En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative ...

Dette bachelorprojekt er
udarbejdet af
ergoterapeutstuderende ved
Ergoterapeutuddannelsen i
Esbjerg. Det foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens
side og er således et udtryk for de
studerendes egne synspunkter.
En undersøgelse af
det psykiske
arbejdsmiljø på Eden
Alternative Plejehjem
Forfattere: Henrijette Lindholm Møller Madsen, Susanne Vad Hansen,
Susanne Odgaard, Pia Petersen, UC-Vest, Esbjerg, Januar 2009,
Metodevejleder: Helle Mousing MPH
Antal anslag: 78992
Dette projekt eller dele heraf
må kun offentliggøres med de
studerendes tilladelse.

Side 2 af 107
Eden Alternative er en ny måde at tænke plejehjem på. Den involverer
økologi og antropologi i kampen for at forbedre beboernes livskvalitet.
Den opmuntrer plejehjemslederne til at tænke mindre som
administratorer og mere som naturalister
William H. Thomas

Bachelorprojekt januar 2009
Uddannelsessted: Ergoterapiuddannelsen, UC-Vest, Esbjerg
Hold: 22/23
Side 3 af 107
Titel: ”En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative plejehjem- Er det
bedre sammenlignet med plejehjem uden konceptet?”.
Resumé:
Dette bachelorprojekt omhandler en undersøgelse af, om det amerikanske plejehjemskoncept
Eden Alternative, har et bedre psykisk arbejdsmiljø end plejehjem uden konceptet.
Vi mener, at undersøgelsen har ergoterapeutisk relevans, da ergoterapeuter har en rolle i
forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, både fagligt og tværfagligt. Vi vil sidestille Eden
Alternative konceptet med plejehjem uden konceptet. Vi ønsker at se på forskelle på de to typer
plejehjem, i de elementer, som det psykiske arbejdsmiljø er baseret på. For at finde svar på
ovenstående, har vi arbejdet ud fra følgende problemformulering:
Er der forskel på det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative plejehjem og plejehjem
uden Eden Alternative konceptet?
Vi har foretaget en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskemaer, der er trianguleret med få
kvalitative svarmuligheder. Skemaet er sendt ud til 30 respondenter i Danmark, fordelt på Eden
Alternative plejehjem og plejehjem der ikke anvender konceptet. Analysen af resultaterne er
omregnet til procenter og statistisk bearbejdet i Excel, til søjlediagrammer og dernæst indsat i
tabeller. Resultaterne er meningskondenserede og dikotomiserede og derefter er de positive
resultater adderet for at se en forskel.
Til diskussionen af de analytiske resultater, har vi benyttet os af professions- og tværfaglige
teorier. Undersøgelsen viser at Eden Alternative plejehjem har 12,5 % bedre psykisk
arbejdsmiljø, sammenlignet med plejehjem uden konceptet.
Forfattere: Henrijette Lindholm Møller Madsen, Susanne Vad Hansen, Susanne Odgaard, Pia Petersen
Kontaktperson: Henrijette Lindholm Møller Madsen, E-mail: Peatch42@hotmail.com
Metodevejleder: Helle Mousing MPH.
Faglige vejledere: Dorthe Lodberg MPH, Tove Jørs Nielsen

Bachelor projekt January 2009
Education centre: Ergoterapeutuddannelsen, UC-Vest, Esbjerg
Class: Hold 22/23
Side 4 af 107
Title: “A survey of the psychical working environment in Eden Alternative care homes – Is it
better compared to care homes without the concept?”
Abstract:
This bachelor project treats a survey of a better psychical working environment in care homes
using the American care home concept Eden Alternative (E A) and non E A care homes.
We think that the survey has relevance for occupational therapists, because occupational
therapists have a part in the improvements in the psychical working environment in both
professional- and cross functional issues. We will juxtapose the E A concept with care homes
without E A and look at differences between the two, regarding the elements, which psychical
working environment is based on. To clarify the problem following problem statement has been
developed:
Are there differences between the psychical working environments in E A care homes and
a non E A care homes?
We have performed a quantitative study as questionnaires, which are triangulated with a few
qualitative options. The questionnaires were sent to thirty respondents, divided between E A
care homes, and non E A care homes in Denmark. The analysis of the results is calculated as
percentage and treated statistically in Excel, as bars and then in charts. The results are
meaningful condensate and divided into two and the positive results are then added to see a
difference
To the discussion of the results profession and interdisciplinary theories were used. The survey
shows that E.A. care homes have a better psychological working environment, compared to non
E.A. care home. The difference is 12,5 %
Authors: Henrijette Lindholm Møller Madsen, Susanne Vad Hansen, Susanne Odgaard, Pia Petersen
Contact person: Henrijette Lindholm Møller Madsen, E-mail: Peatch42@hotmail.com
Method supervisor: Helle Mousing MPH.
Professional instructors: Dorthe Lodberg MPH, Tove Jørs Nielsen

Forord
Side 5 af 107
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af fire ergoterapeutstuderende fra UC-Vest, Esbjerg og
afsluttet i januar 2009.
Vi skylder flere ergoterapeuter tak for at have brugt deres tid og faglige kompetencer, på at
bidrage til undersøgelsen og udformningen af dette bachelorprojekt.
En tak til Karen Boldreel Madsen, for kritisk gennemgang af vores projekt og gode
inspirerende tanker og forslag. Tak til Dorthe Lodberg og Tove Jørs Nielsen, for deres faglige
input i forhold til konceptet og sektoren samt kommentarer til projektets indhold. Sidst, skal
der lyde en stor tak til vores metodevejleder og ergoterapilærer MPH., Helle Mousing, for
hendes tålmodige grundige og lærerige coaching, hvilket har været essentielt for udviklingen
af vores faglige kompetencer og dette bachelorprojekt.
Vi håber, at dette bachelorprojekt, kan øge læserens interesse for konceptet Eden Alternative
og det psykiske arbejdsmiljø på plejehjem.
God Læselyst
UC-Vest, Esbjerg, januar 2009
__________________________________________________
Henrijette Lindholm Møller Madsen
__________________________________________________
Susanne Vad Hansen
__________________________________________________
Susanne Odgaard
__________________________________________________
Pia Petersen

Læsevejledning
Bachelorprojektet tager udgangspunkt i indledning og problembaggrund, der fører til problemstilling,
problemformulering og hypoteser. Herefter følger pro projektets teoretiske eoretiske og metodiske overvejelser overvej
efterfulgt af resultater. Afslutningsvi
Afslutningsvis præsenteres en konklusion, diskussion og perspektivering. Dette
er illustreret i nedenstående flowdiagram (se figur 1)
Der følges op på figur 1, i afsnittet design.
Indledning
Problembaggrund
Problemstilling
Problemformulering
Hypoteser
Teoridel
Metodedel
Resultater
Konklusion
Diskussion
Perspektivering
Vi har anvendt Stephen Toulmins udvidede argumentationsmodel, ud fra Den De
sundhedsvidenskabelige opgave (Lindahl og Juhl, 2007). Modellen er styrende for hele
projektets udarbejdelse. Til udarbejdelse af referencer og litteraturliste, har vi vvalgt
v at benytte
Harvard metoden (Sundheds CVU Nordjylla Nordjylland, 2007).
Side 6 af 107
Figur. . 1. Oversigt over projektets opbygning

Indholdsfortegnelse
Side 7 af 107
Forord ...................................................................................................................................................... 5
Læsevejledning ........................................................................................................................................ 6
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................. 7
1.0 Indledning .......................................................................................................................................... 9
2.0 Problembaggrund............................................................................................................................. 10
2.1 Plejehjem ..................................................................................................................................... 10
2.2 Eden Alternative .......................................................................................................................... 10
2.3 Psykisk arbejdsmiljø i Danmark .................................................................................................. 11
2.3.1 Definition af psykisk arbejdsmiljø ........................................................................................ 12
2.3.2 Psykisk arbejdsmiljø i ældresektoren ................................................................................... 12
2.4 Samfundsrelevans ........................................................................................................................ 13
2.5 Ergoterapeutisk relevans.............................................................................................................. 14
2.6 Forskningsartikler ........................................................................................................................ 14
3.0 Problemstilling ................................................................................................................................ 17
3.1 Problemformulering..................................................................................................................... 17
3.2 Hypoteser ..................................................................................................................................... 17
3.3 Begrebsafklaring .......................................................................................................................... 18
4.0 Referencerammer............................................................................................................................. 19
4.1 Arbejdspsykologi ......................................................................................................................... 19
4.2 Eden Alternative .......................................................................................................................... 22
4.2.1 E.A. uddannelse .................................................................................................................... 23
5.0 Teori ................................................................................................................................................ 24
5.1. Model of Human Occupation ..................................................................................................... 24
6.0 Metode og design............................................................................................................................. 25
6.1 Design .......................................................................................................................................... 25
6.2 Metode ......................................................................................................................................... 26
6.2.1 Litteratursøgning .................................................................................................................. 26
6.2.2 Forskningstype ...................................................................................................................... 27
6.2.3 Forskningsmetode ................................................................................................................ 27
6.2.4 Kvantitativ metode ............................................................................................................... 28
6.2.5 Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................ 28
6.2.6 Bortfaldsanalyse ................................................................................................................... 30
6.2.7 Positivisme............................................................................................................................ 30
6.2.8 Triangulering ........................................................................................................................ 30
6.3 Statistisk metode og analysestrategi ............................................................................................ 31

Side 8 af 107
7.0 Etik .................................................................................................................................................. 34
8.0 Resultater ......................................................................................................................................... 35
8.1 Bortfald af kvantitative data ........................................................................................................ 35
8.2 Data.............................................................................................................................................. 36
9.0 Konklusion ...................................................................................................................................... 49
9.1 Problemformulering..................................................................................................................... 49
9.2 Hypoteser ..................................................................................................................................... 49
10.0 Diskussion ..................................................................................................................................... 50
10.1 Referencerammer....................................................................................................................... 50
10.2 Teorier ....................................................................................................................................... 51
10.3 Metode ....................................................................................................................................... 51
10.4 Resultater .................................................................................................................................. 54
11.0 Perspektivering .............................................................................................................................. 59
12.0 Referenceliste ................................................................................................................................ 61
13.0 Bilag .......................................................................................................................................... 66

1.0 Indledning
Side 9 af 107
Dette projekt er udarbejdet med henblik på at undersøge, om det amerikanske plejehjems-
koncept Eden Alternative, har en positiv indvirkning på plejepersonalets psykiske arbejds-
miljø på danske plejehjem. Konceptet er en salutogenetisk, ikke-medicinsk tilgang, der
bygger på en helhedsmæssig forståelse af menneskers behov og evner. En metode til
kulturændring med fokus på, at skabe hjem frem for institution (Thomas, 2007b).
Til undersøgelsen benytter vi et spørgeskema, designet af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), med
det formål at undersøge dimensionerne, der udgør det psykiske arbejdsmiljø. I spørgeskemaet,
har vi suppleret med uddybende svarmuligheder. Undersøgelsen foretager vi mellem
medarbejdere på Eden Alternative plejehjem og plejehjem uden konceptet, for på den måde,
at måle effekt ud fra forskellene.
Vi analyserer på resultaterne fra spørgeskemaerne med en ergoterapeutisk vinkel, ud fra vores
professionsspecifikke teorier og paradigme. Formålet med projektet, er at finde frem til, om
konceptet Eden Alternative er brugbart med henblik på at forbedre et psykisk arbejdsmiljø på
plejehjem.

2.0 Problembaggrund
Side 10 af 107
Eden Alternative er et nyere koncept i forhold til plejehjemsstruktur, i Danmark. Vi finder det
interessant, at undersøge konceptet i forhold til en relevant problematik i det nuværende
samfund. I Danmark er der øget fokus på ældreplejen, både i forhold til plejehjemsbeboerne
og de ansatte. Da området er bredt og vi har et tidsperspektiv at tage hensyn til, har vi valgt at
afgrænse vores interesseområde, til det psykiske arbejdsmiljø i ældreplejen. Interessen for
emnet styrkes af tidligere praktikperioder i ældreplejen, hvor alle fire gruppemedlemmer har
erfaringer med problematikker i det psykiske arbejdsmiljø.
2.1 Plejehjem
Vi begrebsdefinerer plejehjem, da det er gennemgående for projektet. I litteratursøgningen på
begrebet plejehjem, er vi gentagne gange stødt på definitioner som ældrecenter, plejecenter,
ældrehjem og plejehjem. Fælles for alle er, at de tilbyder hjælp til pleje for ældre på enten et
døgnafsnit og/eller i ude kørende teams. I undersøgelsen, afgrænser vi ordets betydning til
plejehjem, hvor plejen foregår på institutionens døgnafsnit med ældre.
2.2 Eden Alternative
Eden Alternative (E.A.), er på nuværende tidspunkt i opstartsfasen i forhold til
implementering. Konceptet stammer fra USA og er opstartet af gerontolog og plejehjemslæge,
William H. Thomas (Thomas), i 1991.
Thomas mente, at der var brug for en ny tilgang til plejehjemsstrukturen, med henblik på, at
forbedre de ældres levevilkår. Han indførte derfor ti principper for, at fjerne de tre omsorgs-
plager; ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed hos beboerne (Se bilag 1). I principperne
findes løsninger, som blandt andet indeholder, at opgive institutionsmodellen og personale-
definerede rutiner, for i stedet at skabe hjem med omdrejningspunkter som dyr, planter og
børn, som en del af hverdagen (Thomas, 2007a).
Man har i USA kunne bekræfte, at E.A. har en positiv virkning på mange faktorer. The Texas
Long Term Care Institute, har over to år lavet en undersøgelse, der har sammenlignet resul-
tater mellem fem forskellige plejehjem, der har implementeret E.A. Resultaterne viser en
positiv effekt i forhold til de ældres trivsel, ikke kun psykisk, men også fysisk. Undersøgelsen
viste yderligere, at der var et betydeligt lavere medicinforbrug og personalefraværet havde et
nedslag på 48 % (Ransome, 1999). En anden undersøgelse sammenligner to plejehjem, over et
år, for at påvise forskelle. Det ene starter implementeringen af E.A. og det andet foretager
ingen ændringer. Resultaterne viste, at der ikke var forskelle, ud fra det kvantitative studie,
grundet en begrænset tidsperiode. Studiet blev suppleret af observationer, som viste en positiv

Side 11 af 107
effekt, af implementeringen (Coleman, 2002). Richard B. Rosher, MD, har foretaget en to-
årig præ-post undersøgelse på et plejehjem, som har valgt at implementere E.A., mens
undersøgelsen foretages. Undersøgelsen viser en signifikant forbedring, ud fra de pårørendes
oplevelser (Rosher og Robinson, 2005).
Thomas mener, at E.A. er fremtidens plejehjem. At ændre hele ledelsesstrukturen og derved
få en mere spontan medarbejdergruppe, der kan være impulsive i forhold til nærvær, pleje og
omsorg, vil give beboerne en forbedret livskvalitet. Derudover har E.A. let ved at rekruttere
nye medarbejdere. E.A. konceptet har en såkaldt flad struktur, hvilket betyder, at lederen
frigiver ansvar til medarbejderne, så disse har større indflydelse. Medarbejderne bliver oplært
i selv, at planlægge deres dag og arbejdsskema, samt tage hverdagsbeslutninger i
plejesituationer m.m. (Thomas, 2007a).
I Danmark er der på nuværende tidspunkt 12 plejehjem, som er i gang med at implementere
E.A. Der findes ingen offentliggjorte undersøgelser i Danmark, som viser at konceptet har en
virkning, som i USA. Vi har en interesse i, at opsøge resultater fra implementeringen i Dan-
mark, der enten kan be- eller afkræfte, at E.A. er en positiv løsning i forhold til en forbedring
af plejehjemsstrukturen- og miljøet.
2.3 Psykisk arbejdsmiljø i Danmark
Der er øget fokus omkring det psykiske arbejdsmiljø i Danmark, som de senere år er blevet et
stigende problem:
• Ca. 2,5 % af danske lønmodtagere, har været udsat for vold eller trusler i forbindelse
med deres arbejde (Arbejdstilsynet, 2004).
• Det psykiske arbejdsmiljø, er et af de mest centrale emner i fremtiden
(Arbejdstilsynet, 2005a).
• Regeringen har sat psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen, hvor problemerne i det
psykiske arbejdsmiljø, skal reduceres med 10 % inden udgangen af 2010
(Arbejdstilsynet, 2005b).
• WHO har vedtaget 5 indsatsområder for de kommende år, hvoraf et af dem er, ”Stress
og psykosociale risikofaktorer” (Arbejdstilsynet, 2005a).
• Det Nordiske Ministerråd har forbedringer af både det fysiske, psykiske og sociale
arbejdsmiljø, på deres program (Arbejdstilsynet, 2005a).
AMI udviklede i 2006 et nyt tre-dækker koncept til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø
(Kristensen, 2006). Det består af tre spørgeskemaer af forskellig længde. Vi vil beskæftige os
med det korte, som er udviklet til brug på arbejdspladser. Det består af 40 spørgsmål, som

Side 12 af 107
belyser 23 dimensioner indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Der er lavet en vejledning til
spørgeskemaet som hjælp til, at intervenere på eventuelle problemer på arbejdspladsen.
Spørgeskemaet er anvendt i en landsdækkende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø,
foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (AMI, 2006).
2.3.1 Definition af psykisk arbejdsmiljø
”Håndbog om psykisk arbejdsmiljø”, definerer det således:
”Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen. Det gælder
arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, arbejdets indhold, og den måde
arbejdet er tilrettelagt på. Det gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere, og
mellem kolleger indbyrdes. De nævnte forhold har betydning for medarbejdernes psykiske og
fysiske helbred, for deres opfattelse af sig selv og for deres sociale liv. Alt i alt kan man sige,
at psykisk arbejdsmiljø spiller ind på medarbejderens livskvalitet (Arbejdstilsynet, 2004, s. 7).
I AMI’s spørgeskema inddeles det psykiske arbejdsmiljø i følgende overordnede temaer:
− Krav i arbejdet
− Arbejdets organisering og indhold
− Samarbejde og ledelse
− Forholdet mellem den ansatte og
arbejdspladsen
− Værdier på arbejdspladsen
− Helbred og velbefindende
− Krænkende adfærd
Hvis en medarbejder oplever de ovenstående forhold som belastende, kan det resultere i
(AMI, 2006)
arbejdsrelateret stress, hvilket kan have store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser,
både for den enkelte og samfundsmæssigt (Arbejdstilsynet, 2005a). Om arbejdet er sundheds-
skadeligt eller – fremmende afhænger i høj grad af, om medarbejderen har indflydelse på eget
arbejde (Arbejdstilsynet, 2004). Dette kan påvirkes af ledelsesformen på arbejdspladsen.
Plejehjem i Danmark, har en mere eller mindre en autoritær ledelsesform, hvor lederen har
den overordnede beslutningsmyndighed omkring ledelse og fordeling af arbejdet.
Arbejdsplaner og regelsæt er udarbejdet inden de når til medarbejderen, og tilladelser til
diverse gerninger, indhentes hos ledelsen (Axelson og Thylefors, 2006).
2.3.2 Psykisk arbejdsmiljø i ældresektoren
Antallet af sygemeldte medarbejdere indenfor ældresektoren er stigende, da mange bliver slidt
psykisk, blandt andet på grund af fysiske og psykiske overgreb i arbejdet. Den fysiske og
psykiske nedslidning, belaster både den enkelte og samfundet, da langtidssyge mister

selvværd og evne til mestring (Madslund, 2007). Medarbejdere indenfor ældresektoren
oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Side 13 af 107
En svensk undersøgelse, blandt svenske sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter,
viser at det er de samme faktorer, der påvirker begge grupper, i risikoen for langtids-
sygefravær og jobophør, i sundhedssektoren. Faktorerne er sammenlignelige med de syv
variabler, som i AMI’s spørgeskema. Undersøgelsen konkluderer, at der er øget risiko for
begge dele, hvis de arbejdede indenfor geriatrien og i ældreplejen, og hvis de havde oplevet
negative konsekvenser af dagligdagshandlinger og/eller psykiske belastning som følge af
arbejdssituationer (Giver, 2008).
Disse resultater kan sammenholdes med to undersøgelser foretaget af NFA, omhandlende
henholdsvis ”Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen, og ”Sygefravær blandt
plejepersonale i ældreplejen i forskellige grupper”. Undersøgelserne er interessante, da de
viser at der i de seneste år har været udbredte problemer med at rekruttere medarbejdere til
den danske ældrepleje og fastholde de nuværende medarbejdere (Giver, 2008). NFA har i
2004-2005, lavet en landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske
arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser at plejepersonale på plejehjem ligger signifikant højere end
gennemsnittet, indenfor dimensioner som blandt andet, fysisk vold, trusler om vold,
følelsesmæssige krav og med symptomer som somatisk- og kognitiv stress, søvnbesvær,
depressive symptomer og udbrændthed (Madslund, 2007).
2.4 Samfundsrelevans
I august 2008 afsluttede en stor del af Danmarks sundhedspersonale en flere måneder lang
strejke. Her kunne man blandt andet følge plejepersonale fra ældresektoren, i kampen for at få
flere ressourcer tilført, til at lette arbejdspresset og forbedre arbejdsmiljøet på området
(Bendtsen, 2008). Strejken har skabt et øget fokus på manglende arbejdskraft, jobophør og
langtidssygemeldinger, indenfor den offentlige sundhedssektor. NFA forudser en stigning i
antallet af plejekrævende ældre i Danmark, og derved kan man forvente problemer med, at
opretholde en tilstrækkelig mængde kvalificeret arbejdskraft indenfor ældreområdet
(Arbejdstilsynet, 2005a). NFA konkluderer at,”[… ] det er karakteristisk, at der ligger et
endog meget stort potentiale for forebyggelse i at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø”
(Madslund, 2007, s. 5). E.A. kan være et led i forbedringer af medarbejderens arbejdsmiljø, i
Danmarks sundhedssektor, og dermed være en del af forebyggelsen af det psykiske
arbejdsmiljø i ældresektoren.

