Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark

Blodbanken
har travlt
side 6-7
For meget blod
BlodforBruget
side 8-11
falder
600 liter
om dagen
bagsiden side 4-7
nr. 107 • juni 2013
Mistede
Sygdom med for
meget blod
2,7 liter
side 8 -11
Bloddonor fordi!
Blod
side 12
side 4-5

Klummen
2 Donor Nyt • juni 2013
John Grøn Laursen
København
Bloddonor
og glad for det
Jeg er nu oppe på at have givet
blod 89 gange og fortsætter, så
længe der er behov for det, og
så længe I har brug for det. Det
hele startede, da jeg var i midten
af 20’erne, og en arbejdskollega
fortalte, at han var begyndt at give
blod
– Det burde man næsten gøre,
tænkte jeg med det samme. min
far var også bloddonor, så jeg
kendte jo lidt til det.
Det er jo hverken svært eller
besværligt at være bloddonor
i dag. Jeg er selv edb­operatør
i et stort firma og har skiftende
arbejdstider – så jeg er en af dem,
der arbejder i påsken, pinsen og
julen – ligesom mange af sygeplejerskerne
på landets hospitaler
også gør. Det har i hvert fald
aldrig været svært for mig at finde
en tid, der passer ind i hverdagen.
Det falder mig naturligt, og det
skal passes ind, men det bliver jo
en vane på sigt.
I dag er jeg 47 år gammel og
går op i at holde mig sund og
rask. Jeg løber både marathon
og ironman samt Challenge
Copenhagen. Det hele startede
med, at jeg skulle kvitte rygningen,
og for ikke at tage på begyndte
jeg at løbe – det blev jeg så ved
med. I forhold til bloddonation har
jeg altid afholdt mig fra at give
blod 14 dage før og efter løbet.
Det skyldes mest, at jeg synes,
man blev lidt slatten i kroppen
efter en tapning – og det går jo
Donorklummen skildrer blod ­
donorernes dagligdag, sjove
episoder i blodbanken, særlige
begivenheder og meget andet,
som donorerne oplever.
ikke, når man skal løbe langt.
Jeg er dog for nylig begyndt som
aferesedonor – det vil sige, at de
kun tager plasmaet ud fra blodet.
Jeg er virkelig positivt overrasket
over, hvordan man har det dagen
efter en plasmatapning i forhold til
den ”normale” fuldblodsdonation.
Jeg har prøvet det en 3­4 gange
nu, og man har det netop fint nok
dagen efter og er klar til at løbe,
eller hvad man nu ellers finder på.
Selvom det tager lidt længere
tid, er man helt oplagt bagefter.
Det kan klart anbefales.
Jeg har altid fået bloddonation til
at passe sammen med hverdagen,
det har aldrig været noget problem.
Så det er bare om at få det
gjort – der er ingen undskyldning.
Har du en god historie til
”Donorklummen”, så send den
til donor-nyt@bloddonor.dk.

leDer
Den Internationale
Bloddonordag er vigtig
Det er vigtigt at fejre den Internationale
Bloddonordag den
14. juni. For vi skal alle minde
hinanden om vigtigheden af den
frivillige og ubetalte bloddonation,
som er dybt rodfæstet i Danmark.
Den 12. april deltog jeg på vegne
af Bloddonorerne i Danmark i
den årlige generalforsamling i
IFBDO (International Federation
of Blood Donor Organisations).
Det er relevant for Danmark at
være repræsenteret af mindst to
grunde: Danmark er med til at
udbrede ideen om ubetalt og
frivillig bloddonation, og Danmark
kan også lære af andre landes
udfordringer. Vi bliver mindet om,
hvorfor vi har frivillig og ubetalt
donation i Danmark, og hvilke
udfordringer vi skal være opmærksomme
på.
Tæt på Danmark ligger lande, der
ikke har ubetalt bloddonation, og
de har store udfordringer:
I Sverige advarede blodbankerne
i marts om, at det var meget svært
at rekruttere unge mennesker som
bloddonorer, og at korpset stod
over for en udfordring. I Danmark
er mere end 55 procent af tilmeldingerne
kommet fra personer fra
17 til 24 år i de sidste to år. en
stor andel, vi er stolte over.
en dansk rotaryklub tilbød
en donation til arbejdet med
frivillig og ubetalt bloddonation
til en ukrainsk organisation,
som arbejder for dette formål.
Organisationen havde allerede
flere ideer til, hvordan de kunne
styrke arbejdet for bloddonation
i ukraine. Projektet blev ikke til
noget, fordi den lokale rotaryklub
i ukraine, som støtten skulle gå
igennem, ikke mente, at der var
en fremtid for ubetalt bloddonation
i ukraine overhovedet.
I litauen dækker flere blodbanker
det samme geografiske område;
de konkurrerer indbyrdes om
bloddonorernes gunst, og de
koordinerer ikke tapningerne.
Det betyder, at det i litauen kan
ske, at en af landets blodbanker
ikke har adgang til tappeklare
donorer, når de har behov for det,
fordi alle donorerne i et område
er i karantæne. når blodbanken
ikke har adgang til tappeklare
donorer, kan de ikke fremstille
de blodprodukter, de tilknyttede
sygehuse efterspørger. Dette sker
ikke, når der kun er en blodbank
per område.
Det understreger, hvorfor blod­bankerne
og donorkorpsene
herhjemme arbejder for, at der
altid er donorer, der er klar til at
blive tappet og kan blive indkaldt,
hvis der er behov for det. Det er
derfor vigtigt, at du kommer, når
du bliver indkaldt. På den måde
kan blodbanken sikre, at tapningerne
bliver fordelt på flest mulige
donorer på den bedste måde.
Jeg opfordrer til, at alle bærer et
eller andet rødt den 14. juni, så vi
på den måde kan vise, at vi støtter
op om de frivillige, anonyme og
ubetalte bloddonorer.
med venlig hilsen
Poul erik H. Petersen
landsformand
Læs mere om
Den Internationale
Blod donordag på
bagsiden af dette
Donor Nyt.
Donor Nyt • juni 2013
3

