Dokumentation af danske hør - Alternativ isolering

More documents

Recommendations

Info

12 isolering, samt når materialet ligger i konstruktionen. Hvis måtten ikke kan holde faconen betyder det med stor sandsynlighed at isolansen (isoleringsværdien) falder. Da produktet er varmt ved fremstilling, og efterfølgende køles ned inden skæring (vandskærer) og emballering og stakning på lager, fremstilles måtterne i overhøjde, for at der er plads til at måtterne sætter sig. Der er derfor gennemført nogle foreløbige undersøgelser af måtterne dimensionsstabilitet på Dansk Landbrugsrådgivning. Endvidere er gennemført en række forsøg på By og Byg ved Asta Nicolaisen. Ved By og Byg er i 2003 gennemført forsøg med dimensionsstabilitet i hør over for: • varierende fugtpåvirkninger med og uden en belastning der svarer til belastningen fra en overliggende hørmåtte • specifikke temperatur-påvirkninger skal bestemmes Resultatet af undersøgelserne viste, at hørmåtternes dimensionsændring efter 3 fugtcykler mellem 50 %RF og 80 %RF er: • Hørmåtter med belastning: -1,2 % • Hørmåtter uden belastning: -0,7 % Hørmåtternes dimensionsændring efter påvirkning i henholdsvis køleboks og varmeskab i 48 timer ved: • -20 °C (køleboks): -0,03 % • 80 °C (varmeskab): -0,9 % De gennemførte cykler med varierende RF viser, at der ikke er er stor forskel på langs og på tværs. Men materialet bevæger sig dog mere end mineraluld, som er helt dødt materiale. Indledende undersøgelserne gennemført ved Koldkærgård i en gammel lade, viste ændringer, målt i højden af måtten, i størrelsesorden ca. 4% i løbet af året. Fugtniveauet om vinteren har været relavtivt højt, som dog ikke har været målt. LCA-analyse Hør- og hampeisolering (ca. 95% hør- eller hampefibre) består jo hovedsagelig af input fra landbruget i form af råvaren. Produktorienteret miljøinformation er hidtil kun blevet udarbejdet og anvendt i meget begrænset omfang i landbrugssektoren. Der foreligger imidlertid efterhånden viden, erfaringer og værktøjer, der gør det praktisk muligt at anvende denne type information. Den udarbejdede LCA-analyse for de danske hørmåtter er udviklet på Dansk Landbrugsrådgivning, og dækker produktet ab fabrik, herunder input ved dyrkning af spindhør. Det anvendte værktøj til analyse er et regnearkprogram (EMIPRO), som er tilpasset til hørisoleringsproduktet. Ved fortrængning af miljøpåvirkninger fra biproduktet hørfrø er taget udgangspunkt i fortrængning af rapsfrø. Biprodukt (Skæver + støv) fortrænger fossil energi, og her er anvendt samme brændværdi som i halm: 14,8 MJ/kg ts. For hørmåtter fremstillet til isoleringsformål er beregnet fire nøgletal for miljøpåvirkninger: nemlig drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning og naturbeslaglæggelse. Dansk Landbrugsrådgivning, 2004. Dokumentation af hør- og hampemåtter
Alle emissioner, der bidrager nævneværdigt til de fire miljøpåvirkninger, er medtaget. Ved beregning af emissionerne skelnes der mellem interne og eksterne emissioner. De interne emissioner er de emissioner, der fysisk finder sted på bedriften. De eksterne emissioner er de emissioner, der har fundet sted i forbindelse med fremstilling, udvinding og transport af de inputfaktorer, der anvendes i primærproduktionen. Ved beregning af miljøpåvirkningerne indgår både de interne og de eksterne emissioner. Miljøpåvirkningen minus fortrængte miljøeffekter fra biprodukter m.v. viste at: • Drivhuseffekt (CO2), der stammer fra Kuldioxid, Methan og Lattergas er således 732 g CO2-ækvivalenter pr. kg færdigvare, og 1229 kg for 1 ha. Omregnet til personækvivalenter svarer det til at 1 ton hørmåtte har en belastning på 0,08 kg CO2-ækv./person/år. • Forsuring, der stammer fra Brændstoffer (fossile), Ammoniakfordampning og