2.5 Ergoterapeutisk relevans
Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, i ældreplejen, er et relevant arbejdsområde for
Side 14 af 107
ergoterapeuter. På baggrund af det ergoterapeutiske paradigme, kan ergoterapeuter undersøge
og afklare problematikker i samspil med plejepersonalet og plejehjemsbeboerne. Ved at koble
professionsspecifikke og tværfaglige referencerammer og teorier på problematikkerne, kan vi
i samarbejde med klienten forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Ud fra et interview med en ergoterapeut fra en gerontopsykiatrisk klinik, ved vi at
ergoterapeuten blandt andet agerer som vejleder i det psykiske arbejdsmiljø. Hun fortæller, at
det kunne være i forbindelse med problematikken omkring den daglige pleje af beboeren
(Bilag 2a +2b).
Implementeringen af E.A. konceptet, på plejehjem i Danmark, blev påbegyndt i 2004.
Mentoren for E.A. i Skandinavien, er ergoterapeut, og formanden i Danmark er ergoterapeut
(www.edenindenmark.dk). En del af konceptet E.A. er at, alt personale arbejder i teams,
derfor arbejder de ofte tværfagligt og flerfagligt. Ergoterapeuten bidrager med fagspecifikke
teorier og udveksler erfaringer med de andre fagområder. Ergoterapeutiske teorier er
sammenlignelige med E.A.’s faktorer og principper, såsom sundhedsfremme, sygdoms-
forebyggelse, aktivitetsudførelse, klientcentrering og livskvalitet. Derudover tænkes der
meget på omgivelserne på plejehjemmet, i arbejdsstrukturen og på de kulturelle aspekter.
2.6 Forskningsartikler
Der er fortaget en systematisk litteratursøgning for at indhente empiri samt for, at afdække
området. Tabel 1 viser en oversigt over studier med relevans for vores projekt. Der er søgt på
hele sætninger og ord med relevans for:
- Eden Alternative konceptet, i Danmark og udland.
- psykisk arbejdsmiljø på plejehjem, i plejesektor, i Danmark og udland.
- Plejepersonale, i Danmark og udland (Se bilag 3).

Titel 1999 Statistical report summary of
Eden Alternative TM Outcomes in
Texas
Forfattere Sandy Ransome, MSHP, Texas
Long Term Care Institute
Southwest Texas State University
Land USA USA
Design Kvantitativt design, baseret på
Spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen foregår over to år,
fra implementeringens start.
Undersøgelsen er foretaget mellem
beboere, pårørende og ansatte.
Studiepopulation Fem ny implementerede E.A.
plejehjem, med 734 sengepladser
tilsammen.
Formål Undersøge, hvilke
kvalitetsresultater der kommer ud af
at implementere E.A.
Resultat Et sammendrag af
kvalitetsresultaterne ser således ud:
• 60 % decrease in
Behavioral Incidents
• 57 % decrease in Stage I –
Stage II Pressure Sores
• 25 % decrease in Bedfast
Resicents
• 18 % decrease in
Restraints
• 11 % increase in Census
• 48 % decrease in Staff
Absenteeism
• 11 % decrease in
Employee Injuries
2005 Impact of the Eden
Side 15 af 107
Alternative of Family Satisfaction
Richard B. Rosher, MD and Sherry
Robinson, PhD, RNCS
Kvantitativt design, baseret på
spørgeskemaundersøgelse.
Undersøgelsen foretages inden
implementeringen og igen to år
efter.
Et plejehjem, med 150
sengepladser, der implementerer
E.A. 37 familiemedlemmer, som er
pårørende til beboere.
Undersøge, hvilke resultater
familiemedlemmerne oplever i
forbindelse med implementeringen
Et sammendrag af resultaterne ser
således ud:
”There was a significant
improvement in family satisfaction,
as measured by Family
Questionnaire (P

Titel The Eden Alternative
Findings After 1 Year of
Implementation
Arbejdsmiljø i ældreplejen i
Danmark – Resultater og
konklusioner
Side 16 af 107
Forfattere Mary Thoesen Coleman Hanna Sigga Madslund, Nationale
Land USA Danmark
Design Kvantitativ, i form af undersøgelse.
Suppeleret med kvalitativ studie.
Studiepopulation Et plejehjem der implementerer
E.A. og et traditionelt plejehjem
Formål At påvise en effekt, af
implementeringen af konceptet
E.A, på et plejehjem
Resultat Ingen beviselig effekt af
implementeringen, i følge det
kvantitative studie.
Efterfølgende kvalitative studie
indikerer, at implementeringen
havde et positivt resultat
Forskning for Arbejdsmiljø
Kvantitativ, i form af
spørgeskemaundersøgelse
Ca. 10.000 medarbejdere fra
ældreplejen i Danmark og ca. 5.700
nyuddannede SOSU’er fra 2004
At indsamle viden om, hvordan det
er muligt at rekruttere og fastholde
den nødvendige
arbejdskraft til ældresektoren i
Danmark. Heri indgår en
kortlægning og analyse af faktorer
i arbejdsmiljøet, som har betydning
for de ansattes helbred, trivsel og
arbejdsmiljø.
Undersøgelsen er udmundet i 12
delrapporter, hvoraf de to, har
relevans for vores projekt:
• Sygefravær blandt
plejemedarbejdere
• Fastholdelse af
medarbejdere i ældreplejen
Tabel 1

3.0 Problemstilling
Side 17 af 107
Der er endnu ikke dokumenterede effektmålinger fra de plejehjem i Danmark, hvor man er i
gang med at implementere E.A. konceptet. Vi er derfor interesserede i at undersøge, hvorvidt
plejehjem med E.A. konceptet har et bedre psykisk arbejdsmiljø, end plejehjem uden E.A.
konceptet.
3.1 Problemformulering
”Er der forskel på det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative plejehjem og
plejehjem uden Eden Alternative konceptet”?
3.2 Hypoteser
Følgende hypoteser er udviklet med inspiration fra variablerne i kategorierne, fra AMI’s
spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø (AMI, 2006).
1) Medarbejdere på E.A. plejehjem har mere tid til deres daglige arbejdsopgaver,
sammenlignet med medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
2) Medarbejdere på E.A. plejehjem har større indflydelse på planlægninger og
beslutninger i det daglige arbejde, i forhold til plejehjem uden E.A. konceptet.
3) Medarbejdere på E.A. plejehjem er mere velinformerede af ledelsen, i det daglige
arbejde, i forhold til medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
4) Medarbejdere på E.A. plejehjem, har større tilfredshed i det daglige arbejde,
sammenlignet med medarbejdere på plejehjem uden konceptet.
5) Medarbejdere på E.A. plejehjem oplever en større tillid til ledelsen i det daglige
arbejde, i forhold til medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
6) Medarbejdere på E.A. plejehjem har et bedre selvvurderet helbred, sammenlignet med
medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
7) Medarbejdere på E.A. plejehjem oplever færre tilfælde af vold og krænkende adfærd, i
sammenligning med medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.

3.3 Begrebsafklaring
Nøglebegreberne fra problemformuleringen ses i tabel 2, begrebsafklaret nominelt og
Operationelt (Launsø & Rieper, 2005).
Begreb Nominel Operationel
Forskel
Psykisk
arbejdsmiljø
Plejehjem
Eden
Alternative
plejehjem
Det forhold at to el. flere ting
adskiller sig fra hinanden (Becker-
Christensen, 2003).
− Krav i arbejdet
− Arbejdets organisering og
indhold
− Samarbejde og ledelse
− Forholdet mellem medarbejdere
og arbejdspladsen
− Værdier på arbejdspladsen
− Helbred og velbefindende
Krænkende adfærd (AMI, 2006).
En institution for ældre der bor i
beskyttede omgivelser og får hjælp
af plejepersonale (Becker-
Christensen, 2003).
Eden Alternative konceptet:
Koncept til plejehjem, der bygger på
principper, der skal afvikle ”de tre
plager”: ensomhed, kedsomhed og
hjælpeløshed, hos de ældre
(Thomas, 2007a).
Vi søger en forskel > 50 %
Side 18 af 107
Vi søger svar, indenfor punkterne i den
nominelle kategori for psykisk
arbejdsmiljø.
Institutionens døgnafsnit for ældre.
Plejehjem der benytter sig af Eden
Alternative konceptet.
Tabel 2

4.0 Referencerammer
I det kommende afsnit redegøres for begrebet arbejdspsykologi, da dette aspekt er den
Side 19 af 107
overordnede referenceramme for denne undersøgelse. Efterfølgende vil vi belyse konceptet
Eden Alternative, som ligger til grundlag for undersøgelsen.
4.1 Arbejdspsykologi
Da vi har valgt at anvende AMI’s korte spørgeskema i vores undersøgelse, tager vi udgangs-
punkt i dimensionerne derfra. Spørgeskemaet er udviklet til, at kortlægge arbejdspladsens
psykiske arbejdsmiljø og består af 40 spørgsmål, der belyser 23 dimensioner indenfor det
psykiske arbejdsmiljø og er udviklet på baggrund af de 6 guldkorn (Kristensen, 2008). AMI
har inddelt spørgsmålene i syv hoveddimensioner, med underdimensioner, der hver især
karakteriserer områderne indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Nedenstående
hoveddimensioner er anvendt som variabler i projektet.
• Krav i arbejdet
- Kvantitative krav
(arbejdsmængde, arbejdspres)
- Arbejdstempo
- Følelsesmæssige krav
• Samarbejde og ledelse
- Forudsigelighed
- Belønning i arbejdet
- Rolleklarhed
- Ledelseskvalitet
- Social støtte fra overordnede
• Værdier på arbejdspladsen
- Tillid mellem ledelse og
medarbejdere
- Retfærdighed
• Arbejdets organisering og indhold
- Indflydelse
- Udviklingsmuligheder,
- Mening i arbejdet
- Involvering i arbejdspladsen
• Forholdet mellem den ansatte og
arbejdspladsen
- Tilfredshed med arbejdet
- Arbejde-familie
- Konflikt
• Helbred og velbefindende
- Selvvurderet helbred
- Udbrændthed,
- Stress

• Krænkende adfærd
- Sex-chikane
- Trusler om vold
- Fysisk vold
- Mobning
Side 20 af 107
(AMI, 2005)
Den amerikanske professor i sociologi Robert Karaseks (Karasek) job strain model (figur 2)
viser, hvordan indflydelse i arbejde og psykologiske krav bør se ud, for at undgå stress-
relaterede symptomer o.l. Hvis jobkravene er for høje og indflydelsen for lav, er risikoen for
stress og sygdom øget. Karasek mener, det er optimalt for medarbejderen at befinde sig
mellem høje og lave jobkrav, samtidig med høj indflydelse, der øger motivationen, læringen
og den personlige udvikling og mindsker risikoen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø (Iversen
et al. 2004).
(Figur 2, Karasek, 1979, Iversen, et al. 2004, s. 162).
Indflydelse på eget arbejde er afgørende for, hvor sundhedsskadeligt eller -fremmende
arbejdet er. Der skal være balance mellem de psykologiske krav til medarbejderen og de
ressourcer medarbejderen råder over, både personligt, fagligt, arbejdsorganisatorisk, socialt og
teknologisk. Manglende balance mellem krav og ressourcer, kan være psykisk belastende og
på længere sigt udvikle sig til stress, reduceret vitalitet, psykosomatiske sygdomme eller
udbrændthed. Sidstnævnte ses ofte i menneskerelateret arbejde, hvor målene ikke er givet på
forhånd og der er uklare krav (Arbejdstilsynet, 2004).

Forskere i bl.a. Tyskland og Danmark er enige om, at følgende betingelser kan give
arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for medarbejderen:
1) Mulighed for indflydelse og kontrol over egen arbejdssituation
2) Mulighed for at der stilles tilstrækkeligt høje og alsidige krav, som kan virke
personligt og fagligt udviklende.
3) Mulighed for kontakt og fællesskab med andre.
Side 21 af 107
4) Mulighed for, at opleve egen indsats som meningsfuld og værdsat (Brørup, 2002).
Disse punkter lægger op til, at arbejdet fordeles ud til selvstyrende grupper, da det giver større
mulighed for at få disse elementer realiseret (Brørup, 2002). I et udviklende psykisk
arbejdsmiljø, kan medarbejderen opleve selvstændighed, motivation, selvtillid og
arbejdsglæde, hvilket fører til øget kompetence, effektivitet og fleksibilitet i arbejdet
(Arbejdstilsynet, 2004). Det psykosociale arbejdsmiljø er vigtigt for, at medarbejderen føler
sig veltilpas på sit arbejde. For at dette opnås er det vigtigt, at faktorer som relationer,
gruppedynamik, arbejdsroller, ledelse, konflikter, ændringer samt forskelle i personlighed og
arbejdsmåde foregår i tilpassede mængder, så medarbejderen ikke oplever en hverdag præget
af stress og dårligt arbejdsmiljø (Axelson og Thylefors, 2006). Arbejdsmiljøet har betydning
for både det fysiske og psykiske helbred. Det vurderes ud fra såvel de belastende som de
optimale forhold den enkelte medarbejder har i arbejdet. Overført til professor i arbejds-
psykologi, Peter Warrs vitaminmodel ses, at vitaminer er nødvendige og sunde i ubegrænsede
mængder, fx værdsættelse og fysisk sikkerhed, mens andre er nødvendige, om end skadelige i
store mængder, dette kan fx være, krav til færdigheder og social kontakt (Arbejdstilsynet
2004). Et arbejde er sundt for helbredet, dog ikke i for store mængder. Der ses ofte en
sammenhæng mellem arbejdsmiljøets krav og medarbejderens symptomer på stress,
udbrændthed og depression (Iversen et al.,2004).
Inden for ældreplejen opleves følgende punkter som risikofaktorer, i forbindelse med dårligt
arbejdsmiljø:
• Stor arbejdsmængde, tidspres og
modstridende krav
• Ringe indflydelse på eget arbejde
• Manglende støtte
• Udviklingsmuligheder
• Høje følelsesmæssige krav
• Vold, trusler og traumatiske
hændelser
• Skiftende arbejdstider og arbejde
udenfor dagtimerne
(Arbejdstilsynet, 2008)

Side 22 af 107
Punkterne er forenelige med variablerne i AMI’s spørgeskema, hvilket gør den anvendelig i
vores undersøgelse.
Teorierne fra arbejdspsykologi anvendes i analysen. Formålet er, at analysere om dimen-
sionerne optræder positivt eller negativt, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på de to typer
plejehjem.
4.2 Eden Alternative
E.A. konceptets paradigme er sammenligneligt med det ergoterapeutiske, da begge
beskæftiger sig med fælles faktorer, som:
• Omgivelser
• Vilje, vaner, værdier
• Livsformer
• Roller
• Aktiviteter
• Klientcentrering
Disse faktorer er genkendelige i ergoterapeutiske teorier fra Model of Human Occupation
(Kielhofner, 2006 ). Thomas grundlagde, med inspiration fra naturen i form af planter og dyr i
omgivelserne, konceptet E.A. i 1991. Dette ud fra en filosofi om, at kedsomhed, hjælpeløshed
og ensomhed er de tre største omsorgsplager på nutidens plejehjem. Han udviklede ti
principper, der kunne ændre plejehjemsstrukturen (bilag 1) (Verity og Porsmose, 2006).
Målene med konceptet er, at skabe værdige leve – og bosteder for beboerne og værdige
arbejdssteder for medarbejderne. Fælles for målene er fokus på tilhørsforhold, gensidighed,
spontanitet og menneskelig nærhed samt værdighed - uanset alder, handicaps, bolig og
formåen (Porsmose og Verity, 2006). Konceptet bygger på en organisatorisk omlægning fra
hierarkisk ledelsesform til en flad ledelsesstruktur. Omstrukturering af ledelsesformen, er en
stor forandring, det er derfor vigtigt, at såvel medarbejdere og ledelse har viljen og interessen
til forandring og omlægning af vaner (Thomas, 2007b). E.A.’s medarbejdere arbejder i teams
med tværfaglig baggrund, der primært arbejder under kollegial supervision og manuduktion
fra den overordnede ledelse. Det er den overordnede ledelses ansvar, at sørge for nødvendig
træning og uddannelse af personalet bl.a. til, at lave arbejdsskemaer, så der opnås balance
mellem medarbejdernes krav og ressourcer. Den flade ledelsesstruktur øger medarbejdernes
ansvar, selvværd og selvstændighed og mindsker dermed barriererne mellem faggrupperne.
Medarbejderne oplever tillid fra ledelsen og giver tilbage i form af højere arbejdsmoral,
mindre sygefravær og vedvarende vilje til at give den bedst mulige omsorg (Thomas, 2007b).
”Ægte omsorg kræver at vi anerkender ethvert menneskes ret til at udvikle sig, til at handle,
til at gøre, ikke kun til at være” (Thomas, 2007b, s. 30). Thomas’ teori er derfor, at beboernes
behov for opmærksomhed mindskes, når man kan give og modtage omsorg. Rollen som

Side 23 af 107
omsorgsgivende er vigtig for alle, for at bevare selvidentiteten. Det at leve betyder at blive
udsat for alle elementer af livet, det skal ikke være anderledes fordi man bor på plejehjem og
har brug for hjælp i hverdagen. Konceptet er salutogenetisk og gør op med den institutionelle
tankegang, hvor det hele er ensrettet og lagt i faste rammer. Thomas mener, at ensartetheden
er til skade for dem der bor og arbejder på plejehjemmene, da ikke alle besidder de samme
værdier. Det er vigtigt, at de ældre indtager rollen som medlem af et udvidet samfund, da de
ellers fratages de internaliserede roller, med risiko for identitetstab. I E. A. har både beboere,
de pårørende og medarbejderne indflydelse og beslutninger tages af beboeren, eller så tæt på
denne som muligt. Der er fokus på meningsfulde aktiviteter og der tages hensyn til den
enkeltes ressourcer for at fremme motivationen hos den ældre. Dette mindsker kedsomhed,
isolation og urolig adfærd hos beboeren og nedsætter forbruget af beroligende medicin
(Thomas, 2007b). Der er fokus på omgivelserne, som menes at skabe udvikling,
selvstændighed, glæde, spontanitet, sammenhold og omsorg blandt beboerne og de ansatte.
Omgivelserne omfatter:
- Inspirerende og mangfoldige udendørsarealer og bygninger.
- Ledelsesstilen, vaner og værdier på stedet.
- Levende dyr og planter, børn og besøgende (Thomas, 2007b).
4.2.1 E.A. uddannelse
Det tager 2-4 år, fra man beslutter at implementere E.A. principperne, til man har fået løst alle
problemerne, E.A. er en proces og ikke et program. Lederforum, som er Danmarks officielle
samarbejdspartner med Eden Alternative USA, afholder kurser, for både danske og skandi-
naviske kursister. Disse er et tre-dages seminar, hvor underviseren er den danskfødte ergo-
terapeut Jane Verity, som er den skandinaviske mentor for Eden Alternative (Lederforum,
2008). Derudover har Thomas lavet en håndbog, hvor E.A. principperne er beskrevet i ti trin,
til implementering af konceptet (Thomas, 2007a).

