NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE

More documents

Recommendations

Info

7.0 VVS SIDE 72 I 7.1 GENERELT I nærværende projektforslag er der fokuseret på den overordnede disposition af føringsveje og teknikrum, samt beskrivelse af løsningsmodeller og forudsætninger for de tekniske anlæg. Projektet vil blive udført i henhold til gældende love, normer, bestemmelser og forsyningsselskabers regelsæt. Dette gælder ligeledes materiale- og komponentvalg, som skal efterleve et kvalitetsniveau, der svarer til god dansk byggeskik og tradition. 7.2 FØRINGSVEJE OG TEKNIKRUM Indføring af vand til sprinklercentralen er planlagt fra Indre Ringvej og indføring af vand til brugsvand samt fjernvarme til Teknikrum 1 fra Prinsens Alle. I teknikrum 1 placeres varmtvandsbeholdere og blandesløjfer. Føringsvejene i kælderen er under loft som vist på tegninger. Lodrette føringsveje fra teknikrum er via 3 skakte til etagerne. Føringer på etagerne er over nedhængt loft. Der tilstræbes let tilgængelighed for vedligeholdelse, reparation og udskiftning af alle installationer, hvorfor skjulte installationer så vidt muligt vil blive undgået. Der vil under projekteringen være særlig fokus på at etablere gode pladsforhold til de tekniske anlæg i teknikrum og installationsskakte for at kunne servicere og evt. udvide installationen. Der etableres måling af vand og varme. Måling vil ske elektronisk og forbruget skal registreres via CTS-anlæg. 7.3 KLOAK OG AFLØB Generelt Afløbssystemet udføres som et separatsystem, hvor spildevand og regn/drænvand separeres. Det præcise antal rør/ledninger/brønde mv. og deres dimensioner er på nuværende stade ikke endeligt afklaret og skal i denne beskrivelse opfattes som orienterende. Ydelser og kapacitet for pumpebrønde, olieudskillere og fedtudskiller afklares ligeledes i næste fase. Der etableres fælles rottesikring i en separat brønd umiddelbart før skelbrønden. Spildevand Spildevand fra etager ledes ved gravitation til ledninger i terræn og videre til skelbrønd. Spildevand fra kælder føres til pumpebrønd i terræn, hvorfra det pumpes til rensebrønd på gravitationssystemet. Spildevand fra køkken ledes til rensebrønd og fedtudskiller udenfor bygningen og herfra til kontrolbrønd og videre til gravitationssystem. Kontrolbrønd og fedtudskiller placeres, så de nemt kan spules og tømmes. Endelig placering er endnu ikke afklaret. Fedtudskiller udluftes over terræn eller over tag gennem tilløbsledningen. Generelt Spildevandspumpebrønde etableres med to pumper (en pumpe i drift og en pumpe i 100% reserve). Pumpebrønde og olieudskillere placeres for så vidt muligt i område med køreadgang (p-pladser), således at de nemt kan serviceres. El- og automatikskab placeres i teknikrum i umiddelbar nærhed af pumpebrønde. Spildevandspumpebrønde udluftes separat over terræn. Regnvand Regnvand fra bygninger. Generelt Regnvand fra tagene føres via gravitationsledninger i skakte til gravitationsledninger i terræn. Alt tagvand fra rådhuset ledes til den lille sø. Kapaciteten af den lille sø er ikke oplyst / vurderet i denne fase. Det kan evt. blive nødvendigt at indbygge forsinkelsesbassiner. Regnvand fra kældernedgang ledes til drænpumpebrønd. Regnvand fra terræn Generelt. Regnvand fra terræn er ikke afklaret i denne fase. Overordnet vil regnvandssystemet fra P-arealer blive opbygget med olieudskiller og forsinkelsesbassin med overløb til offentlig ledning. Vi vil forsøge at nedsive så meget regnvand som muligt Drænvand Drænsystemet er delt op i højere liggende omfangsdræn omkring bygningen samt et dybere liggende drænsystem for kælderen. Alt drænvand ledes til en drænpumpebrønd bestykket med 2 stk. 100 % pumper. Der udføres rensebrønde med sandfang på drænledningerne. Under kælderen etableres et netdræn, som placeres i drænlaget under kældergulvet. Drænvandet ledes til drænpumpebrønd, hvorfra det pumpes til en rense-brønd på regnvandssystemet Materialer Gravitationsledninger udføres i PP-plast. Trykledninger udføres i PE. 14.11.08 I PROJEKTFORSLAG I VIBORG RÅDHUS Drænledninger udføres i stive PP-ledninger i filtergrus. Nedgangsbrønde udføres som ø1250 mm betonbrønde. Rensebrønde udføres som ø425 mm plastbrønde. Drænbrønde udføres som ø315. Dæksler og riste udføres af støbejern, i korrekt belastningsklasse afhængig af hvor de er placeret. Dæksler skal være lugttætte. Dæksler på pumpestationer skal være varmt galvaniserede og udført som lugttætte planforsænkede dæksler. Gulvafløb i teknikrum udføres som industriafløbsrist i rustfrit stål. Afløb Der etableres afløb fra teknikrum, samt de på planerne viste installationer. Spildevandsrør udføres i støbejern. Gulvafløb som Blucher. Afløbssystemet sikres mod rotter. Udluftninger føres over tag, placeres og udformes således, at der ikke opstår lugtgener på tagterassen. Regnvandssystemet udføres hvor muligt som UV-system. Øvrige som gravitation. Alle tagbrønde er el-tracede. Rør systemet udføres i plastrør som kondensisoleres. Alle komponenter og materialer, der indgår i afløbsinstallationen – eller som tilsluttes disse, skal være godkendt iht. gældende regler. 7.4 VAND OG SANITET Varmtvandsproduktionen foregår i Teknikrum 1 ved hjælp af en varmtvands-beholder. Nødvendige tiltag for eliminering af bakterier etableres. Der etableres trykforøgeranlæg for brugsvand hvis endelig dimensionering viser, at trykket i den offentlige forsyningsledning ikke er tilstrækkelig højt. Fremføring af hovedledninger som beskrevet under afsnit “Føringsveje og teknikrum”. Stikledninger udføres som skjult installation, og fremføring skal ske i tomrør. I kælder og sekundære rum må installationerne være synlige. Der etableres lem og bundplader, som giver adgang til skjulte installationer. Disse vil have en sådan størrelse, at de kan åbnes/optages uden værktøj, så der er god plads for en evt. fremtidig reparation af de bagvedliggende installationer. Vandrør udføres i rustfrie stålrør, som isoleres efter gældende regler. Der monteres afspærringsventiler ved alle
VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 14.11.08 brugsvandsarmaturer, komponenter etc. Således at den enkelte del kan skiftes uden at tømme vandrør. Blandingsbatterier til håndvaske, køkkenvaske, brusere etc. skal være vandbesparende. WC’er leveres med lille og stort skyl. Alle komponenter og materialer, der indgår i vandinstallationen – eller som til-sluttes disse, skal være godkendt iht. gældende regler. 7.5 ADSORPTIONSVARMEPUMPE Adsorptionsvarmepumen (flere i serie) placeres i Teknikrum 1. Anlægget op-bygges med flere bufferbeholdere som vist på principdiagrammet. Tallene i efterfølgende gennemgang er en status for projektet. Der er skitseret nogle tiltag for, at nedbringe returtemperaturen fra adsorptions-varmepumpen. I detailfasen vil der være særligt fokus på dette. Behovet og forbruget Til køleeffektbehovet er der regnet med komfortkøling plus 50 kW til serverkø-ling og 10 kW til køkken. Det giver i alt 463 kW som reduceres til 324 kW med de termoaktive konstruktioner. Varmeeffektbehovet er opgjort til 382 kW ved lav temperatur (termoaktive konstruktioner) som reduceres til 267 kW med termoaktive konstruktioner. Effektbehovet ved høj temperatur er opgjort til 170 kW som ikke reduceres. Varmebehov kW kWh Ventilation 212 212000 Termoaktiv konstruktion 170 223000 Radiatorer 170 223000 Varmebehov i alt 552 658000 Kølebehov kW kWh ventilation 103 89000 Termoaktiv konstr. 300 203000 Server 50 175000 Køkken 10 87600 Kølebehov i alt 463 554600 Effektbehov med termoaktive konstruktioner, reduceret med 30% Nødvendig køleeffekt 324 Fordeling af varme til termoaktive konstruktioner og radiatorer Varmeforbrug ved lav temperatur 382 435000 Varmeforbrug ved høj temperatur 170 223000 Reduktion på grund af termoaktive konstruktioner Varmeforbrug ved lav temperatur 267 435000 Varmeforbrug ved høj temperatur 170 223000 Principdiagram Hovedkomponenterne er: Varmedrevet varmepumpe (Ved 75/65 18/15 og 33/27) Nominel køleeffekt 60 kW Nominel varmeoptag 108 Nominel varmeeffekt 168 Borehulslager Effekt ved varmeudtag 50 kW Effekt ved opvarmning, mindst 100 kW Kompressor køleanlæg grundlast Nominel køleeffekt 75 kW Kompressor køleanlæg spidslast Nominel køleeffekt 200 kW Varmtvandsbeholder Volumen 2 m3 Buffer til højtemperatur til radiatorer Volumen 5 m3 Buffer til lavtemperatur til termoaktive konstruktioner Volumen 8 m3 Buffer til køling Volumen 5 m3 Frikøler Effekt ved 434 kW Dimensionerende temperaturer fremgår af diagrammet. De overordnede principper er følgende: · Den varmedrevne varmepumpe er i serie med varmtvandsbeholderen og opvarmning af radiatorer således at afkølingen forbedres. Om sommeren vil der være lav afkøling. · Når og hvis borehulslageret er for koldt køres der med de eldrevne kølemaskiner som varmepumpe hvor varmen hentes i jorden. Denne kan køre ved en lavere temperatur og forbedre muligheden for direkte køling fra jorden. · Den varmedrevne varmepumpe kører når der er et varmebehov, bufferen sikrer at den kan køre på dellast. Den bidrager også til køling når dette er bedre end at bruge kompressor køling. · Køling sker først med frikøling når muligt, dernæst med direkte køling fra borehulslageret når muligt, dernæst med kompressorkøling eller varmedrevet køling afhængig af hvad der er optimalt i den givne situation. Dette afhænger blandt andet af den aktuelle (i situationen) pris på varme og el. · En typisk driftsform med de termoaktive konstruktioner vil om sommeren være at konstruktionerne køles om natten med frikøling, mens kølebehov der opstår om dagen ved belastning (personer, elforbrug og sol-indfald) også dækkes ved ventilation. Om vinteren opvarmes de termoaktive konstruktioner efter behov og når der er “gratis” varme fra nødvendig kompressorkøling. Driftsformerne er kort følgende, som det viste diagram kan køre i: · Vinteren i perioder hvor kølebehov til serverkøling kan dækkes med frikøling og med køling fra den varmedrevne varmepumpe. Her leverer den varmedrevne varmepumpe varme til opvarmning af ventilationsluft og til de termoaktive konstruktioner. Køling sker ved frikøling og ved køling fra I SIDE 73
Page 1 and 2:
NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE 14.11.
Page 3 and 4:
VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 71: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
Page 119: VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 1
show all

NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?