NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE

More documents

Recommendations

Info

10.0 ENERGIRAMMEBEREGNING SIDE 112 I 10.1 GENERELT I forbindelse med opførelsen af Viborg Rådhus er der udarbejdet en energirammeberegning for bygningen. Da bygningen stadig er under udvikling, er det først muligt at definere alle parametre i næste fase - forprojektet. Bygningens udformning og indretning er dog så meget på plads at energirammeberegningen vil have en præcision der ligger indenfor 5-10% af den endelige udregning. Energimæssigt er ambitionerne for bygningen, at den skal overholde lavenergiklasse 2. Dette svarer til et maksimalt energibehov på 70,1 kWh/m² pr. år. 10.2 KONSTRUKTIONER Konstruktionerne er ikke fastlagte, men nedenstående isoleringstykkelser bliver gældende i byggeriet. 10.2.1 Tag Taget er opbygget af kassetter fra SkanDek med yderligere 100mm trædefast isolering på oversiden. Kassetterne har U-værdi på 0,2 W/m²K, hvilket resulte-rer i en samlet U-værdi på 0,13 W/m²K. 10.2.2 Ydervæg I stueetagen og på 1. sal er ydervæggene isoleret med 200mm kl. 37 og på 2.-5. sal er ydervæggene isoleret med 300 mm isolering kl. 37. Samlingsdetaljer er ikke fastlagt, men konstruktionerne bliver udført uden væsentlige kuldebroer, hvorved det er isoleringstykkelsen der bliver dikterende for U-værdien. Ved 200mm bliver U-værdien ca. 0,19 W/m²K og ved 300mm bliver U-værdien ca. 0,13 W/m²K. 10.2.3 Vinduespartier Vinduespartier er forudsat udført i alu/træ ramme med lavenergi dobbeltrude med Uc-værdi på 1,1 w/m²K. Da facaden er opbygget systematisk med brug af et stort glasparti og et lille glasparti, vil det i næste fase være nødvendigt at fastslå U-værdien for både det lille og det store parti. I denne fase er den gennemsnitlige U-værdi på vinduespartierne sat til 1,5 W/m²K, dog har ovenlys en U-værdi på 1,8 W/m²K. I stueetagen og på 1.sal er andelen af glas i facaden opgjort til 75 %. Da store dele af stueetagen består af blændpartier ved tag, bliver facaden her reduceret til 48 % glas. I resten af bygningen er andelen af glas i facaden sat til 60 %. Det giver et samlet glasareal på 3934 m² + 184,8 m² ovenlys, hvilket svarer til 21,3 % af det opvarmede areal. På facader der har en sydøstlig eller sydvestlig orientering er g-faktoren på glasset sat til 0,35. På facader med en nordvestlig eller nordøstlig orientering er der benyttet standard glas med en g-faktor på 0,63. Der er ikke regnet med solafskærmning. Solafskærmning på stueetage og 1.sal bliver muligvis aktuelt. 10.2.4 Terrændæk 10.2.4.1 Stueplan Konstruktionen af terrændækket i stueetagen består af et kapillarbrydende lag på 150 mm Leca 10-20 coated med lambdaværdi på 0,085. Ovenpå er der lagt 200 mm trykfast isolering kl. 38. Ved en Rj (jordisolans) på 1,5 m²K/W får op-bygningen en U-værdi på 0,12 W/m²K. 10.2.4.2 Kælderplan Konstruktionen af terrændækket i kælderen består af et kapillarbrydende lag på 150 mm Leca 10-20 coated med lambdaværdi på 0,085. Ovenpå er der lagt 100 mm trykfast isolering kl. 38. Ved en Rj (jordisolans) på 2,0 m²K/W får opbygningen en U-værdi på 0,16 W/m²K. 10.3 VENTILATION Der er i Be06 beregningen regnet med en kombination af balanceret ventilation med varmegenvinding og naturlig ventilation. Ventilationen er zoneopdelt og der er derfor ikke tale om hybridventilation, hvor kombinationen skal benyttes indenfor den samme zone. 10.3.1 Balanceret ventilation Det har været nødvendigt at bruge balanceret ventilation i bygningen af flere forskellige årsager. I toiletkernerne har det ikke været muligt at skabe et drivtryk, da disse er aflukket fra friskluftsindtagene. I møderummene har den høje ventilationsrate gjort det nødvendigt at sikre luftskiftet mekanisk. Kantinen på 5.salen stiller store krav til udsugning, derfor er der også her valgt at ventilere mekanisk. Kælderen er indrettet på en måde så naturlig ventilation ikke er muligt - det balancerede luftskifte er dog sat til et minimum. Genvindingsgraden er sat til 80 %. 