5.0 Teori
Side 24 af 107
Teorierne bruges til at analysere, hvorvidt svarene stemmer overens med vores hypoteser,
eller om der ligger andre faktorer til grund for de samlede resultater.
5.1. Model of Human Occupation
MoHO er anvendelig i forbindelse med diskussion af resultaterne fra spørgeskema-
undersøgelsen. Vilje anvendes til forståelse for den interesse og de værdier respondenterne
lægger i, at være ansat på det specifikke sted. I forhold til vanedannelse, søger vi en
forståelse af, om respondenternes arbejde er blevet en del af deres automatiserede adfærds-
mønster på arbejdet. Respondenternes værdier, er formet af kulturen, som de er i og har stor
betydning i det kulturelle fællesskab. Når mennesket følger værdierne, oplever det en følelse
af tilhørsforhold. Omgivelser omhandler både de fysiske og sociale rammer, de kan have
betydning for, hvordan respondenten agerer. Mennesker påvirker og påvirkes af de
omgivelser, de interagerer med. Derudover benytter vi os af teorierne om roller og
mestringsstrategier (Kielhofner, 2006).

6.0 Metode og design
6.1 Design
Figur 3 herunder viser designet for den metodiske opbygning i vores projekt fra teori til
projektets afslutning.
Antagelser om problemstilling fra indhentet empiri
Inspirationssøgning
Problembaggrund
Problemformulering
Begrebsafklaring
Litteratursøgning
Valg af forskningsdesign og metoder
Teori
Etiske overvejelser
Bearbejdning af spørgeskema
Valg af respondenter, kontakt og udsendelse af spørgeskema
Analysestrategi
Bortfaldsanalyse
Resultatopgørelse og analyse heraf
Konklusion
Diskussion af teori, metode og resultater
Perspektivering
Side 25 af 107
figur 3

6.2 Metode
Side 26 af 107
Metoderne er de arbejdsteknikker, vi anvender for at besvare vores problemformulering og af-
eller bekræfte vores hypoteser (Olsen og Pedersen, 2004).
6.2.1 Litteratursøgning
Som indledning til projektet, blev der lavet en bred litteratursøgning. Vi søgte ud fra
problemformuleringen, på enkelte og kombinerede ord, opdelt i dansk og engelsk (Bilag 3).
Der er primært anvendt systematisk søgning og kædesøgning ud fra forfattere og referencer
for, at indkredse det specifikke emne (Borg, 2007).
Der er gjort brug af følgende in- og eksklusionskriterier:
Inklusion:
• Litteratur fra 1991-2008
• Empirisk relevant litteratur
Eksklusion:
• Litteratur der ikke kunne skaffes via biblioteket, eller hvor ekspeditionstiden var for
lang.
• Betalingsdatabaser.
• Udenlandske rapporter, der ikke kunne rekvireres via biblioteket og/eller krævede
betaling (Se figur 4).
Forskningsdatabaser
:
- www.cinahl.com
- www.deff.dk
- www.pubmed.dk
Faglig søgning:
- www.bibliotek.dk
- www.eft.dk
- www.uc-vest.dk
Brugerorganisationer:
- FOA
- Ældreforum
"Er der forskel på det psykiske arbejdsmiljø
på Eden Alternative plejehjem og plejehjem
uden Eden Alternative konceptet ?"
Tidskrifter:
- Ergoterapeuten
- Lederforum
- Sygeplejersken
Søgemaskiner:
-
www.dogpile.com
- www.google.dk
- www.jubii.dk
- www.yahoo.dk
Hjemmesider:
- www.aeldresagen.dk
- www.ami.dk
- www.arbejdsmiljo.dk
- www.arbejdsmiljoviden.dk
- www.arbejdstilsynet.dk
- www.bar-web.dk
-
www.dementiacareaustralia.co
m
- www.edenalternative.com
- www.edenindenmark.dk
-www.lederforum.dk
www.foa.dk
- www.nak.dk
- www.nfa.dk
Figur 4

Side 27 af 107
Ud fra søgeresultaterne indhentede vi det aktuelle materiale, der blev kritisk gennemlæst, for
at finde det relevante i forhold til projektet.
6.2.2 Forskningstype
Problemformuleringen er styrende for forskningstypen. Der tilstræbes, ved hjælp af den
forklarende forskningstype, at afklare årsagen for eventuelle forskelle på plejepersonalets
psykiske arbejdsmiljø, på plejehjem, der arbejder efter E.A. konceptet og plejehjem der ikke
gør. I den forklarende forskningstype arbejdes der primært ud fra forskerens perspektiv, der
effektevalueres på indsatsen og formodede årsagsrelationer søges afdækket. Da vi har valgt at
undersøge effekten af et igangværende koncept, er vores respondenter ikke tilfældigt
udvalgte, men en stikprøve af udvalgte undergrupper af populationen. I dette tilfælde, er de
opdelt efter plejepersonale på plejehjem med E.A. koncept og plejepersonale på plejehjem
uden konceptet (Launsø og Rieper, 2005).
Der laves statistisk kontrol, hvor der sammenlignes med plejehjem, der ikke arbejder ud fra
E.A. og med NFA’s resultater af landsgennemsnittet for danske lønmodtagere (Madslund,
2007), for at styrke validiteten. Valg af kontrolvariabler er afhængig af vore antagelser om,
hvordan den evaluerede indsats fungerer i målområdet (Launsø og Rieper, 2005).
6.2.2.1 Kvalitetskriterier i forklarende forskningstype
I den forklarende forskningstype er der fem kvalitetskriterier. De bruges til, at sikre kvaliteten
af undersøgelsen. Vi benytter os af et valideret spørgeskema, for at sikre en pålidelig
undersøgelse. Spørgeskemaet er gyldigt, i forhold til vores problemstilling. Der er trian-
guleret, for at synliggøre detaljer, der er relevante i forhold til den forskel, der måles på, dette
giver præcision. Undersøgelsen indeholder et udsnit respondenter, af en større mængde for, at
opnå statistisk generalisérbarhed. Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at E.A. har et bedre
psykisk arbejdsmiljø, antager vi, at E.A. konceptet kan være en del af forebyggelsen af det
psykiske arbejdsmiljø i Danmarks ældresektor, dette angiver forudsigbarheden (Launsø og
Rieper, 2005).
6.2.3 Forskningsmetode
Den forklarende forskningstype er styrende for valget af forskningsmetode. Der er primært
anvendt den kvantitative forskningsmetode med spørgeskemaer, hvor der suppleres med
kvalitative åbne spørgsmål, for at uddybe svarene.

6.2.4 Kvantitativ metode
Der gøres brug af data, der kan gøres op talmæssigt, herved undgås irrelevante faktorer.
Side 28 af 107
Opmærksomheden ligger på forholdet mellem de variabler, der indgår (Larsen og Vejleskov,
2006). Variablerne ses i figur 5.
Variabler i spørgeskema
Uafhængige variabler
De variabler, der ligger til
baggrund for det, der
iagttages eller måles.
Plejehjem med
Eden Alternative
konceptet.
Plejehjem uden
Eden Alternative
konceptet.
De intervenerende variabler anvendes i diskussionen.
6.2.5 Dataindsamlingsmetode
Afhængige Variabler
De variabler, der er resultat
af indvirkningen fra de
uafhængige variabler.
Krav i arbejdet
Arbejdets organisering og
indhold
Samarbejde og ledelse
Forholdet mellem medarbejdere
og arbejdspladsen
Værdier på arbejdspladsen
Helbred og velbefindende
Krænkende adfærd
Til undersøgelsen er der brugt et struktureret, valideret og gennemtestet spørgeskema fra
AMI, samt deres variabler (AMI, 2006). Spørgeskemaet består af 40 spørgsmål inddelt i 23
dimensioner. Vi har suppleret med tre uddybende spørgsmål. Derudover har vi erstattet
spørgsmål 24 med et relevant spørgsmål for vores projekt (Bilag 4).
Intervenerende
variabler
De variabler, der kan have
indflydelse på resultaterne
uden at være den direkte
årsag.
I tabel 3 ses de skalaer (Lund og Røgind, 2007), som spørgeskemaet er opbygget af.
Alder
Køn
Anciennitet
Social status
Uddannelse
Livsform
Vilje
Vane
Interesser
Uformelle og formelle roller
Motivation
Kultur
Figur 5

Side 29 af 107
Skalatype Karakteristika Forekommer i spørgsmål
Nominalskala Kvalitativ skala 20, 21, 22, 23
Ordinalskala Rangorden, diskontinuert 1a, 1b, 2a,2b, 3a, 3b, 4a, 4b, 5a,
Kvalitative spørgsmål Subjektive svar, der kan
fortolkes
5b, 6a, 6b, 7a, 7b, 8a, 8b, 9a,
9b, 10a, 10b, 11a, 11b, 12a,
12b, 13, 14a, 4b, 15a, 15b, 16a,
16b, 17, 18a, 18b, 19a, 19b, 20,
21, 22, 23
0, 1b1,4a1, 7b1, 24
Det selvudfyldte spørgeskema er velegnet, når tiden fra data indsamles, til resultaterne
foreligger, skal være så kort som muligt.
6.2.5.1 Udvælgelse af respondenter
Vi tog kontakt til fire E.A. plejehjem, og dernæst 14 plejehjem uden konceptet, indenfor
udvalgte regioner. Vi ville sikre et repræsentativt udvalg, af plejehjem uden E.A. Der blev
taget kontakt til alle plejehjem per e-mail (Bilag 5a) og de blev bedt om at vende tilbage til
Tabel 3
vores mail med svar. Der blev opstillet inklusionskriterier for de respondenter, der ville være
relevante i forhold til vores undersøgelse. De er som følger i tabel 4.
Inklusion Hvorfor
• Daglig kontakt med plejehjemmets beboere
• Arbejde i inde gruppen i dagtimerne
• Mulighed for besvarelse medio november
For at få en homogen svargruppe
Dette ville give os tid til at analysere
• Fem respondenter fra hvert center Dette antal vil være et repræsentativt
data
udsnit
Tabel 4
Til de deltagende respondenters leder, udsendte vi spørgeskemaet, følgebrev (Bilag 5b) samt
frankeret svarkuvert til hver enkelt respondent. På den måde kunne de poste kuverten og
dermed undgå at andre fik indblik i deres svar.

6.2.6 Bortfaldsanalyse
Side 30 af 107
Der er lavet en systematisk gennemgang af tilslutninger til undersøgelsen (se tabel 7, på side
35) for, at se hvor mange af respondenterne der er faldet fra og om de der er tilbage, stadig er
sammenlignelige (Lindahl og Juhl, 2007).
6.2.7 Positivisme
Den positivistiske tilgang anvendes, til den kvantitative del af undersøgelsen og til analyse af
spørgeskemaerne. Tilgangen opfylder de kvalitetskriterier der stilles til den forklarende
forskningsmetode (Kruuse, 2005). Ved at bruge positivisme er der valgt en teori, der finder
årsager til, at forklare sammenhængen mellem de indsamlede data fra respondenterne. Det
karakteristiske ved det positivistiske paradigme er antagelsen af, at de videnskabsidealer og
metoder, der anvendes i naturvidenskab, kan overføres til mennesker (Launsø og Rieper,
2005). Virkeligheden ses ud fra kausale lovmæssigheder, der har til formål at forklare og
forudsige hændelser. Ved brug af positivisme vil der kunne etableres en sammenhæng mellem
den afhængige variabel; det psykiske arbejdsmiljø og den uafhængige; E.A., med kontrol for
den tredje variabel; plejehjem uden E.A. konceptet (Jensen og Johnsen, 2005). De data, der
indsamles via den kvantitative undersøgelse analyseres for, at finde logik i de svar vi har fået.
Der tilknyttes fagspecifikke forståelsesrammer for, at kunne fastslå, hvorfor der eventuelt er
en forskel. For at lave en fyldestgørende analyse og opnå en dybdegående forståelse af den
indsamlede empiri, udvælges følgende analyseredskaber og metoder:
• Tabelsammenligninger
• Sammenholdning af empiri for at opnå evt. nyt empiri
• Tolkning af empiri, ved brug af vores fagspecifikke modeller og teorier.
Ovenstående tre punkter, skal lede til en besvarelse på problemformuleringen og hypoteserne
(Rienecker og Jørgensen, 2005).
6.2.8 Triangulering
I fire af spørgsmålene i spørgeskemaet, er det gjort muligt for respondenterne at give
uddybende svar. Vi har valgt at nuancere den kvantitative undersøgelse med kvalitative
svarmuligheder, da det har betydning for, om forskellene skyldes faktorer, der kendetegner
elementer, som er relevante i forhold til vores hypoteser (Larsen og Vejleskov, 2006).
Spørgsmålene er nr. 1B1, 4A1, 7B1 og 24 (Se bilag 4).

6.2.8.1 Kvalitativ metode
Der sigtes mod, at frembringe subjektive og nuancerede beskrivelser af respondentens
Side 31 af 107
livsverden ved, at supplere den kvantitative undersøgelse med kvalitative svarmuligheder, og
derefter tolke på disse (Kvale, 2006).
6.2.8.2Transskription
De kvalitative svarmuligheder transskriberes ud fra de etiske regler herom. Alle ord
nedskrives efter respondenternes udsagn, uden at tillægge det anden værdi eller foretage andre
ændringer (Kvale, 2006).
6.3 Statistisk metode og analysestrategi
De kvantitative svar er omregnet til procent, med én decimal og statistisk bearbejdet i Excel
2007 til søjlediagrammer (Bilag6) og dernæst indsat i tabeller. De er dikotomiserede med
baggrund i teorier om arbejdspsykologi (se figur 6) (Juul, 2004).
Figur 6
De kvalitative data fra spørgsmål 1B1, 4A1 og 7B1(se bilag 4), meningskondenseres ud fra de
afhængige variabler i figur 5 (Kvale, 2006).
Variablerne opgøres derefter kvantitativt, ved dikotomisering til positive og negative værdier
(se bilag 7) og derefter udregnes procent (Juul, 2004). Formålet med dataanalyserne er, at

afgøre om der er forskel på det psykiske arbejdsmiljø på de to typer plejehjem, samt at
sammenligne med NFA’s resultater af lignende undersøgelse. Med inspiration i
Arbejdstilsynets ”Smileyordning”, har vi i analysen anvendt symbolerne ☺ og , for at
fremme overskueligheden. Symbolerne har følgende betydning:
☺ = E.A. plejehjem (E.A) har positive resultater for et bedre psykisk arbejdsmiljø end
plejehjem uden E.A. konceptet (Ikke-E.A.)
= E.A. har negative resultater for et bedre psykisk arbejdsmiljø end Ikke-E.A. svar.
Side 32 af 107
I henhold til problemformuleringen vil vi indikere med symbolerne, om E.A. plejehjemmene
lever op til vores hypoteser om et bedre psykisk arbejdsmiljø. Som vist i figur 5 bliver data
opdelt i positive og negative variabler, der kan vise forskellene. Respondenternes svar er
tematiseret i variablerne. På den måde kan vi afgøre, om udsagnet har en negativ betydning
eller ej (Se tabel 5).
Variabler E.A. ☺ Ikke-E.A. ☺ E.A. Ikke-E.A.
Krav i arbejdet 1 stk. 7 stk. 5 stk.
Arbejdets
organisering og
indhold
Samarbejde og
ledelse
Forholdet mellem
medarbejdere og
arbejdspladsen
Værdier på
arbejdspladsen
Helbred og
velbefindende
Krænkende adfærd
10 stk. 6 stk.
7 stk. 5 stk. 1 stk.
I alt 17 stk. 12 stk. 7 stk. 6 stk.
Tabel 5
Som vist i mellemregningerne i tabel 5, er de positive eksempler adderet for E.A. og negative
eksempler adderet for E.A. Det samme er gjort med eksemplerne for Ikke-E.A. Eksemplerne
er omregnet til procent:

E.A. ☺ (=17/24*100)
E.A. (=7/24*100)
Ikke-E.A. ☺ (=12/18*100)
Ikke-E.A. (=6/18*100)
Side 33 af 107
Denne mellemregning gør, at de kvalitative data er sammenlignelige med de kvantitative i det
endelige resultat (Se tabel 1B1, 4A1, 7B1 i resultater, s. 46 ). For, at skabe et endeligt
overblik på de samlede resultater, er der udarbejdet en tabel. Det viser i hvor mange tilfælde
E.A. har et bedre psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Ikke-E.A. Tallene i diagrammet
fremkommer af adderede positive resultater, fra alle tabeller, både for E.A. og Ikke-E.A. Se
tabel 8 i resultater. De sammenlagte tal for de positive svar, fra henholdsvis E.A. og Ikke-E.A,
er omregnet til procentdele og dernæst indsat i cirkeldiagram (Se figur 7 på side 48).
E.A. ☺ (=18/32*100)
Ikke-E.A ☺ (=14/32*100)
Ved at subtrahere de to ovenstående resultater, kan forskellene ses på de to typer plejehjem og
deres psykiske arbejdsmiljø.

7.0 Etik
Side 34 af 107
Vi har informeret respondenterne om at de enkelte svar, ville forblive anonyme og destrueret
efter brug. Alle har haft ret til at melde fra, også efter at de har sagt ja til at deltage og
modtaget spørgeskemaet (Larsen og Vejleskov, 2006). Det psykiske arbejdsmiljø kan for
nogle respondenter være et ømt emne, at tale om. Fordele ved et spørgeskema er, at
respondenterne kan sidde alene og svare. Anonymiteten lægger op til ærlige besvarelser. Den
vedlagte og frankeret svarkuvert var tiltænkt som et tillidsfremmende middel til at
understrege, at respondenternes svar vil blive behandlet fortroligt. Spørgeskemaets omfang
forhindrer, at respondenterne føler sig tidsmæssigt presset. Spørgsmålene er neutrale, i
forhold til hypoteserne, så vi ikke påvirker respondenterne. I dette tilfælde fordi den
tidsmæssige ramme for projektet skal overholdes (Launsø og Rieper, 2005). Gennem
projektets udarbejdelse har vi forholdt os kritisk til alt indsamlet empiri. Der er ikke taget
kontakt til Den Videnskabsetiske Komité, da projekt ikke omhandler medicinske eller
sundhedsvidenskabelige forsøg med deltagelse af mennesker.

