Kursusmappe (pdf) - Det Danske Spejderkorps

Kære kursist. 

www.spark-avnstrup.dk 

Denne mappe er til brug for dig når du nu er kommet hjem fra kurset. Den er lavet af 

teamet, i samarbejde med dig selv og dine medkursister. 

Formålet med mappen er, at du hjemme i din egen klan skal have et redskab til at 

arbejde videre med det du har lært i løbet af efterårsferien på Avnstrup. 

Vi har lagt lidt af hvert i mappen, men har forsøgt ikke at overfylde den (ærligt talt, så 

tror vi ikke på at du ville læse 458 sider om projektmetoden og evalueringsteknikker!). 

Derfor er den måske ikke så tyk som du kender det fra de mapper du måske allerede har 

fra tidligere PLan-kurser. Til gengæld har du fået mulighed for at sætte dit personlige 

præg på den. Dit projekt er nemlig med i mappen, sammen med beskrivelser af andre 

projekter der blev lavet på kurset. 

Vi har også lagt jeres projektbeskrivelser, lidt om materiel, et par sider om 

medindflydelse i DDS, gode råd til planlægning af hejk, noget om projektmetoden og en 

kalender med arrangementer for seniorer i 2011. 

Til sidst vil vi sige tak for en rigtig god uge 42 på SPARK Avnstrup. Vi håber at du har 

fået et godt udbytte af ugen, og at du har moret dig i selskab med nye venner. Vi har i 

hvert fald haft en rigtig god uge. 

På gensyn på de mange kommende seniorarrangementer ude i landet. 

Hilsen 

Teamet 

1


Teamet på SPARK Avnstrup 2010 

2


Personlig hygiejne og rengøring på SPARK Avnstrup 

Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du 

laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder og holde køkkenbord, køkkenredskaber 

og karklud rene. Ellers kan der komme bakterier fra de snavsede hænder og det snavsede 

køkken over i maden. I værste fald kan det betyde, at de, der spiser maden, bliver syge. 

Hvad betyder hygiejne? 

I dag forbinder vi ordet hygiejne med renlighed. Ordet stammer fra græsk, hvor det 

betød “sådan forebygger man sygdom”. Sundhedens gudinde i det gamle Grækenland 

hed Hygieia. 

Generelle råd om lejrhygiejne: 

‐ Vask hænder før du går i gang. Husk at brug sæbe! 

‐ Vask hænder hver gang du starter på noget nyt. 

‐ Vask kniv og skærebræt grundigt efter du har arbejdet med råt kød, fjerkræ og rå 

fisk. 

‐ Sørg for at kød og rengjorte grønsager er hævet over jorden. 

‐ Gennemsteg alt kød, fisk og fjerkræ. 

‐ Vask og skyl grønsager i koldt vand inden brug. 

‐ Brug altid rene karklude. 

3


Opvask 

Man kan vaske op i hånden, hvor man bruger opvaskebalje og -bakke, opvaskebørste og 

viskestykke eller tørrestativ. Man kan også bruge opvaskemaskine. 

Når du vasker op, fjernes madrester og bakterier fra redskaber, tallerkner, skåle osv. 

Snavsede redskaber og krukker skal ikke anvendes til madvarer. 

Efter brug skal køkkenredskaber som knive, grydeskeer, skærebrætter og skåle skylles 

af, vaskes i varmt vand med opvaskemiddel og tørres i et rent viskestykke eller på 

tørrestativ. Når man skærer i et skærebræt, kommer der ridser i det. Skærebrætter bør 

derfor skrubbes, så du fjerner de madrester og bakterier, der kan sidde nede i ridserne. 

Skærebrætter, skåle og køkkenredskaber med egentlige revner, skal kasseres, fordi der 

kan sidde bakterier i revnerne. 

Opvask i hånden 

• Kom madrester fra tallerknerne i skraldespanden. 

• Skyl tallerkner, bestik og redskaber af i varmt vand. 

• Vask op i varmt vand med opvaskemiddel. 

• Tør af med et rent viskestykke, eller lad opvasken tørre i et stativ. 

4


Materiale vedligeholdelse 

Formålet med at vedligeholde dit patruljeudstyr er at forlænge levetiden for det. 

