MANUALplus 4110 - heidenhain

Lods 

MANUALplus 

4110 

NC-software 

345 809-xx 

Dansk (dk) 

4/2003

Tastatur Symbol 

Menu 

Kald „hovedmenu“ (Driftsart maskine) 

Ring-taste 

Skift mellem hjælpebilleder indv.-/udv.bearbejdning 

Proces 

Valg af en driftsart 

Cifre (0...9) 

for indlæsning af værdier og softkey-valg ... 

Minus 

for fortegnsindlæsning 

Decimalpunkt 

Enter 

Afslutter en værdiindlæsning 

Store 

Afslutning af dataindlæsning med 

overtagelse af værdien 

Tastatur Symbol 

Backspace 

sletter tegn til venstre for cursoren 

Clear 

sletter fejlmeldinger 

Cursor-taster 

forskydning af cursoren med een position 

i pilretningen (eet tegn, eet felt, een 

linie, etc.) 

Side fremad, side tilbage 

viser informationerne den foregående/efterfølgende 

billedskærmside; 

skifte mellem to indlæsevinduer 

Info 

Aktiverer fejlvisning hhv. 

PLC-statusvisning

Lodsen 

... er en kortfattet brugervejledning for HEIDENHAIN-styringen 

MANUALplus 4110. En komplet vejledning for betjening af 

MANUALplus finder De i bruger-håndbogen. 

Vigtige informationer bliver fremstillet i lodsen med følgende 

symboler: 

Vigtig anvisning! 

Advarsel: Hvis ikke respekteret er der fare for 

bruger eller maskine! 

Henvisning til Informationer om temaer, der ikke er 

behandlet i lodsen. 

Denne lods gælder for MANUALplus med software-nummer 

345 809-xx (frigivet 6.4). 

Indhold 

Betjening af MANUALplus ................................................. 4 

Indretning .......................................................................... 5 

Opmåling af værktøjer ....................................................... 7 

Manuel drift ....................................................................... 8 

Indlæring ............................................................................ 9 

Programafvikling ................................................................ 9 

Grafisk simulering.............................................................. 10 

Cykler ................................................................................ 11 

Råemne ............................................................................. 12 

Enkeltsnit .......................................................................... 13 

Afspåningscykler ............................................................... 16 

Stikcykler .......................................................................... 20 

Gevindcykler ..................................................................... 26 

Frigangscykler ................................................................... 29 

Borecykler ......................................................................... 30 

Fræsecykler ....................................................................... 34 

Bore- og fræsemønstre ...................................................... 39 

DIN-cyklus......................................................................... 43 

ICP-programmering ............................................................ 44 

DIN-programmering ........................................................... 48 

Værktøjsstyring ................................................................. 109 

Fremstilling af emne med cykler ........................................ 116 

Indhold 

3

Betjening 

4 

Betjening af MANUALplus 

Driftsarter 

I MANUALplus står tre driftsarter til rådighed: 

Maskine 

Værktøjsstyring 

Organisation 

De skifter driftsart med proces-tasten (Afvikling: Proces-taste – vælg 

med cursortasten den ønskede driftsart – proces-taste.) 

Proces-tasten kan kun blive aktiveret, når hovedmenuen for den 

pågældende driftsart er aktiv. 

Menuvalg 

I driftsarterne maskine og værktøjsstyring tilbyder MANUALplus 

menuer i et 9er felt. For at udvælge et menupunkt, trykker De den 

tilsvarende ciffertaste. 

Dataindlæsning 

Med „pil op/pil ned“ positionerer De cursoren på det ønskede indlæsefelt. 

Med „pil til venstre/pil til højre“ positionerer De cursoren indenfor 

indlæsefeltet, for at slette bestående tegn eller at udvide tegn. 

Data, som De har indlæst eller ændret, bliver først overtaget af 

systemet, når De trykker „indlæsning færdig” hhv. „gem”. 

Forlader De indlæsevinduet med „tilbage”, så bliver indlæsningen/ændringen 

slettet. 

Fejlvisninger 

Fejlmeldinger bliver angivet med fejlsymbolet (til 

venstre i øverste linie). Med tasten „info” åbner De 

fejlvinduet med den indløbne melding. 

Slette fejlmeldinger 

Een fejlmelding sletter De med „backspace”. Alle 

fejlmeldingerne sletter De med „Clear“.

Indretning 

Indlæse maskindata („S, F, T, fastlægning“) 

Med „S, F , T, fastlægning“ definerer De maskindataerne for manuel 

drift, det maximale omdrejningstal og stilstandsvinklen. 

Ved drevne værktøjer skal De være opmærksom på at: 

MANUALplus kontrollerer ved hjælp af værktøjsbeskrivelsen, om et 

drevet værktøj bliver isat. 