8.0 Resultater
8.1 Bortfald af kvantitative data
Vi sendte 18 e-mails til lederne på de respektive plejehjem (Se Bilag 5).
En ud af fire fra plejehjem med E.A. koncept ønskede ikke at deltage. 11 ud af 14 fra
plejehjem uden E.A. konceptet ønskede ikke at deltage (Tabel 6).
Side 35 af 107
Plejehjem med E.A. koncept Plejehjem uden E.A. konceptet
Ønskede at deltage 3 3
Ønskede ikke at deltage 1 11
Ud af de 12 plejehjem som ikke deltog, modtog vi begrundelser fra to:
• De kunne ikke finde tid til at svare på skemaerne
• De deltog i en allerede igangværende undersøgelse fra AMI omkring arbejdsmiljø.
Tabel 6
Vi udsendte 30 spørgeskemaer med Post Danmark. Returneringer af spørgeskemaer efter den
21-11-2008, er ikke blevet medtaget i resultaterne. Ud af de 15 udsendte spørgeskemaer til
plejehjem med E.A. konceptet, er fem bortfaldet. Ud af de 15 udsendte spørgeskemaer til
plejehjem uden E.A. konceptet, er to bortfaldet. Se tabel 7 herunder.
Har ikke modtaget spørgeskema fra:
5
Har ikke modtaget spørgeskema fra:
I alt modtog vi 23 spørgeskemaer.
1
Udvalgt stikprøve:
Udsendte spørgeskemaer til plejehjem med E.A. konceptet:
N = 15
Bortfald:
Udvalgt stikprøve:
Udsendte spørgeskemaer til almindelige plejehjem:
N = 15
Bortfald:
Spørgeskema returneret efter sidste tidsfrist:
0
Spørgeskema returneret efter sidste tidsfrist:
1
Tabel 7

8.2 Data
Side 36 af 107
Her fremvises og kommenteres resultaterne i rækkefølge samt tilknyttes et symbol. Resultater
der ikke har relevans for vores problemformulering er udeladt.
☺ = E.A. plejehjem (E.A) har positive resultater for et bedre psykisk arbejdsmiljø end
plejehjem uden E.A. konceptet.
= E.A. har negative resultater for et bedre psykisk arbejdsmiljø end Ikke-E.A.
Alle spørgsmål hører til i tematiserede variabler, fra AMI (Se side 19).
Variablerne viser, hvilket område svarerne tilhører og giver et overblik over, hvor det
psykiske arbejdsmiljø er bedre for E.A. i sammenligningen med Ikke-E.A, for at finde svar på
vores hypoteser. Tabellernes betegnelser herunder har ikke forbindelse med øvrige tabeller i
projektet.
”Krav i Arbejdet”
60 % fra E.A mod 84,6% fra Ikke E.A., kommer bagud med deres arbejde (Se tabel 1A).
Tabel 1A
Kommer du bagud med dit arbejde? Ja Nej
☺ E.A. 60,0% 40,0%
Ikke-E.A. 84,6% 15,4%
Landsgennemsnit for danske lønmodtagere (LDL) 53,6% 46,4%
80 % fra E.A. mod 92,3 % fra Ikke-E.A., har tid nok til deres arbejdsopgaver (Se Tabel
1B).
Tabel 1B
Har du tid nok til dine arbejdsopgaver Ja Nej
E.A. 80,0% 20,0%
Ikke- E.A. 92,3% 7,7%
LDL 75,5% 24,5%

Side 37 af 107
90 % fra E.A. mod 100% fra Ikke-E.A, finder det nødvendigt at arbejde meget hurtigt (Tabel 2A).
Tabel 2A
Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Ja Nej
☺ E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 100,0% 0,0%
LDL 88,5% 11,5%
0 % fra E.A, mod 69,2% fra Ikke-E.A., har et højt arbejdstempo gennem hele arbejds-
dagen (Tabel 2B).
Tabel 2B
Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? Ja Nej
E.A. 70,0% 30,0%
Ikke-E.A. 69,2% 30,8%
LDL 82,4% 17,6%
50 % fra E.A. mod 61,5% fra Ikke-E.A. mener, at deres arbejde bringer dem i følelses-
mæssige belastede situationer (Tabel 3A).
Tabel 3A
Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Ja Nej
☺ E.A. 50,0% 50,0%
Ikke-E.A. 61,5% 38,5%
LDL 51,8% 48,2%
100 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A., skal tage stilling til andre menneskers person-
lige problemer i deres arbejde (Tabel 3B).
Tabel 3B
Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit
arbejde? Ja Nej
E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 54,5% 45,5%

”Arbejdets organisering og indhold”
100 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A., har stor indflydelse på beslutninger om deres
arbejde (Tabel 4A).
Tabel 4A
Side 38 af 107
Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 83,9% 16,1%
90 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A., har indflydelse på mængden af deres arbejde
(Tabel 4B).
Tabel 4B
Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Ja Nej
E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 48,9% 51,1%
100 % fra E.A. mod 92,7% fra Ikke-E.A., vil anbefale en god ven, at søge en stilling på
deres arbejdsplads (Tabel 7B).
Tabel 7B
Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads?
Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,7% 7,7%
LDL 81,1% 18,9%

”Samarbejde og ledelse”.
Side 39 af 107
100 % fra E.A. mod 94,6% fra Ikke-E.A., får på deres arbejdsplads information om f.eks.
vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid (Tabel 8A).
Tabel 8A
Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige
beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 84,6% 15,4%
LDL 76,7% 23,3%
100 % fra E.A. mod 92,3 % fra Ikke-E.A., får al den information, som de behøver for at
klare deres arbejde godt (Tabel 8B).
Tabel 8B
Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 90,0% 10,0%
100 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A. siger, at deres arbejde, bliver anerkendt og
påskønnet af ledelsen (Tabel 9A).
Tabel 9A
Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 84,6% 15,4%

Side 40 af 107
100% fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A., bliver retfærdigt behandlet på sin arbejdsplads, i
modsætning til de fra ikke-E.A (Tabel 9B).
Tabel 9B
Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 93,5% 6,5%
90 % fra E.A. mod 100% fra Ikke-E.A., ved nøjagtigt, hvad der forventes af dem i deres
arbejde (Tabel 10B).
Tabel 10B
Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? Ja Nej
E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 100,0% 0,0%
LDL 97,4% 2,6%
90 % fra E.A. mod 81,8% fra Ikke-E.A. siger, at den nærmeste ledelse er god til, at
planlægge arbejdet (Tabel 11B).
Tabel 11B
Er den nærmeste ledelse god til at planlægge arbejdet? Ja Nej
☺ E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 81,8% 18,2%
LDL 79,0% 21,0%

Side 41 af 107
100 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A., siger, at deres nærmeste overordnede altid eller
ofte, er villig til at lytte til deres problemer med arbejdet (Tabel 12 A).
Tabel 12A
Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine
problemer med arbejdet?
altid/
ofte
aldrig/
sjældent
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 92,0% 8,0%
90 % fra E.A. mod 84,6 % fra Ikke-E.A. ,siger at de altid eller ofte får hjælp og støtte fra
deres nærmeste overordnede (Tabel 12B).
Tabel 12B
Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede?
altid/
ofte
aldrig/
sjældent
☺ E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 84,6% 15,4%
LDL 79,0% 21,0%
”Forholdet mellem den ansatte og arbejdspladsen”.
50 % fra E.A. mod 38,5 % fra Ikke-E.A. føler at deres arbejde tager så meget energi, at
det går ud over deres privatliv (Tabel 14A).
Tabel 14A
Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over
privatlivet? Ja Nej
E.A. 50,0% 50,0%
Ikke-E.A. 38,5% 61,5%
LDL 33,8% 66,2%

Side 42 af 107
20 % fra EA mod 25% fra ikke-EA føler, at deres arbejde tager så meget af deres tid, at
det går ud over privatlivet (Tabel 14B)
Tabel 14B
Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over
privatlivet? Ja Nej
☺ E.A. 20,0% 80,0%
Ikke-E.A. 25,0% 75,0%
LDL 25,4% 74,6%
”Værdier på arbejdspladsen”.
100% fra E.A., mod 92,3 fra Ikke-E.A. siger, at de kan stole på de udmeldinger, der
kommer fra ledelsen (Tabel 15A).
Tabel 15A
Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Ja Nej
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 89,6% 10,4%
90% fra E.A. mod 92,3 % fra Ikke-E.A. siger, at konflikter bliver løst på en retfærdig
måde (Tabel 16A).
Tabel 16A
Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? Ja Nej
E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 86,2% 13,8%

90 % fra E.A. mod 92,3% fra Ikke-E.A. siger, at arbejdsopgaverne bliver fordelt på en
retfærdig måde (Tabel 16B).
Tabel 16B
Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Ja Nej
Side 43 af 107
E.A. 90,0% 10,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 91,8% 8,2%
”Helbred og velbefindende”.
100 % fra E.A. mod 92,3 % fra Ikke-E.A. siger, at deres helbred er positivt, alt i alt
(Tabel 17).
Tabel 17
Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Positivt Negativt
☺ E.A. 100,0% 0,0%
Ikke-E.A. 92,3% 7,7%
LDL 92,8% 7,2%
22% fra E.A. mod 15,4% fra Ikke-E.A., har en del af tiden følt sig udkørt (Tabel 18A).
Tabel 18A
Hvor tit har du følt dig udkørt?
En del
af tiden
aldrig til
lidt af
tiden
E.A. 22,0% 78,0%
Ikke-E.A. 15,4% 84,6%
LDL 41,6% 58,4%

Side 44 af 107
22% fra E.A. mod 7,7% fra Ikke-E.A., har en del af tiden været følelsesmæssigt udmattet
(Tabel 18B).
Tabel 18B
Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet?
En del
af tiden
aldrig til
lidt af
tiden
E.A. 22,0% 78,0%
Ikke-E.A. 7,7% 92,3%
LDL 24,0% 76,0%
10% fra E.A. mod 15,4% fra Ikke-E.A., har følt sig stresset en del af tiden (Tabel 19bA).
Tabel 19A
Hvor tit har du været stresset?
En del
af tiden
aldrig til
lidt af
tiden
☺ E.A. 10,0% 90,0%
Ikke-E.A. 15,4% 84,6%
LDL 30,8% 69,2%
10 % fra E.A. mod 0 % fra ikke-E.A., har en del af tiden været irritabel (Tabel 19B).
Tabel 19B
Hvor tit har du været irritabel?
En del
af tiden
aldrig til
lidt af
tiden
E.A. 10,0% 90,0%
Ikke-E.A. 0,0% 100,0%
LDL 22,5% 77,5%

”Krænkende adfærd”.
10% fra E.A. mod 93,3% fra Ikke-E.A. har inden for de sidste 12 måneder været udsat
for uønsket seksuel opmærksomhed på sin arbejdsplads (Tabel 20).
Tabel 20
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket
seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? Ja Nej
Side 45 af 107
E.A. 10,0% 90,0%
Ikke-E.A. 7,7% 93,3%
LDL 2,9% 97,1%
55,6 % fra E.A. mod 7,7 % fra Ikke-E.A., har inden for de sidste 12 måneder været udsat
for trusler om vold på sin arbejdsplads (Tabel 21).
Tabel 21
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold
på din arbejdsplads? Ja Nej
E.A. 55,6% 44,4%
Ikke-E.A 7,7% 93,3%
LDL 7,8% 92,2%
50% fra E.A. mod 23,1% fra Ikke-E.A. , har inden for de sidste 12 måneder, været udsat
for fysisk vold på sin arbejdsplads (Tabel 22).
Tabel 22
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på
din arbejdsplads? Ja Nej
E.A. 50,0% 50,0%
Ikke-E.A 23,1% 69,9%
LDL 3,9% 96,1%

0% fra E.A. mod 23,7% fra Ikke-E.A., har inden for de sidste 12 måneder, været udsat
for mobning på sin arbejdsplads (Tabel 23).
Tabel 23
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på
din arbejdsplads? Ja Nej
Side 46 af 107
☺ E.A. 0% 100%
Ikke-E.A 23,7% 69,3%
LDL 8,3% 91,7%
70, 8% fra E.A. mod 66,7% fra Ikke-E.A., har positive eksempler i deres besvarelser.
(Tabel 1B1, 4A1, 7B1)
Tabel 1B1, 4A1, 7B1
De sammenlagte dikotomiseringer af respondenternes eksempler ☺
☺ E.A. 70,8% 29,2%
Ikke-E.A 66,7% 33,3%

De samlede kvantitative og kvalitative resultater, giver følgende resultat som vist i
nedenstående tabel 8
Tabel E.A ☺ Ikke-E.A. ☺
1A X
1B X
2A X
2B X
3A X
3B X
4A X
4B X
7B X
8A X
8B X
9A X
9B X
10B X
11B X
12A X
12B X
14A X
14B X
15A X
16A X
16B X
17 X
18A X
18B X
19A X
19B X
20 X
21 X
22 X
23 X
1B1 – 4A1 – 7B1 X
Positive, i alt 18 ud af 32 14 ud af 32
Side 47 af 107
Tabel 8

Resultat i tabel 8 er overført til nedenstående cirkeldiagram (Figur 7), for at overskueliggøre
alle positive resultater, sammenlignet mellem E.A. og ikke ikke-E.A.
E.A. ☺ (18/32*100) *100) = 56,25 %
Ikke-E.A ☺ (14/32*100) *100) = 43,75 %
Forskel (56,25-43,75)= 43,75)= 12,50 %
Det samlede resultat viser, at Eden Alternative plejehjem har 12,5 % bedre psykisk
arbejdsmiljø, end plejehjem uden konceptet.
En optælling af smileys i alle resultater, indenfor hver af de syv variabler og dermed vor vores vor
hypoteser vises i nedenstående tab tabel (Tabel 9).
Hypotese
nr.
positive resultater for psykisk
arbejdsmiljø
1 Krav i arbejdet Tre ud af seks
2 Arbejdets organisering og indhold to ud af otte
3 Samarbejde og ledelse Syv ud af ti
4 Forholdet mellem den ansatte og
arbe arbejdspladsen
E.A 56,25 %
Ikke-E.A. E.A. 43,75
Variabel Positive for E.A.
5 Værdier i arbejdet En ud af tre
6 Helbred og velbefindende To ud af fem
7 Krænkende adfærd En ud af fire
☺
En ud af tre
Side 48 af 107
Figur 7
Tabel 9

9.0 Konklusion
Side 49 af 107
I dette afsnit konkluderes der på problemformuleringen og hypoteserne be- eller afkræftes.
9.1 Problemformulering
”Er der forskel på det psykiske arbejdsmiljø på Eden Alternative plejehjem og plejehjem
uden Eden Alternative konceptet?”.
Resultatopgørelsen viser, at der er forskel på det psykiske arbejdsmiljø, i sammenligning
Eden Alternative plejehjem og plejehjem uden Eden Alternative. Det samlede resultat viser, at
Eden Alternative plejehjem tilsammen har 12,5 % bedre psykisk arbejdsmiljø sammenlignet
med plejehjem uden Eden Alternative konceptet.
9.2 Hypoteser
Af vores syv hypoteser (s. 17), bekræfter undersøgelsen hypotese nummer tre. De øvrige
afkræftes, da der enten ikke var en forskel eller E.A. plejehjemmets besvarelser, ikke var
positive i forhold til plejehjem uden E.A. konceptet.
1. Medarbejdere på E.A. plejehjem har mere tid til deres daglige arbejdsopgaver,
sammenlignet med medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
2. Medarbejdere på E.A. plejehjem har større indflydelse på planlægninger og
beslutninger i det daglige arbejde, i forhold til plejehjem uden E.A. konceptet.
3. Medarbejdere på E.A. plejehjem er mere velinformeret af ledelsen, i det daglige
arbejde, i forhold til medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
4. Medarbejdere på E.A. plejehjem, har større tilfredshed i det daglige arbejde,
sammenlignet med medarbejdere på plejehjem uden konceptet.
5. Medarbejdere på E.A. plejehjem oplever en større tillid til ledelsen i det daglige
arbejde, i forhold til medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
6. Medarbejdere på E.A. plejehjem har et bedre selvvurderet helbred, sammenlignet med
medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.
7. Medarbejdere på E.A. plejehjem oplever færre tilfælde af vold og krænkende adfærd,
sammenlignet med medarbejdere på plejehjem uden E.A. konceptet.

10.0 Diskussion
Side 50 af 107
I dette afsnit vil vi diskutere referencerammer, teorier, anvendte metoder i projektet samt de
vigtigste resultater, som er fremkommet af vores undersøgelse.
10.1 Referencerammer
Eden Alternative
Hvorvidt E.A. er svaret på ældresektorens problemer, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
kan være svært at analysere sig frem til.
Vi formoder, at aktivitetsdeltagelse højnes for beboerne, derved mener vi, at beboerne bliver
mere selvhjulpne, som i sidste ende fører til færre plejeopgaver for medarbejderne.
Det at omgivelserne præges af natur og dyr, bringer værdier fra beboernes tidligere hjem til
institutionen, derved mindskes de institutionelle rammer. Vi, antager derfor, at E.A. er godt
for de ældre, da konceptet er klientcentreret. Dog stiller vi os kritiske overfor, hvorvidt, det er
lige så godt for medarbejderne, på trods af, at Thomas beskriver konceptet som generelt
værende det bedste for alle parter. Den flade ledelsesstruktur på E.A. plejehjem, kan være en
belastning for det psykiske arbejdsmiljø, hvis medarbejderne ikke er uddannet indenfor E.A.
konceptet, eller er klar til forandringerne. Derudover kan man ikke være sikker på, at
medarbejderne på rimeligvis kan strukturere deres egne arbejdsskemaer, da dette kan skabe
uenighed blandt medarbejdere. Hvis én eller flere beboere og/eller medarbejdere er allergiske
overfor de dyr, som bringes ind på plejehjemmet, kan det have konsekvenser for deres
helbred. Ligeledes kan dyrene blive en ekstra arbejdsbyrde for medarbejderne, såfremt
beboerne ikke magter at tage sig af dyrene. Hvis man ser på Peter Warrs vitaminmodel, kan
for meget af det gode, have en negativ effekt. Derfor bør danske plejehjem, der overvejer
implementeringen, have fokus på, alle de faktorer, som benævnes som gode, også kan have en
negativ effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Her hentyder vi også til Karaseks, jobstrain-
model, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, som leder, om medarbejderne befinder sig i
den høj-aktive boks. Implementeringen tager 2-4 år, hvilket betyder ekstra arbejde, da alle
vaner og rutiner omlægges. Dette kan for nogle, resultere i frustrationer, stressrelaterede
symptomer og rolleforvirring i forhold til udviskede faggrænser. Derfor er motivationen en
vigtig faktor blandt medarbejderne, for at implementeringen lykkes. Vi ser dog, at der er en
sammenhæng mellem E.A. og det ergoterapeutiske paradigme. Begge beskæftiger sig med
faktorerne på næste side.

Omgivelser
Aktivitetsudførelse
Vilje, Vaner og værdier
Livsformer
Roller
Klientcentring
Motivation
Side 51 af 107
Disse faktorer er dele at den ergoterapeutiske forståelse for det hele menneske, derfor anser vi
E.A. konceptet som værende brugbart i et tværfagligt samarbejde. Derudover viser under-
søgelsen, at E.A. plejehjem har markant bedre resultater indenfor variablen ”Samarbejde og
ledelse” (Se bekræftede hypotese på side 49), hvilket kan betyde, at de på dette område, har
brugbare redskaber til forebyggelse af det psykiske arbejdsmiljø i ældresektoren.
10.2 Teorier
Vi fandt det ikke relevant, at benytte alle teorierne fra MoHO (Kielhofner, 2006), da vi mente
de udvalgte begreber har været fyldestgørende i forhold til det, vi ønskede besvaret.
10.3 Metode
Forskningstypen
Den forklarende forskningstype bygger typisk på eksperimenter med randomiseret kontrol,
hvor der foretages en tilfældig inddeling af eksperimentgrupper og kontrolgrupper. (Launsø
og Rieper, 2005). Dette kunne ikke lade sig gøre i forbindelse med projektet på grund af den
tidsmæssige ramme, samt det faktum, at vi ikke har kunnet foretage en blinding. Stikprøven
kunne ikke udvælges tilfældigt, da vi skulle sikre os at have respondenter fra både E.A.
plejehjem og plejehjem uden konceptet. Der udover har vi ikke haft kontrol over, hvilke
faktorer der kunne påvirke respondenterne under undersøgelsen.
Vi søgte at opfylde de fem kvalitetskriterier, i den forklarende forskningstype.
Spørgeskemaet er oprindelig udarbejdet af AMI og valideret. Vi har foretaget ændringer, ved
tre punkter, ved at indføre kvalitative svar til uddybelse og tilpasset punkt 24 til vores
undersøgelse.
Vi fravalgte pilottesten, på baggrund af, at ændringerne ikke påvirkede variablerne og vi
samtidig har lavet meget åbne svarmuligheder for at undgå en manipulativ påvirkning. Derfor
kan vi ikke garantere for validiteten af vores spørgeskema.

