Retsplejeloven - JuraWiki

Stk. 3. Sagen hæves, når
1) faderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,
2) ingen af de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt som far,
3) barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, eller
4) ingen fadermuligheder er oplyst eller kan identificeres eller findes.
§ 456 l. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 456 h afholdes af
statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller
delvis, såfremt det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.
§ 456 m. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Efter moderens ønske
kan en medarbejder fra kommunen give møde med hende.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen
nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes
identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og tilsigelser i
henhold til § 159 samt af domme optages moderens og barnets navn kun i
bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt retten i særlige tilfælde træffer
bestemmelse herom.
Stk. 4. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke adoptanternes
navn, må adoptanternes, parternes og vidners navne ikke optages i
udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.
§ 456 n. Når faderskabet er fastslået eller sagen hævet, sender retten
snarest muligt meddelelse til statsforvaltningen. Meddelelsen skal være
ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse eller en
udskrift af dommen, en udskrift af retsbogen og kopi af de i sagen
fremlagte personlige attester.
Stk. 2. Retten sørger for dommens forkyndelse.
§ 456 o. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske
mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen eller i de i 2. pkt.
nævnte tilfælde en udskrift af retsbogen og sagens akter til landsretten.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne lempelser
anvendelse under anke.
Stk. 3. Uanset ankefrister kan landsretten under anken inddrage enhver,
der for byretten har været inddraget som part. Opstår der spørgsmål om
inddragelse af andre mænd, kan sagen hjemvises til fornyet behandling
ved byretten.
Kapitel 43
Værgemålssager
§ 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om
1) værgemål,
2) prøvelse af statsforvaltningens værgemålsafgørelser og
3) rettens værgebeskikkelse.
§ 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted, hvor den, som
begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har hjemting. Har
denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for Københavns Byret.
§ 459. Som parter anses
1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål,
2) den, der har anmodet om værgemålet, og
3) den, der har anmodet om, at statsforvaltningens afgørelse indbringes
for retten.
Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3,
nævnte personer indtræde som part under sagen.
§ 460. Giver den, der begæres sat under værgemål eller er under
værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat for denne.
Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov herfor.
§ 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer bestemmelse om
afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af lægeerklæringer,
erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre sagkyndige samt andre
oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten bestemme,
at den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke må
overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den pågældende skal, inden
sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
§ 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede
døre.
Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i
retten. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.
§ 463. Anmodning om prøvelse af statsforvaltningens afgørelse om
værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer
andet.
§ 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En foreløbig
afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge
sker ved beslutning eller kendelse.
§ 465. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 461 afholdes af
statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller
delvis, såfremt det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.
§ 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i § 459
kan optræde som parter under byrettens behandling af sagen.
Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske
mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til
landsretten.
Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler,
som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen.
Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret,
hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.
§ 467. (Ophævet)
Kapitel 43 a
Prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse
§ 468. Reglerne i dette kapitel finder, når andet ikke er bestemt ved lov,
anvendelse ved frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er
besluttet af en dømmende myndighed.
§ 469. Begærer den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den,
som handler på hans vegne, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af
retten, skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller
nægtet at ophæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den,
om hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har bopæl (hjemting), jf.
§ 235. Sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,
tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen i
henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien forelægges dog, så
længe patienten ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor
vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.
Stk. 2. Forelæggelsen for retten skal finde sted inden 5 søgnedage efter
begæringens fremsættelse og sker ved fremsendelse af sagens akter med
fornødne oplysninger om den beslutning, hvis lovlighed kræves prøvet,
herunder angivelse af den bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen
er truffet, en kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes
som grundlag for den, og henvisning til de i sagen foreliggende
bevisligheder, der vil kunne have betydning for rettens afgørelse.
Indbringes sagen for en domstol, der ikke er rette værneting, henviser
dommeren sagen til rette værneting.
Stk. 3. Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer ikke
frihedsberøvelsens iværksættelse eller opretholdelse, medmindre retten
bestemmer det.
Stk. 4. Begæring om sagens indbringelse for retten efter reglerne i dette
kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør. Senere
fremsættelse af begæringen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens
ophør undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig grund til at
afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien regnes
fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns afgørelse i sagen.
Stk. 5. Er lovligheden af den pågældende frihedsberøvelse stadfæstet
ved dom, kan begæring om fornyet prøvelse ikke rejses med pligt for den
besluttende myndighed efter denne paragraf, forinden der er forløbet sådan
frist, som måtte være fastsat i vedkommende særlige lov.
Stk. 6. Krav om erstatning af det offentlige for ulovlig frihedsberøvelse
skal efter begæring pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens
lovlighed. Retten kan dog udskyde erstatningsspørgsmålet til behandling
efter afgørelsen om frihedsberøvelsens lovlighed.
§ 470. Som parter anses den, om hvis frihedsberøvelse der er