NYT RÅDHUS - VIBORG KOMMUNE

VIBORG RÅDHUS I PROJEKTFORSLAG I 14.11.08
Øvrige linjer
• Linjer til alarm i elevatorer
• Linjer til indbrudsalarmanlæg
• Linjer til brandalarm
Bygherren bestiller de eksterne linjer så de er tilgængelige i
testfasen.
9.1.6.2 Antennesystem
Efter nærmere aftale med bygherren, etableres der et traditionelt
antennesystem til brug ved modtagelse af gængse TV- og
radiofoniudsendelser.
Systemet udføres som et stjernenet.
Anlægget forberedes for kabel tv.
9.1.6.3 Teleslyngeanlæg
Der regnes med etablering teleslyngeanlæg i multisal. Det
undersøges hvorvidt der skal etableres et teleslyngeanlæg ved
receptionen.
9.1.7 BYGNINGSAUTOMATION
9.1.7.1 CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og
Styring)
Der installeres CTS-anlæg for styring, regulering og overvågning
af anførte bygningstekniske installationer, omfattende VVS og el
m.v. samt dataindhentning af klimabelastninger, alarmeringer,
forbrug og servicebehov.
Endvidere vil der blive lagt op til en fuld integration mellem CTSanlæg,
AIA-anlæg, ADK-anlæg og ITV-anlæg, såfremt den valgte
entreprenør kan levere en af bygherren accepteret løsning.
Hvor CTS-anlægget vil være en portal, i hvilken man kan aktivere
det aktuelle systemområde og anlæg, som kan håndteres
i et omfang det er relateret til den aktuelle operatørs IDadgangsomfang.
CTS-anlæggets grafiske brugerflade vil kunne designes således,
at selv tredje-parts personer (vagt- og servicefirma) kan kvittere i
alarmer og lignende funktioner.
Den grafiske brugerflade indeholder skærmbilleder for alle
tilsluttede bygningstekniske installationer med dynamiske
informations- og kommandopunkter samt etageplaner. På
relevante skærmbilleder vises som standard den aktuelle
klimabelastning, forsyningssituation, driftskommando og
-status.
CTS-anlæggets drifts- og vedligeholdsprogram (D&V) indeholder
data for op-samling af input for driftstimer, servicebehov og
alarmer. D&V-programmet har output for arbejdsrapporter ud
fra de nævnte inputtyper til f.eks. et evt. Facility Management
Program. Et Facility Management Program er ikke en del af
leverancen.
CTS-anlæggets funktionsomfang vil fremgå af de udarbejdede
PI- (proces- og instrumentering) diagrammer med tilhørende
funktionsbeskrivelse og drifts-skema, som udarbejdes under
hovedprojektet.
Der vil til alle anlæg komme anlægsbillede baseret på PIdiagrammets
indhold.
CTS-anlægget består af DDC- (direkte digital control)
undercentraler monteret i anlægstavler, der fortrinsvis samtidig
indeholder kraftforsyning for de tilsluttede anlæg.
CTS-undercentralerne er forsynet med alt ekstra udstyr, såsom
elforsyning, lys og stik samt elterminaler for alle ledere.
CTS-undercentralerne arbejder autonomt videre uafhængigt af
evt. fejl i kommunikationen.
Al kommunikation mellem CTS-hovedcentral og CTSundercentralerne
baseres på en åben protokol efter international
standard som BAC-net via IT-infrastrukturen.
CTS-undercentralernes hard- og software er dimensioneret
således, at der kan etableres minimum 20 % udvidelse.
Hvert område, som f.eks. et maskinrum, har mindst et
tilslutningsstik for bærbar PC, som har komplet funktionsomfang
inkl. den grafiske brugerflade. Der etableres stikkontakt
og kabinetbelysning i alle CTS-undercentraler for servicefunktioner.
CTS-punkter i fordelingsanlæg med kanaler og rør tilsluttes
systemet ved nærmeste undercentral eller evt. via IBI-anlægget,
når dataindhentningen har generel kvalitet.
CTS-komponenter udvælges, tilpasset den aktuelle opgave, og
placeres serviceorienteret og er med minimalt servicebehov.
IBI-anlæg (Intelligente Bygnings Installationer):
Der installeres IBI-anlæg i brugerområderne som f.eks.
kontorer, møderum, atrium m.v. for behovsorienteret styring og
regulering af lys, ventilation, varme/køling og evt. med individuelt
scenarievalg.
IBI-anlæggenes funktionsomfang fremgår af de
kommende PI-diagrammer med tilhørende driftsskema og
funktionsbeskrivelse.
IBI-anlæggene har individuelt anlægsskærmbillede baseret på
PI-diagrammet.
IBI-kontrolenheder inklusive alt tilbehør monteres diskret, f.eks.
over loft, og betjener mindst en IBI-zone og arbejder autonomt
også ved kommunikationsfejl.
IBI-komponenter er tilpasset den enkelte opgave og er primært på
væg eller som nedhængt føler eller følere monteret direkte på loft
med ledningslængde, så placeringen kan tilpasses indretningen.
Målet er minimale installationsmoduler i vægge for herigennem
at opnå maksimal fleksibilitet.
Al kommunikation mellem IBI-kontrolenheder, og mellem IBIkontrolenheder
og CTS-hovedcentral baseres på en åben
protokol efter international standard som KNX, LonWorks eller
evt. BAC-net.
Der etableres eget netværk for IBI-anlægget på hver enkel etage
og backbone etableres via IT-infrastrukturen.
IBI-netværkerne på etagerne er dimensioneret således, at der
altid kan etableres minimum 20 % udvidelse.
Hver etage og hvert område med IBI har mindst et stik for
tilslutning til bærbar PC med grafisk brugerflade.
FoE (Forbrugs- og Energiledelse):
Der etableres “afregningsmålere” på alle stik fra
forsyningsselskaberne for el, vand og varme. For vand og varme
etableres der fordelingsmålere for delafsnit med et forbrug på
mere end 150 MWH varme og 2000 m3 vand pr. år. Endvidere
etableres der fordelingsmålere i samtlige el-tavler
Målerne er med signaludgang for dataopsamling, så som M-bus
eller Lon-Works.
For hver måler oprettes der en fil med data for kvalitetskontrol og
renoveringsaktion.
På skærmbillederne vises målerne i det system, som de tilhører,
og desuden på et totalbillede over alle målere af den pågældende
forsyning med afregningsmåleren i toppen.
Der indeholdes et kvalitetssikringsprogram, der sikrer tiltroen til
I SIDE 99