Specialbørnehaven Udviklingsplan 2008 - 2010 - Københavns ...

Specialbørnehaven
TROLDPILEN S
Udviklingsplan 2008 - 2010
Rymarksvej 127 • 2900 Hellerup

S P E C I A L B Ø R N E H A V E N
Indholdsfortegnelse
Forord .......................................................................................................................................................................5
Indledning ................................................................................................................................................................6
Kvalitetsmålsætning ...............................................................................................................................................6
Kvalitetsmål .............................................................................................................................................................6
Beskrivelse af Troldpilens rammer .........................................................................................................................7
Børnehavens målsætning .......................................................................................................................................8
Troldpilens børnegruppe ........................................................................................................................................9
Praksis og metode .................................................................................................................................................10
Aktiviteter.........................................................................................................................................................10
Kommunikation ................................................................................................................................................10
Digital kamera ............................................................................................................................................10
Tegn Til Tale ................................................................................................................................................10
Konkreter ....................................................................................................................................................10
Foto .............................................................................................................................................................. 11
Boardmaker................................................................................................................................................. 11
PECS. (picture exchange communication system) .................................................................................... 11
Pædagogiske metoder ..................................................................................................................................... 11
Indlæringsbord ........................................................................................................................................... 11
Arbejdsbord ................................................................................................................................................ 11
Sociale historier .......................................................................................................................................... 11
Irene Johansson .......................................................................................................................................... 11
Marte Meo ..................................................................................................................................................12
Fysioterapeutiske metoder ..............................................................................................................................12
Forældresamarbejde .............................................................................................................................................13
Status beskrivelse og baggrund for valg af kvalitetsmål ..................................................................................14
Perspektiver og udfordringer ...............................................................................................................................16
Indsatsområde og handleplan i forhold til kvalitetsmålene .............................................................................16
Evaluering af mål fra forrige udviklingsplan ......................................................................................................18
Kvalitetsmålsætning ...................................................................................................................................18
Kvalitetsmål.................................................................................................................................................18
Bilag 1 .....................................................................................................................................................................22
Bilag 2 .....................................................................................................................................................................23
Bilag 3 .....................................................................................................................................................................24
Bilag 4 .....................................................................................................................................................................25

Forord
Børnehaven Troldpilen er oprindelig en 35 år gammel specialbørnehave, idet den udspringer fra den
tidligere Svenskelejren, der havde til huse i Brønshøj. Børnehaven, der oprindelig var normeret til 18 børn,
skulle imidlertid opnormeres med 6 børn. Svenskelejren var ikke egnet til udbygning og blev derfor
tilbudt en renoveret institution, som led i planlægningen og udvidelsen af daginstitutionstilbuddet for
handicapområdet. Flytningen af børnehaven foregik i foråret 2000. I forbindelse med flytning, opnormering,
m.m. blev der ansat nyt personale, og børnene blev efterfølgende delt i fire grupper med seks børn i
hver. Børnene med autisme blev fordelt på to stuer, og børnene med varig psykisk funktionsnedsættelse
blev ligeledes fordelt på to stuer.
I sommeren 2004, fik Troldpilen ændret børnegruppen midlertidigt. Vi har for tiden tre stuer med børn
med autisme, og en stue med børn med varig psykisk funktionsnedsættelse.
5

6
Indledning
I den forrige udviklingsplan har vi fokuseret på og arbejdet med at få en teoretisk afklaring af autismebegrebet
og en fælles forståelse af børn med autisme. Vi har i den forbindelse afprøvet konkrete metoder til
udvikling af børnenes legekompetencer. I udviklingsperioden tog vi specifikt udgangspunkt i børnenes
legekompetencer og udfoldelsesmuligheder på legepladsen.
De erfaringer og den viden der er erhvervet i den forrige udviklingsplan vil danne baggrund for videreudvikling
af forældresamarbejdet. Det vil omfatte formidling af nogle af de pædagogiske metoder/redskaber
vi i institutionen har afprøvet og haft succes med, både i forhold til børn med varig psykisk funktionsnedsættelse
og børn med autisme.
En anden væsentlig årsag til, at vi vil videreudvikle forældresamarbejdet er, at forældrene gennem årene har
efterspurgt konkret hjælp og vejledning til deres barns forskellige adfærdsmæssige problematikker. Vi oplever, at
den vejledning vi kan give på statusmøderne ikke er tilstrækkelig og ikke umiddelbart kan overføres til hjemmet.
Udviklingsplanen vil desuden fokusere på børnenes kreative kompetencer. Siden år 2000 har der været
fokus på, at skabe et så hensigtsmæssigt pædagogisk miljø for både børn med varig psykisk funktionsnedsættelse
som børn med autisme. Det har medført, at vi har brugt mange kræfter på udvikling og afprøvning
af diverse pædagogiske metoder/redskaber og den fysiske indretning af institutionen.
I de tidligere udviklingsplaner har vi fokuseret på kommunikative, kognitive og sociale kompetencer og
finder det værdifuldt at udarbejde et indsatsområde/projekt omhandlende børnenes kreative kompetencer.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i ”et malerprojekt” for herigennem at skabe nogle rammer, således at
det enkelte barn kan få nogle succesoplevelser og på denne måde få styrket deres selvtillid og selvværd.
Kvalitetsmålsætning
A.
I perioden 2008-2010 vil vi, via et fælles malerprojekt, fokusere på barnets billedlige udtryksform.
B.
I perioden 2008-2010 vil vi videreudvikle forældresamarbejdet, således at vi i fællesskab kan være med til
at skabe større helhed i barnets liv.
Kvalitetsmål
A.
Det er vores mål:
– maleropgaver fra vuggestue – og børnehavebørn ”.
ering
af malerprojektets opstillede succeskriterier.
B.
nen
til barnets hjem.
hele familien.