Tekst: Nanna Lauesgaard
Foto: Leif Tuxen
På grund af uforklarlige smerter i
maven blev jeg syv dage før min
terminsdato skannet på hospitalet.
Det viste sig, at jeg ikke havde ret
meget fostervand, men det var ikke
alarmerende. lægen tog en hurtig
beslutning og bad mig komme til
igangsættelse næste morgen.
Jeg mødte op til igangsættelse
som aftalt. Jeg var så spændt,
at jeg ikke kunne overskue at gå
hjem efterfølgende, så med underligt
tiltagende smerter i underlivet
fandt jeg det som en fantastisk idé
at smutte i biffen (hvilket syn!).
Sent på eftermiddagen mødte
min (nu) mand og jeg op til undersøgelse
på hospitalet. Vi var
begge spændte og nervøse.
Vi troede, at vi skulle blive på
hospitalet, til vores søn var født,
men vi tog fejl. Jeg var stadig kun
en centimeter åben, og vi blev
sendt skuffede hjem med besked
på at komme igen næste morgen
klokken 08:00.
Klokken 22:45 gik vandet.
Veerne skyllede ind over mig.
De var tydelige, men imellem
veerne fik jeg ubeskrivelige jag
ned gennem underlivet – det føltes
som splitsekundsveer. min mand
hev alle graviditetsbøgerne frem,
men vi kunne ingen steder læse
om skrigende stiksmerter imellem
veerne. Jeg ringede til hospitalet
4 Donor nyt • juni 2013
En lidt for
spændende
fødsel
Jeg vil fortælle om fødslen af min søn Arthur, der snart fylder fire
et halvt år. Det er ikke en historie for sarte sjæle eller gravide.
igen, men de bad mig vente med
at komme. Klokken 03:45 panikkede
jeg og tog af sted.
På hospitalet tog en jordemoder
imod os. Hun fandt hurtigt ud af, at
smerterne imellem veerne gjorde, at
jeg slet ingen smertepause havde
haft i fire timer, og hun bestilte en
epiduralblokade. Klokken 06:30
blev mine smerter lindret.
Klokken 11:30 var jeg 10 centimeter
åben, men jeg havde kun
småveer. Jeg fik lagt et vedrop,
men det syntes ikke at hjælpe.
Klokken 12:00 blev jeg for første
gang bedt om at presse med på
en af småveerne.
Ingen presseveer
mellem klokken 12:00 og klokken
15:30 pressede jeg uden
presseveer! Jeg skreg hver eneste
gang alt, hvad jeg kunne, da jeg
slet ikke kunne være i min egen
krop. Jordemoderen så mere og
mere bekymret ud. Hun skruede
op for vedroppet flere gange, men
der skete ingenting. Jeg vekslede
mellem at stå op, ligge ned, være
på knæ osv. Intet hjalp, og min
krop var bare helt helt færdig.
Hver gang jeg pressede, måtte
jordemoderen og min mand holde
på hele min krop, da jeg måtte
bruge udefinerbare og uplacerede
kræfter for at presse. Jeg
panikkede flere gange og måtte
tales til ro. Det var helt igennem
forfærdeligt!
Stjernekigger
Klokken 15:30 blev en læge
tilkaldt. Hun så meget bekymret
ud og tilkaldte straks en ekstra
jordemoder. Jeg var dødsensangst
for mit barns velbefindende og
var overbevist om, at han ikke var
okay. lægen besluttede at tage
min søn med sugekop. en helt
ubeskrivelig smerte opstod, da
jeg skulle presse min søn frem,
til de kunne sætte koppen på.
endelig lykkedes det, men koppen
faldt af, og de måtte starte forfra.
endnu en jordemoder kom til for
at hjælpe. Jeg græd som pisket
og troede ikke på, at min dreng
nogensinde ville komme ud til mig.
Det lykkedes dem at få koppen på
– og idet de begyndte at hive ham
ud, gik det op for dem, at han var
stjernekigger! Jeg pressede igen
alt, hvad jeg kunne, og pludselig
kunne jeg mærke, at nu var
hovedet på vej ud. Jeg var ikke
et sekund i tvivl – det føltes, som
om jeg flækkede fuldstændigt! Jeg
kiggede ned på hovedet og var
overbevist om, at min søn umuligt
kunne være levende. Jeg pressede
igen, men kunne ikke få ham ud,
da hans arm var i vejen. efter et
par forsøg lykkedes det, og han
kom ud klokken 16:27. De lagde
ham hurtigt op på min mave, og
jeg smeltede fuldstændigt, da
jeg kiggede ind i hans øjne. Han
kom med nogle smålyde, og jeg
spurgte derfor jordemoder 3,