10.3.2 Naturlig ventilation Resten af bygningen er naturligt ventileret. Friskluft tages ind gennem facaderne og suges op gennem atriet, hvor den brugte luft ventileres ud gennem ovenlys i taget. Den naturlige ventilation kan understøttes af røgventilatorerne ved lavt drivtryk - f.eks. i meget varme perioder. 10.4 INTERNT VARMETILSKUD Det forventede interne varmetilskud er ikke beregnet. Der er derfor anvendt standard værdier på 4 W/m² for personer og 6W/m² for udstyr. Der er p.t. ikke regnet med internt varmetilskud om natten. 10.5 BELYSNING Belysningen for bygningen er ikke specificeret, men armaturer bliver projekteret efter de retningslinjer der er fastlagt i energirammeberegningen. Minimumseffekten for belysningsanlægget er sat til 1 W/ m², da det forudsættes at der bliver anvendt elektroniske forkoblinger på alle armaturer. Effekten på den almene belysning er sat til 8 W/m², hvilket giver stor valgfrihed for armaturer. Det er dog en forudsætning at der anvendes lavenergi teknologier som lysstofrør eller LED. Belysningsniveauet er sat til 200 lux, hvilket styres kontinuerligt efter dagslyset. Der er afsat 1 W/m² til arbejdsbelysning. 10.6 VARMEFORSYNING Bygningen er opvarmet af en kombination af en fjernvarmedrevet varmepumpe og fjernvarme. Varmepumpen afleverer vand på ca. 40 ºC til et lavtemperatur varmesystem som gulvvarme, med et energiforbrug der er ca. 30 % mindre end ved at bruge fjernvarmen gennem en konventionel veksler. Der er regnet med at varmepumpen forsyner bygningen med ca. 2/3 af varmebehovet og resten er forsynet gennem fjernvarme. 10.7 KONKLUSION Energirammen er overholdt med et energibehov på 62,6 kWh/m² mod en energiramme på 70,1 kWh/m². Dette giver en margin på 10 % til målsætningen om at overholde lavenergiklasse 2. 14.11.08 I PROJEKTFORSLAG I VIBORG RÅDHUS
VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 14.11.08 12.0 AKUSTIK 12.1 INDLEDNING I forbindelse med projekteringen af Viborg Rådhus har COWI udført vurderinger af lydforhold med henblik på at sikre at de lydmæssige forhold bliver tilfredsstillende og at krav i byggeprogram opfyldes. Dette foreløbige notat angiver principper og forslag for opnåelse af tilfredsstillende akustiske forhold. Når det er fastlagt hvilke lydabsorberende overflader der skal anvendes, og krav til lydforhold er fastlagt, vil mere detaljerede beregninger kunne udføres. Der pågår p.t. afklaringer i forbindelse med lydkrav, løsninger og materialevalg. Derfor viser dette afsnit ingen endelige konklusioner. 12.2 KRAV TIL LYDFORHOLD Der pågår pt. forhandlinger med Bygherren vedr. opstilling af krav, hvorfor der i dette notat ikke er angivet krav. Målsætningen er en god lyddæmpning og gode akustiske forhold tilpasset rummenes funktioner. Kravene i henhold til Byggeprogram samt Arbejdstilsynets akustikanvisning 1.1.0.1 og Bygningsreglement 2008 skal overholdes. Desuden skal Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 vedr. trafikstøj i boligområder (og kontorer) samt vejledning nr. 5/1984 vedr. ekstern støj fra virksomheder overholdes. 12.3 LUFTLYDISOLATION Luftlydisolationen imellem lokalerne overholder kravene såfremt der vælges de af leverandøren fastsatte lette vægge til den krævede luftlydisolation. Det væsentlige for lydisolationen er, at samlinger er lydtætte og at der tætnes med mineraluld og lydfuge omkring væggennemføringer. I detailprojekteringen skal der være opmærksomhed omkring indervægges samlinger med facaden for at sikre, at der ikke er for meget flanketransmissionen denne vej. Det skal sikres ved valg af vægge med glaspartier, at den samlede konstruktion (inkl. profilerne) overholder krav til lydisolation, og at det ikke udelukkende er glasset der stilles krav til. Leverandøren bør fremsende dokumentation til os for vurdering. Ved valg af eventuelle mobilvægge er det vores erfaring, at en mobilvægs faktiske luftlydisolation i det færdige byggeri kan være 6-8 dB lavere end leverandørens laboratoriemålinger viser. Således bør der fx vælges en mobilvæg med en laboratoriemålt lydisolation på R’W = 52 dB, hvis den i det færdige byggeri skal opfylde en luftlydisolation på R’W = 44 dB. For døre skal det sikres, at hele konstruktionen dørblad/ anslag/tilslutninger opfylder krav til luftlydisolation og ikke kun dørbladet. Kantinen bør ikke være i åben forbindelse med atrium og dermed til åbne kontorområder på etager, da støjen fra kantinen kan opleves meget generende for medarbejderne. En aflukning af kantinen med glasvægge ud mod atriet er indarbejdet i projektet. 