Beskrivelse af Troldpilens rammer
Børnehaven Troldpilen er en specialbørnehave under Københavns Kommunes Børne - og Ungdoms
Forvaltning.
Børnehaven er beliggende i et grønt område på Rymarksvej og grænser op til naturområdet Ryvang, der er
omkranset af flere forskellige børneinstitutioner.
Børnehaven er normeret til 24 børn, der er i alderen 0-7 år. Børnene har alle varig psykisk funktionsnedsættelse,
18 af dem har desuden diagnosen autisme.
Børnene er fordelt på 4 stuer med 6 børn på hver, de 3 af stuerne er på nuværende tidspunkt for børn
med autisme. Hver stue har to grupperum samt baderum/toilet og egen garderobe. Derudover er der et
alrum, to rum til fysioterapien, et konferencerum, samt et køkken.
Til Troldpilen hører der to legepladser. En stor med gynger, klatrestativ, sandkasse og plads til at cykle
rundt m. m. Bagved er der en lille legeplads med en bred rutsjebane, lille sandkasse, vippedyr og et
mindre grønt område med bålplads.
Børnehavens åbningstid fra kl.7.45- 16.30.
Transport
som kører hver dag.
Personalenormeringen: 144 medhjælpertimer og 518 pædagogtimer, hvor ledelsen også er medregnet.
Endvidere har vi en lønnet praktikant på 30 timer.
Fysioterapeuter: 60 timer om ugen, som er fordelt på to deltidsansatte fysioterapeuter.
Økonoma: 34 timer ugentlig, økonomaen står for morgenmad, frokost og eftermiddagsmåltid.
Kontorassistent: 16,25 timer pr. uge.
Specialarbejder: 32,5 timer pr. uge.
Foruden det faste personale samarbejder børnehaven med:
Talepædagog: Vi har to talepædagoger, der hver kommer om formiddagen en til to gange
ugentligt
Tandlægen: Vi har et samarbejde med børnetandklinikken, beliggende på Gerbrandsvej 5
socialrådgivere fra Handicapcenter Øst, aflastnings- og døgninstitutioner og aflastnings-familier.
7

8
Børnehavens målsætning
tetsfølelse,
selvværd, sociale adfærd og maksimale grad af selvhjulpenhed.
Vi tilstræber i arbejdet med det enkelte barn altid at tage udgangspunkt i det udviklingsniveau (udviklingsalder),
som barnet befinder sig på. Desuden forsøger vi i vores pædagogiske arbejde at finde børnenes
stærke sider og via disse stimulere og styrke deres svage sider.
Ved identitetsfølelsen forstås, at barnet oplever sig selv som en selvstændig person med egne ønsker og
behov. Barnet skal lære sine evner og følelser at kende, samt sit familiemæssige tilhørsforhold (far, mor,
søster, bror og evt. øvrige netværk).
Ved selvværd forstår vi, at barnet skal lære at værdsætte sig selv. Vi skal lære børnene at acceptere sig selv
– de skal føle, at de er unikke og værdifulde. Barnet skal mærke, at det er afholdt som person og ikke pga.
dets handlinger.
Barnet skal opleve, at vi ”ser” og anerkender barnet, som det er.
Ved social adfærd forstås, at barnet skal lære sociale færdigheder for at omgås andre børn og voksne. Vi
(børn og voksne) skal gøre os synlige og involvere os i det lokale miljø for at opnå gensidig accept og
forståelse.
Social adfærd er en betingelse for kvalitativt samvær og leg med andre. De fleste børn i en specialbørnehave
har svært ved at lege. Dette kan skyldes manglende jeg-bevidsthed og sociale færdigheder.
Generelt er evnen til at udvikle identitet et væsentligt led i børns udvikling. Det sker bl.a. gennem leg med
andre børn eller alene. Derfor er det så vigtigt at prøve at få børn med varig psykisk funktionsnedsættelse
og børn med autisme til at deltage i et samspil med andre børn og voksne.
Selvhjulpenhed er både en træning i at kunne magte at spise selv, renlighed, af- og påklædning, men også
en hjælp til spontan kommunikation og motorisk udfoldelse. Selvhjulpenhed er at støtte børnene i at
udføre/løse en opgave selvstændigt. Frihed til at kunne vælge aktiviteter selv giver større selvværd og
styrker barnets integritet.
Børnene må have tid og råderum til at udforske sin omverden.
Da mange af børnene har manglende kommunikative kompetencer og har vanskeligt ved at udtrykke sig
og blive forstået, er det af stor betydning, at vi (personalet) er opmærksomme på alle udspil fra barnet.
Det kan dreje sig om et øjekast, en bevægelse, vredesudbrud, smil osv. Det vil sige totalkommunikation,
hvor Tegn Til Tale, PECS, boardmaker, vælgetavle, fotos m.m. indgår som vigtige dele.
Det er vigtigt at:
På denne måde ønsker vi at give barnet tryghed og selvværd.

