KRONPRINS MøDER SUPERDONOR - Bloddonorerne i Danmark

Fire hjertestop og
200 portioner blod
side 6-7
Ekstra
jern
side 8-9
Skyd en
donor
bagsiden
Kronprins
møder
superdonor
side 12
nr. 104 • september 2012

2
Donorklummen
Børn til tapning
Jeg er en gammel pige, der
er beriget med nogle dejlige
børnebørn. Jeg skulle til tapning i
Grenaa, mens tvillingerne emilie
og mathias på 4½ år var på
“ferie” hos morfar og mormor
i ebeltoft. Vi besluttede at tage
af sted alle fire, så kunne de jo
være i venteværelset sammen med
morfar, mens jeg blev tappet. men
de søde “piger” i “tapningen”
mente nu, at børnene skulle med
ind og se, hvordan sådan noget
foregår. lidt forskræmte kom de
ind og så, jeg lå der på briksen.
De tøede hurtigt op, og det blev
Donor nyt • september 2012
en meget positiv oplevelse, og
jeg er sikker på, at der er nogle
kommende donorer. Der var et
par småting i skabet, de kunne få,
og de fik fortalt, at deres mormor
er en helt, fordi hun er med til at
gøre syge mennesker raske!
Dejligt at der er plads til
børnene, og det bliver måske
lettere næste gang, de skal
vaccineres, når de har set folk
ligge på rad og række og frivilligt
blive stukket uden at fortrække en
mine.
For øvrigt en stor ros til “pigerne”
i Grenaa, der altid er stor­
Donorklummen skildrer blod ­
donorernes dagligdag, sjove
episoder i blodbanken, særlige
begivenheder og meget andet,
som donorerne oplever.
smilende og i et fantastisk godt
humør.
Venlig hilsen
Gitte nørskov, ebeltoft
Jeg elsker at være bloddonor!
Jeg har, siden
jeg fyldte
18 år, været
bloddonor med
allerstørste
fornøjelse.
Årligt bliver jeg
tappet to­tre
gange, og hver
gang glæder jeg mig lige meget.
Årsagerne hertil er flere.
For det første finder jeg personalet
i Grenaa Blodbank uimodståeligt
charmerende, og jeg
elsker deres fælles jargon og
humoristiske omgang med såvel
hinanden som bloddonorerne.
At de har et godt arbejdsmiljø
smitter af og giver mig lyst til
at komme igen. min far og jeg
følges desuden altid i blodbanken,
og jeg nyder kvalitetstiden, vi
tilbringer sammen både på turen
frem og tilbage og i selve blodbanken.
Ydermere tiltaler tanken
om, at jeg hjælper andre mennesker,
mig meget, og jeg sætter stor
pris på det meningsfyldte i min
gerning.
uden nu at blive for materia­
listisk kan jeg dog heller ikke
komme uden om, at Cociokakaomælken
og marcipanbrødet,
som jeg med stort velbehag nyder
efter hver tapning, er væsentlige
årsager til min forkærlighed for
blodets bank.
At være bloddonor er noget,
jeg betragter som værende helt
igennem godt, og jeg er ikke sen
til at sprede budskabet. Jeg ser
frem til næste tapning!
med venlig hilsen
Signe Schøler Frederiksen, Aarhus
Har du en god historie til
”Donorklummen”, så send den
til donor-nyt@bloddonor.dk

leDer
Mødre, kærester,
veninder og seje kvinder
– hjælp os
mænd
er nogle
kyllinger.
Det ved I
kvinder jo
godt. Derfor
håber jeg,
at I vil
hjælpe os.
Sagen er
den, at
vi i Danmark har brug for cirka
25.000 nye donorer om året, og
desværre har det vist sig, at kun
en tredjedel af dem, der tilmelder
sig, er mænd. Det er bare ikke
godt nok.
Tidligere var over halvdelen
af donorerne mænd, men efterhånden
som de ældre donorer
stopper, ændrer kønsfordelingen
sig, fordi de unge mænd ikke får
meldt sig til i lige så høj grad
som de unge kvinder.
Særligt de unge mænd har
brug for lidt påvirkning, før de
melder sig, og vi har på fornemmelsen,
at kvinderne er de eneste,
som disse mænd vil lytte til.
Jeg håber, at I vil være med
til at fortælle følgende to ting til
jeres sønner, brødre, kærester
og venner:
• Der er tapninger overalt i
Danmark, og det tager kun
30 minutter at give blod.
• Hver gang man møder op i
blodbanken, hjælper man tre
mennesker. Så man er med til
at redde liv hver eneste gang.
Vores undersøgelser viser nemlig,
at mænd rigtig gerne vil være
donorer, hvis bare de får en god
grund til at melde sig.
ud over den lidt muntre vinkel
– altså, at drengene er nogle
bangebukse – så er der også
fordele ved at have flere mænd
i donorkorpset. mænd kan ofte
tappes flere gange om året end
kvinder. De bliver heller ikke
gravide og undgår dermed lange
karantæner.
Så kære kvinder, kærester og
mød re – hjælp os og fortæl de unge
mænd, at de på bare 30 minutter
kan være med til at redde tre liv.
Der er en tilmeldingskupon bag på
bladet, og det er også muligt at
melde sig på bloddonor.dk.
med venlig hilsen
Jesper Villumsen
Generalsekretær
P.S. Til de mandlige
bloddonorer:
I må også gerne
opfordre jeres
sønner, brødre,
kammerater og
kolleger til at blive
bloddonorer!
Donor Nyt • september 2012
3