Er et drevet værktøj i brug, henfører de viste spindeldata og maskindataerne, 

som De har indlæst, sig til det drevne værktøj. 

Fræsere gælder altid som „drevne værktøjer". 

MANUALplus går ud fra, at efter systemstarten er det sidst 

anvendte værktøj stadig isat. Er dette ikke tilfældet, skal De 

tilkendegive værktøjsskiftet. 

Ved „konstant skærhastighed" udregner MANUALplus 

spindelomdrejningstallet i afhænghighed af værktøjs spidspositionen. 

Ved mindre diameter forøger spindelomdrejningstallet 

sig, således at omdrejningstalbegrænsningen ikke 

overskrider det „maximale spindelomdrejningstal D“. 

Displayfelter maskindata 

Positionsvisning 

viser den øjeblikkelige afstand fra værktøjsspidsen til 

emnenulpunktet i X og Z hhv. den øjeblikkelige 

position af C-aksen 

Restvejsvisning 

MANUALplus udregner fra den øjeblikkelige position 

og slutpositionen den løbende kørselskommando for 

restvejen 

Spindeludnyttelse 

Udnyttelsen af hovedspindelmotoren 

T-visning 

T-nummer for det isatte værktøj 

Værktøjskorrekturværdier 

F-visning 

Symbol for cyklustilstand 

Øverste felt: Programmeret værdi 

Nederste felt: Indstilling af override-kontrol 

og den faktiske tilspænding 

S-visning 

Symbol for spindeltilstand 

Øverste felt: Programmeret værdi 

Nederste felt: Indstilling af override-kontrol 

og det faktiske spindelomdrejningstal 

Ved positionsregulering (M19): Spindelposition 

Geartrin (det lille tal ved siden af „S“) 

„S“ med farvet baggrund: S-visning gælder for det 

drevne værktøj 

Indretning 

5

6 

Indretning 

Fastlægge akseværdi (bestemme emne-nulpunkt) 

Muligheder for definition af emne-nulpunkter: 

De „berører" planfladen på emnet og definerer med „Z=0” denne 

position som „emne-nulpunkt Z“. 

De indlæser positionen for værktøjet (afstand værktøj – emnenulpunkt) 

og overfører værdien med „Gem”. 

Hjælpebilledet viser afstanden maskin-nulpunkt – emnenulpunkt 

(også kaldet „forskydning“). 

Se „3.4 Indretning af maskine". 

Fastlægge beskyttelseszone 

Muligheder for definition af beskyttelseszone: 

De kører til positionen for „beskyttelseszone“ og trykker „Overfør 

position”. 

De indlæser positionen for „beskyttelseszonen" (afstand emnenulpunkt 

– beskyttelseszone) og overfører med „Gem”. 

Hjælpebilledet viser afstanden maskin-nulpunkt – 

beskyttelseszone. 

„–99999.000“ betyder: Beskyttelseszoneovervågning er 

ikke aktiv

Værktøjsopmåling 

De fremskaffer længdemålene af ikke opmålte værktøjer henført til et 

opmålt værktøj. 

Forløb af en værktøjs opmåling (eksempel): 

1 Værktøjet der skal opmåles isættes og T-nummeret indlæses i 

„S, F, T, fastlægning“. 

2 Planfladen drejes og denne position defineres som emne-nulpunkt. 

3 Tilbage til „S, F, T, fastlægning“, værktøjet der skal opmåles isættes og 

det tilhørende T-nummer indlæses. 

4 Aktivér „Værktøjs opmåling”. 

5 Planfladen berøres, „0“ indføres som „målepunktkoordinat Z“ (emnenulpunkt) 

og tryk „overfør Z“. MANUALplus gemmer værktøjsmålet 

og sletter indførte korrekturværdier. 

6 Drej målediameteren. indfør diametermål som „målepunktkoordinat 

X” og tryk „overfør X“. MANUALplus gemmer værktøjsmålet og 

sletter indførte korrekturværdier. 

7 Ved dreje- eller stikværktøjer: Indlæs skærradius og tryk „Gem R”. 

Værktøjer, som De opmåler, skal være indført i værktøjstabellen. 

Fremskaffelse af værktøjskorrektur 

1 „X-korr. værktøj”, „Z-korr. værktøj” eller „specialkorrektur“ 

vælges – korrekturværdien bliver vist i 

„restvejsdisplayet”. 

2 Kør pr. håndhjul til den afstand der skal korrigeres. 

3 Overfør med „Gem” korrekturværdien. 

Slette en værktøjskorrektur 

Med funktionstasten „X-korr. slette“, „Z-korr. slette“ 

eller „Special slette“ sletter De indførte 

korrekturværdier. 