Forskningsmetoden og dataindsamling
Side 52 af 107
En kvantitativ undersøgelse, indeholdende spørgeskema til dataindsamling, har gjort det
muligt at indhente en større stikprøve, end hvis vi havde benyttet os af en kvalitativ metode.
Ved at benytte os af denne type dataindsamling, undgik vi at påvirke respondenterne i forhold
til vores egne formodninger omhandlende det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske
arbejdsmiljø kan være et ømtåligt emne. Derfor kan respondenterne svare anonymt i et
spørgeskema, hvilket giver større sandsynlighed for validitet. Derimod kunne vi ikke gå i
dybden med den kvantitative undersøgelse eller forfølge et svar, for at opnå konkret
forståelse, som vi ville have kunnet med en kvalitativ undersøgelse. Hvis vi havde valgt den
kvalitative undersøgelse i stedet, havde vi indhentet færre data og resultatet havde muligvis
set anderledes ud. Spørgeskemaet er opbygget af uafhængige variabler og er designet af AMI.
Vi fandt disse dækkende for, at kunne undersøge på begge typer plejehjems psykiske
arbejdsmiljø. Vi er bevidste om, at flere af variablerne kan påvirke hinanden, så
respondenterne ubevidst har en forudindtaget holdning, inden det efterfølgende spørgsmål. Vi
fandt, at resultaterne fra AMI’s undersøgelse, hvor spørgeskemaet før er brugt, har flere fejl i
procentudregningerne for LDL: I Spørgsmål 20 er der fem procenttal, som lægges sammen.
Se tabel 10 herunder.
I alt på de første
4.
AMI’s udregning Vores udregning
0,1 % 0,1 %
0,4 % 0,4 %
0,1 % 0,1 %
2,4 % 2,4 %
2,9 % Fejl 3,0 %
+ nej-procent 97,1% 97,1 %
I alt (2,9+97,1=) 100,0 % Fejl 100,1 %
Tabel 10
Ud over spørgsmål 20, er der også regnefejl i spørgsmål 21 og 22. Hvis dette skyldes at AMI
vælger at afrunde, burde de beskrive det i deres vejledning (Kristensen, 2006). Vi har i vores
resultater omregnet LDL, så eventuelle regnefejl er fjernet. Vejledningen på forsiden af
spørgeskemaet har vi ændret i forhold til den oprindelige. Vi oplyser blandt andet respon-
denterne om, at de kan bede om resultaterne efter endt undersøgelse, hvis det har interesse.
Der mangler dog en mulighed i skemaet for at indgive ønske om det. Vi indførte de
kvalitative svarmuligheder, for at det kunne give en dybere forklaring på respondenternes

Side 53 af 107
besvarelser, såfremt de understøttede vores formodninger, om at E.A. plejehjem havde et
markant bedre psykisk arbejdsmiljø. Hvis E.A. havde positive uddybninger på disse tre
spørgsmål, og Ikke-E.A. havde negative, kunne vi have sat fingre på, at det er på baggrund af
E.A. konceptet, de har mere positive besvarelser. Resultaterne har ikke opnået en formodet
markant forskel, hvorfor de kvalitative udsagn ikke kommer til rette formål. Vi kunne have
valgt at supplere den kvantitative undersøgelse med et semistruktureret interview, da dette
ville give os mulighed for at spørge direkte ind til de elementer E.A. plejehjem benytter og
sammenligne med deres svar. Med denne metode, ville vi have kunnet fået svar på, om
resultaterne skyldes implementeringen eller helt andre fænomener.
Det at foretage en triangulering med kvalitative data har givet os dybde og tillader, at vi
samtidig har mulighed for at være tro mod vores udvalgte forskningstype.
Udvælgelse af respondenter
Vores udvælgelseskriterier har ikke været konkrete nok. Dette har medført bias i form af at vi
ikke ved hvilken uddannelse eller jobopgaver de enkelte respondenter har. Dette kan have
indflydelse på deres besvarelser, da de to faktorer påvirker mestringsevne og personlige syn
på arbejdspladsens udfordringer eller mangel på samme. Derudover skulle vi også have
uddybet, hvilken beboergruppe, vi ønskede plejere fra.
Vi benyttede os af e-mailkontakt med lederne eller teamlederne på plejehjemmene. Selvom vi
modtog elektronisk kvittering når e-mailen endte hos den enkelte modtager, kunne vi ikke
sikre os, at den afsendte e-mail ikke endte i et spamfilter hos modtageren. Metoden har været
effektiv i forhold til hurtig afsendelse og modtagelse, frem for brugen af almindelig
postforsendelse.
Positivisme
Denne tilgang og brug af hårde data, har været anvendelig i forhold at finde en forskel mellem
to værdier. Dog tillader positivismen ikke, at der tolkes på data, hvilket kan skygge for nogle
detaljer, som kan være relevante for vores projekt.
Bearbejdning af resultater
For at styrke validiteten af undersøgelsen udførte vi t-test og oddsratio. Dette viste ikke
brugbare resultater, da kun to af svarmulighederne viste, at have en p-værdi under 0,05.
Derfor fandt vi intet grundlag for at benytte os af dem i resultaterne. Vi formoder, at grunden
til den manglende p-værdi, kan være at:
1. Implementeringen af E.A. ikke er fuldført endnu på disse plejehjem.
2. Der var for få respondenter.

Side 54 af 107
For stadig, at kunne fremhæve en forskel, har vi fundet det anvendelig, at kunne menings-
kondensere, samt dikotomiserede og meningskondenserede data. En sammenlægning af
resultaterne, kunne derfor give os en forskel, som var brugbar for vores problemformulering.
10.4 Resultater
Bortfaldsanalysen
Der kan være flere grunde til hvorfor vi ikke har modtaget tilbagemeldinger på vores e-mails,
ang. forespørgslen:
1. Nogle ledere kan være usikre på, hvad udfaldet af undersøgelsen kan blive. Den
vedhæftede information i e-mailen kan være overset af modtageren.
Et eksempel er, at en modtager fravalgte vores undersøgelse på baggrund af en
misforståelse. Denne havde kun læst e-mailen, men ikke den vedhæftede fil, som
informerede om selve undersøgelsen. Da vi anviste modtageren den vedhæftede fil,
tilsluttede hun sig undersøgelsen.
2. Lederen fra et af plejehjemmene kunne på tidspunktet for kontakten, have været
fraværende og derfor ikke har modtaget vores e-mail.
3. Der kan være plejehjem der i denne periode har haft stor arbejdsmængde, og derfor
ikke haft tid til at deltage.
Tre plejehjem har fravalgt vores undersøgelse, på grund af:
4. Alle tre var deltagere i en igangværende undersøgelse af AMI ang. lignende emne.
Dernæst har vi enten ikke modtaget alle udsendte spørgeskemaer, eller også har vi modtaget
dem for sent, fra nogle respondenter, hvilket kan skyldes:
5. Fem spørgeskemaer er forsvundet.
6. Respondenterne kan have haft for travlt med deres arbejdsopgaver
7. Respondenterne kan have været fraværende i den periode, hvor spørgeskemaet skulle
have været udfyldt.
8. Respondenterne kan have glemt at udfylde spørgeskemaet.
9. Respondenterne kan have sendt det tilbage til os, men derefter kan konvolutten være
forsvundet i Post Danmark.
10. En respondent afsendte spørgeskemaet efter tidsfristen var udløbet.
I nogle af spørgeskemaerne havde vi bortfald af data. Dette kan skyldes:
11. Respondenterne kan have overset selve spørgsmålet.

12. Respondenterne har ikke kunne give et svar.
13. Respondenterne har ikke ønsket at sva svare på spørgsmålet
Bortset fra punkt 2, 3,6, 7 og 13, kunne ovenstående punkter have været undgået, ved et
kvalitativt studie, i form at interviews.
De to grupper af respondenter, er sammenlignelige, på trods af at E.A. har ti respondenter,
hvor plejehjem uden den E.A. har 13, dda
a respondenternes besvarelser er omregnet til procenter.
Resultatet kunne muligvis have set anderledes ud, hvis E.A. havde haft lige så mange
respondenter, som plejehjem uden E.A, eller hvis begge grupper generelt havde haft en større
mængde respondenter.
Data
Vi fik besvaret vores problemformulering, og bekræftet én af vores syv hypoteser, dog viste
undersøgelsen ikke det t forventede markante resultat.
Herunder vil vi diskutere årsagssammenhænge der kan ligge til grund for undersøgelsens
udfald, i henhold til den positivistiske tilgang.
Til diskussion af respondenternes kvantitative og kvalitative besvarelser (se resultater) har vi
brugt teorier fra MoHO (Kielhofner, 2006). Disse kaldes intervenerende variabler eller
confounders og kan give e anledning til fejlfortolkning. Her menes der, at en effekt kan skyldes
noget andet, end implementeringen af E.A. konceptet. I figur 8, herunder, viser vi, hvilke
teorier vi efterfølgende vil forbinde, med de forskellige besvarelser og dermed kan være
grundlag ndlag for effekten, eller en påvirkning af samme.
Vilje
Vanedannelse
Omgivelser
•Handleevne Handleevne
•Værdier Værdier
•Interesser Interesser
•Vaner
•Internaliserede Internaliserede roller
•Fysiske Fysiske
•Sociale Sociale
•Kulturelle Kulturelle
Figur 8
Side 55 af 107

Side 56 af 107
Udover variablerne i ovenstående figur, kan vi supplere med ekstra intervenerende variabler,
som tilhører det generelle samfundsperspektiv (Larsen og Vejleskov, 2006).
Alder
Køn
Anciennitet
Social status
Uddannelse
På nuværende tidspunkt kan vi diskutere, hvorvidt besvarelserne skyldes implementeringen
eller ej. Det kan skyldes de intervenerende variabler, som påvirker den enkelte respondents
besvarelser, så som:
Det er individuelt fra respondent til respondent, hvordan de opfatter spørgsmålene. Dette er
grundet deres værdier, vaner, interesser og uddannelse. Deres svar påvirkes også af disse
faktorer samt deres internaliserede roller, handleevne og anciennitet. Omgivelserne er
med til at påvirke respondenternes svar i forhold til kulturen på arbejdspladsen, de sociale og
de fysiske rammer, hvori ledelsen også er placeret. Vi er bevidste om, at kulturpåvirkninger,
kan afhænge af, hvor i Danmark plejehjemmet ligger. De intervenerende variabler påvirker
respondenternes individuelle evne til mestring. Dette kan have betydning for hvordan de ser
på eventuelle problematikker i det psykiske arbejdsmiljø. Hvad der kan være et problem for
den ene, behøver ikke være problematisk for den anden. Et eksempel på et kvalitativt svar:
”Jeg tager alt det omkring det enkelte menneskes pleje samt sociale virke. Så tager jeg det
praktiske bagefter eller skubber det til dagen efter”. Respondenten fra ovenstående citat har
nogle værdier og vaner, der ligger til grund for, at hun handler således. De fysiske og
kulturelle omgivelser spiller også ind her, på den måde, at de tillader at respondenten selv kan
tilrettelægge sit arbejde.
Hvis ikke vi havde dikotomiseret og kondenseret vores data, og derefter sammenlagt disse til
en endeligt resultat, ville vi ikke have kunnet vise en forskel på de to typer plejehjems
psykiske arbejdsmiljø. Flere steder ligger forskellen på kun få procenter, hvor den andre
steder var større. Vi har besluttet ud fra Karaseks Job strain Model at det, at have initiativ er
en positiv faktor, da det indikerer at arbejdspladsen udfordrer medarbejderen. Vi er bevidste
om, at medarbejderne har forskellige mestringstrategier, og derfor er denne ikke nødvendigvis
positiv for alle.
Vi har udeladt svarene fra spørgsmål 5A, 5B, 6A, 6B, 7A, 10A, 11A, 13, 15B, da disse
resultater var ens for E.A. plejehjem og plejehjem uden konceptet. De viste dermed ikke en

Side 57 af 107
forskel, relateret til vores problemformulering. Af de kvalitative svarmuligheder fandt vi ikke
spørgsmål 24 brugbar til vores undersøgelse. Grundlaget for dette spørgsmål udsprang af at
kunne benytte os af svarmulighederne her, fra E.A. til at understøtte hypoteserne. Dog kan vi
udlede at der netop var markant behov for ændring i variablen ”krav i arbejdet”. Syv ud af
tolv forslag fra E.A. tilsluttede sig denne variabel, hvilket tyder på, at de er påvirket af
implementeringen, som højest sandsynligt ikke er færdiggjort. Alle undersøgelsens svar kan
ses i bilag 6.
- I forhold til anden forskning på området
I forhold til Landsgennemsnittet for Danske Lønmodtagere (LDL) har plejehjem uden E.A.
konceptet et betydeligt bedre psykisk arbejdsmiljø.
Vi havde forventet, at disse to skulle have været mere ensartet, grundet undersøgelsen af LDL
(se side 13), Dette kan skyldes at:
De udvalgte plejehjem i forvejen kan ligge over LDL.
Lederen kan have udvalgt respondenterne, med henblik på at opnå et bedre resultat.
Respondenterne kan have meldt sig frivilligt til undersøgelsen.
Hvis flere af vores respondenter samtidigt deltog i den landsdækkende AMI-
undersøgelse, kunne de allerede der igennem have modtaget forslag til interventioner,
eller være blevet ekstra opmærksomme på tiltag i det psykiske arbejdsmiljø.
I forhold til E.A. havde vi en formodning om at de positive resultater ville ligge markant
højere, end LDL. Årsagen til at de ikke gør det, kan skyldes:
At en leder, ikke forholder sig tro mod E.A. principperne.
E.A. plejehjemmene kan stadig være i gang med implementeringen, da denne kan tage
fra to-fire år at færdiggøre.
Medarbejdere kan have svært ved at følge E.A. principperne.
Forandringer kan skabe frustrationer, hvilket en implementering kan forårsage.
Manglende uddannelse inden for E.A.
Det, at begge ligger over LDL kan betyde, at de opfylder de fire betingelser for arbejdsglæde
og udviklingsmuligheder (Se de fire betingelser på side 21).
I problembaggrunden belyser vi resultater, som stammer fra undersøgelser foretaget i USA, i
forhold til E.A. plejehjem. Vi var interesserede i, om vi kunne foretage en undersøgelse som
viste lignende resultater. Vi mener ikke, at vores undersøgelse har sammenlignelige resultater

Side 58 af 107
med de amerikanske. Dette kan skyldes, at USA har en anden kultur og andre standarder end
Danmark.
- I forhold til praksis på området
Vores undersøgelse viser, at der et formål med, at foretage flere lignende undersøgelser
omhandlende E.A. konceptet. Det at, vi kan fremvise at E.A. har flere positive resultater i
forhold til det psykiske arbejdsmiljø, kræver en dybere undersøgelse i forhold til, om det
skyldes E.A. principperne eller andet. Hvis man lavede en undersøgelse efter at E.A. er
færdigimplementeret, af enten vores respondenter eller andre, kan det eventuelt fremvise en
større signifikans. I tilfælde af dette, kan E.A. konceptet være med i forbedringer af det
psykiske arbejdsmiljø i ældreplejen, i Danmark.

11.0 Perspektivering
Side 59 af 107
I problembaggrunden belyser vi fem punkter omhandlende psykisk arbejdsmiljø i Danmark,
disse lægger op til at der skal ske forbedringer på området (Se side 11) E.A. konceptet kan
være en medvirkende faktor til dette. Vi ved dog, at det tager tid, at skabe resultater ud fra et
projekt ved navn VIPS, igangsat af NFA. En gruppe forskere har i tre år fulgt 14 danske
virksomheders arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ”Resultaterne fra projektet
viser blandt andet, at det psykiske arbejdsmiljø kun ændrer sig langsomt. Konkret skete der
ikke markante ændringer i det psykiske arbejdsmiljø i de 14 virksomheder i løbet af projektet”
(NFA, 2008a ). De har fundet frem til, at det tager tid at skabe resultater inden for psykisk
arbejdsmiljø. På baggrund af undersøgelsen finder vi det interessant, at undersøge det
psykiske arbejdsmiljø indenfor ældresektoren fra flere synspunkter, efter længere tids
implementering. Dette afsnit fokuserer på følgende perspektiver.
Det kunne være spændende, at lave en kvalitativ undersøgelse af problemstillingen og hypo-
teserne, da man på den måde kunne interviewe og observere medarbejderne i deres egne
omgivelser for, at få mere nuancerede svar. Det kunne ligeledes være spændende, at under-
søge, hvad E.A. kunne gøre for plejehjemsbeboernes hverdag og hvorvidt det er personalets
forbedrede arbejdsmiljø, der er grundlag for forbedringen af de ældres livskvalitet og aktivi-
tetsniveau. Det kunne være et casestudie, hvor personale, beboere og pårørende inddrages for
at undersøge helheden.
En amerikansk undersøgelse sammenligner to plejehjem, over et år, hvor kun den ene starter
implementeringen af E.A, for at påvise signifikante forskelle. Resultaterne viste ingen for-
skelle, ud fra det kvantitative studie, grundet en begrænset tidsperiode. Studiet blev suppleret
af observationer, som viste en positiv effekt, af implementeringen (Coleman, 2002). I lighed
med dette kunne man lave en undersøgelse over en længere periode.
Det kunne være interessant, at lave en undersøgelse i lighed med den som The Texas Long
Term Care Institute har foretaget. Hvor man sammenligner resultater mellem flere forskellige
plejehjem, der har implementeret E.A. Resultaterne viser i USA, en positiv effekt i forhold til
de ældres trivsel, ikke kun psykisk, men også fysisk. Undersøgelsen viste yderligere, at der
var et betydeligt lavere medicinforbrug og personalefraværet havde et nedslag på 48 %
(Ransome, 1999).
Der er lavet undersøgelser af, at det i dag er svært at fastholde medarbejdere, og er øget
sygefravær. Derudover er det svært at finde kvalificeret arbejdskraft til ældresektoren. Det er
især de unge medarbejdere, der er svære at fastholde i ældresektoren (Madslund, 2007). Ud

Side 60 af 107
fra vores empiri har vi fundet ud af, at E.A. ikke har problemer med at rekruttere eller fast-
holde medarbejdere (Brandt, 2007). Det kunne være spændende, at sættes fokus på, hvad det
er der gør denne forskel på de to typer plejehjem og om det har med det psykiske arbejdsmiljø
at gøre, så ergoterapeuter kan gøre en indsats på området. Derudover kunne man undersøge
om der er en økonomisk gevinst bl.a. på det lavere medicinforbrug, det mindre sygefravær og
fastholdelse af medarbejdere, ved at indføre E.A.
Ergoterapeuter er både med i implementeringen af E.A. konceptet i Danmark samt fungerer
som mentor og leder for Eden In Denmark. Derfor undrer det os, at vi før dette projekt ikke
har haft kendskab til konceptet. Vi kan se at E.A.’s principper er sammenlignelig med det
ergoterapeutiske paradigme, da vi deler mange begreber og værdier. Derfor mener vi, at
ergoterapeuter bør spille en mere fremtræden rolle i forbindelse med eventuelle implemen-
teringer og uddannelse af E.A. medarbejdere. Det kunne være brugbart og interessant at skabe
et større samarbejde mellem E.A. og ergoterapi i Danmark, for at styrke forebyggelse af det
psykiske arbejdsmiljø i ældresektoren, samt styrke andre ressourcer hos både medarbejdere og
beboere. Hvor E.A. virker til at være brugbart for de ældre, men stadig usikkert for medarbej-
dernes psykiske arbejdsmiljø, mener vi, at ergoterapeuter kan spille en rolle i forhold til den
kendskab vi har, inden for vores teorier og viden på området. Ergoterapeuten kan fungere som
konsulent, i forhold til eventuelle opståede problematikker og forebygge et dårligt psykisk
arbejdsmiljø.

12.0 Referenceliste
A
Side 61 af 107
AMI, 2005, De anvendte metoder til konstruktion af skalaerne i den nye tre-dækker,
København. Lokaliseret 17-10-2008 på
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/konstruktion_af_skalaerne_i_3d-ii_28-10-
20052.pdf
AMI, 2006, Psykisk arbejdsmiljø AMI’s korte spørgeskema til kortlægning af det
psykiske arbejdsmiljø, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København.
Lokaliseret 23-10-2008 på http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/3dii-kort-
skema.pdf
Arbejdstilsynet 2004, Håndbog om psykisk arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet,
København. Lokaliseret 17-10-2008 på http://www.arbejdstilsynet.dk/sw5729.asp
Arbejdstilsynet 2005a Fremtidens arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet, København.
Lokaliseret 17-10-2008 på http://www.arbejdstilsynet.dk/graphics/at/05-Information/04-
Andre-informationsmaterialer/Fremtidens-arbejdsmiljoe-P2010/Fremtidens-
arbejdsmiljoe.pdf
Arbejdstilsynet 2005b Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø,
Beskæftigelsesministeriet, København. Lokaliseret 17-10-2008 på
http://www.at.dk/graphics/at/05-Information/04-Andre-
informationsmaterialer/Fremtidens-arbejdsmiljoe-P2010/Redegoerelse-2005.pdf
Arbejdstilsynet 2008, Arbejdsmiljøvejviser 32 døgninstitutioner og hjemmepleje,
Beskæftigelsesministeriet, København. Lokaliseret 17-10-2008 på
http://www.at.dk/graphics/at/05-Information/02-Arbejdsmiljoevejvisere/2008/32-
Doegninstitutioner-og-hjemmepleje.pdf
Axelson B L og Thylefors I, 2006, Arbejdsgruppens psykologi – det psykosociale
arbejdsmiljø, 3. Udgave, Hans Reitzels Forlag, København.