NOx emissioner er beregnet til 9,2 g SO2ækvivalenter pr. kg produceret færdigvare. Omregnet til personækvivalenter svarer det til at 1 ton hørmåtte har en belastning på 0,07 kg SO2-ækv./person/år. • Næringssaltbelastningen, der stammer fra bidrag fra Nitratudvaskning, Ammoniakfordampning, Lattergas og Fosfor (beregnet ud fra overskud), er 29,3 g NO3-ækvivalenter pr. kg færdigvare. Omregnet til personækvivalenter svarer det til at 1 ton hørmåtte har en belastning på 0,10 kg NO3-ækv./person/år. • Naturbeslaglæggelse, der får bidrag fra Bedriften, (1 ha) samt Eksternt, er 4,1 m 2 pr. kg færdigvare. Rotters affinitet overfor hør- og hampemåtter Dansk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med Århus Universitet gennemført en større undersøgelse med rotters affinitet overfor papir, høruld, glasuld og stenuld i løbet af 2001. Baggrunden for undersøgelsen var, at der var erfaringer i forbindelse med et rotteangreb på forsøgsgården under Dansk Landbrugsrådgivning i 1999/2000. Angrebet skete i hallen, hvor forsøg med hør og hamp foregik, og hvor pilotanlægget var opstillet. Der var mange måtter af hør og hamp liggende på gulvet ved siden af måtter med glasuld og stenuld. Glasulden og stenulden var flået i stykker, mens hør- og hampemåtterne ikke var rørt. Ville dette være gældende som normal adfærd hos rotter? Undersøgelserne blev undersøgt på hvide forsøgsrotter, som har haft forskellige materiale som strøelse til at gå på inde i burene: • Papirmåtter • Hør • Glasuld • Stenuld • Hør og glasuld • Hør og stenuld Dansk Landbrugsrådgivning, 2004. Dokumentation af hør- og hampemåtter 13
Page 1 and 2: Dansk Landbrugsrådgivning, Landsce
Page 3 and 4: Dokumentation af danske hør- og ha
Page 5 and 6: 2.4.2.3 Konklusion og diskussion af
Page 7 and 8: Forord Dansk Landbrugsrådgivning h
Page 9: Vandglas er valgt, idet det formode
Page 13 and 14: 1 Råvare Den anvendte råvare i pr
Page 15 and 16: 1.1.2.3 Farve Rødningsgraden kan b
Page 17 and 18: Figur 1.4. Produktionslinien på Da
Page 19 and 20: Varmeledningstal (W/mK) Figur 2.2.
Page 21 and 22: 2.1.1 Diskussion og konklusion af a
Page 23 and 24: 2.2.1.2 Materialer BYG·DTU har mod
Page 25 and 26: Figur 2.7. ESEM-billeder af hør im
Page 27 and 28: 2.2.3.1 Klimaskabsopstilling Målin
Page 29 and 30: Figur 2.10. Klimaskabsopstilling p
Page 31 and 32: Figur 2.12. Sorptionskurver for lø
Page 33 and 34: Figue 2.15. Principskitse af varmep
Page 35 and 36: Tør varmeledning Tabel 2.2. Temper
Page 37 and 38: undersøgelse består af 8 delemner
Page 39 and 40: 2.3 Dokumentation af lydtekniske eg
Page 41 and 42: Højde, cm holde faconen betyder de
Page 43 and 44: dimensionsstabilitet under specific
Page 45 and 46: De gennemførte cykler med varieren
Page 47 and 48: forsuring (kg SO2 ækvivalenter), n
Page 49 and 50: Udbytte, fibre (høruld) 1600 kg/ha
Page 51 and 52: 3.3 LCA-analyse for hørisoleringsm
Page 53 and 54: • køling i luftkøler • skæri
Page 55 and 56: Miljøpåvirkningen minus fortræng
Page 57 and 58: Tabel 3.5. Miljødata for fremstill
Page 59 and 60: 3.5 Arbejdsmiljø og hør Arbejdsmi
Page 61 and 62:
4 Forsøg med rotters affinitet ove
Page 63 and 64:
Figur 4.2. Rotteforsøg med papir,
Page 65 and 66:
Gram Gram Figur 4.5. Rotteforsøg m
Page 67 and 68:
5 Formidling Der har gennem hele pr
Page 69 and 70:
Bidrag til udstilling ved Horsens D
Page 71 and 72:
af miljø- og arbejdsmiljørigtige
Page 73 and 74:
Rasmussen, Torben V.; 2002; Personl
Page 75 and 76:
der ligeledes indsvinges til ligev
Page 77 and 78:
kg/1 ha spindhør 6.4 Bilag 4. Emis
Page 79 and 80:
6.5 Bilag 5 . Omregning til person
Page 81 and 82:
6.7 Bilag 7. Prøvningsrapport for
show all

Dokumentation af danske hør - Alternativ isolering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?