skolen 9 - Århus Lærerforening - kreds 133

IndbLIk Indblik: Stress – når balancen tipper
Balance mellem ressourcer og krav
Når ubalancen skal genoprettes, kan det gøres med fokus på det positive,
på det negative – eller med blik for begge dele
Af Lotte Svane Strange Petersen
– Man kan godt have rygende travlt uden at være stresset.
Dr.med.cand.psych. Bobby Zachariae har forsket mange år i
stress, og for ham er det vigtigt at understrege, at stress ikke har
noget med travlhed at gøre, så længe der ikke er ulyst forbundet
med travlheden.
Han definerer stress som en oplevelse af ubalance mellem belastninger
og ressourcer, hvor individet forsøger at genoprette
balancen.
Misforholdet mellem krav og ressourcer er også konsulent
Gitte Daugaards indgang til stressbegrebet. Og til stressforebyggelsen.
Løsnings- eller problemfokuseret
– Hvis man oplever ubalance mellem krav og ressourcer, kan
man gøre to ting. Man kan enten mindske de negative forhold,
eller man kan forstørre de positive, siger Gitte Daugaard.
Hun overfører tankegangen til stressforebyggelsen på arbejdspladsen
og siger, at man skal være opmærksom på, om man har
en løsningsfokuseret eller en problemfokuseret tilgang.
– På en arbejdsplads kan man passe på sig selv og hinanden
enten ved at lette kravene og arbejde med det, der dræner, eller
ved at øge ressourcerne og arbejde med det, der giver. Traditionelt
kigger vi kun på det, der dræner. Vi er eksperter i problemer
og vanskeligheder, for eksempel når vi laver APV’er, siger
Gitte Daugaard.
– Men ofte kan det være en fordel også at gå ad den løsningsfokuserede
vej og se på, hvor godt noget faktisk er.
Gitte Daugaard fremhæver, at så snart man mærker stresssignaler,
skal man overveje, hvad der kan ændres, og hvad der
ikke kan laves om på.
– Der er ting, man kan gøre noget ved, og ting, man ikke kan
gøre noget ved. Og det er interessant at se, på hvilke af områderne
energien faktisk bruges, påpeger arbejdslivskonsulenten.
Stresspolitik er lovpligtig
Enhver arbejdsplads skal formulere retningslinier for den samlede
indsats mod arbejdsbetinget stress
Arbejdsbetinget stress skal identificeres, forebygges og håndteres.
Det er arbejdsgiverens ansvar at beskytte de ansatte mod
problemer, der kan opstå som følge af arbejdsbetinget stress.
Sådan står der i hæftet Arbejdsbetinget stress – et fælles anliggende,
som er vejledningen til MED og SU fra april 2007.
I hæftet påpeges at MED-aftalen fra april 2005 pålægger SU/
MED-udvalget at fastlægge retningslinier for arbejdspladsens
samlede indsats mod arbejdsbetinget stress, og at samarbejds-
og MED-udvalg, der ikke varetager sikkerhedsarbejdet, skal koordinere
indsatsen med sikkerhedsorganisationen.
Aftalen siger ikke noget om, hvordan retningslinjerne skal se
ud. Det er op til det enkelte udvalg at finde den form og det
indhold, der passer bedst til arbejdspladsen, men retningslinierne
skal som minimum indeholde:
Ressourcer
Balance mellem ressourcer og krav
Uddannelse
Arbejds- og livserfaring
Støtte fra kolleger
Støtte fra leder
Anerkendelse
Fysiske forhold og tekniske hjælpemidler
Livssituation og -indstilling
Krav
Læs konsulent Gitte Daugaards bud på:
• Stresspolitik i niveauer
• Ideer til indhold i en stresspolitik
på www.aalf.dk
Viden om ...
Håndtere urolige børn
Håndtere kritiske forældre
Administrative færdigheder
Empati
Udholde støj
Samarbejde
Overblik
(§ SU-aftalen §17 stk. 3 og MED-aftalen §8 stk. 4).
• Identificering: Hvordan skal vi finde ud af, om der er stress
på vores arbejdsplads – og hvor?
• Forebyggelse: Hvordan vil vi undgå, at der opstår helbredsskadelig
og kronisk stress?
• Håndtering: Hvad vil vi gøre, hvis nogen oplever stress?
8 SKOLEN 9 · 2007