Troldpilens børnegruppe
Børnehaven Troldpilen rummer som tidligere nævnt 24 børn – alle med varig psykisk funktionsnedsættelse
- 18 af børnene har p.t. yderligere diagnosen autisme. Specifikt for denne diagnose er at de har
forsinkede eller afvigende funktioner indenfor tre hovedområder:
- Socialt samspil
- Kommunikation
- Forestillingsevnen
De 18 børn med diagnosen autisme er på forskelligt udviklingstrin og det er meget forskelligt i hvor høj
grad de er hæmmet af de tre ovennævnte hovedområder.
Vi har udarbejdet en pjece, hvor vi beskriver, hvordan vi i Specialbørnehaven Troldpilen arbejder pædagogisk
med børn med diagnosen autisme.
Fælles for hele børnegruppen er at de har en varig psykisk funktionsnedsættelse og at de fleste af børnene
befinder sig på et tidligt udviklingstrin. Børnene har dog vidt forskellige udviklingsproblematikker,
hvorfor vi, tværfagligt og i samarbejde med forældre, tilpasser individuelle handleplaner til hvert enkelt
barns behov for støtte til almen udvikling.
Som en følge af børnenes varige psykiske funktionsnedsættelse, har en del af børnene minimalt eller
forsinket talesprog. Vi anvender derfor Teacch inspireret pædagogik, for at børnene kan få støtte til at
aflæse og forstå de omgivelser de indgår i. Vi anvender boardmaker til visualisering af dagens program ved
barnets individuelle skema, vælgetavler til barnets frie valg af leg/aktivitet og PECS til barnets spontane
kommunikation (se afsnit om Praksis og metode), samt scripts til at forklare
barnet det samspil det indgår i. Tegn Til Tale anvendes for at støtte
nogle af børnenes sprogforståelse samt sprogudvikling.
børn at de har svært ved at sætte sig ind i andres følelser og
behov. Det er derfor vanskeligt at indgå i samspil/ leg med
andre. En del af børnene har dog kortere imitationslege
og spontane parallel-legeforløb med hinanden. Vi er
meget opmærksomme på at støtte og motivere børnene til
at fastholde og udvikle disse korte legeforløb. Vi mener,
at det er vigtigt at lære børnene at kontakte hinanden
relevant og hensigtsmæssigt for dermed at kunne
udvikle venskaber.
Vores børnegruppe består af en bred vifte af
nationaliteter. Det er en stor faglig udfordring.
bl.a. hvad angår den daglige kommunikation til
forældre.
9

10
Praksis og metode
Aktiviteter
Der er forskellige aktiviteter hver dag, hvilket gør dagene afvekslende, på trods af det ellers strukturerede
dagprogram. Der bliver arbejdet med både individuelle og fælles aktiviteter på egen stue.
De individuelle aktiviteter på stuerne er fx ”indlæringsbord”- hvor barnet sammen med en voksen indlærer
nye færdigheder, ”arbejdsbord”- hvor barnet, så selvstændigt som muligt, skal udføre en opgave. I
begge tilfælde gælder selvfølgelig at opgaverne er tilpasset det enkelte barns udviklingstrin. Fælles aktiviteter
på stuerne kan være badning, bagning, rytmik, ”flaske halsen peger på” og andre sociale lege.
Der ud over kommer hvert barn to gange ugentligt ned til fysioterapien, hvor det træner motoriske
færdigheder sammen med fysioterapeuten.
Fast i huset har vi en ugentlig svømmedag og en ugentlig gymnastikdag på Idrætsfabrikken på Vesterbro.
På skift deltager et enkelt barn, fra hver stue, sammen med en voksen i disse aktiviteter.
Desuden har hver stue hver 14. dag en turdag med bus ud af huset.
Troldpilen ligger i dejlige grønne omgivelser, som vi ofte benytter til gå - og cykelture.
Vi prøver så vidt muligt at benytte os af København kommunes tilbud så som teater- og musikarrangementer.
børnegrupper kl. 14.00. Herefter kører de første busser hjem med nogle af børnene. Resten af børnene
begynder de fælles/ individuelle eftermiddagsaktiviteter, som struktureret leg, computer, tegne og male,
tandemcykling, fysiske aktiviteter m.m.. Børnene er pt. om eftermiddagen fordelt i tre grupper.
Den sidste transport kører fra børnehaven omkring kl. 16.30 og hermed afsluttes dagen.
Kommunikation
Digital kamera
I Troldpilen har hver gruppe en computer og et digital kamera. Det er derfor muligt at tage billeder,
fremkalde dem og bruge dem til visualisering. Fx tages der ofte billeder af børnenes aktiviteter, som sendes
hjem i barnets kontaktbog. Dette gør det muligt for barnet at se sig selv i dagens aktiviteter og kunne samtale
om dagens oplevelser hjemme.
Tegn Til Tale
Tegn Til Tale er en forenkling af Tegnsprog. Det anvendes til nogle af børnene i Troldpilen for at tydeliggøre
forståelsen af det talte sprog for barnet. Vi anvender det ved sang med alle børnene.
Konkreter
Konkreter er en figur, der typisk illustrerer en aktivitet. En tandbørste vises til barnet, som hermed forstår
at det skal børste tænder. Konkreter anvendes til de børn, der ikke formår at aflæse og forstå verbal
kommunikation eller billedgengivelse.

