan og
Vestbyanalysen (Nordgårdsskolen)
fyldt meget,
• at der heldigvis også har været tid til
f.eks. at arrangere kurser for dig og
dine kolleger, kurser specielt for dig
der er nyansat, caféaftener med fagligt
Styrelsesmedlemmerne var sammen >>
med tillidsrepræsentanter også på gaden
dagen før folketingsvalget. Her opfordrer
Flemming Pedersen vælgere til at stemme
’for folkeskolen’.
Turist i Sydamerika
Perons familiegravmæle, statuen af Salvador
Allende, et myldrende loppemarked,
Andesbjerge, vulkaner ….
– Sven Locht viste de flotte billeder fra
turen, skriver Viggo Østergaard fra arbejdsgruppen.
Han fortsætter:
– Et højdepunkt – både på den ene og
den anden måde – var en tur op ad Osorno
Vulkanen i Chile. Først med bus og
derefter Sven alene med lift til snegrænsen.
Det var en kold og blæsende tur. Der
var mange gode billeder, der viste vulkanens
særpræg og skønhed.
En bustur op over Andesbjergene bød
på 31 hårnålesving og udsigt til bjergtoppe
med sne. Øverst var området til skisport.
Her har der har været holdt VM
på pisterne på bjergsiderne.
Sydamerikas højeste bjerg er Aconcagua
i Argentina. Det er et yndet men
Århus Lærerforening
indhold, cafeeftermiddage med fokus
på samvær og 17. december juletræsfest
for dig og dine børn eller børnebørn,
• at det er dig og dine kolleger, vi helst
vil høre fra og få ideer af ?
vanskeligt bjerg at bestige. Kun for 10%
af de, der har forsøgt, er opstigningen
lykkedes – ja, flere dødsfald er registreret.
Tilbageturen var med ophold i Rio
de Janeiro, hvor der var en fin udsigt fra
Sukkertoppen til stranden ved Copacabana
og Kristusfiguren (30 meter høj og
med et vingefang på 28 meter). Andre
seværdigheder på byturen var Maracana
fodboldstadion med en flise for fodboldlegenden
Pelè.
Vi så foto fra to slumbyer. I den ene
boede der 60.000 personer – i den anden
var der 2.500! Her sås primitive skolestuer
og hele 2 computere, hvor der sad
enkelte børn og spillede.
Stor tak til Sven Locht for en spændende
eftermiddag med skønne billeder
og livlige kommentarer.
SKOLEN 9 · 2007 13

Århus Lærerforening
Legestue for
Fremtidens Folkeskole
Århus Lærerforening indbød i november repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner,
forskere, kulturinstitutioner, lands- og lokalpolitikere, fagforeninger,
forældre, lærerstuderende, lærere og skoleledere til et seminar om Fremtidens Folkeskole.
Arrangementet var lagt i hænderne på fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Hun guidede
forsamlingen gennem fi re mulige fremtidsscenarier, som dannede baggrund for
10 forskellige ’legestuer’, hvor deltagerne drøftede sig frem til bud på fremtidens skole,
elevkompetencer og lærerrollen.
Læs mere på www.aalf.dk
Hvis skolen skal kunne optage de forskellige trends
i arbejdsmarkedet og ungdomskulturen, må det ske dynamisk
gennem at give lærerne forudsætninger for og kompetence til at
tilrettelægge undervisningen, så den både er tidssvarende og samtidig
bygger på de grundlæggende værdier, som vi mener skal bære
folkeskolen. Det er vigtigt, at det fælles værdigrundlag bliver grundfæstet
i lærergruppen, så skolen ikke blafrer fra den ene trend til den anden
Arne Vesterdal, INCUBA Science Park A/S og medlem af bestyrelsen
i Erhverv Århus og deltager på ÅLF’s seminar 17. november.
Nyt fra Hovedstyrelsen
Det var så
– næsten – det ...
Fire år går hurtigt. Om en måneds
tid er det slut med at arbejde i hovedstyrelsen.
Men det er så absolut
ikke slut med mit fagpolitiske engagement.
De fi re år tilknyttet Vandkunsten
har for mig været spændende, informationstunge,
indsigtsgivende –
men frem for alt utroligt lærerige.
Et af mine mål med at stille op
til hovedstyrelsen var at skabe en
større sammenhæng mellem medlemmerne
i Århus og den øverste
politiske ledelse. Om det er lykkedes,
vil jeg lade andre afgøre. Men
i hvert fald er det sikkert, at Århus
Lærerforening har fået informationer
og politiske overvejelser serveret
langt hurtigere end tidligere. Dette
har igen ført til, at vi i Århus Lærerforening
hurtigere har kunnet diskutere,
tage initiativer og handle på
forskellige fagpolitiske forhold.
Her på falderebet handler arbejdet
om at give den nye hovedstyrelse
anbefalinger om, hvad de skal
tage fat på. Noget giver jo sig selv –
OK 08 f. eks. – men en lang række
anbefalinger vil gå på organisatoriske
ændringer. Også Danmarks Lærerforening
skal fremtidssikres.
Jeg vil ønske den nye hovedstyrelse
rigtig god arbejdslyst med den
opgave.
Jeg selv vil glæde mig til at kunne
kaste endnu mere arbejde ind i de
lokale forhold. Og der er nok at
tage fat på.
14 SKOLEN 9 · 2007