Det er dejligt at tage på lejr med noget godt og velfungerende udstyr. 

Kender vi ikke alle det, at vi står på lejren, og skal til at åbne patruljekassen, og hvad er 

det der møder os, nå jo, øksen tabte jo hovedet sidst vi var af sted, savklingen knækkede 

og gryderne kunne vist godt have været vasket bedre af. For at have noget velfungerende 

og godt udstyr, skal der altså lidt vedligeholdelse til. Nå lejren er slut, og turen går hjem 

af, er det vigtigt at tænke på udstyret og det skal alt sammen have en ordentlig 

behandling. Lad os starte med teltet 

Teltet 

Teltet skal som alt andet stof beskyttes mod fugt. Det lader sig selvfølgelig ikke gøre 

under selve lejren, men det er vigtig, at det er 100 % tørt, når I pakker det ned. Er det 

ikke det, er det MEGET vigtigt, at I hænger det op, når I kommer hjem. Når teltet så er 

tørt, er det vigtig, at I opbevarer det på et tørt og fugtfrit sted, således at der ikke sker 

noget med det. Teltet hører til det dyreste af alt materialet. 

Saven 

Efter brug skal skæret renses for spåner og 

tørres af, så det ikke er fugtigt (pas på fingrene). 

Dernæst skal det smøres ind i olie. 

Når skæret er sløvt, er du nødt til at skifte det 

ud, da klingen er af hærdet stål, og ikke kan 

slibes. 

Øksen 

Øksen er et vigtig værktøj og skal være i super form, så et løst øksehoved ikke flyver 

gennem lejrpladsen, næsten gang den bruges. 

Derfor kan man ikke tit nok tjekke om øksehovedet sidder godt fast. Gør det ikke det, 

kan det ordnes ved at sætte en kile i. Du kan også klare dig 

midlertidigt ved at stille øksen i vand et kvarters tid, men 

når øksen tørre, sidder hovedet løst igen. Det er godt at 

have en slibesten med, så man kan slibe sin økse. Hvis det 

er store hakker i skæret, kan disse være vanskelige at 

ordne, og derfor skal man gå til en smed eller anden 

fagmand, da øksen nemt tager skade, hvis den slibes forkert. Undgå at øksen ruster ved 

at tørre den over med en olieklud, inden du pakker den væk. 

5


Spaden 

Spaden skal holdes i lige så fin stand som øksen. Den skal 

renses for jord efter brug. Spaden skal også slibes i kanten, 

dette kan gøres med en fil, men den må ikke være for grov. 

Inden den pakkes ned i sit hylster, skal den også smøres 

med lidt olie, så den ikke ruster. 

Gryderne 

Gryderne kan være svære at gøre rene på grund af buler, disse kan rettes ud igen. Man 

tager et tykke firkantet træ, høvler den ene side buet efter grydens runding, og tager den 

skarpe kant af hjørnerne på endefladen væk. Nu kan du forsigtig slå med en hammer på 

træklodsen, men sørg for at der er et plant underlag. 

Vedligeholdelse af materiellet er en vigtig ting, da det 

lever længere, og det er mere sikkert for dig at bruge, så 

derfor sørg altid for, at I passer godt på jeres. 

6


PROJEKTMETODEN OG IDEGENERERING. 

Projektmetoden har 3 faser: 

1. Planlægning 

1.1 Projektmål 

1.2 Idegenerering 

1.2.1 Brainstorming 

1.2.2 Udvikling 

1.2.3 Sortering 

1.3 Tidsplanlægning 

1.4 Projektleder 

1.5 Arbejdsfordeling 

1.6 Materialer 

1.7 Plan for præsentation af projekt 

2. Udførsel 

3. Evaluering 

1. PLANLÆGNING 

1.1 PROJEKTMÅL 

Målbart; De skal formuleres så I senere kan vurdere om I har nået det I ville. 

Udfordrende; Hvis projektet er for let bliver det hurtigt kedeligt. 

Realistiske; Det skal være muligt at gennemføre 

Oplevelser; Det skal give jer gode oplevelser sammen i klanen og alle skal kunne være med. 