Nanna fødte Arthur uden
presseveer og måtte efterfølgende
på operationsbordet
for at stoppe en voldsom
blødning fra livmoderen.
om han ikke skulle græde? Hun
rubbede ham på ryggen, og
endelig kom det befriende skrig!
Flere komplikationer
Da jeg havde født moderkagen,
begyndte blodet at strømme ud
af mig. I løbet af få sekunder stod
endnu to jordemødre på fødestuen.
Blodet fossede ud, og min meget
diplomatiske mand udbrød, at det
så “meget makabert” ud. Pludselig
kravlede en af jordemødrene op
på fødebriksen. Hun satte sig på
hug på kanten og trykkede ned
på min mave. lægen så meget
forskrækket ud, og i samme øjeblik
kom to læger mere til. min søn
blev løftet over i armene på min
mand, og jeg blev kørt ud fra
fødestuen – stadig med jordemoderen
siddende oven på mig.
Alle jordemødrene og lægerne
fulgte med. De næsten løb med
fødebriksen, mens de fortalte mig,
at jeg skulle opereres.
Klokken 16:35 var jeg bedøvet
fra brystet og ned. Jeg lå under en
kæmpe lampe, mens en hel flok
af mennesker stod rundt om mig
og kiggede. For enden af briksen
stod en læge og opererede mig
med diverse instrumenter. Der var
mildest talt blod overalt! Sengen
med alt det hvide sengetøj var
farvet rød. mit tøj var blodigt,
der var blod på gulvet og på alle
lægernes kitler og handsker. Af
en eller anden grund var jeg ikke
bange. Jeg lå bare og tænkte, at
jeg i hvert fald ikke skulle føde –
nogensinde igen. en jordemoder
stod og smilede til mig, mens hun
forklarede mig, hvad der skete. Jeg
havde mistet 2,7 liter blod og fik
blodtransfusioner og diverse drop.
Det endte godt
efterfølgende blev jeg kørt til
opvågning. På stuen sad en sygeplejerske
og kiggede på mig,
mens det nye blod langsomt blev
optaget i min krop. I det øjeblik
besluttede jeg, at jeg bestemt
skulle være bloddonor.
nogle timer efter blev jeg kørt
ned til barselsafsnittet. Jeg lå et
stykke tid og lyttede, mens jeg
kiggede ud på den tomme gang.
Pludselig kunne jeg genkende
lyden af min mands skridt, og han
kom ind ad døren med vores lille
dreng i armene. min mand tog min
hånd og kyssede mig og fortalte
mig, at han elsker mig.
Alt personalet på fødegangen
og barselsgangen vidste, hvem
jeg var. Jeg var hende, der havde
født uden presseveer, og som
havde mistet 2,7 liter blod! mange
kiggede ind for at se til mig –
samtlige jordemødre og læger,
der havde deltaget i min fødsel og
operation, kom ind til os – sågar
de to portører, der havde kørt
mig rundt, kom forbi. De ønskede
os tillykke og talte deres del af
forløbet igennem med mig.
I november 2011 fødte jeg
Arthurs lillesøster, mollie. Jeg
havde en markant bedre fødsel,
men endte med et blodtab på 1,3
liter blod. Grænsen for at få en
blodtransfusion ligger cirka på
1,5 liter.
Jeg meldte mig som bloddonor
for tre et halvt år siden – jeg
skylder stadig et par liter.
Donor nyt • juni 2013
5

Åh nej
– sommerferien ko
Sommeren er dejlig for alle de danskere, der kan nyde ferien, men
blodbankerne har normalt enormt travlt, da der også er blødende
patienter i sommerferien.
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen
Foto: Shutterstock
Der er ingen tvivl om, at sommeren
er en dejlig årstid. Hvis dansken
er heldig, skinner solen, vinden
kommer fra syd med varm luft,
og drinken indtages måske i en
strandstol enten her i landet eller
længere sydpå.
men på samme tid strømmer
patienterne stadig til hospitalerne,
og da mange også skal have blod,
risikerer blodbankerne halvtomme
lagre, hvilket gør sundhedsvæsnet
mere sårbart over for større kriser.
Lageret skal fyldes op
langt de fleste blodbanker
arbejder målrettet med at fylde
lagrene til et absolut maksimum i
hele juni måned. Problemet er, at
mange andre hospitalsafdelinger
også arbejder på livet løs for at
6 Donor Nyt • juni 2013
komme igennem nogle af ventelisterne.
Derfor er der også et
forhøjet blodforbrug, hvilket igen
gør, at personalet i blodbankerne
skal løbe endnu stærkere og
tilkalde endnu flere donorer.
Hertil kommer, at der som i løbet
af resten af året altid er nogle,
der kommer særligt galt af sted i
trafikken eller kommer i nærkontakt
med en kniv, hvilket også koster
store ressourcer i blodbanken.
Derfor har blodbankerne enormt
travlt på alle fronter for at kunne
klare sig frem til sommerferien.
Ferieklare danskere
Heldigvis er der mange donorer
i Danmark, og mange af dem er
mere end villige til at lægge vejen
forbi den nærmeste blodbank.
Desværre er det sådan, at
omkring halvdelen af donorerne
altid er i karantæne, da de har
været på rejse i et karantæneområde,
fået en tatovering, fået udført
akupunktur, er blevet tappet inden
for de seneste tre måneder eller på
anden måde er kommet i karambolage
med karantænereglerne.
Samtidig er det svært for blodbanken
at lave akutte aftaler med
de donorer, der nyder livet på en
græsk ferieø. Her er det særligt
værd at bemærke, at en rejse til
Grækenland sagtens kan udløse
28 dages karantæne.
Begrænset holdbarhed
en løsning kunne være at tappe en
smule ekstra blod i flere måneder
frem mod sommerferien, så lageret
i juli måned kunne være helt i top.
Det kan desværre ikke lade sig
gøre, da blod har en begrænset
holdbarhed.
De røde blodlegemer kan holde
sig i 35 dage, mens blodpladerne