Foto
Vi anvender også foto som kommunikationsmiddel til enkelte af børnene. Som et eksempel kan nævnes:
Et foto af et barn, der sidder og ælter dej. Pædagogen viser billedet til barnet, som nu ved at han skal bage.
Boardmaker
Boardmaker er et computer fremstillet visualiseringssystem, som er et register af billeder og kommunikationssymboler
med et utal af kommunikative muligheder. Billederne er meget tydelige og forenklede i deres
billedgengivelse. Et enkelt billede kan fx.give barnet en forståelse af forestående aktivitet. Det kan også bruges
til at forklare/ visualisere mere abstrakte emner f.eks som en følelse, barnet selv udviser, men ikke forstår.
PECS. (picture exchange communication system)
kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder som middel til at opnå ønskede mål. PECS
er inddelt i seks faser, hvor barnet i starten lærer at bede om en genstand ved hjælp af et billede, og i fase
seks vil barnet kunne lave en hel sætning som fx.” jeg vil gerne have rugbrød med smør og leverpostej og
agurk”. Det specielle ved Pecs er at barnets spontane kommunikation er sat i fokus. I praksis vil barnet
Pædagogiske metoder
Indlæringsbord:
Indlærings bord er betegnelsen for at barnet arbejder med individuelle indlærings opgaver med en voksen.
Hvert enkelt barn bliver introduceret for opgaver som, udvikler barnets kompetencer. Det vil typisk være
opgaver omkring leg, kommunikation, imitiation, opmærksomhed og fysiske færdigheder.
Arbejdsbord:
De fysiske rammer om arbejdsbord er et klapbord, hængt op på væggen. Børnene har deres eget arbejds-
og indlært ved indlæringsbordet. Praktisk arbejdes der fra venstre mod højre. Tre opgaver ligger i tre
kurve, som er angivet med tallene 1.2. og 3. eller symboler.
Barnet lærer at tage den første opgave ned fra hylden, matche tal eller symbol på kassen. Barnet udfører
opgaven, der ligger i kurven. Derefter stiller barnet kurven fra sig til højre. Dette gentager sig til alle tre
Dermed vokser barnets koncentrationsevne, selvfølelse og almene udvikling.
Sociale historier:
billeder eller boardkmaker.
Den sociale historie beskriver en social situation, som barnet har svært ved at forstå. Den hjælper barnet til
at forstå de sociale sammenhænge og forestillinger i situationen. Den sociale historie er skrevet til det
enkelte barn og delt op i små sekvenser, som barnet kan forstå trin for trin.
Irene Johansson:
metode. Barnet lærer gennem aktiv leg sproglyde og senere småord - trin for trin.
11

12
Marte Meo:
-
løsningsorienteret, hvor der tages udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne.
Fysioterapeutiske metoder
Træningen i fysioterapien bygger på en analyse af barnets:
struktur.
voksne
Der suppleres med:
normale barn kan på forskellige alderstrin.
træningslære som bygger på teori om integration af sanser.
motoriske færdigheder, og en checkliste af barnets motoriske funktion i hverdagen, samt registrering af
hvordan barnet gør.
Træningen/legen/stimuleringen har som mål at styrke barnets:
samarbejde med tandlæge Pia Svendsen.
holder kort over alle dele af verden, får barnet gennem sine
sansemotoriske erfaringer kortlagt sin krop, så vi ved hvordan
vores krop har det og fungerer, uden vi behøver at være
opmærksom på den.
enkeltheder til en helhed, for at forme oplevelser, adfærd og
indlæring. I fysioterapien arbejdes der hovedsageligt
med stimulering af labyrintsans, kinestetiske sans
og følesansen, som er de sanser der fortæller om
ens egen krop i forhold til omverdenen.
Nogle børn med sanseintegrationsforstyr-
relser kan vise direkte ubehag/frygt for
nogle sanseindtryk f.eks. afvisning af