1.2 IDEGENERERING 

1.2.1. BRAINSTORMING 

Der er mange måder man kan få ideer på, der findes en masse værktøjer til at få ideer i kokassen. Her 

er beskrevet de metoder som I vil bruge under kurset; 

Bogstavstorm. Lad den første finde et tilfældigt bogstav og naboen finder en ide med det 

bogstav. Den næste associerer til den første ide. Alle skal omhandle emnet. 

Hvis der ikke kan findes et vider emne siges et nyt bogstav og den næste kan vælge enten et 

emne fra bogstavet eller der forrige emne. 

Mindmap. Evt. kombination med en af de andre ideer. Find et tilfældigt bredt dækkende ord, 

der minder om emnet i vil beskæftige jer med. Placer ordet i midten (skriv på papir, ellers med 

post-it), når man får en ide skriver den ned, og sætter den på bordet og fortæller om den. 

7


Fortælle emne. Første finder et emne eller produkt på tre ord, som siger det i plenum. Den 

næste finder et nyt emne. Skal bruger et el. to ord og danne sit nye emne. 

Puslespil, hvor alle ideer, skal have en relation til emnet. (kræver kokasse med 500 kokort). 

Fortæl historie om de kort der lægges ned. (ikke til ideer, men som pausespil) 

1.2.2. UDVIKLING 

Ude fra alle jeres løse ideer fra brainstorming skal I nu til at udvikle jeres ideer. 

Utopi, realitet. Skriv i punktform hvad der galt med ideen og derefter løses problemerne med 

store urealistiske løsninger. Til sidst kigges på hvilke af de utopiske løsninger der kan lade sig 

gøre. 

En ide bliver til flere. Med udgangspunkt i en gammel ide kan i udvikle ideen ved at overveje 

hvordan i kan lave den gamle ide på en ny måde. 

Måde Ny ide 

Gøres stort Kikset 

Småt Humoristisk 

Omvendt Romantisk 

Inde 

Som i gamle dage 

I fremtiden 

Find selv på flere. 

Gøre grimt 

Gøre kedeligt 

Sejt 

Hurtigt 

Politisk ukorrekt 

Kønsopdelt 

I blomster 

Socialt 

Musikalt 

Model. Lav en model af jeres ideer vha. en masse skrammel. Lad jeres grundideer udvikle sig. 

1.2.3 SORTERING 

Nu skulle I gerne have en række forslag til projekter for klanen. I denne fase skal ’I have udvalgt 

hvilken ide I vil arbejde videre med. 

Himmel, skatkiste og skrald. 

Kuverter. Fordel ideerne i 3 kuverter med titlerne; Alle er vilde, nogen er vilde, ingen er vilde. 

8


Herefter skal I gerne kunne vælge hvilket projekt I vil arbejder med. Husk at overvej om jeres 

projektmål kan opfyldes. 

1.3. TIDSPLANLÆGNING 

Definere hvornår projektet skal være færdigt, hvis det er et stort projekt er det en god ide at sætte 

under-deadlines. Til hjælp kan det være en god ide at lave en projektplan. 

Hvornår/ tid? Aktivitet Materialer Hvor Ansvarlig Godt/ Dårligt 

1.4. PROJEKTLEDER 

Projektlederens rolle er at have det endelige ansvar for projektet og uddelegere opgaverne. Det er 

projektlederen der referer til klanlederen eller kursusvejlederen. Projektleder rollen kan uddeles på flere 

personer, men kræver en klar aftale om hvad opgaverne indebærer. 

1.5. ARBEJDSFORDELING 

Lav aftaler om hvem der sørger for hvad. 

1.6. MATERIALER 

En gennemarbejdet materiale liste er vigtig for et velgennemført projekt. Det kræver at alle de praktiske 

detaljer omkring projektudførelsen tænkes igennem, og anskueliggør om projektet er muligt at 

gennemføre. 

1.7. PLAN FOR AFSLUTNING AF PROJEKT 

Afslutningen skal markere at I har nået jeres mål. Hvis I som klan har organiseret jeres arbejde i mindre 

hold, så er det ved afslutningen I præsenterer de enkelte dele for hinanden og I ser helheden i projektet. 

I skal have en fælles oplevelse ved afslutningen af projektet. Husk at en afslutning også kræver 

planlægning. 

2. UDFØRSEL 

Gør det nu bare… og gør det sjovt! 