B
Side 62 af 107
Becker-Christensen, C. et al.(red.) 2003, Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2,
2. Udgave, Politikens Forlag A/S, København.
Bendtsen, L L B, 2008, Overenskomstforhandlinger+strejke=Ligelønskamp,
Lokaliseret 27-09-2008 på http://www.foa.dk/graphics/Lokalafdelinger/SOSU/pdf-
filer/infoa/INFOA_05_08-lowres.pdf
Borg, T m.fl. 2007, Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2.
udgave Munksgaard Danmark, København.
Brandt, I 2007, ’Eden er sandet og vandet’, Lederforum, 10/07. Vejle. Lokaliseret 26-9-
2008 på http://www.lederforum.dk/media/artikel_-_Eden_er_sandet_og_vandet.pdf
Brørup, M et al. (Red.) 2002, Psykologibogen – om børn, unge og voksne, Gyldendal
Uddannelse, København.
C
Coleman, MT 2002, The Eden Alternative Findings After 1 Year of Implementation.
Atlanta. Lokaliseret 17-10-2008 på
http://biomed.gerontologyjournals.org/cgi/content/abstract/57/7/M422?ck=nck
D
Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø 2008a, Faktaark,
Beskæftigelsesministeriet, København. Lokaliseret 2-11-2008 på http://www.vips-
projekt.dk/VIPS%20faktaark.pdf
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2008b, Psykisk arbejdsmiljø,
Beskæftigelsesministeriet, København. Lokaliseret 17 - 10 - 2008 på
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data/3DII.aspx
G

Giver, H 2008, Samme faktorer skyld i sygefravær og jobophør, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. Lokaliseret 15-10- 2008 på
Side 63 af 107
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/resumeer/Samme_faktorer_skyld_i_sygefravaer_o
g_jobophoer.aspx
I
Iversen, L, et al. 2004, Medicinsk sociologi, Munksgaard Danmark, København.
J
Jensen T K, Johnsen T J 2006, 2.oplag, Sundhedsfremme i teori og praksis, Philosophia,
Århus.
Juul, S 2004, Epidemiologi og evidens. Munksgaard Danmark, København.
K
Kielhofner, G 2006, MOHO – Modellen for menneskelig aktivitet. FADL’s Forlag A/S,
Copenhagen.
Kristensen, T S 2006, Psykisk arbejdsmiljø vejledning til brugere af AMI’s korte
spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. Lokaliseret 23-10-2008 på
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/3d-ii-vejledning_kort_skema.pdf
Kristensen, T S 2008, Psykisk arbejdsmiljø – fra nedslidning og stress til guldkorn og
diamanter, Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø, København. Lokaliseret
13-10-2008 på
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/presentations/tsk_300508.pdf
Kruuse, E 2005, Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag. 5.
udgave, 1. oplag, Dansk Psykologisk Forlag.
Kvale, S 2006, Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans
Reitzels Forlag, København.

L
Side 64 af 107
Larsen, A S og Vejleskov, H 2006,2. Udgave. Videnskab og forskning En lærebog for
professionsuddannelser, Gads-forlag, København.
Launsø, L & Rieper, O 2005, Forskning om og med mennesker. 5. udgave, Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, København.
Lederforum 2008, Eden Alternative, forår 2009, Lederforum, Vejle. Lokaliseret 26-9-
2008 på http://www.lederforum.dk/Eden+Alternative+for%c3%a5r+2009.714.aspx
Lindahl, M & Juhl, C 2007, Den sundhedsvidenskabelige opgave- vejledning og
værktøjskasse. FADL’s Forlag A/S, København.
Lund, H & Røgind, H 2007, Statistik i ord, Munksgaard Danmark, København.
M
Madslund, H.S.(Red.) 2007, Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. Lokaliseret 17-10- 2008 på
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/SOSU-samlerapport.pdf
O
Olsen, P B, og Pedersen, K, 2004, Problemorienteret projektarbejde - en
værktøjsbog,3.udgave, Roskilde universitetsforlag, Frederiksberg C.
P
Porsmose, A og Verity, J 2006, Hvad er eden, Eden in Denmark, Aabenraa. Lokaliseret
17-9- 2008 på (http://www.edenindenmark.dk/main.asp?id=hvadereden)
R
Ransome S, 1999, Statistical report summary of Eden Alternative TM Outcomes in Texas,
Texas Long Term Care Institute Southwest Texas State University
Rienecker, L & Jørgensen, PS 2005, Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. 3. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Rosher, R B og Robinson S, 2005, Impact of the Eden Alternative of Family
Satisfaction,USA
S
Side 65 af 107
Sundheds CVU Nordjylland 2007, Redaktionelle krav til skriftlige opgaver. Videns- og
udviklingscentret, Professionsbacheloruddannelserne, Biblioteket. Lokaliseret 17-10-
2008 på
http://www.scvua.dk//C1256CC60038E7F1/(AllDocId)/83EBF19C8DC71AF1C12573170025F49
B
T
Thomas, WH., MD. 2007a, Eden Alternative – Håndbogen, Kunsten at opbygge
menneskelige fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag, Odense.
Thomas, WH., M.D. 2007b, Liv værd at leve – Eden Alternative i aktion.
Erhvervsskolernes Forlag, Odense.
V
Verity, J og Porsmose, A 2006, De 10 principper i Eden. Eden Alternative, Aabenraa.
Lokaliseret 19-10-2008 på http://www.edenindenmark.dk/main.asp?id=10principper :
W
www.edenindenmark.dk – Bestyrelsen
http://www.edenindenmark.dk/main.asp?id=bestyrelse

13.0 Bilag
1. De ti principper
2. a) Transskription af interview
b) Samtykkeerklæring
3. Søgestrategi
4. Spørgeskema
5. a) E-mail til plejehjem, 1. kontakt
b) Følgebrev til leder på plejehjem, 2. kontakt
6. De kvantitative svar i søjlediagrammer
7. Meningskondensering og dikotomisering af kvalitativ data
8. Ansvarsliste
Side 66 af 107

Bilag 1 De ti principper i Eden Alternative side 1 af 1
Side 67 af 107
1. Problemet: Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed er de mest udbredte omsorgsplager i
den traditionelle ældrepleje- og omsorg.
2. Løsningen: At opgive den tilgrundliggende institutionsmodel med dens personale
definerede rutiner og i stedet skabe et fællesskab, der styrker ældres selvbestemmelsesret. I
dette fællesskab bliver også børn, dyr og planter omdrejningspunktet for det daglige liv.
3. Midlet mod ensomhed er muligheden for at have én at dele nærvær med i hverdagen – én at
knytte bånd til. Denne mulighed opstår ved ægte varm og uafbrudt kontakt mellem mennesker
i alle aldre, dyr og planter.
4. Midlet mod kedsomhed er spontanitet, som opstår i omgivelser, der inspirerer til og
bibringer uforudsigelige og uventede situationer.
5. Midlet mod hjælpeløshed er at have nogen at drage omsorg for – at have mulighed for at
give, såvel som at modtage.
6. Meningsløse aktiviteter er ødelæggende for sjælen. Det er afgørende for helbredet at have
mulighed for at gøre noget, der er meningsfyldt.
7. Behandling er rigtig, men omsorg bør altid komme i første række – aldrig omvendt.
8. Eden Alternativet ærer dets ældre ved at begrænse en topstyret bureaukratisk ledelsesform
og i stedet flytte beslutningsprocesserne ud til de ældre og personalet eller så tæt på disse,
som muligt.
9. Det at overgå til Eden Alternativet er en løbende proces, ikke en pakkeløsning. Hver
organisation skal finde deres egne løsninger på de 10 principper. Når konceptet først er
indarbejdet, skal det hjælpes til konstant at udvikle sig, vokse og gro.
10. En klog, engageret ledelse er den nødvendige drivkraft der skal til for at overvinde de
uundgåelige indvendinger, der kommer med forandring. En sådan ledelse er det hjerteblod,
der driver processen og intet kan erstatte den. (Jane Verity og Aase Porsmose, 2006. Tilpasset
KD / AP 2008)

Bilag 2a Transskription af interview side 1 af 1
D. 28-11-2008, Interview af ergoterapeut, foretaget på Geronto psykiatrisk afsnit.
Ergoterapeuten er her refereret som ”interviewperson”.
Interviewer:
Hvilken rolle spiller du, som ergoterapeut i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i
plejesektoren?
Interviewperson:
Side 68 af 107
Jamen jeg mener da, at jeg spiller en rolle i forhold til det personale jeg kommer ud til, til
deres arbejdsmiljø, nok på en indirekte måde. Når jeg kommer, så prøver jeg at lægge en
faglig vinkel på de problemer der er.
Tit kommer vi jo ud til både en frustreret patient og noget frustreret personale, og når så der
kommer en faglig vinkel på, så øges forståelsen for patienten, og så kan man bedre skille
tingene ad.
I det forløb vi så har i de samtaler vi har, der er det klart at man kommer ind på både
organisering af arbejdet og også følelser hos personalet, i forhold til hvordan de bliver
påvirket af deres arbejde. Og der føler jeg da at der ofte er mange ting der bliver sat på plads,
når vi er ude at vejlede.
Interviewer:
Mener du at alle de her ting, i sig selv gør, at du er med til på en indirekte måde, at forbedre
det psykiske arbejdsmiljø?
Interviewperson:
Ja, det vil jeg mene.

Bilag 2b Samtykkeerklæring side 1 af 1
Samtykkeerklæring
I henhold til lov om behandling af personoplysninger § 3 og 6 af 31/05/2000 er jeg blevet gjort
bekendt med, at mine oplysninger vil blive brugt til en opgave, som de studerende ved
Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg udarbejder.
Samtidig er jeg gjort bekendt med at mine oplysninger anonymiseres.
Jeg giver hermed mit samtykke og erklærer, at jeg er blevet oplyst om ovenstående forhold.
Dato:______________ Navn:__________________________________
Side 69 af 107

Bilag 3 Søgestrategi side 1 af 1
Side 70 af 107
Nedenstående ord er brugt til empirisk søgning på de databaser og hjemmesider, der er indført i
projektet i figur 4.
Enkelte søgeord
Danske ord Engelske ord
Eden Alternative Eden Alternative
Plejehjem Nursing home, Rest home
Plejecentre
Ældrecenter Home of the elders, old-age home
Plejepersonale Nursing staff
Ergoterapi Occupational Therapy
Thomas H. Willam Thomas H. Willam
Arbejdsmiljøloven
Ledelse
Sygeplejersker
Social og sundhedspersonale
Åse Porsmose
Kombineret søgeord
Danske søgeord Engelske søgeord
Long term care
Eden i Danmark Eden in Denmark
Arbejdsmiljø i ældreplejen Working enviroment in nursing home
Psykisk arbejdsmiljø Psychological working enviroment
Effekter af Eden alternative Effects from Eden Alternative
Ledelse i ældreplejen

Matrix til organisering af søgeresultater. Side 1 af 5
Artikel Forfatter
An Eden
Alternative: A
Life Worth
Living
The Eden
Alternative --
Renewing Life in
Nursing Homes
Eden er sandet og
vandet.
Folk forlangte
forbedringer
Eden at home Eden
Alternative
Årstal
Metode/
design
2001 Artikel fra
National
Center on
Physical
Activity &
Disability
(NCPAD)
Brandt, I 2007 Artikel fra
Lederforum.
Omkring
kulturændri
nger i en
kommune i
Danmark.
Brandt, I 2004 Artikel med
interview af
William H
Thomas
Brugbart
+/-
Begrundelse Netadresse/
database
+ Baggrundsvide
n og inspiration
+ Udtalelser fra
personale på
danske
plejehjem, der
arbejder ud fra
EA konceptet.
+ Baggrundsvide
n, Thomas
kommer med
sine egne
meninger og
synspunkter.
2008 hjemmeside + Oplysninger til
baggrundsviden
Side 71 af 107
http://www.
indiana.edu
/~nca/ncpa
d/eden.sht
ml#Top
http://www.
lederforum.
dk/media/ar
tikel_-
Eden_er_sa
ndet_og_va
ndet.pdf
http://www.
demensport
alen.dk/vide
o/Pdf_Eden
/Artikel%20-
%20Bill%20
Thomas.pdf
http://www.
edenalt.org/
eden-athome/index
Dato for fund
19-9-2008
26-9-2008
19-9-2008
19-9-2008

Eden At Home, An
initiative of The
Eden Alternative.
The Eden at home
series program
guide.
Håndbog om
psykisk
arbejdsmiljø.
Fremtidens
arbejdsmiljø
Redegørelse om
fremtidens
arbejdsmiljø.
Beck, L 2007 Guide om
brugen af
Eden
konceptet
Arbejdstils
ynet
Arbejdstils
ynet
Arbejdstils
ynet
+ Baggrundsvide
n og
information om
de forbedringer
der er set efter
implementerin
g af EA.
2004 Håndbog + Information og
viden om
faktorer
indenfor
psykisk
arbejdsmiljø
2005 Rapport om
fremtidens
arbejdsmiljø
problemer.
2005 Redegørelse
lavet på
baggrund af
rapporten
om
fremtidens
arbejdsmiljø
.
+ Information og
viden.
Indeholder
analyser af
arbejdsmiljøets
betydning for
fremtiden.
+ Beskriver
regeringens
nye
prioriteringer
på arbejdsmiljø
området.
.html
Side 72 af 107
http://www.
edenalt.org/
images/stori
es/eahseries
programgui
de08.pdf
http://www.
arbejdstilsy
net.dk/sw57
29.asp
http://www.
arbejdstilsy
net.dk/grap
hics/at/05-
Information
/04-Andreinformation
smaterialer/
Fremtidensarbejdsmiljo
e-
P2010/Frem
tidensarbejdsmiljo
e.pdf
http://www.
at.dk/graphi
cs/at/05-
Information
/04-Andreinformation
smaterialer/
Fremtidensarbejdsmiljo
e-
P2010/Rede
goerelse-
2005.pdf
23-9-2008
17-10-2008
17-10-2008
17-10-2008

Tilfredshed med
ledelsen giver
mindre sygefravær.
Eden Alternative,
forår 2009.
Arbejdsmiljø i
ældreplejen i
Danmark
Hvad er eden, Eden
in Denmark.
De 10 principper i
Eden.
Definition på
kortlægning af
psykisk
arbejdsmiljø.
Kjærgaard,
K
Lederforu
m
Madslund,
H.S.
Porsmose,
A og
Verity, J
Verity, J og
Porsmose,
A
Videnscent
er for
Arbejdsmil
jø
2006 Artikel + Til
problembaggru
nd
2008 Seminar til
uddannelse
indenfor
Eden
Alternative
2007 Rapport
over
spørgeskem
aundersøgel
se om
psykisk
arbejdsmiljø
.
2006 Hjemmeside
om Eden
Alternative i
Danmark
2006 De 10
principper
2008 Kortlægning
af psykisk
arbejdsmiljø
+ Nyttig viden og
information
+ Viden og
information om
fastholdelse og
rekruttering af
personale i
ældreplejen
+ baggrundsvide
n
+ Dem der
arbejdes ud fra
i Eden
Alternative
+ Til definition af
psykisk
arbejdsmiljø
Side 73 af 107
www.etf.dk/
uploads/tx_
subjectdb/E
rgo_12_06_
side12-
15.pdf
http://www.
lederforum.
dk/Eden+Alt
ernative+for
%c3%a5r+2
009.714.asp
x
http://www.
arbejdsmiljo
forskning.dk
/upload/SO
SUsamlerappor
t.pdf
http://www.
edenindenm
ark.dk/main
.asp?id=hva
dereden
http://www.
edenindenm
ark.dk/main
.asp?id=10p
rincipper
http://www.
arbejdsmiljo
viden.dk/Tri
vsel/Ledelse
_og_organis
ation/Kortla
egning_af_p
sykisk_arbej
dsmiljo/Defi
5-10-2008
26-9-2008
17-10-2008
17-9-2008
19-10-2008
20-10-2008

Faktaark.
Eden i
undervisningen
Etik i omsorg og
pleje
Spontanitet på alle
vægge og døre
De anvendte
metoder til
konstruktion af
skalaerne i den nye
tre-dækker.
Psykisk
arbejdsmiljø AMI’s
korte spørgeskema
til kortlægning af
det psykiske
arbejdsmiljø
NFA 2008 Faktaark om
VIPS
projektet
Social og
sundhedss
kolen syd
Faktaside
om Eden
Alternative
+ Inspiration til
perspektivering
Side 74 af 107
nition.aspx
http://www.
vipsprojekt.dk/V
IPS%20fakta
ark.pdf
+ inspiration http://www.
sosusyd.dk/uplo
ads/Eden_i_
sosudesign.
pdf
Brandt, I 2006 artikel + Viden og
information om
indragelse af
eden på sosu
skolen i Åbenrå
Brandt, I 2006 artikel + Interview med
personalet på
et plejehjem
som har
implementeret
Eden
Alternative
Arbejds-
MiljøInstituttet
Arbejds-
MiljøInstituttet
2005 Artikel + Uddyber
konstruktionen
af
spørgeskemaet
2006 spørgeskem
a
+ Spørgeskema
til
undersøgelsen
http://www.
lederforum.
dk/media/A
rtikel_-
_Sosu_-
_benraa.pdf
http://www.
lederforum.
dk/media/A
rtikel_-
_Lindegrden
.pdf
http://www.
arbejdsmiljo
forskning.dk
/upload/kon
struktion_af
_skalaerne_i
_3dii_28-10-
20052.pdf
http://www.
arbejdsmiljo
forskning.dk
/upload/3dii
-kortskema.pdf
2-11-2008
20-10-2008
2-11-2008
19-9-2008
17-10-2008
23-10-2008

Arbejdsmiljøvejvise
r 32
døgninstitutioner
og hjemmepleje.
Psykisk
arbejdsmiljø
vejledning til
brugere af AMI’s
korte spørgeskema
til kortlægning af
det psykiske
arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet
Kristensen,
T S.
2008 Arbejdsmiljø
vejviser
2006 Vejledning i
brug af
spørgeskem
a
+ I forhold til
risikofaktorer
indenfor det
psykiske
arbejdsmiljø på
plejehjem
+ Indeholder tal
fra
landsgennemsn
ittet.
Side 75 af 107
http://www.
at.dk/graphi
cs/at/05-
Information
/02-
Arbejdsmiljo
evejvisere/2
008/32-
Doegninstit
utioner-oghjemmeplej
e.pdf
http://www.
arbejdsmiljo
forskning.dk
/upload/vejl
edning_til_3
dii-kortskema.pdf
17-10-2008
23-10-2008

Bilag 4 Spørgeskema side 1 af 10
Psykisk arbejdsmiljø
Et kort spørgeskema til kortlægning af
det psykiske arbejdsmiljø
2008
Side 76 af 107

Spørgeskemaet
Side 77 af 107
Dette spørgeskema er udviklet med udgangspunkt i ArbejdsMiljøInstituttets(AMI) spørgeskema om
Psykisk arbejdsmiljø, af 4 ergoterapeutstuderende.
Spørgeskemaet er et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø.
Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne sammen, og sendes tilbage i
vedlagte svarkuvert, senest d. 14/11-2008
Vi udarbejder en samlet oversigt over besvarelserne for arbejdspladsen, og hvis I er interesserede,
får I disse tilbage. Hvis der ser ud til at være problemer, kan man i samarbejds- eller sikkerhedsudvalget
drøfte, hvad der skal gøres. Hvis man har brug for hjælp udefra, kan man få bistand fra
konsulenter, arbejdstilsynet, fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.
Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
• Det er frivilligt at deltage. Der må ikke lægges pres på nogen for at få dem til at deltage.
• Alle medarbejdere, som har bidraget til undersøgelsen, har ret til at se de samlede resultater.
• Det er virksomheden og dens afdelinger, der bliver undersøgt. Ikke de enkelte medarbejdere.
• Undersøgelsen er anonym.
På forhånd mange tak fra
Ergoterapeutstuderende
Susanne Odgaard, Pia Petersen, Susanne Vad Hansen, Henrijette Lindholm Møller Madsen.
UC-Vest, Esbjerg.