HUSK:
Hvis blodbanken ringer eller
skriver til dig i disse uger, så er
der ekstra meget brug for dig.
når du kommer til tapning om
sommeren, er det ekstra vigtigt,
at du har drukket rigeligt med
væske, inden du ankommer.
mmer
kun kan holde sig i syv dage.
Plasma er den eneste langtidsholdbare
komponent, da denne væske
kan holde sig i to år, når den er
frosset ned.
når holdbarheden er begrænset,
kræver en fyldt blodbank, at
donorerne hele tiden kommer og
leverer blod, så blodbankerne kan
have nok blod til patienterne.
Ring og aftal tid
netop fordi sommeren er en hård
tid for blodbankerne, opfordrer
Bloddonorerne i Danmark alle
donorer til at kontakte deres
blodbank i god tid for at træffe
en aftale om, hvornår i løbet af
sommeren de kan komme forbi
og give en portion blod. Dette
kan ske telefonisk, via mail eller
i nogle tilfælde via blodbankernes
selvbetjeningsmoduler.
Kontaktoplysningerne ligger altid
på bloddonor.dk/blodbank.
På den måde slipper personalet
for at ringe forgæves til en masse
donorer, der alligevel ikke kan
komme i blodbanken.
reJSeKArAnTæner
Europa, USA, Canada, Israel og Tunesien
rejser i områder med forøget fare for smitte med vestnilfeber
gælder uSA og Canada og visse europæiske lande: 28 dages
karantæne efter hjemkomsten, hvis rejsen er foretaget i perioden
1. april til 30. november. Se opdateret karantænekort på
bloddonor.dk/vestnil.
Andre smitteområder
rejser i områder med forøget fare for smitte, der senere kan
overføres med donors blod, medfører 6 måneders karantæne.
læs mere om rejsekarantæner på bloddonor.dk.
uDVAlGTe KArAnTænereGler
Akupunktur
Op til fire måneders karantæne.
udført af autoriseret sundhedsperson (læge, tandlæge, kiropraktor,
sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker,
social­ og sundhedsassistent, radiograf, klinisk tandtekniker,
tandplejer) med sterile engangsnåle medfører akupunktur ingen
karantæne.
man skal dog være opmærksom på, at årsagen til behandlingen
kan medføre karantæne.
Akupunktur udført i andet regi: 4 måneders karantæne pga. risiko
for overførsel af bl.a. leverbetændelse.
Beruselse
man må ikke være synligt beruset, når man tappes.
Diarré
medfører 1 måneds karantæne, hvis diarréen skyldes akut infektion
hos en i øvrigt rask person. Kortvarig (under 2 døgn) diarré uden
feber giver dog kun 1 uges karantæne fra symptomophør.
Doktorfisk
Hvis der har været sår på fødderne før eller under behandlingen,
eller hvis der var tegn på blod i vandet før eller under behandlingen,
gives pause på 4 måneder. ellers ingen karantæne.
Høfeber
er man symptomfri ved brug af næsespray eller øjendråber, kan
man tappes.
Pille­ eller injektionsbehandling medfører pause, hvor varigheden
afhænger af, hvilken medicin man tager. er man under hypo­
sensibilisering, medfører det karantæne i 3 dage efter hver dosis.
Narkotika
Har donor røget eller indtaget narkotika (hash, marihuana,
amfetamin, heroin, lSD, ecstasy, fantasy mm.), medfører det
1 måneds karantæne fra seneste indtagelse (hash dog 1 døgn).
Bruges hash flere gange om ugen, giver det 1 måneds karantæne.
Donor Nyt • juni 2013
7

Præsten med
for meget blod
Tekst og foto:
Margrethe Holm Wandall
Jens­Kristian Kleist, der er kendt
som den grønlandske præst, har
været bloddonor i 40 år. Han
begyndte som bloddonor som
20­årig og boede dengang i
nuuk, Grønland. Siden fortsatte
Jens­Kristian som bloddonor på
rigshospitalet, da han fik stillingen
som præst for grønlændere på
tvunget ophold i Danmark. Jens­
Kristian har holdt gudstjenester på
grønlandsk i Helligåndskirken, der
ligger centralt i København.
Jens­Kristian er blevet tappet
cirka hvert kvartal i al sin tid
som bloddonor og nåede endda
op på 99 donationer. en ægte
superdonor kunne han kaldes, men
tapning nr. 100 bliver det sidste
besøg i rigshospitalets Blodbank
for ham, i hvert fald som aktiv
bloddonor.
– Jeg skulle til tapning nr. 100,
men så opdagede de, at jeg
havde for høj hæmoglobinværdi,
siger den grønlandske præst, der
efter besøget blev ringet op fra
blodbanken med en an befaling
om at blive undersøgt. et efter ­
8 Donor Nyt • juni 2013
I forbindelse med Jens-Kristian Kleists tapning
nummer 100 fandt lægerne ud af, at han har den
yderst sjældne blodsygdom polycytæmia vera.
følgende brev bekræftede tilbuddet
om at blive undersøgt,
og Jens­Kristian ville modtage
en indkaldelse til rigshospitalets
Hæmatologiske Klinik.
En høj hæmoglobinværdi
Hæmoglobinværdien bliver også
kaldt for blodprocent og henviser
til mængden af jernholdige og
ilttransporterende røde blodlegemer
i blodet. Hvis man har for
lav blodprocent, er det udtryk
for blodmangel, hvilket er meget
hyppigere og ofte skyldes jernmangel.
Personer med polycytæmia vera
lider af jernmangel, fordi den
øgede bloddannelse bruger alt
det lagrede jern i depoterne. Så
det er på bekostning af kroppens
jernlager, at hæmoglobinværdien
er for høj, fordi reguleringen af
bloddannelsen er sat ud af kraft.
Ved at tappe patienternes blod
opnås en yderligere begrænsning
i jerndepoterne. Derved kan
bloddannelsen hæmmes, fordi
der bliver færre byggesten til at
producere blodet. Derfor er det
vigtigt, at patienter med polycytæmia
vera ikke tager jerntilskud,
da det forværrer sygdommen.
Præsten fortæller, at han altid har
haft en hæmoglobinværdi i den
høje ende på omkring 10 mmol/l.
normalområdet for mænds
hæmoglobinværdi er 8­10,5
mmol/l. I løbet af et års tid stiger
hæmoglobinværdien, og ved de
sidste to tapninger er Jens­Kristians
hæmoglobinværdi målt til 11,6
mmol/l, og han bliver derefter
indkaldt til en opfølgende undersøgelse
på Hæmatologisk Klinik
på rigshospitalet. Diagnosen
bliver stillet ved, at Jens­Kristian
får taget specielle blodprøver og
en knoglemarvsundersøgelse,
som tydeliggør, at knoglemarven
danner ekstraordinært mange røde
blodlegemer. Det er den øgede
mængde blodlegemer, der er
årsag til den høje hæmoglobinværdi.
Diagnosen af sygdommen
polycytæmia vera betyder, at Jens­
Kristian ikke længere kan være
bloddonor.
Ikke skyggen af symptomer
Patienter med polycytæmia vera
vil ofte kunne opleve symptomer
på blodsygdommen. De hyppigste
er træthed, hovedpine og kløen.
Symptomerne skyldes blandt andet
tykkelsen af blodet. Da blodet

