Læs Roeren fra oktober 2009 - Roskilde Roklub
Læs Roeren fra oktober 2009 - Roskilde Roklub
Læs Roeren fra oktober 2009 - Roskilde Roklub
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Langtur til Gudenåen <strong>2009</strong><br />
Ja langtur, men overskriften skulle måske<br />
have været: Kan man ro i regnvejr? De fl este<br />
erfarne roere ved jo, at det kan man<br />
sagtens, me n at det kan blive nødvendigt<br />
at gøre det tre dage i træk var nok noget<br />
uvant for os alle. I stedet for tre inriggere<br />
burde vi have haft Noahs Ark med, da<br />
det til tider mindede om en syndfl od, der<br />
ustandselig kom os i møde <strong>fra</strong> oven.<br />
Nå men ni gæve roere lod sig ikke slå<br />
ud trods vand i underbukser og på makrelmaden.<br />
Vi tog af sted <strong>fra</strong> Skanderborg<br />
<strong>Roklub</strong> med højt humør og trods Karstens<br />
forsøg på at tage smutveje, nåede vi alle<br />
frem i samlet fl ok til Ry <strong>Roklub</strong> om eftermiddagen<br />
efter bl.a. at have passeret<br />
Mossø i dejlig læ. Vi var dog tre, der måtte<br />
trække lidt hårdere i årene for (i regnvejr)<br />
at kunne nå at handle ind til aftensmaden.<br />
Menuen bestod af svinemørbrad i let<br />
brændt sovs - ja det er utroligt, hvad man<br />
kan købe nu til dags!<br />
Næste dag gik turen <strong>fra</strong> Ry til Silkeborg<br />
<strong>Roklub</strong>. Visse roere (ingen nævnt –ingen<br />
glemt) havde ikke helt check på det med<br />
styr- og bagbordsåre og mente det kunne<br />
være lige meget. Diverse sarkastiske bemærkninger<br />
fi k dem dog til at rette fejlen,<br />
så vi med passende stil kunne nå frem til<br />
Himmelbjerget. Her ”klatrede” vi til toppen<br />
og kunne nyde den fantastiske udsigt,<br />
mens vi fi k en velfortjent øl. (Jan må have<br />
haft kramper, for han nåede aldrig med<br />
op – eller også var han ikke tørstig). Inden<br />
ankomsten til Silkeborg roede vi også<br />
til paradisbugten, hvor det regnede så intens,<br />
at det med paradiset efter døden måske<br />
skulle opgives.<br />
På tredjedagen stak vi alle efter nogen<br />
tøven vore fødder i de meget våde gummisko,<br />
der efterhånden udsendte de mest<br />
mærkværdige og ubeskrivelige dufte. Vi<br />
skulle videre til Tange <strong>Roklub</strong>, men var<br />
lige ved at opgive da slusemesteren i Silkeborg<br />
nær havde glemt, at det ikke var<br />
nok at lukke vandet ud af slusen – sluse-<br />
4 <strong>Roskilde</strong><strong>Roeren</strong> nr. 4/<strong>2009</strong><br />
porten skulle også åbnes. Der sad vi og<br />
nød regnen, men ud kom vi endelig, og i<br />
Gudenåens mange sving kunne vi undervejs<br />
nyde den samme ko <strong>fra</strong> fl ere vinkler.<br />
Det blev også en udfordring at manøvrere<br />
uden om diverse kanoer, hvis besætninger<br />
viste fremragende navigeringsevner. De<br />
kunne sejle baglæns trods en ihærdig padling<br />
i modsatte retning. Jeg skal love for<br />
det til tider krævede ihærdig indsats <strong>fra</strong><br />
vores styrmænds side ikke at ro dem ned,<br />
og gad vide om de stakkels kanopadlere<br />
nogen sinde nåede frem til deres endelige<br />
mål. Det gjorde vi til gengæld, og efter indtagelse<br />
af god mad med masser af hvidløg<br />
og efterfølgende fællessang, (det lød ikke<br />
kønt), gik alle omkuld. Jan fi k sig en god<br />
nats søvn i roklubbens sauna, så vi slap<br />
for hans musikalske snorken.<br />
Fjerdedagen, som var turens længste,<br />
bød på nyt vejr - det støvregnede. Nu var<br />
de gode vittigheder om regnvejr ved at<br />
være brugt op, men solen brød efter kort<br />
tid igennem, så vi efter en hård bæring<br />
af bådende ved Tangeværket kunne nå<br />
nogenlunde tørre til Randers. Visse roere<br />
måtte ro med bare fødder, da der efterhånden<br />
kunne dyrkers svampe i skoene, og Ib<br />
måtte donere sine til Randers <strong>Roklub</strong>s<br />
udendørs skraldespand, da Jan mente, det<br />
ville give uvenskab med klubben, såfremt<br />
de blev efterladt inden døre.<br />
Det blev til i alt 128 kilometers roning<br />
med højt humør og Uffe undgik at falde i<br />
søvn under kørslen hjem, da Ib hensynsfuldt<br />
smed sine sandaler et kort øjeblik for<br />
at lufte sine velduftende fødder.<br />
Tak til alle for en dejlig tur. Ib Toft<br />
P.S: Den med at langtursroere tisser i øsekarrene<br />
er altså god nok!