Jack er
storforbruger
af blod
Tekst: Stine Mandrup Lund
Foto: All Over Press og privat
Den 8. juni 2011 er Jack rasmussen
fra Vejen på vej ud til
nogle kammerater, men han når
aldrig frem. ligesom Jack har talt
i telefon med vennerne, om at han
er fremme om fem minutter, mister
en taxachauffør herredømmet over
bilen og rammer Jacks bil frontalt.
motor og gearkasse er røget ind
på forsædet, hvor Jack sidder, og
de mennesker, der er først fremme
ved bilen, får et chok på grund af
det voldsomme syn af Jack bag
rattet. Han har lukkede øjne, men
er ved bevidsthed. men begge
hans ben sidder fast i bilen, og
det tager en time, før han er ude
af den sammenkrøllede bil.
Fire hjertestop senere
lige inden Jack kommer ud af
bilen, mister han bevidstheden,
og det er nu en kamp om at
få ham ud hurtigst muligt, så han
kan overleve. I ambulancen får
Jack hjertestop, og han genoplives.
Derefter går turen for fuld
udrykning til kolding Sygehus,
hvor Jack får hjertestop et par
gange på den 20 minutter lange
4 Donor Nyt • september 2012
Læs Jacks historie om, hvordan et færdselsuheld
ændrede hele hans liv, og hvordan han med fire
hjertestop, 11 operationer og 200 enheder blod er
kommet ud på den anden side og kæmper en kamp
for at komme videre i livet.
Med ratstammen trykket helt op i sædet, var der ikke plads til Jacks ben.
tur. Jack mister enorme mængder
blod, men der er desværre ikke
noget med i ambulancen, og de er
nødt til at give ham et blodfortyndende
middel, indtil de ankommer
til sygehuset. På kolding Sygehus
bliver Jack for fjerde gang genoplivet
på grund af et hjertestop,
og han ryger direkte ind på operationsbordet,
hvor han er i seks­syv
timer. For at stoppe de massive
blødninger, der kommer fra begge
ben, som stort set er revet helt
af, modtager Jack en utrolig stor
mængde blod. Dette skyldes, at
lige så hurtigt Jack får blod, lige så
hurtigt ryger det ud igen, og han
når at modtage 60 enheder blod i
løbet af operationen, hvilket svarer
til cirka 30 liter blod.
En kritisk uge
Jack overflyttes herefter til odense
universitetshospital, og hans nære
får at vide, at de skal tage afsked,
da chancen for at overleve er minimal.
Her opererer lægerne igen i
seks­syv timer, og han modtager

endnu flere enheder af blod. over
de næste syv dage bliver Jack
opereret hele elleve gange. Jack
er på dette tidspunkt gået i koma,
og på hospitalet koncentrerer man
sig kun om at få ham til at overleve
på trods af, at begge ben er blevet
knust under ulykken. Som lægen
på odense universitetshospital
sagde:
– kan motoren ikke køre, hvorfor
så reparere benene.
Koma
Jack er derefter i koma i to en halv
måned, før han vågner og næsten
ingenting kan på egen hånd. ud
over at begge ben er ødelagte,
og det venstre er amputeret over
knæet, kan Jack hverken spise
eller tale selv. Bækkenet er knust,
han har fået en mindre hjerneskade,
og synet er forsvundet.
Jack har dog bevaret sin humor
selv efter den lange tid i koma.
Da søsteren stiller det samme
spørgsmål to gange, overrasket
over at hendes bror er vågnet,
svarer Jack:
– Tror du, at jeg er dum? Det
har du lige spurgt om.
Den dag i dag går Jack stadig
til talepædagog for at forbedre
sproget, og hjerneskaden har
medført, at korttidshukommelsen
ikke er, hvad den har været.
Genoptræning
efter en ny benprotese på det
venstre ben, går Jack nu i gang
med den hårde kamp på Hammel
Genoptræningscenter, hvor han
stadig går to gange om ugen.
Selv om man kunne tro, at det at
miste benet var det værste, der
kunne ske, udtrykker Jack, at det
manglende syn i starten var det
værste.
– Det værste var frygten for
aldrig at kunne se mine to børn
igen, så jeg var fuldstændig
ligeglad med benene. Heldigvis
kom synet tilbage få dage efter,
at han vågnede fra koma, selv
om det ikke er, som det plejede
at være. Jack ser da også det
positive ved ulykken og udtrykker:
– Som eksportchauffør havde jeg
jo ikke så meget tid til mine to børn,
men dem ser jeg meget mere nu.
Hverdag igen
Jack blev udskrevet den 20. april
2012, hvor han sammenlagt havde
været indlagt i 10½ måned.
– Så er man træt af sygehuse,
siger Jack med et glimt i øjet. Han
ved nemlig godt, hvilken forskel
hospitalspersonalet har gjort i
hans liv, og er dybt taknemmelig.
Han har derfor planlagt at rejse
rundt til samtlige hospitaler for at
sige tak for hjælpen.
Jeg ville give mig selv væk,
hvis jeg kunne
Igennem hele forløbet har Jack
modtaget over 200 enheder blod,
og taknemmeligheden er stor.
Jack var ikke selv bloddonor
før ulykken, men ville gerne være
både blod­ og organdonor i dag,
men det er der ikke stor mulighed
for, idet Jack selv har brug for
blo det. At Jack ikke var donor før
skyldes, at han var eksportchauf før
og boede meget i udlandet, hvilket
gjorde det svært at få donorgerningen
passet ind i hverdagen.
Jack er meget taknemmelig for
de mange donorer, der har
været med til at give blod
undervejs i hans lange
forløb med operationer:
– når man har oplevet
sådan en ulykke, hvor der
er så mange, der har hjulpet, så
vil man bare gerne give tilbage
igen, siger Jack, der nu har meldt
sig som organdonor.
Ud på den anden side
Jack bor nu i et handicapvenligt
rækkehus tæt ved Slagelse, hvor
hans gode kammerat, som er
brolægger, har sørget for at lave
haven om til terrasse, så Jack kan
komme udenfor. med mere tid til
sine to børn og omringet af gode
venner og familie ser Jack lyst på
fremtiden:
– nu, når man kommer ud på
den anden side, kan det kun gå
fremad, og det kan være svært at
finde sig i, hvad man kunne før
ulykken, og hvad man kan nu,
men jeg tror på at tage kampen
op og komme videre.
Til sidst vil Jack gerne takke alle
dem, der giver blod:
– man bliver klar over, hvor
vigtigt det er, når man selv har
brug for det – det er jeg taknemmelig
for.
• Jack er 35 år og har to
børn på tre og syv år.
• 1 enhed blod er i alt
450­500 ml.
• Når man modtager så
meget blod, som Jack har,
skal man i dialyse, for at
kroppen kan optage blodet.
Jack med
protesen,
der nu er
en del af
hans liv.