erøring, angst for bevægelse (sensory defensiveness), andre kan have en meget høj tærskel og har behov
for ekstra mange sanseindtryk, før det giver den nødvendige stimulation på hjerneplan.
Børn med autisme har ikke den samme indre tilskyndelse, ”drive” og motivation til at bevæge sig i og
undersøge verden som andre børn, og skal der have hjælp til at få de samme sansemæssige erfaringer for at
kunne gennemleve en normal sansemotorisk udvikling.
Børnene kommer individuelt til ”fys”, hvilket foregår i fysrummet, udenfor på legepladsen, i nærmiljøet eller
til svømning. Der kan også være to børn sammen eller vi danner små hold i samarbejde med pædagogerne.
Hvad der vælges sker udfra en vurdering af, hvad barnet har mest gavn af og hvad formålet med træningen
er. Børnene kommer som oftest et par gange om ugen, men der laves en individuel vurdering af behov.
Selv om træningen af børnene sker væk fra deres stuer, sker det i et tæt samarbejde med det pædagogiske
personale, ligesom vi også bidrager med inspiration/vejledning af personale og forældre.
Forældresamarbejde
Vi oplever at det er meget vigtigt med et godt og tæt forældresamarbejde, hvor der er plads til gensidig
tillid og respekt for hinandens holdninger og synspunkter.
Den daglige kontakt for de fleste familier sker igennem kontaktbogen, hvor personalet skriver om barnets
daglige aktiviteter. Billeder fra dagen limes ofte i bogen.
Der afholdes forskellige samarbejdsmøder med forældrene. Det første møde afholdes en måned efter at
barnet er begyndt. Her drøfter vi barnets start og trivsel samt forældrenes holdning til at barnet er visiteret
til en specialbørnehave.
Derudover holder vi status møde to gange om året. Et statusmøde med skriftligt oplæg og et møde hvor
der tages udgangspunkt i videooptagelser af barnet. Forud for mødet modtager forældrene et spørgeskema,
hvor de kan notere, hvilke emner de synes er relevante at tage op på møderne. Udfra dette udarbejder
vi en dagsorden. På disse møder deltager forældre, to personaler fra stuen, og fysioterapeuten. Talepædagogen,
socialrådgiveren og skolepsykologen deltager i de møder, hvor det er relevant. På mødet tages der
disse møder deltager en tolk.
Da børnene bliver hentet og bragt henholdsvis fra og til hjemmet, har vi ikke den daglige kontakt med
forældrene. Derfor finder vi at forældremøderne har stor betydning for samarbejdet. I løbet af et år holder
vi 2-3 forældremøder, skiftende mellem stue-forældremøde og fælles-forældremøde. Der er et ønske fra
forældrene om at afholde møder med mere specifikke emner, som f.eks. omhandler problematikker om
søvn, kost, trivsel og udvikling. Til disse møder vil der også deltage tolke efter behov.
Før barnets skolestart, afholdes der et skolemøde, hvor en skolepsykolog fra Støtte, Rådgivning og Sundhed
deltager sammen med forældrene, børnehavens personale og talepædagog. Her fremlægger psykologen
og talepædagogen resultater af en eller flere tests, samt observationer, af barnet. Ud fra testen, det pædagogiske
notat samt talepædagogens udtalelse vejleder skolepsykologen om mulige skoletilbud.
Som tidligere nævnt har vi børn og forældre fra mange forskellige kulturer. Vi oplever at forældrene har et
stort behov og ønske om samarbejde for at forstå deres barns handicap. Vi har tolkebistand til alle familier
med anden etnisk baggrund end dansk, for at få det bedst mulige samarbejde med familien.
13

14
Et andet samarbejdsorgan er som tidligere nævnt forældrebestyrelsen. Den består af tre til fem forældre
repræsentanter og to personalerepræsentanter, samt evt. en tolk. Desuden er lederen fast medlem – dog
uden stemmeret.
brug af PECS i barnets hjem. Desuden har forældrene her i samarbejde med personale mulighed for at få
lavet materialer, f.eks. boardmaker, PECS mappe, dagskema m.m.
Faste traditioner her i Troldpilen, hvor forældre og søskende kan deltage er sommerfest, julefest, samt en
årlig arbejdslørdag.
Status beskrivelse og baggrund for valg af kvalitetsmål
Da vores to indsatsområder er meget forskellige har vi valgt at behandle dem hver for sig.
B.
- til barnets hjem.
I Troldpilen har vi i tidligere udviklingsplaner fokuseret på teoretiske emner, og nu finder vi, at tiden er
inde til at prøve kræfter med børn og voksnes kreative sider. I perioden 2008-2010 vil vi – via et malerprojekt
– fokusere på barnets billedlige udtryksform.
Den nuværende pædagogiske praksis på det kreative område har været meget individuelt tilrettelagt på de
enkelte stuer. Typisk har det været små spontane forløb som fingermaling, male på lærreder og leg med
vandfarver. Det har ikke som sådan været en integreret del af børnenes hverdag og indsatsen har ikke haft
en overordnet målsætning.
vores primære inspirationskilde og har givet personalet stor lyst til at arbejde med dette indsatsområde.
Bogens fine illustrationer, samt dens vejledning i at give børn udfordringer, de kan mestre, med sikre
succesoplevelser, vækkede vores interesse.
Det overordnede mål med ”malerprojektet” er:
enkelte barn.