Hvilken afdeling arbejder du i?
Side 78 af 107
De følgende spørgsmål handler om dit psykiske arbejdsmiljø. Sæt et kryds ud for hvert spørgsmål
ved det svar, der passer bedst.
1A. Kommer du bagud med dit arbejde? □
4
1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? □
0
1B1. Giv evt. eksempler på hvordan på nedenstående linjer
Altid Ofte Sommetider
□
3
□
2
Sjældent Aldrig/
næsten
aldrig
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________
2A. Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? □
4
2B. Er arbejdstempoet højt gennem hele
arbejdsdagen?
3A. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt
belastende situationer?
3B. Skal du tage stilling til andre menneskers
personlige problemer i dit arbejde?
□
1
□
2
Altid Ofte Sommetider
□
4
□
3
□
3
□
2
□
2
Altid Ofte Sommetider
□
4
□
4
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
3
□
0
□
4
Sjældent Aldrig/
næsten
aldrig
□
1
□
1
□
0
□
0
Sjældent Aldrig/
næsten
aldrig
□
1
□
1
□
0
□
0

4A. Har du stor indflydelse på beslutninger om
dit arbejde?
4A1. Giv evt. eksempler på hvordan på nedenstående linjer
Altid Ofte Sommetider
□
4
□
3
□
2
Side 79 af 107
Sjældent Aldrig/
næsten
aldrig
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
4B. Har du indflydelse på mængden af dit
arbejde?
5A. Har du mulighed for at lære noget nyt
gennem dit arbejde?
□
4
I meget
høj grad
5B. Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? □
4
□
4
I meget
høj grad
6A. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? □
4
6B. Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? □
4
□
3
□
2
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0

7A. Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig
betydning for dig?
7B. Ville du anbefale en god ven at søge en stilling
på din arbejdsplads?
7B1. Giv evt. eksempler på hvordan på nedenstående linjer
I meget
høj grad
□
4
□
4
Side 80 af 107
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
I meget
ringe grad
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
8A. Får du på din arbejdsplads information om
f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og
fremtidsplaner i god tid?
8B. Får du al den information, du behøver for at
klare dit arbejde godt?
9A. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
ledelsen?
9B. Bliver du behandlet retfærdigt på din
arbejdsplads?
I meget
høj grad
□
4
□
4
I meget
høj grad
□
4
□
4
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0

I meget
høj grad
10A. Er der klare mål for dit eget arbejde? □
4
10B. Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i
dit arbejde?
11A. Prioriterer den nærmeste ledelse trivslen på
arbejdspladsen højt?
11B. Er den nærmeste ledelse god til at
planlægge arbejdet?
12A. Hvor ofte er din nærmeste overordnede
villig til at lytte til dine problemer med
arbejdet?
12B. Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din
nærmeste overordnede?
□
4
I meget
høj grad
13. Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du
med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
□
4
□
4
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
Side 81 af 107
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
Altid Ofte Sommetider
□
4
□
4
□
3
□
3
Meget
tilfreds
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
Sjæl-
dent
□
1
□
1
I meget
ringe grad
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0
Aldrig/
næsten
aldrig
□
0
□
0
Tilfreds Utilfreds Meget
utilfreds
□
2
□
1
□
0

De næste to spørgsmål handler om, hvordan dit arbejde påvirker dit privatliv og familieliv.
14A. Føler du, at dit arbejde tager så meget af din
energi, at det går ud over privatlivet?
14B. Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid,
at det går ud over privatlivet?
Ja, helt
sikkert
□
3
Ja, til en
vis grad
□
2
Side 82 af 107
Ja, men
kun lidt
De næste fire spørgsmål handler ikke om dit eget arbejde, men om hele virksomheden, hvor du er
ansat.
15A. Kan man stole på de udmeldinger, der
kommer fra ledelsen?
15B. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et
godt stykke arbejde?
16A. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?
16B. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en
retfærdig måde?
I meget
høj grad
□
4
□
4
I meget
høj grad
□
4
□
4
□
3
□
2
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
I høj grad Delvist I ringe
grad
□
3
□
3
□
2
□
2
□
1
□
1
Nej, slet ikke
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0
I meget
ringe grad
□
0
□
0

Side 83 af 107
De følgende fem spørgsmål handler om dit eget helbred og velbefindende. Det er IKKE meningen,
at du skal prøve at skelne mellem de symptomer, der skyldes arbejdet, og dem der skyldes andre
forhold. Det gælder om at beskrive, hvordan du har det alt i alt.
Spørgsmålene handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger:
Fremragende
17. Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? □
4
Hele
tiden
18A. Hvor tit har du følt dig udkørt? □
4
18B. Hvor tit har du været følelsesmæssigt
udmattet?
□
4
Hele
tiden
19A. Hvor tit har du været stresset? □
4
19B. Hvor tit har du været irritabel? □
4
20. Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed på din arbejdsplads?
Ja,
dagligt
Vældig
godt
□
3
En stor
del af
tiden
□
3
□
3
En stor
del af
tiden
□
3
□
3
Ja,
ugentligt
Godt Mindre
godt
□
2
En del af
tiden
□
2
□
2
En del af
tiden
□
2
□
2
Ja,
månedligt
□
1
Lidt af
tiden
□
1
□
1
Lidt af
tiden
□
1
□
1
Ja,
af og til
Dårligt
□
0
På intet
tidspunkt
□
0
□
0
På intet
tidspunkt
□
0
□
0
Nej
□ □ □ □ □
Kolleger En leder Underordnede
Klienter/
kunder/
patienter
Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) □ □ □ □

21. Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for trusler om vold på din
arbejdsplads?
Ja,
dagligt
Ja,
ugentligt
Ja,
månedligt
Side 84 af 107
Ja,
af og til
Nej
□ □ □ □ □
Kolleger En leder Underordnede
Klienter/
kunder/
patienter
Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) □ □ □ □
22. Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for fysisk vold på din
arbejdsplads?
Ja,
dagligt
Ja,
ugentligt
Ja,
månedligt
Ja,
af og til
Nej
□ □ □ □ □
Kolleger En leder Underordnede
Klienter/
kunder/
patienter
Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) □ □ □ □
Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelig eller nedværdigende
behandling, som det er svært at forsvare sig imod.
23. Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for mobning på din
arbejdsplads?
Ja,
dagligt
Ja,
ugentligt
Ja,
månedligt
Ja,
af og til
Nej
□ □ □ □ □
Kolleger En leder Underordnede
Klienter/
kunder/
patienter
Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) □ □ □ □

Side 85 af 107
24. Hvis noget skulle ændres på din arbejdsplads, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, hvad
skulle det så være?
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________
Så er der ikke flere spørgsmål. Vi takker for din deltagelse.

Side 86 af 107
Bilag 5a e-mail til plejehjem, 1. Kontakt side 1 af 1
Afsendt d. 28-10-2008
Kære
Leder af plejehjem/center
Vi henvender os til dig, i forbindelse med en undersøgelse, der skal ligge til grund for vores
forestående bacheloreksamen.
Undersøgelsen vil finde sted i uge 46, 2008.
Vi er 4 ergoterapeutstuderende fra Esbjerg, som i skrivende stund, er i gang med udarbejdelsen af
vores bachelorprojekt.
Vi har en interesse i, at være med til at forbedre arbejdsmiljøet i plejesektoren i Danmark.
Derfor har vi valgt, at udarbejde et udviklingsprojekt, vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, på
plejehjem/centre, i forbindelse med evt. forskelle.
Vi har udvalgt flere plejehjem/centre i Danmark, med forskellige koncepter og værdier.
Undersøgelsen består af et spørgeskema, udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet for Danmark.
Udfyldelse af spørgeskemaet, vil ca. tage 10 - 15 min.
Alle plejehjem/centre som deltager i undersøgelsen er naturligvis anonymiseret, da dette ikke
handler om de enkeltes besvarelser, men om det samlede antal procentvise resultater på landsplan.
Vores formål:
Vi håber på, at resultaterne kan være med til at give os et indblik i, hvordan det psykiske arbejdsmiljø
på tidspunktet ser ud, generelt i sektoren. Via sammenholdninger, kan vi evt. finde forslag til
udvikling på området i forhold til fremtidige tiltag.
Hvad får I ud af det?
Hvis I ønsker det, kan I få de samlede anonymiserede resultater, når undersøgelsen er slut, og
dertilhørende forslag til, hvordan der kan udvikles på de forskellige områder, om nødvendigt.
Vi er interesseret i plejepersonale,
- der har med beboerne at gøre på jeres plejehjem/center,
- ikke udekørende,
- og håber på minimum 5 respondenter, gerne flere
- fra daghold.
Vi har mulighed for at sende spørgeskemaerne elektronisk på respondenternes mail, eller pr. brev
med post, alt efter, hvad der ønskes.
Vi håber at I finder dette interessant og ønsker at deltage i vores udviklingsprojekt.
Samt hurtig tilbagemelding på denne mail, i forhold til jeres deltagelse i vores projekt.
Med venlig hilsen Ergoterapeutstuderende
Susanne Odgaard, Pia Petersen, Susanne Vad. Hansen, Henrijette Lindholm Møller Madsen

Side 87 af 107
Bilag 5b Følgebrev til leder på plejehjem, 2. Kontakt side 1 af 1
Kære Leder
Vedr.
Undersøgelse til bachelorprojekt.
Vedlagt her, er fem spørgeskemaer og tilhørende svarkuverter.
Det er vigtigt, at det er plejepersonale fra daghold.
Vi håber at, I vil sende dem tilbage hurtigst muligt, og senest fredag d. 14/11.
Vi vil gerne takke jer endnu engang, for at medvirke i vores undersøgelse.
Med venlig hilsen fra
Ergoterapeutstuderende
Susanne Odgaard, Pia Petersen, Susanne Vad Hansen og Henrijette Lindholm Møller Madsen.
UC-Vest, Esbjerg
D. 7/11-2008

Side 88 af 107
Bilag 6 De kvantitative svar i søjlediagrammer side 1 af 13
1A Eden Ikke Eden
Altid 0 0
Ofte 30 23,07692
Sommetider 30 61,53846
Sjældent 30 15,38462
Aldrig/næsten aldrig 10 0
Antal i %
2A Eden Ikke Eden
Altid 0 0
Ofte 30 23,07692
Sommetider 60 76,92308
Sjældent 10 0
Aldrig/næsten aldrig 0 0
Antal i %
1A. Kommer du bagud med dit
arbejde?
80
60
40
20
0
Altid
Ofte
Sommetider
Svar
Sjældent
Aldrig/næs…
Eden
2A. Er det nødvendigt at arbejde
meget hurtigt?
100
80
60
40
20
0
Altid
Ofte
Sommetid…
Sjældent
Aldrig/næ…
Svar
Ikke Eden
Eden
Ikke Eden
1B Eden Ikke Eden
Altid 0
Ofte 40 53,84615
Sommetider 50 38,46154
Sjældent 10 7,692308
Aldrig/næsten aldrig 0 0
Antal i %
1B. Har du tid nok til dine
arbejdsopgaver?
60
50
40
30
20
10
0
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Svar
Aldrig/næs…
Eden
2B Eden Ikke Eden
Ikke Eden
Altid 0 0
Ofte 10 23,07692
Sommetider 60 46,15385
Sjældent 30 30,76923
Aldrig/næsten aldrig 0 0
2B. Er arbejdstempoet højt gennem
hele arbejdsdagen?
antal i %
80
60
40
20
0
Svar
Eden
Ikke Eden

3A Eden Ikke Eden
Altid 0 0
Ofte 20 7,692308
Sommetider 30 53,84615
Sjældent 30 38,46154
Aldrig/næsten aldrig 20 0
Antal i %
4A Eden Ikke Eden
Altid 10 15,38462
Ofte 80 46,15385
Sommetider 10 30,76923
Sjældent 0 7,692308
Aldrig/næsten aldrig 0 0
antal i %
3A. Bringer dit arbejde dig i
følelsesmæssigt belastende
situationer?
60
40
20
0
100
80
60
40
20
0
Altid
Ofte
Sommeti…
Sjældent
Aldrig/n…
Svar
4A. Har du stor indflydelse på
beslutninger om dit arbejde?
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig/næst…
Svar
Eden
Ikke Eden
Eden
Ikke Eden
Side 89 af 107
3B Eden Ikke Eden
Altid 40 7,692308
Ofte 40 38,46154
Sommetider 20 46,15385
Sjældent 0 0
Aldrig/næsten aldrig 0 7,692308
3B. Skal du tage stilling til andre
menneskers personlige problemer i
dit arbejde?
Antal i %
50
40
30
20
10
0
Altid
Ofte
Sommeti…
Sjældent
Aldrig/n…
Svar
Eden
Ikke Eden
4B Eden Ikke Eden
Altid 0 0
Ofte 70 46,15385
Sommetider 20 46,15385
Sjældent 10 7,692308
Aldrig/næsten aldrig 0 0
4B. Har du indflydelse på mængden af
dit arbejde?
Antal i %
80
60
40
20
0
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig/næst…
Svar
Eden
Ikke Eden

5A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 0 23,07692
I høj grad 70 46,15385
Delvist 30 30,76923
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
5A. Har du mulighed for at lære noget
nyt gennem dit arbejde?
Antal i %
6A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 70 53,84615
I høj grad 30 38,46154
Delvist 0 7,692308
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
80
60
40
20
0
I meget …
I høj grad
Delvist
Svar
I ringe grad
I meget …
6A. Føler du at dine
arbejdsopgaver er
meningsfulde?
100
50
0
I …
I høj …
Delvist
I …
I …
Svar
Eden
Ikke Eden
Eden
Ikke Eden
Side 90 af 107
5B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 66,66667 15,38462
I høj grad 33,33333 84,61538
Delvist 0 0
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
5B. Kræver dit arbejde, at du er
initiativsrig?
100
80
60
40
20
0
I meget …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
6B Eden Ikke Eden
Ikke Eden
I meget høj grad 100 61,53846
I høj grad 0 38,46154
Delvist 0 0
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
6B. Føler du, at du yder
en vigtig
arbejdsindsats?
Antal i %
200
100
0
I …
I høj …
Delvist
I …
I …
Svar
Eden
Ikke Eden

7A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 60 15,38462
I høj grad 40 61,53846
Delvist 0 23,07692
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
7A. Synes du, at din arbejdsplads har
stor personlig betydning for dig?
Antal i %
8A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 20 0
I høj grad 50 23,07692
Delvist 30 61,53846
I ringe grad 0 15,38462
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
70
60
50
40
30
20
10
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget ringe …
Svar
8A. Får du på din
arbejdsplads
information om
f.eks. vigtige …
100
50
0
I …
I høj …
Delvist
Svar
I ringe …
I …
Eden
Ikke Eden
Eden
Ikke Eden
Side 91 af 107
7B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 50 23,07692
I høj grad 30 46,15385
Delvist 20 23,07692
I ringe grad 0 7,692308
I meget ringe grad 0 0
7B. Ville du anbefale
en god ven at søge en
stilling på din
arbejdsplads?
Antal i %
60
40
20
0
I …
I høj …
Delvist
I ringe …
I …
Svar
Eden
Ikke Eden
8B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 11,11111 7,692308
I høj grad 77,77778 61,53846
Delvist 11,11111 23,07692
I ringe grad 0 7,692308
I meget ringe grad 0 0
8B. Får du al den
information, du
behøver for at klare dit
arbejde godt?
antal i %
100
50
0
I …
I høj …
Delvist
I ringe …
I …
Svar
Eden
Ikke Eden

9A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 60 23,07692
I høj grad 40 46,15385
Delvist 0 23,07692
I ringe grad 0 7,692308
I meget ringe grad 0 0
9A. Bliver dit arbejde påskønnet af
ledelsen?
Antal i %
10A. Eden Ikke Eden
I meget høj grad 30 30,76923
I høj grad 60 61,53846
Delvist 10 7,692308
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
eden
ikke eden
10A. Er der klare mål for dit arbejde?
70
60
50
40
30
20
10
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
Svar
I ringe grad
I meget …
Eden
Ikke Eden
Side 92 af 107
9B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 40 23,07692
I høj grad 60 61,53846
Delvist 0 7,692308
I ringe grad 0 7,692308
I meget ringe grad 0 0
9B. Bliver du behandlet retfærdigt på
din arbejdsplads?
Antal i %
80
60
40
20
0
I meget …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
10B Eden Ikke Eden
Ikke Eden
I meget høj grad 40 23,07692
I høj grad 50 69,23077
Delvist 0 7,692308
I ringe grad 10 0
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
10B. Ved du nøjagtig, hvad der
forventes af dig i dit arbejde?
80
60
40
20
0
I meget …
I høj grad
Delvist
Svar
I ringe grad
I meget …
Eden
Ikke Eden

11A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 30 7,692308
I høj grad 70 69,23077
Delvist 0 23,07692
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
11A. Prioriterer den nærmeste ledelse
trivlsen på arbejdspladsen højt?
Antal i %
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
12A Eden Ikke Eden
Ikke Eden
Altid 80 61,53846
Ofte 20 23,07692
Sommetider 0 7,692308
Sjældent 0 7,692308
Aldrig/næsten aldrig 0 0
12A. hvor ofte er din nærmeste
overordnede villig til at lytte til dine
problemer med arbejdet?
Antal i %
100
80
60
40
20
0
Altid
Ofte
Sommeti…
Sjældent
Aldrig/n…
Svar
Eden
Ikke Eden
Side 93 af 107
11B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 10 0
I høj grad 20 72,72727
Delvist 60 9,090909
I ringe grad 10 18,18182
I meget ringe grad 0 0
11B. Er den nærmeste ledelse god til
at planlægge arbejdet?
Antal i %
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
12B Eden Ikke Eden
Ikke Eden
Altid 50 23,07692
Ofte 30 23,07692
Sommetider 10 38,46154
Sjældent 10 15,38462
Aldrig/næsten aldrig 0 0
12B. Hvor ofte får du hjælp fra din
nærmeste overordnede?
Antal i %
60
50
40
30
20
10
0
Altid
Ofte
Sommetider
Sjældent
Aldrig/næs…
Svar
Eden
Ikke Eden

13 Eden Ikke Eden
Meget tilfreds 70 46,15385
Tilfreds 30 53,84615
Utilfreds 0 0
Meget utilfreds 0 0
13. Angående dit job i almindelighed:
Hvor tilfreds er du med dit job som
helhed, alt taget i betragtning?
Antal i %
80
60
40
20
0
Svar
14A Eden Ikke Eden
Eden
Ikke Eden
Ja, helt sikkert 10 7,692308
Ja, til en vis grad 40 30,76923
Ja, men kun lidt 30 30,76923
Nej, slet ikke 20 30,76923
14A. Føler du, at dit arbejde tager så
meget af din energi, at det går ud over
privatlivet?
Antal i %
50
40
30
20
10
0
Svar
Eden
Ikke Eden
Side 94 af 107
14B Eden Ikke Eden
Ja, helt sikkert 0 0
Ja, til en vis grad 20 25
Ja, men kun lidt 40 33,33333
Nej, slet ikke 40 41,66667
14B. Føler du, at dit arbejde tager så
meget af din energi, at det går ud
over privatlivet?
Antal i %
50
40
30
20
10
0
Ja, helt …
Ja, til en vis …
Ja, men …
Svar
Nej, slet ikke
Eden
Ikke Eden

15A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 40 15,38462
I høj grad 50 76,92308
Delvist 10 0
I ringe grad 0 7,692308
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
16A Eden Ikke Eden
I meget høj grad 10 15,38462
I høj grad 60 53,84615
Delvist 20 23,07692
I ringe grad 10 7,692308
I meget ringe grad 0 0
Antal i
%
15A. kan man stole på de
udmeldinger, der kommer fra
ledelsen?
100
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
16A. Bliver konflikter løst på en
retfærdig måde?
70
60
50
40
30
20
10
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
Eden
Ikke Eden
Ikke Eden
Side 95 af 107
15B Eden Ikke Eden
I meget høj grad 40 15,38462
I høj grad 60 69,23077
Delvist 0 15,38462
I ringe grad 0 0
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
15B. Stoler ledelsen på, at
medarbejderen gør et godt stykke
arbejde?
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
Svar
I ringe grad
I meget …
16B Eden Ikke Eden
Eden
I meget høj grad 10 7,692308
I høj grad 70 53,84615
Delvist 10 30,76923
I ringe grad 10 7,692308
I meget ringe grad 0 0
Antal i %
16B. Bliver arbejdsopgaverne
fordelt på en retfærdig måde?
80
60
40
20
0
I meget høj …
I høj grad
Delvist
I ringe grad
I meget …
Svar
Eden
Ikke Eden
Ikke Eden

17 Eden Ikke Eden
Fremragende 20 7,692308
Vældig godt 60 53,84615
Godt 20 30,76923
Mindre godt 0 7,692308
Dårligt 0 0
17. Hvordan synes du, at dit helbred
er alt i alt?
Antal i %
18A Eden Ikke Eden
Hele tiden 0 0
En stor del af tiden 0 0
En del af tiden 22,22222 15,38462
Lidt af tiden 55,55556 76,92308
På intet tidspunkt 22,22222 7,692308
Antal i %
80
60
40
20
0
Fremrage…
Vældig …
Godt
Mindre …
Dårligt
Svar
Eden
Ikke Eden
18A. Hvor tit har du følt dig udkørt?
100
80
60
40
20
0
Hele tiden
En stor del af …
En del af tiden
Lidt af tiden
På intet …
Svar
Eden
Ikke Eden
Side 96 af 107
18B Eden Ikke Eden
Hele tiden 0 0
En stor del af tiden 0 0
En del af tiden 22,22222 7,692308
Lidt af tiden 55,55556 69,23077
På intet tidspunkt 22,22222 23,07692
Antal i %
18B. Hvor tit har du været
følelsesmæssigt udmattet?
80
60
40
20
0
Hele tiden
En stor del …
En del af …
Lidt af tiden
Svar
På intet …
Eden
Ikke Eden