Undervejs i udførselsfasen er det vigtigt at I justerer jeres projektmål, såfremt I kan se, at projektet ikke 

kan gennemføres som planlagt. 

9


3. EVALUERING 

Når projektet afsluttes er det vigtigt at snakke om hvad der gik godt og hvad der gik skidt. 

Evalueringen kan deles op i 3 P’er: 

Produktet: 

Processen 

Nåede I jeres mål? 

Resultatet af projektet? 

Hvordan gik det med materialerne? 

m.m. 

Hvordan havde I det sammen under projektet? 

Hvad gik godt / skidt? Hvorfor? 

Var projektet fornuftigt ledet? 

Var I fælles om projektet? 

m.m. 

Personligt udbytte: 

Hvad lærte du selv 

Hvad ydede du? 

Hvad gjorde at det var sjovt? 

Kunne du selv have gjort det bedre? 

m.m. 

HUSK: Kritik skal altid være Kærlig, Konstruktiv og Konkret. 

Foto af Klan ”De Dumme Svins” projekt 

10

Medindflydelse i DDS 


Som nybagt senior er du nok interesseret i at få medindflydelse på din kommende tid som 

seniorspejder. Men hvor meget medindflydelse har man i grunden som senior? Hvad har man 

medindflydelse på? Og er det kun ens egen klan og gruppe man har mulighed for at påvirke i sit virke 

som spejder? Vi har her forsøgt at give dig en oversigt over nogle af de vigtigste områder hvor du som 

senior kan gøre brug af din ret til medindflydelse. 

Hvad har jeg egentligt medindflydelse på som senior? 

- Klanens 

- Gruppen 

- Divisionen 

- Korpset 

- Debatter mellem seniorer og ledere i hele korpset 

Nedenunder har vi forsøgt at udspecificere de ovenstående områder noget mere, så du kan se hvad din 

medindflydelse egentlig dækker. 

Klanen 

En klan er ikke en patrulje, og arbejdet i klanen er ikke kun op til din KL! Det vil sige at… 

o Beslutninger tages i fællesskab – ikke kun af KL. 

o Det er dit eget ansvar at der sker noget aktivt i klanen. 

o Det er kun jer selv i klanen der sætter grænserne for klanens arbejde! 

Med andre ord: Du har allerede medindflydelse! 

Men hvad har jeg så medindflydelse på i klanen? 

– Klanens daglige aktiviteter derhjemme. 

– Hvor mange ture I skal have, hvad de skal indeholde og hvor de skal gå til. 

– Hvilke ritualer og klansærpræg som skal kendetegne netop jeres klan. 

– Hvem der skal være KL (jo den er god nok… vi lever i et demokrati). 

– Og sidst men ikke mindst, om I skal have det sjovt eller ej! 

Gruppen 

For mange seniorspejdere er gruppen (og særligt gruppeledelsen) indbegrebet af en række støvede 

gamle mennesker der alt for længe har siddet på magten, og som kun gør som de altid plejer at gøre. I 

visse grupper rundt omkring er det sådan at gruppens motto næsten er gået hen og blevet ”tradition 

frem for fornyelse!” Men sådan behøver det ikke at være. Som senior har du mulighed for at påvirke 

gruppens arbejde, og i de fleste grupper vil et initiativ fra nye seniorer blive hilst velkomment. Tit er 

det jo sådan, at man er nødt til at deltage aktivt for at få medindflydelse. I gruppen har du som senior 

mulighed for at få medindflydelse på følgende områder: 

Gruppeledelsen: Som KL har du lige så meget at skulle have sagt som din gamle tropsleder. 

Bestyrelsen: Som ung i styrelsen er du garant for at bestyrelsen varetager de unges interesser. 

Gruppens blad/hjemmeside: Som skribent kan du være med til at påvirke debatten i gruppen. 

11


Men hvad får du så indflydelse på ved at lade din stemme blive hørt i gruppen? I gruppeledelsen kan du 

for eksempel være med til at afgøre hvad klanens rolle skal være i gruppen. Skal I eks. have lov til at 

være seniorer for jer selv, eller er det fair at I tvinges til at være ledere? Også dagligdags beslutninger 

som indholdet af gruppeturen, fordeling af materialer og lokaler samt deltagelse i 

divisionsarrangementer vil typisk blive drøftet her. 