er tykkere end normalt, har det
sværere ved at passere blodårerne
i kroppen. Det giver på trods af
den høje blodprocent en tilstand
med iltmangel ud over risiko for
blodpropper, fordi blodet flyder
langsommere i blodårene.
men i Jens­Kristians tilfælde
oplever han ingen symptomer,
hverken før eller efter sygdommen
opdages.
– Jeg havde ingen synlige
symptomer, og jeg kan heller ikke
mærke det nu, fortæller præsten.
Han følte sig sund og rask, og
Jens­Kristian både dyrker motion,
spiser varieret og ryger ikke.
Det var turen til blodbanken, der
afslørede den for høje hæmoglobinværdi,
som ledte til diagnosen.
– lægerne sagde, at jeg muligvis
havde fået en blodprop i hjernen
eller hjertet, hvis jeg ikke var
blevet tappet så ofte, fortæller
Jens­Kristian alvorligt og tænker
på, at turene til blodbanken kan
være årsag til, at han ikke følte
sig syg.
Det hænder, at ikke­diagnosticerede
patienter, som er aktive
bloddonorer, har en følelse af
velbehag efter en tapning, da
mængden af blod reduceres. I
Jens­Kristians tilfælde oplevede
han ikke, at han fik det bedre
eller værre i forbindelse med en
tapning.
Livslang behandling
efter diagnosen bliver Jens­Kristian
behandlet ved at få regelmæssige
åreladninger.
– Det er ligesom at være blod ­
donor, bare uden at de bruger
blodet, siger præsten, som bliver
tappet for en halv liter blod ved
hver åreladning.
ud over sine regelmæssige
åreladninger får Jens­Kristian
”hjertemagnyl”, som hæmmer
blodpladernes funktion og bliver
givet for at nedsætte risikoen for
blodpropper. Han får også taget
nye blodprøver regelmæssigt for
at få blodværdierne undersøgt,
især for at se om åreladning er
nødvendig.
Fremtiden med en kronisk
blodsygdom
efter at Jens­Kristian er blevet
sat i behandling og har fået
flere åreladninger, er hæmatokritværdien
som regel nede på
45 procent, hvilket er normalt.
Så længe han er under denne
Lægerne sagde,
at jeg muligvis
havde fået en
blodprop i
hjernen eller
hjertet, hvis jeg
ikke var blevet
tappet så ofte
behandling, vil blodværdierne
holde sig nogenlunde inden for
normalområdet. Hæmoglobinværdien
er også normal og ligger
nu mellem 8,5­9,2 mmol/l.
Da polycytæmia vera er en
kronisk sygdom, skal Jens­Kristian
fortsætte med denne behandling
resten af livet. men ellers lever
han som før diagnosen.
– Jeg løber stadig og spiser
det samme som før og har
stadig ingen symptomer, siger
den grønlandske præst, som fik
sin velfortjente Pelikan, selv om
bloddonation nr. 100 ikke blev
brugt.
Donor Nyt • juni 2013
9

Den sjældne
blodsygdom
Mange af Danmarks bloddonorer kender til fænomenet blodmangel, også
kaldet anæmi, hvor der er mangel på røde blodlegemer. Derimod er der ikke
mange, der ved, at det modsatte også kan være tilfældet. I sjældne tilfælde
danner kroppen for meget blod. Denne blodsygdom kaldes polycytæmia vera.
Tekst: Margrethe Holm Wandall
Kilde: Ole Weis Bjerrum, overlæge
Kun få tilfælde
Polycytæmia vera er en sjælden
kronisk blodsygdom. Hvert år
bliver der kun registreret omkring
120 tilfælde i hele Danmark. når
en patient bliver diagnosticeret
med blodsygdommen polycytæmia
vera, betyder det, at kroppen
danner ekstraordinært mange
blodlegemer. Polycytæmia vera
Plasma
Blodplader
og hvide
blodlegemer
Røde
blodlegemer
10 Donor Nyt • juni 2013
oversættes også direkte til ”for
mange celler i blodet”.
Cellerne i blodet bliver dannet i
knoglemarven, og det er primært
de røde blodlegemer, der bliver
produceret for mange af, men
hos de fleste patienter dannes der
også for mange hvide blodlegemer
og blodplader.
Vores blod
De røde blodlegemer indeholder et
protein, som hedder hæmoglobin.
Normal Anæmi Polycytæmia
vera
Det er dette protein, der giver
blodet dets karakteristiske røde
farve. Hæmoglobin er et transportprotein,
og det udfører en meget
vigtig funktion i kroppen. Hæmoglobinet
transporterer ilten, vi
indånder i lungerne, videre ud til
vores organer, væv og muskler.
Bagefter optager hæmoglobinet
det CO2, der blev dannet, som
så transporteres hen til lungerne,
hvorfra det bliver udåndet.
Ved polycytæmia vera er de
røde blodlegemer fysisk mindre
end normalt, men knoglemarven
danner så mange af dem, at
blodet alligevel bliver ”tykkere”
end normalt blod. Det betyder, at
blodet ikke flyder så let gennem
årerne.
Symptomer
I kraft af blodets øgede tykkelse vil
det have sværere ved at passere
kroppens små blodårer. Derfor
er symptomerne på polycytæmia
vera for eksempel iltmangel, som
Blodet består af plasma, blodplader,
røde blodlegemer og hvide blodlegemer.
Blodet hældes op i et
reagensglas. Blodplader og de røde
og hvide blodlegemer vil falde til
bunds og plasmaet ligge øverst.