Værktøjsopmåling 

7

Manuel drift 

8 

Manuel drift 

I „manuel drift“ kører De akserne med håndhjulene eller Jog-tasterne. 

Ved komplekse bearbejdninger benytter De cykler. Kørselsvejene og 

cyklerne bliver ikke gemt. 

Efter indkoblingen og referencekørslen er MANUALplus i „manuel drift“ 

og forbliver i denne modus, indtil De vælger „Indlæring" eller 

„Programafvikling". Med tasten „Menu“ skifter De tilbage til den 

„manuelle drift". 

Før De begynder afspåningen, skal De med „Fastlæg akseværdier“ 

fastlægge emne-nulpunktet, for at opnå en korrekt positionsvisning. 

Værktøjsskift 

De indlæser T-nummeret og kontrollerer værktøjsparametrene. 

Håndhjulsdrift 

Med omskifteren håndhjulsopløsning (maskinbetjeningspulten) 

indstiller De strækningen, som skal køres ved hvert håndhjulsskridt. 

Jog-drift (Joy-stick) 

Tilspændingshastigheden definerer De i „S, F, T fastlægning“ og ilgangshastigheden 

i „aktuelle parameter – maskin-parameter – tilspændinger“. 

Cykler 

Fremgangsmåde ved brug af cykler: 

Indstil spindelomdrejningstal 

Indstil tilspænding 

Isæt værktøj, T-nummer defineres og værktøjsdata 

kontrolleres 

Kør til startpunkt for cyklus 

Vælg cyklus, parameter defineres, cyklusafviklingen 

kontrolleres grafisk 

Udfør cyklus

Indlæring (cyklusdrift) 

I indlæringsdrift gennemfører De emnebearbejdningen skridtvis med 

cykler. MANUALplus „lærer“ emnebearbejdningen og gemmer arbejdsskridtene 

i et cyklusprogram. 

DIN-makros programmerer De i DIN-editor og integrerer dem så i en 

DIN-cyklus. 

Programafvikling 

I programafvikling bruger De de fremstillede cykler- eller DIN-program til 

produktion af dele. De kan kontrollere programmerne med den „grafiske 

simulering“ før programudførelsen. 

Programudførelse 

De indstiller med funktionstasterne, om programmet skal afvikles 

kontinuerligt, med cykler eller med enkeltblokke. Uafhængig af denne 

indstilling standser bearbejdningen straks ved tryk på „cyklus stop”. 

Korrekturer: Værktøjskorrekturer og additive korrekturer indlæser De 

under programudførelsen (funktionstasten „Vrkt/add. korrektur"). 

Basisblokke: Med denne funktionstaste omskifter De blokvisningen. 

Istedet for cyklusblokke bliver nu vist kørsels- og skiftekommandoer i 

„DIN-format“. 

MANUALplus begynder programudførelsen 

med den cyklus (eller DIN-blok), på hvilken 

cursoren står. En midlertidig simulering 

forandrer ikke startpositionen. 

DIN-programmer: Vær opmærksom på 

ved valget af startblokke, at maskindataerne 

(S, F, T) bliver indstillet, før den 

første kørselskommando bliver udført. 

Pas på kollisionsfare ! 

Fejlbehæftede cykler bliver ikke oversat af 

MANUALplus. Kontrollér derfor, om et 

cyklusprogram, hvor der blev meldt en fejl, 

kan udføres. Indlæring, programafvikling 

9

Grafisk simulering 

10 

Grafisk simulering 

Med den grafiske simulering kontrollerer De afviklingen af spåntagningen, 

snitopdelingen og den opnåede kontur før spåntagningen. 

Fremstillingselementer: 

Aksekrydset: Nulpunktet for aksekrydset svarer til emnenulpunktet. 

Konturer: Ved starten af en cyklussimulering bliver den 

programmerede kontur tegnet med farven „cyan“. 

Lyspunktet (en lille hvid firkant) repræsenterer den teoretiske 

skærspids. 

Ilgangsveje bliver fremstillet med en hvid stiplet linie. 

Tilspændingsveje bliver fremstillet med en fuldt optrukket grøn linie. 

Den repræsenterer vejen for den teoretiske skærspids. 

Værktøjsskær (skær): MANUALplus fremstiller det „skærende 

område“ af værktøjet med et gult linietog. Basis for denne fremstilling 

er værktøjsdataerne. Er værktøjet ikke tilstrækkeligt beskrevet, bliver 

lyspunktet vist. 

Ved skærsporet bliver fladen, som bliver overkørt af det „skærende 

område“ af værktøjet, fremstillet skraveret. 

Advarsler 

Advarsler, som optræder ved simuleringen, viser MANUALplus i den 

yderste venstre funktionstaste. 

Hjælpe-funktioner: 

Spor: Omskiftning fra „liniefremstilling“ til 

„skærsporfremstilling“. 