I bestyrelsen vil du typisk kunne få indflydelse på gruppens økonomi (skal der bruges flere penge til 

klanen i fremtiden?), gruppens holdninger (skal gruppen eks. have en alkoholpolitik… og hvilken 

slags?) samt løsning af forskellige problemer i gruppe, ledelse og forældrekreds. 

Divisionen 

Som senior har du mulighed for at få medindflydelse på din divisions arbejde. Det kan typisk ske ved at 

du melder dig til enten divisionsledelsen eller et af de arbejdsudvalg der kan være nedsat under 

divisionen. Valg til disse foregår typisk ved et divisionsledermøde, hvor alle grupper i divisionen 

sender repræsentanter. 

Hvad kan jeg få indflydelse på i divisionen? 

- Divisionsarrangementer (antal og indhold) 

- Tilknytning til andre grupper og divisioner (eller måske venskabsgrupper i 

udlandet). 

- Brug af divisionens penge (skal I have en klatrevæg til divisionen, eller 

investere i 10.000 nye limstifte med jordbærduft?). 

Korpset 

Som senior har du mulighed for at komme helt til tops i beslutningsprocessen, nemlig ved at tage del i 

det arbejde der sker på korpsplan. Typisk vil arbejdet på korpsplan betyde deltagelse i en del møder og 

arrangementer over hele landet (hvilket for nogen seniorer kan virke temmelig krævende), men 

samtidigt kan arbejdet være utroligt spændende og udviklende. Sørg derfor for at forhøre dig grundigt 

om hvad der kræves af dig før du melder dig til noget. 

Som senior har du mulighed for at få medindflydelse ved eksempelvis at… 

- deltage i korpsrådsmøderne (korpsets generalforsamling) som repræsentant for din gruppe. 

- stille op til korpsledelsen (KOL), der fungerer som ”korpsets bestyrelse”. 

- eller melde dig til diverse arbejdsudvalg udpeget af korpset (f.eks. UUG). 

Hvad kan jeg få medindflydelse på? 

– Store arrangementer (som tværkorpslig lejr 2012). 

– Større holdningsspørgsmål (som uniformen). 

– Større økonomiske spørgsmål. 

– Korpsets ”værdigrundlag” - nu og i fremtiden. 

– Hvordan DDS ser ud 10 år ude i fremtiden. 

– Og meget andet. 

12


Hejk: Gode råd til planlægningen af en hejk. 

Der er mange grunde til at tage på hejk. Nogle af disse kan være: 

Lære folk at kende 

Ryste folk sammen 

Se hvordan folk reagerer når de er presset 

Prøve personlige grænser af 

Lære et område at kende 

Prøve materiel af 

Få løst/diskuteret et problem 

Træning til en længere vandretur 

Komme lidt væk fra det hele 

Gå 100 km. 

Når en hejk skal planlægges, er det en god ide at starte med at finde målet med hejken. Når dette er 

fastsat, kan man begynde at arbejde med hvilken form for hejk man kan benytte for at nå det mål. 

Nogle af de mere udbredte hejk former, er f.eks.: 

Simpel vandrehejk 

Cykel hejk 

Plat og Krone hejk 

Trafik hejk (HT hejk) 

hejk baseret på poster 

Der findes selvfølgelig mange andre former for hejk, de ovennævnte er blot eksempler. 

13


Når målet og formen er fastlagt, er det tid til at begynde at se på de mere praktiske ting som: 

Distance 

Rute 

Overnatnings form (telt, bivuak, hængekøje, gård) 

Overnatningsplads 

Planlægning af poster 

Tidsplan 

På baggrund af alle de tidligere planlagte ting, kan man nu begynde at sammensætte en materialeliste 

over hvad man skal bruge. Eksempler på nyttige ting, kunne være: 

Presenning/telt 

Reb 

Toiletpapir 

Kort 

Spade 

Kompas 

Mad 

Trangia + tændstikker 

Kort sagt, kan man dele hejk planlægning op i 4 punkter 

1. Målet med hejken 

2. Form for hejk 

3. Praktisk planlægning 

4. Nødvendige materialer 

14


Arrangementskalender 2011 

Hvis du kunne tænke dig at deltage i flere arrangementer fremover enten alene eller sammen 

med din klan har du her en liste over hvilke større arrangementer, der tilbydes i DDS. Du kan 

altid finde flere oplysninger på www.dds.dk/arrangementer. Din klanleder ligger sikkert også 

inde med en oversigt ligeledes med lokale arrangementer. 