19A Eden Ikke Eden
Hele tiden 0 0
En stor del af tiden 0 0
en del af tiden 10 15,38462
Lidt af tiden 40 84,61538
På intet tidspunkt 50 0
19A. Hvor tit har du været stresset?
Antal i %
100
80
60
40
20
0
Svar
Eden
20a Eden Ikke Eden
Ikke Eden
ja dagligt 0 0
ja ugentligt 0 0
ja månedentligt 0 0
ja, af og til 10 7,692308
nej 90 92,30769
20a. Har du inden for de sidste 12
måneder været udsat for uønsket
seksuel opmærksomhed på din
arbejdsplads?
Antal i %
120
100
80
60
40
20
0
ja dagligt
ja ugentligt
ja …
ja, af og til
nej
Svar
Eden
Ikke Eden
Side 97 af 107
19B Eden Ikke Eden
Hele tiden 0 0
En stor del af tiden 0 0
En del af tiden 10 0
Lidt af tiden 90 84,61538
På intet tidspunkt 0 15,38462
19B. Hvor tit har du været irritabel?
Antal i %
100
80
60
40
20
0
Svar
Eden
Ikke Eden
20b Eden Ikke Eden
Kolleger 0 0
En leder 0 0
Underordnede 0 0
Klienter/kunder/patiente
r 10 7,692308
Antal i %
20b. Hvis ja fra hvem?
25
20
15
10
5
0
Svar
Eden
Ikke Eden

21a Eden Ikke Eden
ja dagligt 0 0
ja ugentligt 0 7,692308
ja
månedentligt 10 0
ja, af og til 50 15,38462
nej 40 76,92308
21a. Har du inden for de sidste
12 måneder været udsat for
trusler om vold på din
arbejdsplads?
Antal i
%
150
100
50
0
Svar
Eden
22a Eden Ikke Eden
Ikke Eden
ja dagligt 0 0
ja ugentligt 0 7,692308
ja
månedentligt 0 0
ja, af og til 50 15,38462
nej 50 76,92308
22a. Har du indenfor de sidste
12 måneder været udsat for
fysisk vold på din
arbejdsplads?
Antal i
%
150
100
50
0
Svar
Eden
Ikke Eden
21b Eden
Side 98 af 107
Ikke
Eden
Kolleger 0 0
En leder 0 0
Underordnede 0 0
Klienter/kunder/patienter 60 23,07692
Antal i
%
21b. Hvis ja, af hvem?
25
20
15
10
5
0
Kolleger
En leder
Underordnede
Svar
Klienter/kund…
22b Eden
Eden
Ikke Eden
Ikke
Eden
Kolleger 0 0
En leder 0 0
Underordnede 0 0
Klienter/kunder/patienter 50 23,07692
Antal i %
22b. Hvis ja, fra hvem?
25
20
15
10
5
0
Kolleger
En leder
Underordnede
Klienter/kunde…
Svar
Eden
Ikke Eden

23a Eden Ikke Eden
ja dagligt 0 0
ja ugentligt 0 7,692308
ja månedentligt 0 0
ja, af og til 0 23,07692
nej 100 69,23077
23a. Har du indenfor de sidste
12 måneder været udsat for
mobning på din arbejdsplads?
Antal i
%
120
100
80
60
40
20
0
Svar
Eden
Ikke Eden
23b Eden
Side 99 af 107
Ikke
Eden
Kolleger 0 23,07692
En leder 0 7,692308
Underordnede 0 0
Klienter/kunder/patienter 7,692308
Antal i %
23b. Hvis ja, fra hvem? - sæt
gerne flere krydser
25
20
15
10
5
0
Kolleger
En leder
Underordnede
Klienter/kund…
Svar
Eden
Ikke Eden

Bilag 7 Meningskondensering og dikotomisering af kvalitativ data
Side 100 af 107
side 1 af 6
Fra svar til variablerne fra Arbejdsmiljø Instituttet.
En meningskondensering af respondenternes kvalitative svar tilhørende spørgsmål 1B, 4A, 7B og 24.
Dette bilag viser hvordan vi er kommet frem til hvilke svar der passer til de forskellige variabler, ud
fra de elementer som respondenterne har beskrevet.
Variablerne:
1. Krav i arbejdet.
- Kvantitative krav, arbejdstempo, følelsesmæssige krav.
2. Arbejdets organisering og indhold.
- Indflydelse, Udviklingsmuligheder, Mening med arbejdet, Involvering i arbejdspladsen.
3. Samarbejde og ledelse.
- Forudsigelighed, Belønning i arbejdet, Rolleklarhed, Ledelseskvalitet, Social støtte fra
overordnede.
4. Forholdet mellem den ansatte og arbejdspladsen.
- Tilfredshed med arbejdet, Arbejde-familie, Konflikt
5. Værdier på arbejdspladsen.
- Tillid mellem ledelse og medarbejdere, Retfærdighed.
6. Helbred og velbefindende
- Selvvurderet helbred, Udbrændthed, Stress.
7. Krænkende adfærd.
- Sex-chikane, Trusler om vold, Fysisk vold, Mobning.
Symbolet ☺, viser, hvilke af svarerne vi har fundet positive og negative i forhold til vores hypoteser.
1B. ”Har du tid nok til dine arbejdsopgaver?”
1B1. ”Giv evt. eksempler på hvordan på nedenstående linjer”.
Svar fra Eden Alternative plejehjem. Faktorer
= Variabel
”Har ikke tid nok når der man mangler
personale. Og det gør der ofte”.
Tid - Personalemangel Krav i arbejdet
"det er svært at tilrettelægge arbejdsdagen,
da sjældent kan lade sig gøre at lave aftaler
med mennesker som er ramt af en
demenssygdom".
Tilrettelæggelse (Tid) Krav i arbejdet
"Ofte er vi kun planlagt 3, samt ved
sygdom”.
arbejdspres – Tid Krav i arbejdet
”Guidning til egenomsorg/hjælp til
selvhjælp tager tid. Hvis der er travlhed er
man ofte nødt til at hjælpe mere end man
ville”
Tid – arbejdsmængde Krav i arbejdet
”Ikke tid til at opdatere handleplaner. Ikke
tid til evt. doseringer”.
Tid Krav i arbejdet
☺ "jeg tager alt det omkring det enkelte
Indflydelse Arbejdets
menneskes pleje samt sociale virke. Så
organisering og
tager jeg det praktiske bagefter eller
indhold

Side 101 af 107
skubber det til dagen efter".
"Planlægge og prioritere" Indflydelse Arbejdets
organisering og
”Nogle gange kunne man godt bruge noget
mere tid sammen med vores beboere”.
Svar fra plejehjem uden Eden Alternative
konceptet.
indhold
Tid Krav i arbejdet
Faktorer
= Variabel
"Hvis der er sygdom". Personalemangel Krav i arbejdet
"Når der er sygdom". Personalemangel Krav i arbejdet
"Det handler om at prioritere sine opgaver, Arbejdspres - Krav i arbejdet
for ikke alle er lige vigtige".
Arbejdsmængde
☺ "Jeg bliver ofte bedt om at hjælpe kollegaer
med forskellige opgaver, der skal tages
stilling til. De fleste dage når jeg mit
arbejde. Må dog nogle gange prioritere
med opgaver der kan vente til næste dag.
*Jeg har nogle fantastiske kollegaer, -der
træder til, hvis jeg virkelig kommer bagud".
Arbejdsmængde Krav i arbejdet
"kan være bagud med det skriftlige arbejde
f.x. lovpligtige handleplaner der skal
revurderes hvert ½ år".
Arbejdsmængde Krav i arbejdet
"Der kan komme noget uforudset der gør
man kommer bagefter. Det kan være
sygdom mellem personalet. Det kan være
noget med bb. at gøre".
Personalemangel Krav i arbejdet
4A. ”Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?”
4A1. ”Giv evt. eksempler på hvordan på nedenstående linjer”
Svar fra Eden Alternative plejehjem.
Faktorer
= Variabel
☺ "Ja vi tilrettelægger selv vores arbejdet i
Indflydelse Arbejdets
gruppen".
organisering og
indhold
☺ "Vi tilrettelægger selv det daglige arbejdet Indflydelse Arbejdets
ved morgenmøde".
organisering og
indhold
☺ "Vi planlægger selv arbejdsdagen". Indflydelse Arbejdets
organisering og
indhold
☺ "Planlægger selv mit arbejde. Vi har megen Indflydelse Arbejdets
medbestemmelse i eget arbejde".
organisering og
indhold
☺ "Arbejdsfordelingen. Beslutninger ang.
Indflydelse Arbejdets
beboer".
organisering og
indhold
☺ "Jeg er primær person i afdelingen og bliver Indflydelse Arbejdets
draget ind i alle beslutninger. Men jeg
organisering og

Side 102 af 107
drager altid den enkelte beboer ind i
beslutninger om deres egen situation".
indhold
☺ "er selv med til at planlægge min dag Indflydelse Arbejdets
organisering og
indhold
Svar fra plejehjem uden Eden Alternative
konceptet.
☺ "Kan evt. prioritere at jeg i dag vil køre en
tur med en b.b. og så vente med rengøring
til næste dag".
☺ "Jeg bruger meget dialogen, for at få
indflydelse, det er meget medvirkende til at
gøre arbejdet udfordrende og spændende
både personligt og fagligt".
☺ "Jeg er teamkoordinator, er derfor med i
mange beslutninger".
☺ "Vi har jo visse retningslinier der skal
følges/feks. Kommunale og politiske
beslutninger. Men i det daglige har vi stor
handlefrihed i forhold til hvad vi prioriterer,
som vigtigst ud fra faglige og etiske
overvejelser".
☺ "Vi har meget at sige hvordan man kan
arbejde. Der er mulighed for at planlægge
og være med i mange ting hvis man vil".
☺ "Tilrettelæggelse af aktiviter, ændringer i
plejen ud fra faglig vurdering o.l".
Faktorer
= Variabel
Indflydelse Krav i arbejdet
Indflydelse -
Udviklingsmuligheder
Krav i arbejdet
Indflydelse Krav i arbejdet
Indflydelse Krav i arbejdet
Indflydelse – Involvering i
arbejdspladsen
7B. ”Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads?”
7B1. ”Giv evt. eksempler på hvorfor på nedenstående linjer”.
Svar fra Eden Alternative plejehjem.
☺ "P.g.a. et godt samarbejde i gruppen. Det er
et godt sted at være. Nogle gode kollegaer".
"Jeg føler at jeg kommer meget tæt på
andre mennesker. Har de problemer som er
svære at hjælpe dem med, har jeg svært ved
at "ligge" det fra mig derhjemme.
Krav i arbejdet
Indflydelse Krav i arbejdet
Faktorer
= Variabel
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
Følelsesmæssige krav Krav i arbejdet
☺ "God arbejdsplads gode kollegaer". Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
☺ "er meget tilfreds med mit
arbejde/kolleger/arbejdsplads".
"jeg tager arbejdet med hjem. Tænker
meget på mine kolleger og arbejdspresset.
Som arbejdspresset er pt. Vil jeg tænke nøje
arbejdspladsen
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
Arbejdspres –
Følelsesmæssige krav
arbejdspladsen
Krav i arbejdet

før jeg anbefaler en stilling til en ven".
☺ "Jeg mener ikke at en god ven skal arbejde
sammen med mig i min afdeling. Men til
hver en tid vil jeg anbefale en ven at søge
job i de andre afdelinger".
☺ "jeg får mulighed for at være mig selv på
jobbet".
☺ "Det er et dejligt sted, at arbdejde. Alle
kollegaer har det godt med hinanden".
Svar fra plejehjem uden Eden Alternative
konceptet.
Side 103 af 107
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
Faktorer
= Variabel
☺ ”Gode kolleger” Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
☺ "Plejehjemmet er et godt sted". Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
☺ "jeg har altid haft den holdning, at venner,
familie for sig og arbejdskollegaer for sig.
Jeg har oplevet at det skabte unødvendig
samarbejdsproblemer, snak i kroge m.m. ".
arbejdspladsen
Arbejde - familie Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
☺ "Godt sammenhold blandt kollegaer". Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
☺ "Stor medindflydelse og anerkendelse. Har
meget glæde ved at kunne gøre noget for
beboerne-og være med til at få en stor
organisation til at fungere".
☺ "Det er et godt sted at være vi har en god
leder som gerne uddelegere arbejdet".
arbejdspladsen
Belønning i arbejdet Samarbejde og
ledelse
Tilfredshed Forholdet mellem
den ansatte og
arbejdspladsen
24. ”Hvis noget skulle ændres på din arbejdsplads, i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, hvad skulle
det så være?”
Svar fra Eden Alternative plejehjem
"Vi skulle være flere personale på arbejde.
Personalet skulle "blandes" lidt mere så vi
bedre kunne lære hinanden at kende. Så kunne
vi bedre udveksle erfaringer, dette ville være
godt for beboerne".
Faktorer
Personalemangel -
Involvering i
arbejdspladsen
= Variabel
Krav i arbejdet
+
Arbejdets
organisering og
indhold
"Vi vil gerne være mere personale". Personalemangel Arbejdets
organisering og
"At der er de personer som skal være der(4 i
dagvagt - 3 i aftenvagt) at det personale som er
Personalemangel -
Udviklingsmuligheder
indhold
Krav i arbejdet
+

her er veludannet = uddannet til at tage sig af
demente. Viden om demens. At der var 1
personale ex. Fra 8-17 i køkkenet. Vi har
køkkenopgaver(madlavning-indkøb-tøjvask
osv.) dette kan være svært at nå. Skal
beboerne inddrages tager det mange
ressourcer-1 -1-person".
"At man overholdte nomeringen, at man
passede bedre på personalet så det ikke
kommer så langt ud at pers. Går ned med
stress. At lederne bliver bedre til at planlægge
arbejdplanerne.
"At der var plads til det psykiske syge på andre
hjem med andre ressourcer".
"- Forbedre konfliktløsning - fordel ressourcer
mere retfærdigt dag-aften".
"Kunne godt bruge nogle flere hænder i
arbejdet".
"Mere åbenhed mellem vagterne så man ikke
tager det personligt når man drøfter ting
omkring beboerne".
Svar fra plejehjem uden Eden Alternative
konceptet.
"en god leder, der lytter til sine medarbejdere
og ikke sladder".
Personalemangel -
Stress
Side 104 af 107
Arbejdets
organisering og
indhold
Krav i arbejdet
+
Helbred og
velbefindende
Arbejdsmængde Krav i arbejdet
Personalemangel –
Konfliktløsning
Krav i arbejdet
+
Forholdet mellem den
ansatte og
arbejdspladsen
Personalemangel Krav i arbejdet
Forudsigelighed Samarbejde og
ledelse
Faktorer
Ledelseskvalitet –
Tillid mellem ledelse og
medarbejdere
= Variabel
Samarbejde og
ledelse
+
Værdier på
arbejdspladsen
"At ledelsen viste sig lidt mere og at give udtryk Ledelseskvalitet Samarbejde og
for at det arbejde vi laver er godt".
ledelse
"minus flere nedskæringer-eller
personalebesparelser(kaldes med et fint ord nu
også harmonisering) Jeg tror det i længden vil
komme til at påvirke det psykiske
arbejdsmiljø".
Personalemangel Krav i arbejdet
"Vi står overfor en ombygning, derfor er det Ledelseskvalitet Samarbejde og
især vigtigt at ledelsen er endnu mere"skarpe"
ang. information når ud til alle. -Højprioritere
at vi hver dag går i dialog ang. holdninger til
beslutninger, ændringer til arbejdsgange,
beboerrelateret, styrke samarbejdet. Det
betyder også meget at kende ledelsens
holdninger".
ledelse
"Der ikke kommer ægtefæller på besøg". Arbejde - familie Forholdet mellem den
ansatte og
arbejdspladsen
"Der kan i perioder være lidt for meget Mobning Krænkende adfærd

Side 105 af 107
"skyllerumssnak" blandt kolleger. Altså at der
bliver talt om hinanden i stedet for med
hinanden".
"der skulle være flere personer til at lave
arbejdet så man har tid til sine bb".
Personalemangel Krav i arbejdet
"Faste afløsere ved ferie og sygdom, færre
weekendvagter"
Personalemangel Krav i arbejdet
"?" - -

Side 106 af 107
Bilag 8 Ansvarsliste side 1 af 2
Herunder vises en redegørelse for, hvilket der er skrevet af hvem i projektet.
AFSNIT/TITEL FRA og TIL HVEM
Resumé + Abstract + Forord
+ Læsevejledning
Gruppen
1.0 Indledning Hele afsnittet Gruppen
2.0 Problembaggrund Hele afsnittet Gruppen
3.0 Problemstilling Hele afsnittet Gruppen
4.0 Referencerammer Metatekst Gruppen
4.1 Arbejdspsykologi 1. linie(Da vi…) til 7. Linie […projektet] Susanne V. Hansen
s. 19 Variabler i punkter Susanne Odgaard
s. 20 6. linie(Den amerikanske…) til og med
Figur 2.
Pia Petersen
s. 20 14. linie(Indflydelse på…) til 20. linie Henrijette Lindholm
[…uklare krav]
M.M.
s. 21 1. linie (Forskere i…) til og med punkt 4. Susanne V. Hansen
s. 21 8. linie(Disse punkter…) til 16. linie.
[…dårligt arbejdsmiljø]
Susanne Odgaard
s. 21 16. linie(Det arbejdsmiljøet…) til 24. Linie,
[…og depression]
Pia Petersen
s. 21 25. linie (Inden for…) til 5. linie, s. 22. Henrijette Lindholm
4.2 Eden Alternative
[…typer plejehjem]
M.M.
s. 22 7. linie(E.A. konceptets…) til 20. linie[…og
formåen]
Susanne V. Hansen
s. 22 20. linie[…Konceptet bygger…] til 31.
linie[…mulige omsorg]
Susanne Odgaard
s. 22 32. linie(”Ægte omsorg…) til 9. linie, s.
23[…som muligt]
Pia Petersen
s. 23 9. linie(Der er…) til 17. linie[…og
Henrijette Lindholm
4.2.1 E.A. uddannelse
besøgende]
M.M.
s. 22 Hele afsnittet Susanne V. Hansen
5.0 Teori Metatekst Gruppen
5.1 Model of Human
Occupation
6.0 Metode og design
Hele afsnittet Susanne Odgaard
6.1 Design Hele afsnittet Pia Petersen
6.2 Metode
6.2.1 Litteratursøgning
Metatekst Gruppen
s. 26 5. linie(Som indledning…) til 12. linie, Henrjiette Lindholm
[…relevant litteratur]
M.M.
s. 26 13. linie (Ekslusion:…) til 2. linje, s. 27 […til
projektet]
Susanne V. Hansen
6.2.2 Forskningstype Hele afsnittet Susanne Odgaard
6.2.2.1 Kvalitetskriterier i
forklarende forskningstype
Hele afsnittet Pia Petersen
6.2.3 Forskningsmetode Hele afsnittet Henrijette Lindholm
M.M.

Side 107 af 107
6.2.4 Kvantitativ metode Hele afsnittet Henrijette Lindholm
M.M.
6.2.5
Dataindsamlingsmetode
Hele afsnittet Susanne V. Hansen
6.2.5.1 Udvælgelse af
respondenter
Hele afsnittet Susanne Odgaard
6.2.6 Bortfaldsanalyse
6.2.7 Positivisme
Hele afsnittet Pia Petersen
s. 30 6. linie (Den positivistiske…) til 9. linie Henrijette Lindholm
[…fra respondenterne]
M.M
s. 30 9. linie(Det karakteristiske…) til 15. linie
[E.A. konceptet]
Susanne V. Hansen
s. 30 15. linie (De data…) til 23. linie […og
hypoteserne]
Susanne Odgaard
6.2.8 Triangulering Hele afsnittet Pia Petersen
6.2.8.1 Kvalitativ metode Hele afsnittet Henrijette Lindholm
M.M:
6.2.8.2 Transkription
6.3 Statistisk metode og
analysestrategi
Hele afsnittet Susanne V. Hansen
s. 31 10. linie (De kvantitative…) til og med figur
6.
Susanne Odgaard
s. 31 13. linie (De kvalitative…) til 7. linie, s. 32
[…Ikke E.A. svar]
Pia Petersen
s. 32 8. linie (I henhold…) til og med tabel 5. Henrijette Lindholm
M.M.
s. 32 13. linie (Som vist…) til 15. linie, s. 33 Henrijette Lindholm
7.0 Etik
[…psykiske arbejdsmiljø]
M.M.
s. 34 2. linie (Vi har…) til 4. linie […modtaget
spørgeskemaet]
Susanne V. Hansen
s. 34 4. linie(Det psykiske…) til 8.
linie[…behandlet fortroligt]
Susanne Odgaard
s. 34 8. linie(Spørgskemaets omfang…) til 11.
linie[…skal overholdes]
Pia Petersen
s. 34 11. linie (Gennem projektet…) til 14. linie Henrijette Lindholm
[…af mennesker]
M.M.
8.0 Resultater Hele afsnittet Gruppen
9.0 Konklusion Hele afsnittet Gruppen
10.0 Diskussion Hele afsnittet Gruppen
11.0 Perspektivering Hele afsnittet Gruppen