Blod kan
gult
også
være
Selv om plasma udgør
størstedelen af blodet,
er betydningen og
funktionen ikke kendt
af alle.
6 Donor Nyt • september 2012
Tekst: Sarah Seberg Diemar,
stud.med. og Mikkel Dybtved-
Ntarampa Andersen
– en patient ligger på sygehuset
og modtager en klar gullig væske
i et drop. De pårørende spørger
personalet, hvilken medicin
patienten får, hvorefter svaret
lyder: “Blod.”
Sådan kan hverdagen sagtens se
ud, for langt de fleste mennesker
i Danmark betragter blod som en
rød væske. men spørger man i
blodbanken, er der ingen tvivl om,
at plasma er uhyre vigtigt – ikke
kun til patienter, men også til helt
raske mennesker.
Fire vigtige plasmafunktioner
I blodbanken i Hillerød har
donorerne mulighed for at være
plasmadonorer, hvor der ikke
tages røde blodlegemer og
blodplader med ved en tapning.
Her er der ingen tvivl om, at
plasma kan mere, end de fleste
ved:

– Plasma er essentielt for krop ­
pens væskebalance og transport
af diverse stoffer. Det kan ikke
undværes i blodets størkningsprocesser
og udgør en vigtig del
af immunforsvaret, opsummerer
overlæge rune larsen, der er
chef for blodbankerne i region H’s
planområde nord.
Tykkere end vand
Ved en helt normal blodtapning
er blodet rødt. men i blodbankens
laboratorium bliver den røde væske
centrifugeret og deler sig efterfølgende
i tre lag: røde blodlegemer,
blodplader og plasma.
Plasmaet er den klare, tynde,
gule væske, der lægger sig i
toppen af den centrifugerede
blodpose. Det udgør over halvdelen
af blodets volumen, svarende
til over to en halv liter hos
en gennemsnitlig voksen, og
består af hele 92 procent vand.
Det indeholder ikke celler, men
alligevel er plasma langt mere
end blot en væske. Det har vigtige
funktioner og indeholder vigtige
elementer, der sikrer kroppens
daglige funktion.
Kontrol af væskebalancen
I plasmaet findes mange plasmaproteiner,
der er med til at opretholde
væsketrykket, som sørger
for at holde væsken inde i blodkarrene.
Det vigtigste stof er i
denne sammenhæng albumin,
som udgør hele 60 procent af
proteinerne og dannes i leveren.
Ved alvorlig leversygdom kan
leverens produktion af albumin
være nedsat, så der ikke længere
er tilstrækkeligt tryk til at forhindre
vandet i at trække ud fra karrene.
Der dannes derfor ødemer, det vil
Plasma i tal
Plasma udgør af blodet 55 %
Vand udgør af plasma 92 %
Plasmaproteinerne udgør af plasma 7 %
sige væskeansamlinger i vævet.
Albumin fungerer også som
transportmolekyler, så næringsstoffer
og affaldsstoffer kommer til
de rigtige områder i kroppen.
Plasma som transportsystem
Plasma udgør et vigtigt transportsystem
i kroppen, dels for den
interne transport af for eksempel
hormoner og dels for transporten
af andre stoffer ind og ud af
kroppen. Transporten kan enten
finde sted opløst i plasma eller
bundet til albumin eller andre
plasmaproteiner.
Vigtige vitaminer og nærings ­ ­
stoffer optaget fra mave­tarmsystemet
transporteres i plasma.
kulhydrater transporteres til
leveren eller vævene, hvor de
lagres eller udnyttes som energikilde.
kroppens byggesten,
amino syrerne, transporteres
også rundt – specielt til leveren,
hvor de bruges til opbygningen
af proteiner eller udnyttes som
energikilde. en lille del af ilt­ og
kuldioxidtransporten (henholdsvis
en til to procent og syv procent)
foregår opløst i plasma.
endelig står plasma for at
transportere affaldsprodukter
fra kroppens stofskifteprocesser
til leveren, hvor nogle af dem
omdannes, mens andre går til
nyrerne, hvor de udskilles med
urinen.
Nødvendig for blodets
størkning
De såkaldte koagulationsfaktorer
er plasmaproteiner, som er nød­ ­
vendige for blodets størkning. en
af faktorerne hedder fibrinogen.
Det omdannes til fibrin, når der er
gået hul på et blodkar, og det er
begyndt at bløde. Fibrinet arrangerer
sig som et net af tråde, der
sammen med blodpladerne danner
en fast og stabil prop i hullet, så
blødningen stopper. Hvis en patient
bløder meget, for eksempel under
en operation, skyldes det ikke altid
kun, at der er hul på et blodkar.
Det kan også skyldes, at patienten
mangler plasma og blodplader,
hvilket lægerne i dag kan afgøre
med en relativ simpel test af patientens
blod. nogle gange kan
det i stedet for plasma være nødvendigt
at give patienten en koagulationsfaktor,
som for eksempel
fibrinogen i koncentreret form.
En vigtig del af
immunforsvaret
Blandt plasmaproteinerne findes
også de såkaldte antistoffer,
som er en vigtig del af kroppens
immunforsvar. Antistofferne hjælper
med at bekæmpe virus, bakterier
og andre mikroorganismer, der
er trængt ind i kroppen. man kan
oprense antistofferne fra donorplasma
og bruge dem til behandling
af patienter, der selv mangler
dem. For eksempel kan man give
antistoffer til de børn, der på
grund af medfødte immundefekter
ikke selv kan danne antistoffer,
eller til patienter med et svækket
immunsystem – blandt andet visse
kræftpatienter. For raske mennesker
har tapningen af plas ma
også betydning. Antistofferne fra
plasmaet kan nemlig også bruges
til at give beskyttelse mod hepatitis
A (smitsom leverbetændelse),
der er udbredt i mange lande.
Så faktisk har mange rejse lystne
danskere modtaget en meget
lille mængde blod fra det danske
bloddonorkorps.
Donor Nyt • september 2012
7