Hæmatokrit (%)
kommer til udtryk ved hovedpine
og træthed. Der kan i mange
tilfælde være en tendens til øget
svedproduktion og kløe, som især
vil kunne mærkes efter et varmt
bad. Patienter med sygdommen
vil ofte være rødmossede, fordi
blodlegemerne udspiler blodkarrene.
På grund af det tyktflydende
blod vil der også være en øget
tendens til blodpropper.
Polycytæmia vera er en kronisk
sygdom, og ved næsten alle
tilfælde er der sket en ændring i
en specifik celleregulation, der
hedder JAK2. ændringen resulterer
i en fejl i celleproduktionen,
fordi knoglemarven ikke kan
kontrollere dannelsen af nye cel­
ler og vil producere for mange.
Blodets værdier afslører
sygdommen
Patienter med blodsygdommen
polycytæmia vera har en
forhøjet hæmoglobinværdi og
en forhøjet hæmatokritværdi.
Ved polycytæmia vera forøges
værdierne i kraft af den øgede
mængde af blodlegemer. Patienter
med polycytæmia vera kan have
en hæmatokritværdi på helt op
til 70 procent. Blodsygdommen
udvikler sig langsomt, og der kan
gå år, før sygdommens symptomer
viser sig. I begyndelsen vil
patienten ikke have symptomer,
og første symptom kan være en
blodprop, men heldigvis stilles
diagnosen også i forbindelse
med rutineundersøgelser eller
efter et besøg i blodbanken.
Diagnosen stilles blandt andet ved
en undersøgelse af knoglemarven
og ved påvisning af ændring i
JAK2­regulationen i en blodprøve.
Der bliver også taget en blodprøve
for at undersøge, om patientens
hæmoglobin­ og hæmatokritværdier
er forhøjede. Hvis det er
muligt, bliver tidligere blodværdier
vurderet af blodbanken for at
se, om der har været udsving i
patientens værdier.
Effektiv behandling
Patienter med polycytæmia vera
behandles ved at blive tappet
regelmæssigt ligesom bloddonorer.
Patienter med polycytæmia vera
bliver tappet for cirka 500 milliliter
per gang. Det er en smule mere
end ved en normal bloddonortapning.
Tapningerne udføres regelmæssigt,
indtil mængden af blod bliver
normaliseret. Dette indebærer,
at patienterne tappes, indtil
deres hæmatokritværdi er under
45 procent. ud over regelmæssige
tapninger får patienterne
”hjertemagnyl”, som forebygger
blodpropper. I nogle tilfælde
vil det være nødvendigt at give
celledræbende medicin. Til ældre
Patienter med polycytæmia vera
tappes regelmæssigt ligesom
bloddonorer, således at hæmatokritværdien
er under 45 procent.
Illustration: Birgitte Lerche-Barlach
anvendes som regel en mild
form for cellegift, som hæmmer
dannelsen af blodplader og bliver
givet for at sænke antallet af
blodlegemer. mange andre
patienter kan behandles med et
signalstof, som hæmmer dannelsen
af blodets celler. Det er især forskellene
i bivirkninger imellem de
to lægemidler, der er af betydning
for, hvilken behandling der anvendes.
umiddelbart lyder det, som om
patienter med polycytæmia vera
er de oplagte superdonorer, da de
har blod i overskud. men blodet
kan ikke bruges til blodtransfusioner
på grund af behandlingen med
medicin. Derfor er patienter
med denne sjældne blodsygdom
udelukket som bloddonorer.
Hæmatokritværdi:
mængden af røde blodlegemer
i forhold til hele
blodmængden er udtryk for
hæmatokritværdien. Jo flere
røde blodlegemer, desto
højere hæmatokritværdi.
Hæmoglobinværdi:
udtryk for mængden af
hæmoglobin i blodet.
Donor Nyt • juni 2013 11