I den daglige pædagogiske praksis vil det kræve en omstrukturering og nytænkning, således at det kreative
får mere plads og prioritet i hverdagen. Praktisk skal materialerne være let tilgængelige på stuen, således at
det ikke bliver et projekt i sig selv at finde tingene frem.
Vi skal være mere omstillingsparate og udvide mulighederne for hvor der kan males, f.eks. i et hjørne på
badeværelset eller i skuret på den lille legeplads. Således vil vi give børnene mulighed for at fordybe sig i
den kreative proces. I selve projektperioden skal vi være forberedt på at det kan blive nødvendigt at
nedprioritere andre fokusområder.
Vi vil forsøgsvis over en toårig periode udvide forældresamarbejdet således at det også indbefatter vejledning
i barnets hjem.
Vi ønsker større fokus på forældresamarbejdet, da flere forældre har efterspurgt vejledning og metoder til
at løse problemstillinger i forhold til at få dagligdagen til at fungere i hjemmet.
Den nuværende indsats i forhold til forældresamarbejdet er beskrevet i afsnittet ”Forældresamarbejdet”.
Som det fremgår af afsnittet, har vi ikke en daglig kontakt med forældrene, idet børnene bliver hentet og
bragt, ved hjælp af en kørselsordning.
Den manglende daglige kontakt til forældrene, kan gøre det vanskeligt at videreformidle hvilke pædagogiske
tiltag der arbejdes med. På nuværende tidspunkt formidles de pædagogiske metoder via den daglige
kontaktbog, samt en mere uddybende beskrivelse ved statusmøderne, suppleret med videooptagelser.
svært ved at overskue den kontekst de måtte indgå i. De visuelle hjælpemidler støtter barnet i at strukturere
og overskue dagligdagen, som ellers for dem måtte virke kaotisk. Det kan være et billedligt skema for
de aktiviteter dagen bringer eller et tegnet script for en svær social situation barnet skal indgå i.
I takt med at barnet føler sig forstået samt selv via div. visualiserende hjælpemetoder får større forståelse for
sin omverden, får barnet en mindre konfliktfyldt hverdag og dermed større potentiale for ny læring og glæde.
situationer hjemmet. Vi ønsker at støtte forældrene i en eventuel opstartsfase af en ny metode i hjemmet.
Det kan være meget ressourcekrævende for en familie at opstarte nye metoder i hjemmet. Ændringer af
den daglige struktur medfører ofte konflikter, på kort sigt og på lang sigt en lettere hverdag og større
forståelse og forudsigelighed for det enkelte barn. Den mindste tvivl om nytten af metoden, kan nemt
medføre at metoden fravælges eller opgives i hjemmet.
Det pædagogiske sigte er:
integrere de pædagogiske værktøjer
i barnets eget hjem.
15

16
Det er vores ønske, at der skabes tydelighed for hvordan metoderne skal anvendes, samt ind-sigt for hvordan
de forskellige pædagogiske værktøjer kan hjælpe barnet og den øvrige familie.
Perspektiver og udfordringer
I dette afsnit vil vi kortfattet og med fokus på vores kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, beskrive de
perspektiver og udfordringer, som vi forventer, at komme til at stå overfor.
vil komme i en tættere dialog med forældrene og derved få skabt en gensidig tillid og forståelse i forhold
til det enkelte barns udvikling og trivsel. Ved at få mulighed for at komme på hjemmebesøg, og give råd
og vejledning omkring de problematikker der måtte være for det enkelte barn, kan vi få elimineret eller
minimeret eventuelle frustrationer og uhensigtsmæssige adfærdsformer hos barnet. Dette vil gavne hele
familiens trivsel og højne barnets udviklingspotentialer.
forskellige forældrearrangementer og møder.
Det er en stor udfordring, og der vil gennem forløbet opstå dilemmaer, etiske overvejelser og spørgsmål,
som vi løbende må tage stilling til.
voksne, vil føle glæde og engagement og hvor både proces og resultat vil blive vægtet lige højt. Vi oplever
at mange af børnene er afvisende eller modløse i forhold til at tegne og male. Denne metode bygger på
anvendelse af kvalitetsmaterialer og en voksenstyret proces, der sikrer at alle børn vil få succes med at
tegne og male. Børnene i Troldpilen har alle brug for succes oplevelser, samt at kunne skabe noget, som de
selv kan være stolte af.
Udfordringen består i, at få ”malerprojektet” implementeret i institutionens specialpædagogiske praksis, så
det bliver en integreret del af børnenes hverdag og ikke kun et enkeltstående projekt!
Indsatsområde og handleplan i forhold til kvalitetsmålene
Det pædagogiske sigte er at styrke barnets kreative kompetencer, og at give barnet mulighed for at udtrykke
sig billedligt.
B.
barnets hjem.
Da der i personalegruppen er stor forskel på vores erfaring og kunnen indenfor det kreative felt, ser vi det
som en vigtig opgave at vi alle får tilegnet os nogle grundlæggende teknikker, samt blive motiveret til at
ud fra sin bog: ” Succesbilleder - maleopgaver for vuggestue- og børnehavebørn” og her vil vi lade os
yderligere inspirere og finde vejen til, at vi alle kan deltage uanset niveau.