Der er altid
en risiko, når
sundhedsvæsnet laver
indgreb, men heldigvis sker det
meget sjældent, at en donor
kommer hjem fra blodbanken med en skade.
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa
Andersen
Det er ikke så tit, det sker, men
nogle gange opstår der en uventet
skade under eller efter en tapning
i blodbanken. Sommetider gør det
ondt lige med det samme, i andre
tilfælde kommer smerten snigende
efter et par dage, mens en besvimelse
kan ske lige efter en tapning
eller inden for det første døgn efter
tapningen.
8 Donor Nyt • september 2012
Det er ikke så behageligt, når
uheldet er ude, men med den
rette hjælp går det alligevel godt
i langt de fleste tilfælde.
Under en promille
enhver besvimelse som følge af
en tapning skal meldes til Bloddonorernes
Sikringsfond, mens
tappeskader, hvor nålen har gjort
skade, kun skal anmeldes, hvis
genen ikke er forsvundet i løbet
af syv dage. en gene, der ikke
Illustration: Annette Carlsen
går væk i løbet af en uge efter
tapningen, kaldes en tappeskade.
I 2011 var der 106 skader,
hvilket skal holdes op mod de
313.620 tapninger. Det svarer
til, at der sker en skade for hver
2.959 tapninger.
– ud af disse tilskadekomne
donorer er der godt 10 procent,
der får varige mén, forklarer
elsebeth krag­Jensen fra Blod­donorernes
Sikringsfond, som taler
med alle de donorer, der kommer
til skade.
Heling med eller uden
behandling
I mange tilfælde går skaderne
væk af sig selv. Det sker som
regel, hvis der er tale om en lille
blodansamling eller en lille nervegene.
Større blodansamlinger kan
dog kræve kortere eller længerevarende
behandling.
De mere alvorlige skader
kommer, hvis der bliver stukket
direkte igennem en arterie, hvis
en nerve bliver alvorligt ramt,