2011: 

Februar: 

4-6: Wasa-Wasa, et sted i Nordjylland 

Wasa Wasa er et tværkorpsligt natløb, for alle spejdere i Danmark. En af traditionerne ved Wasa 

Wasa er at oplysninger om løbets placering og de materialer der skal medbringes, først bliver 

offentliggjort en uge før løbets start. Det eneste der er afsløret, er at løbet er placeret i 

Nordjylland. 

5-6: Alligatorløbet, Skåne 

Det seje nat- og dagsløb for 15-23 årige seniorspejdere (samt oldboys) i 2-mandssjak. Løbet 

foregår altid i Skåne i februar måned, hvor natur og vejrlig er en udfordring for selv de garvede. 

Vandrepræmien er en stor udstoppet alligator. Alligatorløbet er kendt som et af Danmarks 

hårdeste spejderløb 

Se mere på www.alligator.dk 

25-27: Zaxsez, Slagelse og omegn 

Hæsblæsende Learning By Doing er hvad du kan forvente, når Zaxsez 2011 smækker dørene op 

for deres fantastiske Boot Camp, hvor vi klæder dig på til elitespejderverdenen! 

Arrangementet er for spejdere fra 13 til 17 år i patruljer á 3-6 deltagere. Se mere på 

www.zaxsez.dk 

Marts: 

18-20: Apokalypseløbet, et sted på Fyn 

Finder sted tredje hele weekend i marts. En dramatisk weekend for spejdere og seniorer et sted på 

Fyn. 

se mere på www.apokalypse.dk 

April: 

1-3: Refleks, Odense 

REFLEKS er det kæmpe seniorbrag af oplevelser, sjov, fællesskab og personlig udvikling, du har 

ventet på i årevis! Er du mellem 15 og 23, så skal du helt sikkert med – ryd kalenderen med det 

samme! 

21-25: Påske-kursus på Stevninghus 

Maj: 

20-22: Sværdkamp 

Sværdkamp er et landsdækkende årligt seniorarrangement, og finder altid sted i weekenden 

omkring St. Bededag. Den geografiske placering går så vidt mulig på skift mellem de enkelte 

områder, og det er PUSS (seniorgrenens grengruppe) der annoncerer efter arrangører og har det 

overordnede ansvar for arrangementet. Sværdkamp er en konkurrence for seniorsjak à 3 personer. 

Hvis alle personerne i sjakket er under 24 år, deltager man som konkurrence-hold, og har dermed 

muligheden for at hjembringe sværdet. Ellers deltager man som Old-boys sjak. Sværdkamp er et 

meget traditionsrigt arrangement, som er afholdt hvert år siden 1955. Sværdkamp består af 

følgende 5 discipliner: Dagløb, Hemmelig opgave, Natløb, O-løb og Forhindringsbane. 

15


Se mere på www.svaerdkamp.dk 

29: Oak City Rally, Farum station til Egemosecenteret 

Verdens største sæbekasseløb fra Farum station til Egemosecenteret (ca. 10 km). Løbet foregår 

altid den sidste søndag i maj. Som senior har man mulighed for enten at deltage i en medbragt 

sæbekassebil, eller at stille op i superseniorklassen, hvor klanen selv skal bygge deres biler i rafter 

dagen inden løbet. 

Se mere på www.oakcityrally.dk 

Juni: 

10-13: Bispestaven, et sted i Jylland 

Afholdes i pinsen. Bispestaven er et løb for storspejdere og seniorer i Det Danske Spejderkorps. 

Posterne er meget håndværksprægede, og løbet giver udfordringer til både tropsspejdere og 

erfarne seniorer, da deltagerne er inddelt i to forskellige aldersgrupper. 