Handleplan for malerprojektet:
son
vil mandag, tirsdag og torsdag være igangsætteren for maleaktiviteterne. Således kan vi alle lære af
hendes metoder i praksis.
maleaktiviteter med stuens børn.
børnene på tværs af stuerne. Børnene er her delt op i grupper à ca. fire børn. Børnene i de enkelte
grupper er så vidt muligt på samme niveau i forhold til tegneudvikling.
Vi vil tage udgangspunkt i to forskellige malerteknikker -akvarel og akrylmaling- for at alle børn får
mulighed for at arbejde med forskellige materialer og teknikker.
Vi lægger stor vægt på at børnene får en god og succesfuld oplevelse. Det at arbejde med kvalitetsmaterialer;
at penslen føles let og dejlig at male med, kan have en afgørende betydning for oplevelsen. Desuden vil
det færdige resultat som barnet ser, synes flottere med god kvalitets maling.
Som målemetode har vi valgt at gøre brug af videooptagelser, samt tage udgangspunkt i to forskellige
skemaer.
På baggrund af videooptagelser og måling vil vi evaluere om børnene efter malerforløbet, har fået styrket
deres kreative kompetencer.
I Troldpilen afholder vi to møder om året omkring det enkelte barns trivsel og udvikling. Til disse møder
efterspørger forældrene ofte vejledning og metoder til at løse problemstillinger i forhold til at få dagligdagen
til at fungere i hjemmet. Den vejledning vi kan give til mødet, kan være vanskelig for forældrene at
overføre til hjemmet. Vi mener, at vi kan formidle teori og praksis, i barnets hjem, så det bliver en helhed,
netop fordi vi kender barnet og dets udviklingsniveau. Vi har kendskab til hvilke kommunikative hjælpemidler
barnet profiterer af i børnehaven og med udgangspunkt i dette, vil vi tilbyde hjemmevejleding.
I henhold til serviceloven kan der søges om vejledningsbistand gennem Handicapcentret. Det er vores
oplevelse, at mange af forældrene ikke føler at udbyttet af vejledningen er optimal.
er en udvidelse af vores arbejdsområde og et nyt fagområde for os i personalegruppen. Derfor vil det kræve
at vi bliver fagligt rustet via kurser og oplæg af fagpersoner samt tildeling af flere personaletimer.
17

18
Vi har på flere personalemøder i efteråret 2008 diskuteret rammerne for pædagogisk vejledning i barnets
hjem. Vi er kommet frem til følgende:
Handleplan for pædagogisk vejledning:
familien.
samt orienterer på forældremødet til april og diverse statusmøder.
Evaluering af mål fra forrige udviklingsplan
Vores evaluering tager udgangspunkt i Troldpilens fastsatte kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål.
evalueringsskemaer udarbejdet med henblik på specifikke aktiviteter. Desuden er arbejdet med udviklingsplanen
løbende blevet evalueret på personalemøder og på statusmøder med de udvalgte børns forældre.
Se i øvrigt bilag 4
Fysioterapeuterne har gennem hele processen været en integreret del af det pædagogiske personale og har
deltaget i evalueringen på lige vilkår.
Kvalitetsmålsætning
I perioden 2005-2006 vil vi i det pædagogiske arbejde fokusere på autisme og leg.
Kvalitetsmål
indlæring. Dette vil vi gøre på baggrund af et fælles teoretisk udgangspunkt i triaden, da denne
forklarer kompleksiteten i barnets handicap – autisme.
På baggrund af iagttagelser og måling, vil vi se om børnene lærer nogle grundlæggende færdigheder, som
de kan anvende relevant på legepladsen.

Teoretisk afklaring og fælles forståelse af børn med autisme med udgangspunkt i triaden af funktionsforstyrrelser.
B.
Det pædagogiske sigte er metodisk at udvikle børnenes legekompetence på legepladsen.
Vi kan konkludere, at vi på en fyldestgørende, tilfredsstillende og kompetent måde har nået målene for
vores indsatsområde a. ”teoretisk afklaring og fælles forståelse af børn med autisme med udgangspunkt i
triaden af funktionsforstyrrelser”. Det ses ved at hele personalegruppen målrettet og med stor engagement
har arbejdet sig igennem vores toårige handleplan for pågældende indsatsområde.
tilrettelagt målrettede diskussioner af ”hvordan forstår vi triaden i teori og praksis ?”, og ”hvorfor bruge
denne teori i forhold til børn med autisme?”.
læst yderligere litteratur, for med afsæt i egen praksiserfaringer og teoretisk baggrund, at nå til en afklaring
af:
Essensen af dette arbejde er efterfølgende udfærdiget i en pjece ”Specialbørnehaven Troldpilens pædagogi-
Til punkt b. ”det pædagogiske sigte er metodisk at udvikle børnenes legekompetencer på legepladsen” har
vi i store træk gennemført de opstillede udviklingsmål for de to udvalgte børn (se bilag 2 for barn XY). I
konklusionen af evalueringen har vi dog gjort os nogle overvejelser over, hvordan forløbet kunne være
blevet bedre:
udviklingsmuligheder for det enkelte barn.”
aspekt eller på en selvstændighedsgørelse.”
personale skal inddrages i projektet, eller om det skal varetages af enkelpersoner, samt at de i projektet
implicerede personer er involverede helt fra starten”.
optagelser med alle involverede personer.
19