eller hvis donor i forbindelse med
en besvimelse falder og kommer
alvorligt til skade:
– Alvorlige nerveskader kan
ikke behandles væk, men heler i
de fleste tilfælde op af sig selv. en
mindre gruppe bliver dog til varige
skader, forklarer elsebeth krag­
Jensen og fortsætter:
– Ved faldskader har vi desværre
set både brækkede skuldre, knuste
tænder, piskesmæld og hjernerystelser,
men det er heldigvis meget
sjældent.
netop på grund af risikoen for
at besvime efter en tapning skal
donorer blive i blodbanken i mindst
ti minutter efter en tapning, samtidig
med at de får noget at drikke.
Tal med blodbanken
Hvis en donor oplever, at en gene
ikke er gået væk efter en uge,
skal vedkommende henvende sig i
blodbanken, hvor han eller hun er
blevet tappet. Herefter udfyldes et
skadeanmeldelsesskema i samarbejde
med en sygeplejerske eller
en læge i blodbanken. Skemaet
sendes til Bloddonorernes Sikringsfond,
der sørger for straks at
kontakte donor for at tilrettelægge
den videre sagsbehandling.
Blodbanken sørger for, at donor
får den rette behandling. I de fleste
tilfælde vil donor blive bedt om at
lægge ud for disse behandlinger,
men hvis der er tale om en sag,
der tager meget lang tid, kan
Bloddonorernes Sikringsfond
refundere udgifterne løbende. Det
er dog et krav for at få refusion, at
al behandling sker efter henvisning
fra egen læge. Hvis donor på
eget initiativ starter en behandling
uden autoriseret henvisning til
eksempelvis en fysioterapeut, kan
Bloddonorernes Sikringsfond ikke
refundere hele udgiften.
Den endelige sagsbehandling
sker i Patientforsikringen, der, når
sagen er vurderet, træffer beslutning
om en eventuel godtgørelse.
5 GoDe rÅD
• Allerede inden en donor møder op i blodbanken, kan ved-
kommende selv forhindre en potentiel skade. Det gøres ved at
have drukket og spist inden tapningen samt blive i blodbanken
i ti minutter efter tapningen. Derved mindskes risikoen for
besvimelser.
• Rygere bør undlade at tænde en cigaret i en halv times tid op
til en tapning. Ved rygning trækker blodkarrene sig sammen,
hvilket gør det sværere for tappepersonalet at stikke nålen i
åren.
• Det kan være en rigtig god idé at blive tappet skiftevis i højre
og venstre arm, da der efter hver tapning dannes lidt arvæv.
Hvis der er meget arvæv efter tapninger, er åren sværere at
ramme, og dermed øges risikoen for skader.
• Personalet i blodbankerne er instrueret i kun at stikke én gang
i hver arm, og stikket skal foregå i en glidende bevægelse, hvor
det ikke er tilladt at skifte nålens position efter indstikket. Der er
nemlig større risiko for skader, hvis der rettes på nålen.
• Det er en god idé straks at sige til tappepersonalet, hvis man
får smerter eller føler sig utilpas under eller efter en tapning.
Så kan de afhjælpe et tidligt symptom ved at tilbyde pressionsbehandling,
ispose eller andre behandlinger.
FAkTA
Får en donor en skade i forbindelse med en tapning, kan
vedkommende få erstattet:
• Helbredelsesudgifter til for eksempel medicin og fysioterapibehandling,
der kan dog maksimalt dækkes udgifter i op til et
år. Det forudsætter, at behandlingen sker efter autoriseret henvisning
til en klinik, som har overenskomst med sygesikringen.
• Kørsel til og fra undersøgelse og behandling dækkes med et
mindre tilskud.
• Svie og smerte, hvis donor har været sygemeldt.
• Varige mén på fem procent eller derover.
• Tabt arbejdsfortjeneste, hvis donor kan dokumentere et reelt
tab (husk at donor eller donors arbejdsgiver selv rettidigt skal
anmelde krav om sygedagpenge).
• Erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, såfremt donor
kan dokumentere et fremtidigt indkomsttab.
• Mindre tingskade, for eksempel rensning af tøj eller knuste
briller, dækkes af tappestedet.
• Betydelig tingskade dækkes kun i ganske særlige tilfælde af
Bloddonorernes Sikringsfond.
• Der er en forældelsesfrist på tre år, fra skaden indtræffer/
opdages, til den skal være anmeldt.
Alle blodbanker har pjecen ”Hvis der sker en skade” liggende,
og den kan tillige findes på bloddonor.dk
Donor Nyt • september 2012
9

Ferritin
bloddonorer
Tekst: Karin Magnussen, overlæge og
Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen
region Hovedstadens blodbank
har siden årsskiftet samlet
målingen af hæmoglobin og
ferritin i en specialuddannet
enhed på Hvidovre Hospital, som
vurderer, om donorerne har behov
for at få tilsendt jerntabletter efter
tapningerne.
I begyndelsen er behovet for
jerntabletter meget stort, og blod ­
banken sender jerntabletter til cirka
ti procent af alle donorerne.
efterhånden som donorerne får
et lager af jern, kan nogle klare
sig helt uden jerntabletter, men
de fleste har behov for at supplere
en sund og varieret kost med en
daglig jerntablet i 20 dage efter
tapningen – ellers tømmes jerndepotet
igen.
Blod og muskler
Jern er en vigtig del af de ilt ­
bærende proteiner hæmoglobin
10 Donor Nyt • september 2012
Rigtig mange mennesker mangler jern, og
bloddonorer skal bruge ekstra jern som erstatning
for det, de mister ved en tapning. Derfor er der
stor risiko for jernmangel hos bloddonorer.
og myoglobin. Hæmoglobin
findes i de røde blodlegemer,
og myoglobin findes i musklerne.
Disse to proteiner står for den
største del af kroppens forbrug
af jern. Jern bruges også andre
steder i kroppen til fremstilling af
livsvigtige proteiner.
Jern er så vigtigt, at kroppen kan
opbygge et ekstra lager af jern.
Jernet lagres i ferritin­proteiner, der
har form som bolde. Ferritin kan
optage jern, når kroppen har for
meget, og afgive det, når kroppen
skal bruge jern. Ferritin frigiver for
eksempel jern, når kroppen danner
nye røde blodlegemer – blandt
andet efter aflevering af en portion
blod i blodbanken.
Ferritin findes alle steder
Ferritin findes i alle kroppens
celler, men det er især i leveren,
at kroppens jerndepot findes.
kroppen danner ferritin efter
behov, og når der er overskud af
jern, dannes nyt ferritin hurtigt.
nogle sygdomme gør, at der
dannes ferritin, selv om patienten
har jernmangel. Dermed er det
muligt at have en høj ferritinværdi
og samtidig have jernmangel.
Hos bloddonorer er dette dog
sjældent, og en måling af ferritinniveauet
giver en god baggrund
for at vurdere, om der er behov
for at supplere en sund og varieret
kost med jerntabletter. når blodbanken
er i tvivl om, hvorvidt en
hæmoglobin­ eller ferritinværdi
ligger inden for den enkelte donors
normalniveau, eller om værdien
er for høj eller for lav på grund
af en eventuel sygdom, anbefaler
blodbanken donor at gå til kontrol
hos egen læge.
Lagerets to funktioner
Ferritin har to funktioner. Den ene
er, at jern ”gemmes” i en inaktiv
form, så kroppen undgår de
skader, der kan opstå, hvis jern
cirkulerer frit rundt i kroppen i aktiv
form. For meget frit cirkulerende

