KRONPRINS MøDER SUPERDONOR - Bloddonorerne i Danmark

– Plasma er essentielt for krop ­
pens væskebalance og transport
af diverse stoffer. Det kan ikke
undværes i blodets størkningsprocesser
og udgør en vigtig del
af immunforsvaret, opsummerer
overlæge rune larsen, der er
chef for blodbankerne i region H’s
planområde nord.
Tykkere end vand
Ved en helt normal blodtapning
er blodet rødt. men i blodbankens
laboratorium bliver den røde væske
centrifugeret og deler sig efterfølgende
i tre lag: røde blodlegemer,
blodplader og plasma.
Plasmaet er den klare, tynde,
gule væske, der lægger sig i
toppen af den centrifugerede
blodpose. Det udgør over halvdelen
af blodets volumen, svarende
til over to en halv liter hos
en gennemsnitlig voksen, og
består af hele 92 procent vand.
Det indeholder ikke celler, men
alligevel er plasma langt mere
end blot en væske. Det har vigtige
funktioner og indeholder vigtige
elementer, der sikrer kroppens
daglige funktion.
Kontrol af væskebalancen
I plasmaet findes mange plasmaproteiner,
der er med til at opretholde
væsketrykket, som sørger
for at holde væsken inde i blodkarrene.
Det vigtigste stof er i
denne sammenhæng albumin,
som udgør hele 60 procent af
proteinerne og dannes i leveren.
Ved alvorlig leversygdom kan
leverens produktion af albumin
være nedsat, så der ikke længere
er tilstrækkeligt tryk til at forhindre
vandet i at trække ud fra karrene.
Der dannes derfor ødemer, det vil
Plasma i tal
Plasma udgør af blodet 55 %
Vand udgør af plasma 92 %
Plasmaproteinerne udgør af plasma 7 %
sige væskeansamlinger i vævet.
Albumin fungerer også som
transportmolekyler, så næringsstoffer
og affaldsstoffer kommer til
de rigtige områder i kroppen.
Plasma som transportsystem
Plasma udgør et vigtigt transportsystem
i kroppen, dels for den
interne transport af for eksempel
hormoner og dels for transporten
af andre stoffer ind og ud af
kroppen. Transporten kan enten
finde sted opløst i plasma eller
bundet til albumin eller andre
plasmaproteiner.
Vigtige vitaminer og nærings ­ ­
stoffer optaget fra mave­tarmsystemet
transporteres i plasma.
kulhydrater transporteres til
leveren eller vævene, hvor de
lagres eller udnyttes som energikilde.
kroppens byggesten,
amino syrerne, transporteres
også rundt – specielt til leveren,
hvor de bruges til opbygningen
af proteiner eller udnyttes som
energikilde. en lille del af ilt­ og
kuldioxidtransporten (henholdsvis
en til to procent og syv procent)
foregår opløst i plasma.
endelig står plasma for at
transportere affaldsprodukter
fra kroppens stofskifteprocesser
til leveren, hvor nogle af dem
omdannes, mens andre går til
nyrerne, hvor de udskilles med
urinen.
Nødvendig for blodets
størkning
De såkaldte koagulationsfaktorer
er plasmaproteiner, som er nød­ ­
vendige for blodets størkning. en
af faktorerne hedder fibrinogen.
Det omdannes til fibrin, når der er
gået hul på et blodkar, og det er
begyndt at bløde. Fibrinet arrangerer
sig som et net af tråde, der
sammen med blodpladerne danner
en fast og stabil prop i hullet, så
blødningen stopper. Hvis en patient
bløder meget, for eksempel under
en operation, skyldes det ikke altid
kun, at der er hul på et blodkar.
Det kan også skyldes, at patienten
mangler plasma og blodplader,
hvilket lægerne i dag kan afgøre
med en relativ simpel test af patientens
blod. nogle gange kan
det i stedet for plasma være nødvendigt
at give patienten en koagulationsfaktor,
som for eksempel
fibrinogen i koncentreret form.
En vigtig del af
immunforsvaret
Blandt plasmaproteinerne findes
også de såkaldte antistoffer,
som er en vigtig del af kroppens
immunforsvar. Antistofferne hjælper
med at bekæmpe virus, bakterier
og andre mikroorganismer, der
er trængt ind i kroppen. man kan
oprense antistofferne fra donorplasma
og bruge dem til behandling
af patienter, der selv mangler
dem. For eksempel kan man give
antistoffer til de børn, der på
grund af medfødte immundefekter
ikke selv kan danne antistoffer,
eller til patienter med et svækket
immunsystem – blandt andet visse
kræftpatienter. For raske mennesker
har tapningen af plas ma
også betydning. Antistofferne fra
plasmaet kan nemlig også bruges
til at give beskyttelse mod hepatitis
A (smitsom leverbetændelse),
der er udbredt i mange lande.
Så faktisk har mange rejse lystne
danskere modtaget en meget
lille mængde blod fra det danske
bloddonorkorps.
Donor Nyt • september 2012
7