20
Vi har for det første valgt børn på et tidligt udviklingstrin, som i sig selv er meget afhængig af både fysisk
og psykisk voksenstøtte i alle indlæringssituationer, og som kræver daglig træning over lang tid for at få
automatiseret det indlærte. Endvidere har vi valgt at implementere det lærte på et tidspunkt på dagen,
hvor der er færrest voksenressourcer til rådighed. Tidspunktet var et bevidst valg, da vi havde en vision
om, at denne tid på dagen skulle opkvalificeres for børn med autisme på et tidligt udviklingstrin.
Desuden ville vi gennem erfaringer fra projektet implementere de pædagogiske metoder i institutionens
specialpædagogik. Her må vi konkludere, at de pædagogiske metoder, som blev afprøvet absolut er
hensigtsmæssige og til fordel for børnene, og er blevet implementeret i det specialpædagogiske arbejde,
hvor der er mulighed for det. På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at udvikle legepladstiden
over middag for børnene på et tidligt udviklingstrin.
I tidsrummet 12.45-13.45 er der i gennemsnit 22 børn ude på den store legeplads. Til disse 22 børn vil der
være tre max 4 personaler ude, til at støtte, motivere og hjælpe dem med at lege sammen (og hver for sig),
løse konflikter m.m.. Normeringen skyldes dels at personalet afvikler deres middagspause og at der
afholdes diverse møder i dette tidsrum.
Det har været svært at implementere de pædagogiske redskaber som vælgetavle og anden visualisering for
børnene bl.a. grundet normeringen. Vi har på enkelte personalemøder og i udvalgsregi arbejdet på at få
inspiration til at lave en anderledes dagsstruktur for børn og personale. Vi vil fortsat, i udvalgsregi, søge
inspiration til ændring af dagsstruktur, bl.a. ved erfaringsudveksling med andre specialinstitutioner.

Bilag

22
Bilag 1
Måling af barnets motivation til at male:
Barnets navn:
Dato: Barnet har en god dag: Barnet har en dårlig dag:
Måling af et barn pr stue d.d. Akryl Akvarel
Barnet viser modstand verbalt
(skriger/giver udtryk for modvilje).
Hiver boardmaker af.
Barnet viser modstand verbalt og fysisk.
- kaster sig på gulvet, modværger sig el.lign.
Barnet går fra skema til aktiviteten med
Fysisk og verbal promptning.
Barnet går fra skema til aktiviteten med
verbal promptning.
Barnet går til aktiviteten uden støtte
Bemærkninger

Bilag 2
Måling af barnets kreative kompetencer:
Barnets navn:
Dato: Barnet har en god dag: Barnet har en dårlig dag:
Måling af et barn pr stue Akryl Akvarel
Barnets kreative kompetencer
– Barnet har brug for verbal støtte
Barnets kreative kompetencer
– Barnet har brug for både verbal og fysisk
støtte
Barnets kreative kompetencer
– Barnet har ikke brug for støtte
Barnet fik en god oplevelse
Barnet fik ikke en god oplevelse
Kommentarer
23

24
Bilag 3
Måling af børnenes spontane henvendelse til voksne, for at få lov til at male. Afmærk pr. gang med
barnets signatur ex.: N for Nicolaj.
Stue:
Uge:
Barnet henvender sig
spontant for at male
Barnet henvender sig
spontant for at male
akvarel
Barnet henvender sig
spontant for at male
akryl
Bemærkninger:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Bilag 4
Evaluerings skema i forbindelse med udviklingsplanen 2005-2006
1.= meget høj grad.
2. = i høj grad.
3. = i nogen grad.
4. = i mindre grad.
5. = slet ikke
Har udarbejdelsen af den pædagogiske platform
ændret din pædagogiske praksis i dagligdagen?
Har legepladsprojektet med xx og xy givet
inspiration til tilsvarende systematisk indlæring
af færdigheder hos andre børn?
Har du brugt/ diskuteret udviklingsplanen med
dine kollegaer?
Har du brugt/diskuteret udviklingsplanen med
forældrene?
Har du brugt/diskuteret udviklingsplanen med
eksterne samarbejdspartnere, ex. studerende,
kursister, kolleger fra andre institutioner, socialrådgiverne
m.m.?
Har din indsats i processen været
tilfredsstillende?
Har arbejdet omkring udviklingsplanen givet dig
noget fagligt?
Har arbejdet omkring udviklingsplanen været
interessant/spændende?
Yderligere kommentarer:
1. 2. 3. 4. 5.
xxx xxxxx xx
xxx xxxxx xx
x xxxx xxx x
x xxx
xxx
xxx
xxx x xxx xxx
x xxxx xxx x x
xxx xxxx xx x
xxx xxx
xxx
x
25

Specialbørnehaven Troldpilen
Rymarksvej 127
2900 Hellerup
Tlf: 3929 7698
E-mail: 37408@buf.kk.dk
http://www.troldpilen.kk.dk
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Februar 2009