jern er nemlig giftigt for kroppen.
Den anden funktion er at sikre,
at der er jern til rådighed, når
kroppen har brug for det.
Hvert ferritin­protein kan indeholde
op til 4.500 jernatomer.
Dette skal dog sammenholdes
med, at kroppen hver dag skal
bruge cirka en milliard jernatomer
alene for at danne nye røde
blodlegemer. en del af det jern,
kroppen skal bruge, optages
fra kosten, men heldigvis kan
meget jern genbruges fra de
røde blodlegemer, som kroppen
nedbryder, når cellerne bliver
for gamle.
Unaturligt
meget jern
Ferritinværdien kan
blive meget høj, hvis
man har en arvelig
egenskab, der gør, at man
optager alt for meget jern. Så
kan kroppens lagerkapacitet ikke
følge med, og leveren kan tage
skade, hvis tilstanden ikke bliver
behandlet. I disse tilfælde skal
donor gå til egen læge for at blive
undersøgt og behandlet, hvis det
er nødvendigt.
Det ferritin, som blodbankerne
måler hos donorer, er det, som
findes i blodet. Der findes for­holdsvis
lidt i forhold til resten af
kroppen, men det giver alligevel et
godt indblik i jerndepotets samlede
størrelse.
For bloddonorer er det godt at
have en ferritinværdi på mellem
60 og 300 mikrogram per liter.
GoDe JernrÅD
kød, fisk og skaldyr indeholder
jern, som er let at optage.
Desuden indeholder både kød,
fisk og skaldyr en “kødfaktor”,
som gør, at jern fra andre
fødevarer optages lettere.
Brød og andre kornprodukter
indeholder fytin, som hæmmer
optagelsen af jern. Fuldkorn
indeholder dog jern og andre
mineraler samt et enzym (fytase),
der langsomt nedbryder fytin.
når kerner står i blød i lunkent
vand, og når fuldkornsbrød
langtidshæver, får fytasen tid
til at nedbryde fytin, så du kan
få gavn af det jern, der er i
måltidet.
rosiner, svesker, dadler, figner
samt mandler og nødder er
jernholdige. en nem måde at
få lidt mere jern på er at blande
for eksempel mandler og rosiner
som en lille snack.
Bønner og linser er godt supplement
til kosten. De er blandt
andet gode at blande
i salat, og de
er både
jern­ og
proteinholdige.
C­vitamin hjælper kroppen
med at optage jern og findes i
grøntsager og frugt. Dog kan
frugt og grønt også indeholde
stoffer, der hæmmer optagelsen
af jern i større eller mindre grad.
kaffe, te og kakao bør man
ikke drikke cirka en time
før og efter måltiderne,
da dette har negativ
indflydelse på jernoptagelsen.
Det skyldes,
at te, kaffe og
kakao indeholder
polyfenoler, som
hindrer kroppen
i at optage
jern. urtete (for
eksempel kamille
eller hyben – uden
indhold af te fra
tebusken) påvirker
ikke jernoptagelsen.
rødvin indeholder både
jern og polyfenoler.
Drikker man rødvin til
sin mad, optager man
mindre jern, end
hvis man ikke
havde drukket
rødvin.
læs flere gode
råd om jern på
bloddonor.dk
Donor nyt • september 2012
11

Sygeplejerske Pia Ander-
sen har netop sat nålen i
Peter Rye Eiersteds arm.
Det er gang nummer 200
i blodbanken for Peter,
hvilket er danmarksrekord.
For første gang
nogen sinde i Danmark
har en donor rundet
blodtapning nummer
200. Det blev fejret i
Rigshospitalets Blodbank,
hvor blandt andre
Bloddonorernes protektor,
HKH Kronprins
Frederik, var til stede.
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen
Foto: Leif Tuxen
Systemet med et frivilligt donorkorps
blev grundlagt af spejderne
tilbage i 1932, og således kan
Bloddonorerne i Danmark fejre 80
års jubilæum i år. Det markerede
Hans kongelige Højhed kronprins
Frederik den 23. maj i rigshospitalets
Blodbank.
Systemet med frivillige og ubetalte
donorer har været gældende
i alle årene, og det er derfor,
Dan mark har en blodforsyning
i verdensklasse.
12 Donor Nyt • september 2012
Det kræver rigtig mange donorer
at sikre en god og stabil blodforsyning.
Her til lands er der 230.000
styk, og de møder trofast op i blodbanken
over 300.000 gange om
året:
– At være bloddonor har høj
prestige, og ubetalte donorer
begrænser smitterisikoen væsentligt
i blodbankerne, forklarer
generalsekretær Jesper Villumsen.
Danmarksrekord i blodgivning
I Danmark får man ikke en rød
reje for at give sit blod til blodbankerne.
Til gengæld kan man gå
hjem med god samvittighed med
bevidstheden om, at man ved den
enkelte donation har været med til
at hjælpe tre mennesker i nød.
Peter rye eiersted, 64, fra
Taastrup har allerede sat megen
god samvittighed ind på kontoen i
blodbanken. I maj måned rundede
han tapning nummer 200:
– Jeg anser jubilæumstapningen
som en helt normal tapning, siger
Peter rye eiersted og underspiller
sin rolle som en af hverdagens
helte:
– nok har jeg givet blod mange
gange, men selv om man kun
giver blod 25 gange, er man også
200
Kronprins i blodbanken
en vigtig person for blodbanken,
forklarer jubilæumsdonoren. Det
hænger sammen med, at der årligt
kun er omkring 400 mennesker,
der runder 100 tapninger, mens
antallet, der runder 150 tapninger,
er omkring 10. Størstedelen af
blodet kommer fra donorer, der
ikke kommer i nærheden af 100
tapninger.
Behov for nye donorer
Selv om Danmark har en af verdens
bedste og mest stabile blodforsyninger,
hvor ingen patienter
kommer til at lide af blodmangel,
er der altid brug for nye ansigter
i banken:
– Donorer bliver også ældre,
og mange falder årligt for aldersgrænsen
på 67 år, siger Jesper
Villumsen, som vurderer, at der er
brug for godt 25.000 nye donorer
om året.
Heldigvis går det meget godt
med at hverve nye, og de nyeste
tal viser, at over halvdelen af dem,
der melder sig, er under 25 år:
– Det er storartet, for så kan
de give blod i mange år og måske
lige så mange gange som Peter
rye eiersted, forklarer generalsekretæren.