Se mere på www.bispestaven.dk 

August: 

19-21: Mølleåsejladsen 

Mølleåsejladsen er en primibådsejlads, hvor du sammen med én eller flere makkere skalbygge en 

primibåd og sejle ned af Mølleåen fra Lyngby Mølle til Nymølle eller Rådvad. 

Se mere på www.molleasejladsen.dk 

19-21: ScoutRock, Tyrsbjerg Spejdercenter i Odense NV. 

ScoutRock er en seniormusikfestival for seniorer (ca. 16+) fra hele landet og for alle korps. Det 

bærende element bag arrangementet, er hyggeligt samvær og god musik. 

Se mere på www.scoutrock.dk 

26-28: Solaris 

Solarisløbet er en spændingsfyldt weekendhejk, hvor de ældste tropsspejdere og seniorer i Det 

Danske Spejderkorps kan prøve deres egne grænser og patruljens sammenhold af. Samtidig giver 

løbet deltagerne inspiration og gode idéer til det daglige spejderarbejde hjemme i grupperne. 

Løbet starter fredag aften med en overraskende start og slutter søndag morgen med en gennemført 

afslutning. Ind imellem er der en række udfordrende, sjove og oplevelsesrige poster, ligeledes 

tilbagelægges et større antal kilometer til fods. Løbet slutter søndag formiddag med en 

præmieoverrækkelse og hyldest af de bedste patruljer. 

Se mere på www.solaris.dk 

September: 

16-18: Nathejk, et sted på Sjælland 

Afholdes 3. fredag i september. For Spejdere og seniorer. Målet med denne tur er at give 

spejderne oplevelsen af at være på flugt - at være flygtning. De må derfor rejse ca. 30-40 km (i 

fugleflugtslinie) uset fra fredag aften til søndag kl. 04.00. Seniorer fungerer som ”jægere”. 

Se mere på www.nathejk.dk 

Oktober: 

16-22: Plan og SPARK-kurser, hele landet 

16


Hold øje med uddannelsesavisen som udkommer med Broen eller se mere på 

www.dds.dk/uddannelse 

28-30: Sølvøkseløbet, et sted på Sjælland 

Sølvøkseløbet er et Orienteringsløb for ledere og seniorer. Både traditionel og utraditionel 

orientering. Løbet foregår i tomandshold. 

SPARK 2 

Hvad er et SPARK 2-kursus? 

På SPARK 2 er kursisterne mellem 15 og 23 år. 

Der er tre typiske grupper af deltagere: Seniorer, der kommer fra en velfungerende klan, 

seniorer, der kommer fra en mindre velfungerende klan, og seniorer, der ikke er i nogen 

klan til dagligt. SPARK 2 giver mulighed for deltagelse af: 

hele klaner 

sjak (dele af klaner) 

enkelte seniorer 

Kursisterne har med de forskellige indgangsvinkler forskellige forventninger til kurset, 

men fælles for dem alle er, at de er bekendte med klanarbejde og klantrivsel – eller 

mangel på samme. 

Hvad sker der på et SPARK 2-kursus? 

Formålet med SPARK 2-kurset er at give seniorspejdere ny inspiration til seniorarbejdet 

i deres klaner hjemme i grupperne. Samtidig skal kursisterne have mulighed for at 

forholde sig til det at være spejder, værdierne i DDS og værdierne i den internationale 

spejderbevægelse. Kurset baserer sig på arbejdet i en klan og udviklingen af denne. På 

kurset arbejdes der i klanen, enten ens egen klan hjemme fra gruppen eller i en 

”kursusklan”. 

I forhold til SPARK 2 vurderer vi, at de tre vigtigste elementer i spejdermetoden er 

Klanliv, Medbestemmelse 

og ansvarlighed samt Værdier. 

17


På de følgende sider er billeder af de forskellige klaners 

projektbeskrivelser og arbejdstegninger. I kan se billeder af 

de færdige projekter på vores hjemmeside www.sparkavnstrup.dk 

under links. 

18


Orange klan – De Orange Lystfiskere (DOLF) 

19


20


21

Blå Klan – De blå køer 


22


23

Grøn Klan – Ølle Bølle 


24


25


26

Gul klan – Solskinsklanen 


27


28

Grå Klan – Rammeshush 


29


30

Kursusmappe (pdf) - Det Danske Spejderkorps

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?