Juni 2009 - Søndermark Sogn

”Endeløs tomhed – alt er tomhed”.
”Hellere dødens dag end fødslens dag”.
”Hellere gå til sorgens hus end festens hus”.
”Lykkelig er den, som endnu ikke er
til og ikke har set det onde, der sker
under solen”.
Ingen tvivl om, at vi kan nikke genkendende
til meget af det der siges.
Men i vor trang til at søge bekræftelse,
overser vi bogens væsentlige anliggende,
nemlig at pege på den underliggende
glæde der bærer os oppe, uden
at vi er os det bevidst.
Midt i det trøstesløse som prædikeren
ser udfolde sig omkring sig, siger han
gentagne gange – glæd dig!!!!!!!!!
Ja tak, hvad har jeg at glæde mig over.
Du har livet – er svaret.
Som Benny Andersen skriver i sangen:
Det er forår og alting klippes ned
– ”Alt og intet er os givet”.
Vi har det, der skal til – livet – men
intet er os givet – intet er lovet os
på forhånd.
Det er også det, der gør, at vi ikke
kan glæde os.
Prædikeren ser sig omkring, konstaterer
tingenes orden – og uorden.
Alt det sete kan ikke anfægtes.
Det skal vi heller ikke.
Sådan er tingene nu en gang givet i det
liv, vi skal leve.
Der er ingen retfærdighed tilstede – de
onde ler og de gode græder.
Der er finanskrise – huspriserne falder
– andre priser stiger.
Friværdien er for længst ædt op – renoveringspuljen
fik vi ikke andel i, så
der røg det nye køkken, vi gerne ville
have andre til at betale for os.
Ren og skær elendighed.
”Endeløs tomhed!”
Og hvad gør vi så?
Hvad siger prædikeren?
Han er ikke blind for alt det vi andre
ser, men det gør ham ikke blind for
det væsentlige.
”Det er hvad jeg har set: Det er godt
og rigtigt at spise og drikke og nyde
frugte af alt det, et menneske slider
med under solen i det korte liv, Gud
har givet ham; det er hans løn. At Gud
giver menneskene rigdom og formue og
giver dem mulighed for at nyde den og
få deres løn og glæde sig i deres slid, det
er en gave fra Gud. De skal ikke altid
tænke på deres levedage, for Gud giver
dem glæde i hjertet.” (5,17-19)
Glæde – på trods!
Såre enkelt er det og så er det alligevel
ikke enkelt, fordi vi gør det svært.
Derfor er det, at det skal sige til os
– fra et andet sted – det som vi ikke
kan sige os selv.
”Da priste jeg glæden, for intet under
solen er bedre for mennesket end at spise
og drikke og være glad. Det kan ledsage
mennesket i dets slid alle de levedage,
Gud har givet det under solen.” (8,15)
Glæde.
”Så spis da dit brød med glæde, og drik
din vin af et glad hjerte, for Gud har allerede
sagt god for hvad du gør.” (9,7)
Finanskrisen kan du alene ikke stille
noget op overfor.
Så ”kys – konen, kæresten, kællingen
og madammen.”
Det er prædikerens bud til os i dag.
”Nyd livet med den kvinde, du elsker, i
det tomme liv, Gud har givet dig under
solen, for det er din løn i livet og i det du
slider med under solen”(9,8)
”O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte: min kærlighed.
kirkebladet 6
søndermarkskirken