200 gange blod
Jeg har hørt om en donor, der for
nylig gav blod gang nummer 200.
Det er flot og utrolig vedholdende
af manden.
men jeg kan ikke regne ud,
hvordan det kan lade sig gøre?
man kan begynde som 18­årig,
og man kan tappes, til dagen før
man fylder 67 år. Det vil sige 49
år. med 4 gange om året som
maksimum kræver 200 tapninger
50 år som donor.
Selv nåede jeg “kun” 158
tapninger.
Venlig hilsen Tage
kære Tage
Vi er helt enige om, at 200
tapninger er rigtig mange, og
vi har også en artikel om det her
i bladet.
Peter begyndte som donor, da
han var 18 år gammel, og han
er i dag 64 år gammel. Derfor er
det meget imponerende, at han
”allerede” har nået 200 tapninger.
under normale omstændigheder
ville han ikke kunne nå 200
tapninger, da han skal stoppe
dagen før, han fylder 67 år.
Vil det være muligt at blive stukket
i hånden i stedet for i armen? Jeg
bliver tit meget dårligt tilpas, når
jeg bliver stukket i armen, men ikke
når jeg bliver stukket i hånden.
Hilsen Sasja
Donorer med debut som 18­årige
kan opnå i alt 196 tapninger
af fuldblod, mens donorer, der
begynder som 17­årige (hvilket
er muligt i dag), kan opnå 200
tapninger.
lidt kuriøst kan jeg dog fortælle,
at nogle af de it­systemer, blodbankerne
bruger, regner tre
måneder for 90 dage. Dermed
kan donorer, der begynder på
deres 17­års­fødselsdag, faktisk nå
hele 202 tapninger af fuldblod.
Det besvarer dog ikke dit
spørgsmål om Peter. Hemmeligheden
er, at han i en periode op
kære Sasja
en portion blod skal kunne tappes
på maksimalt 12 minutter. Derfor
er det vigtigt, at blodet løber
relativt hurtigt. Det gør også, at du
desværre ikke kan blive tappet fra
hånden, da blodårerne her ikke
SPørGSmÅl oG SVAr
gennem 1980’erne fungerede som
aferesedonor, hvor blodbanken
kun tager den blodkomponent,
der helt specifikt efterspørges,
hvad enten det er blodplader,
plasma eller røde blodlegemer.
Som aferesedonor kan man tappes
meget oftere end ved normale
fuldblodstapninger, og det er
grunden til, at Peter i maj kunne
give sin portion blod nummer 200.
med venlig hilsen
mikkel Dybtved­ntarampa
Andersen
Presse­ og kommunikationsansvarlig
Hvor kan jeg blive stukket?
Foto: Kristian Brasen
er store nok til at levere blodportionen
hurtigt nok.
med venlig hilsen
mikkel Dybtved­ntarampa
Andersen
Presse­ og kommunikationsansvarlig
Donor Nyt • september 2012
13

lAnDeT runDT
Finn og Ida i cirkus
Tekst og foto: Tine Voight
I anledning af 80­års­jubilæet for
den første spejdertapning i Danmark
udloddede Bloddonorerne i
odense 777 cirkusbilletter blandt
deres godt 16.000 donorer.
Familien Trøjgaard vandt tre af
de eftertragtede billetter, og det
var en gøende vagthund, Far Finn
og datteren Ida, der tog imod, da
billetterne skulle overrækkes.
Sikre vindere
Den lille familie var ganske
overbevist om, at de nok skulle
vinde billetterne, så de havde
allerede skrevet begivenheden
i kalenderen. På det tidspunkt
vidste de ikke, at mere end 2.250
odenseanske donorer deltog i
selvsamme lodtrækning, så det
var med en stor portion held, at
Finn Trøjgaards navn fandt vej
til tre cirkusbilletter.
men nu er billetterne i hus,
hvilket er stort for syv­årige Ida,
der glæder sig rigtig meget til
at se linedanserne. Hun er dog
kommet i et slemt dilemma, om
det skal være mor og far eller
bedsteforældre, der skal have
lov at følges med hende på den
store aften.
Konen lokkede
når Finn Trøjgaard kommer
i blodbanken næsten gang,
runder han de 40 tapninger,
og han husker tydeligt sin reak ­
tion, da konen tilbage i 1995
spurgte ham, hvorfor han dog
ikke var bloddonor. For hende
var det en selvfølge, og Finn
havde ikke andre muligheder
end at melde sig under fanerne.
De sidste 17 års tapninger har
bidraget til den gode samvittighed
om at støtte en god sag, og som
Finn selv siger:
14 Donor Nyt • september 2012
Bloddonorerne
i Odense
udloddede
cirkusbilletter, og
nu skal Ida og
Finn Trøjgaard
en tur i cirkus.
– man kan godt pudse glorien
lidt.
Det har dog ikke altid været
lutter lagkage at blive tappet. kort
efter den første tapning, tilbage
i juli 1995, kunne den hærdede
sportsmand mærke, at kroppen
ikke egner sig til at løbe mange
Billedtekst aælskdjfæla
skjdflajsdflkjasdfljasæl
kaælskdjflakjsdf asdfl
jasldkjalsdkjlafsdj
Cirkus var fyldt
med artister,
klovne og glade
bloddonorer.
kilometer i højt tempo, når den
mangler en halv liter blod. et lidt
lavere tempo er dog helt normalt
efter en tapning, og den fulde
styrke er oftest tilbage efter et par
uger, hvilket Finn indtil videre har
kunnet mærke på egen krop 39
gange.