Minuet dyne 135 x 220 cm.
Normal medl.pris 765,-
(Vejl.pris 1279,-)
TILBUD 649,-
Nordisk tekstil
Rumba hovedpude 60x63 cm.
100 % bomuld, andedun.
(Vejl.pris 209,-)
TILBUD 99,-
Amitech
Café Noir
Nævnte tilbud gælder til og
med 23. december, dog kun
så længe lager haves.
Der tages højde for udsolgte
produkter, pris, billede og trykfejl,
samt pris og afgiftsændringer.
Instant refi ll poser 200 gr.
Normal medl.pris 47,-
(Vejl.pris 4995) TILBUD
3 POSER 100,-
Lærernes Indkøbscentral
Vi ønsker vores medlemmer en glædelig jul og et godt nytår
DVDR Harddiskoptager med 250 GB. Model 734 – Dansk design og produktion.
Thisted Juleren Cesari Bosan Ripasso
Økologisk julebryg.
Normal medl.pris pr. stk. 950 (Vejl.pris pr. stk. 10 75)
TILBUD
KS. MED 30 STK 259,-
Excl. pant
Nordisk tekstil
Model 734 er en slank, elegant og diskret DVD-og Harddisk optager i et
sølv-design med et smukt, sort piano-blank panel. Den velproportionerede
front og den bløde afrunding af det diskrete betjeningspanel fremhæver ”one
touch recording” fi losofi en – den helt enkle optage-teknik. Model 734 har
USB-stik, og det betyder at at du kan sætte et eksternt medie til den, f.eks. en
Minuet dyne Bæreevne over 10,
100% bomuld. 135 x 200 cm.
Normal medl.pris 695,-
(Vejl.pris 1149,-)
TILBUD 599,-
Henry Kloss
Pakke med 2 stk.
Model one radio. Black/Maple.
(Vejl.pris 1499,-)
TILBUD 879,-
I original trækasse.
Normal medl.pris pr. stk 99,-
(Vejl.pris pr. stk 12995) Normal medl.pris pr. stk 99,-
TILBUD
6 FLASKER 549,-
Brasiliansk oksemørbrad
1,5-2 kg.
PR. KG.239,-
Begrænset parti!
LIC Århus: Jens Olsensvej 9 • Skejby • 8200 Århus N • E-mail: aarhus@lic.dk
Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-14.00
HUSK! Varehuset holder åbent alle lørdage i december til kl. 15.00 og søndage i december 10.00-16.00
Hurricane stager
USB harddisk. Har du mange digitale fotos, videoklip, MP3 musik og andre
media-fi ler på din eksterne USB-disk, kan du nu se dine fotos og videoklips
direkte på TV, eller spille din musik på dit stereoanlæg igennem Model 734.
Har du det digitale HDMI-stik på dit TV, kan du få overført både billede og lyd
digitalt fra Model 734 via HDMI-udgangen, så du får den optimale kvalitet.
Normal medl.pris 1.799,-
(Vejl.pris 2.099,-)
TILBUD 1.499,-
Normal medl.pris 439,-
(Vejl.pris 549,-)
TILBUD 149,-
Begrænset parti!
10%
FRATRÆKKES PRISEN
VED KASSEN

Århus Lærerforening inviterer igen til
B
Åbent kursus på Skarrildhus
den 20.-22. februar 2008
for kredsens medlemmer
Vi glæder os og kan love deltagerne et berigende ophold i dejlige
omgivelser.
Århus Lærerforenings hensigt med de åbne kurser er:
• at give jer lejlighed til at udveksle erfaringer og synspunkter
på tværs af arbejdspladserne,
• at give jer et bedre kendskab til, hvad Danmarks og dermed
Århus Lærerforening står for, og hvad der er aktuelt lige nu,
• at øge sammenholdet.
Derfor vil der være oplæg fra politikere, og aktuelle debattører,
diskussioner, spil, festmiddag og andre indslag.
Se det endelige program på Århus Lærerforenings hjemmeside
www.aalf.dk (Arrangementer >>Kurser)
Skriftlig tilmelding på nedenstående blanket til
Århus Lærerforening · Grønnegade 80, 2 · 8000 Århus C
senest fredag den 21. december 2007 med posten.
NB. Meddel din skoleleder, at du søger!
Jeg tilmelder mig ÅLF’s medlemskursus den 20.-22 februar 2008
Navn: ____________________________________________________________
Medlemsnr. (Står bag på medlemsbladet Undervisere): ________________________ Vegetar? Ja
Adresse: __________________________________________________________ Nej (sæt kryds)
Postnr.+by: ________________________________________________________
Privattlf.: ______________________ Email: ___________________________ Rygerværelse? Ja
Ansat på: _________________________________________________________ Nej (sæt kryds)