Brug for nye
bloddonorer
Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen
Foto: Flemming Leitorp
Donor nyt skriver tit om det
faldende blodforbrug, og i den
forbindelse har det vist sig, at
nogle tolker det, som om der ikke
er behov for nye donorer.
Det er ikke korrekt, for der
er faktisk brug for 25.000 nye
bloddonorer om året til at erstatte
dem, der løbende går på donorpension.
Flere karantæner
en af de store årsager til, at der
er brug for flere donorer, er, at
andelen af donorer i karantæne
for tiden er enormt højt. Tidligere
var omkring en tredjedel af alle
donorer i karantæne på et givet
tidspunkt, mens tallet i dag er over
halvdelen af alle donorer.
12 Donor Nyt • juni 2013
Der er stadig brug for 25.000 nye bloddonorer om
året, selv om lægerne for alvor er begyndt at spare
på blodet.
Det skyldes, at donorerne i
større omfang er begyndt at
benytte sig af akupunktur og
få tatoveringer, og at rejsekarantænereglerne
er strammet
væsentligt de seneste par år.
eksempelvis er der 28 dages
karantæne efter rejser til Syd­
og Centraleuropa.
De mange karantæneramte
donorer er også til daglig et problem
for blodbankerne. Antallet
af opkald for at finde en egnet
donor er stigende, og det giver
ekstra arbejde til sekretærerne.
Demografien spiller ind
en anden vigtig faktor er den
danske demografiske udvikling.
Antallet af ældre bliver højere og
højere, mens antallet af personer
i den tappeegnede alder er
faldende. På længere sigt, det
Udmeldelsesgrund Procent
Flytning til anden region 26
medicinske årsager 24
Passivitet 23
Donors beslutning 9
Andet 18
Kilde: Region Midtjylland, 2012
vil sige om 10 til 15 år, kan det
skabe store problemer, da borgere
over 65 år i gennemsnit bruger to
tredjedele af alt dansk blod.
Her hjælper det dog, at lægerne
er blevet bedre til at spare på
blodet, og alle prognoser viser
også, at lægerne i fremtiden er i
stand til at finde teknikker, der kan
spare endnu mere på blodet.
Folk flytter
Omkring tre procent af det
samlede donorkorps flytter
mellem regionerne hvert år, og
da blodbankerne ikke automatisk
sender oplysninger om en donor
videre til den nye region, går
mange af disse donorer tabt.
en donor, der flytter region,
bør ringe til den blodbank, hvor
vedkommende hidtil har givet
blod, for at fortælle, at han/hun
er flyttet, og at papirerne gerne
må sendes videre.
Hvert år er der brug for 25.000
nye bloddonorer til at erstatte dem,
som går på donorpension.

Afbud
Blodbanken vil gerne have mig til
tapning i næste uge, men jeg er
forhindret. Skal jeg melde afbud?
mvh Aleksander
Kære Aleksander
Ja, det er uhyre vigtigt, at du
husker at melde afbud til din
blodbank, hvis du ikke kan komme
på det tidspunkt, blodbanken
foreslår.
Medicin
må jeg tage medicin før en
tapning?
mvh Katrine
Kære Katrine
Det kommer helt an på, hvilken
medicin du tager, og hvorfor du
Høfeber
Jeg lider af høfeber med kløende
øjne og løbende næse hele som­
meren. Kan jeg så godt give blod?
mvh Pernille
Kære Pernille
Hvis du kan holde dig symptomfri
på næsespray og øjendråber,
må du gerne give blod. Tager du
piller for at holde høfeberen væk,
kan du desværre ikke give blod,
mens du er i behandling. men din
høfeber generer dig jo nok ikke
hele året, så du kan sagtens give
blod til vinter.
med venlig hilsen
mikkel Andersen
Presse­ og kommunikationsansvarlig
Blodbankerne er som små
fabrikker, hvor alle led i kæden
arbejder sammen, og derfor kalder
de heller ikke flere donorer ind,
end der er behov for.
Derfor forventer blodbanken, at
du møder op. Hvis du udebliver,
står blodbanken og mangler en
portion blod, og der er personale,
der ikke har noget at lave.
Der er også mange blodbanker,
der vælger at slette donorer fra
tager den. På min.medicin.dk
kan du slå alle typer medicin
op, og her står også angivet,
hvilken karantæne der eventuelt
er forbundet med det enkelte
præparat.
Som udgangspunkt skal man
dog være sund og rask for at give
SPørGSmål OG SVAr
donorregistret, hvis de udebliver
flere gange, da netop stabiliteten
i blodforsyningen er vigtig.
Du finder kontaktoplysningerne
til alle landets blodbanker på
bloddonor.dk/blodbank.
med venlig hilsen
mikkel Andersen
Presse­ og kommunikationsansvarlig
blod. Derfor skal donorer være
særligt opmærksomme, hvis de
har behov for medicin.
med venlig hilsen
mikkel Andersen
Presse­ og kommunikationsansvarlig
13

Basiskursus
i Aalborg
Nye og friske informatører mødte gladelig op, da der blev afholdt
basiskursus i Aalborg lørdag den 2. februar.
Tekst og foto: Jan Hartmann,
ung informatør
De unge havde selv arrangeret
dagen med blandt andet en
rundvisning i blodbanken,
hvor afdelingssygeplejerske
Helle Hylander kom og gav en
grundig og informativ tur helt
fra den velkendte tappebriks til
separation og opbevaring af det
tappede blod. Det var lærerigt og
spændende at komme så tæt på
processen; så tæt at det i en kort
overgang blev lidt for meget for
en enkelt af de nye informatører,
der lige måtte kigge væk en gang
eller to, da posen med blod blev
sendt rundt, og køleboksen med
det opbevarede blod blev åbnet.
Hensyn blev taget, spørgsmål blev
stillet – og besvaret af en velforberedt
afdelingssygeplejerske.
Ud i det fri
Der blev sadlet om og gjort klar til
en længere spadseretur ud mod
Danhostel i Aalborg. en gåtur
på godt og vel tre kilometer, men
med høj sol, blå himmel og en
temperatur omkring frysepunktet
over os, gik det derudad. Vi nåede
undervejs at komme lidt ind på
hinanden, og der blev snakket på
kryds og tværs om alt fra hverdag
og fritid til biler, sækkepibespilning
og selvfølgelig vores passion og
engagement for bloddonorsagen.
Vi kom helskindede (og lidt
kolde) ud til Danhostel, og der
ventede os en frokost, der gjorde
godt i vores tomme maver. under
frokosten havde vi en kort præsentationsrunde
af hver af os, inden
14 Donor Nyt • juni 2013
De nye unge informatører var på en spændende rundvisning i blodbanken.
formanden for Bloddonorernes
ungdomskomité, eva Ströh,
gennemgik lidt praktisk information
om det at være informatør. eva
fortalte om, hvilke muligheder
der er for at komme ud med
budskabet, heriblandt muligheden
for at deltage i internationale
begivenheder. Vi fik efterfølgende
besøg af Bente Graversen, der
er medlem af landskomitéen
for region nordjylland, og som
gennemgik lidt struktur for hele
organisationen. Det gjorde godt
at få indblik i, hvordan det hele er
skruet sammen.
Arbejdet kalder
efter en kort pause og blodsukkeret
på plads i form af både
sodavand og kage var det tid
til en gennemgang af tidligere
og nye hvervearrangementer for
at se, hvad der har virket i de
forskellige landsdele. en positiv
brainstorm gik i gang, og der blev
flittigt budt ind fra både nye og
’gamle’ informatører. Blandt andet
besluttede vi at deltage i landsindsamlingen
til Kræftens Bekæmpelse
den 7. april i håb om at hverve
nogle nye bloddonorer i samme
omgang. Kræftpatienter modtager
næsten 40 procent af blodet, som
tappes i Danmark. Andre nye
tiltag blev uddelegeret til nærmere
undersøgelse og vil blive udført,
såfremt det kan lade sig gøre.
Vi afsluttede dagen med nogle
sjove hvervelege, hvor vi hver fik
tildelt roller, vi skulle spille og på
skift prøve at hverve hinanden.
en sjov leg, der blev grinet og
lært meget af. Der blev samtidig
afprøvet lidt paratviden inden for
karantæneregler. Gode ting at
vide, når man er på jagt efter nye
bloddonorer.
Interesserede mellem 17 og
30 år kan melde sig som informatør
ved at skrive til malou@
bloddonor.dk.