Er
din
mand
en
rigtig
mand?
Tekst: margrethe Wandall
Dette er spørgsmålet Bloddonorerne
i Danmark stiller de danske
kvinder. Det gør organisationen
som led i en ny kampagne, der
skal få flere unge mænd til at
melde sig som bloddonor.
Hvert år er der brug for 25.000
nye bloddonorer, og ved hver
tapning hjælper en donor med at
redde op til tre liv.
Blandt de nye bloddonorer er
næsten 2/3 kvinder. Så selv om
mandens overarm er fyldt med
tatoveringer, kan han godt være
en kylling.
kampagnens bannerreklamer
Donor Nyt nr. 104
43. årgang · september 2012
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Vesterbrogade 191
1800 Frederiksberg C
Tlf. 7013 7014
Fax 7013 7010
donor­nyt@bloddonor.dk
bloddonor.dk
henvender sig til kvinderne
for at få dem til at engagere
mændene til at komme af sted til
blodbanken. Bannerreklamerne
viser en stærk mande overarm,
hvor bicepsen har en specialdesignet
tatovering med en
bloddråbe efterfulgt af budskabet
”rigtige mænd gi’r blod – er din
mand en rigtig mand?” Desuden
er bannerreklamen et direkte link
til bloddonor.dk, hvor man let kan
tilmelde sig.
Fra september vises bannerne
på både trendsales.dk og
bloggersdelight.dk, der er
Ansvarshavende redaktør:
Jesper Villumsen
Redaktion:
mikkel Dybtved­ntarampa
Andersen
michael Bach Ipsen
Stine mandrup lund
karen leidesdorff madsen
karin magnussen
malou rode
Lægefaglige konsulenter:
karin magnussen og
ellen Taaning
Forside: leif Tuxen
Gengivelse af Donor nyt er
velkomment med kildeangivelse.
oplag: 220.000
ISSn nr: 0902­2643
Den specialdesignede ”fake tattoo”
er designet af Le Fix Tattoo. Tatoveringen
er i bedste sømandsstil og kan
sættes på armen, ballen eller et helt
tredje sted og dermed vise støtte til
bloddonorsagen.
Dan marks største blognetværk
med 120 bloggere, der skriver om
alt fra mode og underholdning til
mad og boligindretning.
Budskabet er kort og godt
”rigtige mænd gi’r blod – er din
mand en rigtig mand?”, og så kan
han endda få budskabet placeret
midt på overarmen.
næste udgivelse: December 2012
Design, grafisk produktion og tryk:
Datagraf
Trykt på svanemærket papir
Donor Nyt • september 2012
15

DN 104/2012
Det vælter ind med interessante billeder i
Bloddonorerne i Danmarks fotokonkurrence,
der ligger på skydblod.dk.
Ved redaktionens afslutning var der 48
billeder. Indsenderen af det billede med flest
likes på facebook har netop modtaget sin
præmie i den første delkonkurrence.
✂
Bliv bloddonor!
Navn
Gade
Postnr. By
E-mail
er Du SUND oG RASK, 17 InDTIl 60 År GAmmel oG
VeJer mInDST 50 KG, kAn Du BlIVe BloDDonor. BruG
Denne kuPon, SenD en SmS meD TekSTen BLOD TIl
1299*, eller melD DIG PÅ BLODDONOR.DK
CPR-nr. Telefonnr.
Ønsker at blive bloddonor/tappet i
DonorEr
skyDEr
løs
Delvinderen er
Erling Agergaard
fra Taastrup,
som har vundet
oplevelse fra
Bellevue.
konkurrencen er ikke slut endnu, og der
kan stadig uploades nye billeder. Så der
er stadig mulighed for at vinde både
hovedpræmien og endnu en af delkonkurrencerne.
næste delkonkurrence slutter den
16. september, så alle læsere af Donor nyt
opfordres til at gå ind på skydblod.dk for
at stemme på den næste vinder.
* Normal SMS-takst
Erling Agergaards
billede, som fik flest likes
i første delkonkurrence.
(Stednavn)
Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dk
Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
VESTERBRogADE 191 • 1800 FREDERiKSBERg C
Bloddonorerne i Danmark
+ + + 11387 + + +
0893 Sjælland uSF B