12.4 TRINLYDNIVEAU Etagedækkene opbygges af betonhuldæk med afretning og enten tæppebelægning, linoleum, natursten, fliser eller parketgulv. Materialevalget afklares endeligt i hovedprojektet. For at reducere støj fra trin og for at forbedre de rumakustiske forhold bør der etableres tæppebelægning i åbne kontorområder. Hvor der ikke er tæppebelægning skal der udlægges trin-lyddæmpende underlag mellem beton og afretning. Trinlyddæmpende belægning kan være korkment under linoleum, trægulve monteret på trinlyddæmpen-de underlag (filt) og fliser/sten udlagt på fx Fibertex F-4M under afretning med overlap og opbukning under afretningslaget. Gulvbelægningen afbrydes under vægge for at undgå lydtransmission fra et rum (gangareal) til et andet. Trapper aflejres på neopren for at reducere trinlydgener herfra. Vælges en anden løsning end tæppebelægning i åbne kontorområder bør der udlægges gangløbere for at reducere støjgenerne fra trin. 12.5 EFTERKLANGSTID Der pågår p.t. overvejelser i forbindelse med udformning af lofterne og materialet. Evt. opsættes der akustiske lofter som fx Rockfon Mono som er mineraluldsplader nedhængt mindst. 200 mm under betondæk. Mineraluldspladerne pudses med akustisk puds så loftet fremstår som en sammenhængende flade. I åbne kontorområder, hvor betondæk skal være termoaktive reduceres det akustiske loft svarende til 25 % af loftsfladen til gavn for det termoaktive dæk. I fingre, mødelokaler, samtalerum, kantine, møderum på 5.sal, multisal mv. udformes det akustiske loft fulddækkende. Der vil i detailfasen blive udført beregninger af lydforhold i bl.a. multisal for fastlæggelse af lydabsorberende materialer og disses placering. 12.5.1 ATRIUM OG ÅBNE KONTOROMRÅDER Alle åbne kontorområder er koblet til atrium, som har et stort volumen. Dette betyder, at åbne kontorområder/atrium opleves som ét stort rum, hvilket vil medføre meget støj på de åbne etager. Det er derfor nødvendigt i åbne kontorområder såvel som i atrium at opsætte lydabsorberende overflader på så mange overflader som muligt. I alle åbne kontorområder anbefales der tæppebelægning for at opnå tilfredsstillende lydforhold. Som beskrevet er der lydabsorbenter på 75% af alle etagelofter og fulddækkende loft i fingrene. Øverst i atrium etableres lydabsorberende plader på loftet. På vægoverflader skal der opsættes lydabsorberende materiale som filt, perforeret/slidset træ, metal eller gips - alle med mineraluld bagved eller alternativt mineralulds-absorbenter (fx Rockfon eller Ecophon). Disse vægflader er kernevægge, balkonværn mod atrium på begge sider, trappeundersider og udvendigt på trappeværn. Den igangværende dialog med Bygherren vil fastlægge hvilke krav der skal være til lydforhold. 12.6 STØJNIVEAU FRA TEKNIK Det påhviler normalt ventilationsentreprenøren at sikre at støj fra ventilation opfylder kravene indendørs og på facader/ opholdsarealer. 12.7 TRAFIKSTØJNIVEAU Det fremgår af afsnit 4.3 i Miljørapport “Forslag til lokalplan nr. 340 og tillæg nr. 5/2008 til kommuneplan 2006”, at de vejledende støjgrænser for trafikstøj overalt ved rådhusets facade overholdes. Endvidere fremgår det, at der ikke er behov for afhjælpende foranstaltninger for at overholde kravet til maksimalt indendørs støjniveau. I SIDE 113
Page 1 and 2:
NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE 14.11.
Page 3 and 4:
VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 111: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 119: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
show all

NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?