Donorerne
har taget
appen til sig
For et halvt år siden lancerede
Bloddonorerne i Danmark en
applikation til Android og iOS
mobiltelefoner. mange donorer
har valgt at downloade appen,
der indeholder en komplet
liste over karantæneregler, en
liste over landets blodbanker
og endelig en tilmeldings­ og
flyttefunktion.
Donor Nyt nr. 107
44. årgang · juni 2013
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf. 7013 7014
donor­nyt@bloddonor.dk
bloddonor.dk
et par småfejl er løbende blevet
rettet, og målet på sigt er, at
denne app skal kunne arbejde
sammen med blodbankernes
bookingsystemer, så donorerne
via deres app selv kan booke tid
til tapning. Denne funktion virker
dog ikke endnu, men ønsket er
stort blandt dem, der har brugt
appen.
Ansvarshavende redaktør:
Jesper Villumsen
Redaktion:
mikkel Dybtved­ntarampa Andersen
michael Bach Ipsen
Stine mandrup lund
Karin magnussen
malou rode
Ung med
de unge
Bloddonorerne i Danmark har en side på Facebook,
hvor organisationen løbende lægger små historier ud
og fortæller, hvis der for eksempel er et nyt eksemplar
af Donor nyt på vej.
meningen er, at Facebook­brugerne skal have
let adgang til viden om blod og bloddonation og
information om patienter, som har fået blod.
Bloddonorerne findes på facebook.com/
bloddonor.
Lægefaglige konsulenter:
Karin magnussen og
ellen Taaning
Forside: leif Tuxen
Gengivelse af Donor nyt er
velkomment med kildeangivelse.
Oplag: 216.000
ISSn nr: 0902­2643
næste udgivelse: September 2013
Design, grafisk produktion og tryk:
Datagraf
Trykt på svanemærket papir.
Donor Nyt • juni 2013
15

DN 107/2013
Det Daglige
bloDforbrug
På Den Internationale Bloddonordag fredag den 14. juni vil
Bloddonorerne i Danmark synliggøre, hvor meget blod hospitalerne
bruger til at behandle patienterne. Det kunne ikke lade sig gøre
uden bloddonorernes vigtige bidrag, og mange liv ville blive tabt.
inden blodet gives til patienterne,
bliver det delt i røde blodlegemer,
blodplader og plasma. Hver af disse
dele kan hjælpe en patient, og på
den måde kan din portion blod
hjælpe op til tre patienter.
blodforbruget i danmark har udviklet
sig meget siden 1932. blodforbruget
steg jævnt til starten af 1960’erne,
hvorefter det eksploderede. siden
1966 har blodforbruget i danmark
været over 300.000 portioner blod
om året, hvilket er ret højt sammenlignet
med resten af verden.
i 1932 forventede lægerne, at
de på sigt ville have brug for cirka
200 portioner blod om året i hele
danmark. i dag svarer det cirka til
to dages tapninger i blodbanken
på aarhus Universitetshospital.
i danmark er frivillig, ubetalt og
anonym bloddonation helt naturlig,
men sådan er det ikke nødvendigvis
i resten af verden. i Lederen på side
3 kan du læse, at selv i lande tæt på
danmark er der ikke frivillig, ubetalt
og anonym bloddonation.
✂
Bliv bloddonor!
Navn
Gade
Postnr. By
E-mail
ER DU SUND OG RASK, 17 iNdtiL 60 År gaMMeL og
VeJer MiNdst 50 KG, kaN dU bLiVe bLoddoNor. brUg
deNNe kUPoN, seNd eN sMs Med teksteN BLOD tiL
1299*, eLLer MeLd dig PÅ BLODDONOR.DK
* Normal SMS-takst
CPR-nr. Telefonnr.
Ønsker at blive bloddonor/tappet i
du kan være med til at markere
international bloddonordag ved at
bære rødt fredag den 14. juni. Hvis
du møder nogen, som gerne vil være
bloddonor, kan de melde sig til på
bloddonor.dk.
(Stednavn)
Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dk
Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg c
I 1932 var det
daglige blodforbrug
0,06 liter, hvilket
svarer til en kvart
flaske sodavand.
I 2012 var det
daglige blodforbrug
cirka 575 liter. Det
svarer til omtrent fire
kvartpaller med store
sodavand – plus to
halvliters.
Bloddonorerne i Danmark
+ + + 11387 + + +
0893 Sjælland USF B