Skær: Omskiftning fra „lyspunktfremstilling“ til 

fremstilling af „værktøjsskær“. 

Bearb.-tider (bearbejdningstid): Omskiftning til 

„tidsberegning“ 

Endeflade-visning: Skifter til endefladevisning, 

hvis borecykler eller C-akse-bearbejdning for 

endefladen er tilstede 

Cylinderflade-visning: Skifter til cylinderfladevisning, 

hvis borecykler eller C-akse-bearbjdning for 

cylinderfladen er tilstede 

Tidsberegning 

Under simuleringen beregner MANUALplus hovedog 

bitiderne. 

Ved cyklusprogrammer bliver hver cyklus fremstillet i 

en linie. Ved DIN-programmer repræsenterer hver linie 

i denne tabel brugen af et nyt værktøj (målgivende er 

T-kaldet).

Cykler 

De fastlægger emne-nulpunktet og kontrollerer værktøjsdataerne, før De 

bruger cyklerne. 

De definerer de enkelte cykler som følger: 

Stil værktøjsspidsen med håndhjulet eller Jog-tasten på startpunktet 

for cyklus (kun ved manuel drift) 

Vælg og programmér cyklus 

Kontrollér grafisk cyklusafviklingen 

Udførelse af cyklus 

Gem cyklus (kun ved indlæringsdrift) 

I indlæringsdrift er 

startpunkt X, Z og 

maskindataerne S, F og T 

bestanddele af cyklusbeskrivelsen. 

I manuel drift fastlægger De maskindataerne før cykluskaldet. 

Cykler bliver i manuel drift ikke gemt. 

Pas på kollisionsfare 

MANUALplus kører til startpunktet diagonalt i ilgang før 

cyklusudførelsen. Hvis værktøjet ikke kan nå startpunktet 

kollisionsfrit, skal De med en cyklus „ilgangs positionering“ 

definere en mellemposition. 

Cyklustaster 

En programmeret cyklus bliver udført, når De trykker 

tasten Cyklus start. Med Cyklus stop afbryder De 

en løbende cyklus. 

Under en cyklusafbrydelse kan De: 

Fortsætte bearbejdningen med „cyklus-start“. 

Herved bliver cyklusbearbejdningen altid fortsat fra 

afbrydelsesstedet – også hvis De i mellemtiden har 

kørt aksen. 

Kører aksen med Jog-tasten eller med håndhjulene 

Afslutter bearbejdningen med funktionstasten 

„afbryd“ 

Cykler 

11

Råemne 

12 

Råemne-stang/rør 

Cyklus beskriver råemnet og opspændingssituationen. Disse 

informationer bliver udnyttet ved simuleringen. 

Anvisninger for cyklusparametre: 

X: Udvendig diameter 

Z: Længde (inklusiv plan-sletspån og spændeområde) 

I: Indvendig diameter ved råemnetype „rør“ 

K: Højre kant (plan-sletspån) 

B: Spændeområde 

J: Spændeart 

0: Ikke opspændt 

1: Opspændt udvendigt 

2: Opspændt indvendigt 

ICP-råemnekontur 

Cyklus integrerer det pr. ICP beskrevne råemne og beskriver 

opspændingssituationen. Disse informationer bliver udnyttet ved 

simuleringen. 


X: Opspænd.diameter 

Z: Opsp.position i Z 


J: Spændeart 




N: ICP konturnummer

Positionering i ilgang 

Kørsel til værktøjsskiftepunkt 

Værktøjet kører i ilgang til „målpunktet“. 

Når De tilkobler funktionstasten „Kør til T-skift", kører værktøjet i ilgang 

til værktøjsskiftepunktet. Herefter skifter MANUALplus om til det i „T" 

angivne værktøj. 

Afhængig af, om De angiver en målkoordinat i X, i Z, eller i X og 

Z, bevæger værktøjet sig i planretning, i længderetning eller 

diagonalt til målpunktet. 

M-funktion 

Maskinkommandoer (M-funktioner) bliver indlæst og overført med 

„Indlæsning færdig“. Udførelsen sker, efter tryk på „Cyklus start“. 

Betydningen af M-funktionen finder De i maskinhåndbogen. 

Lineærbearbejdning på langs 

Værktøjet kører fra „Startpunkt X, Z“ med tilspænding 

til 

„Målpunkt Z2“. Værktøjet bliver ved enden af cyklus 

stående. 

Kontur lineær på langs („med tilbageløb“) 

Værktøjet kører til, gennemfører længdesnittet og 

kører ved enden af cyklus tilbage til„Startpunkt“. 

Lineærbearbejdning plan 

Værktøjet kører fra „Startpunkt X, Z“ med tilspænding 

til 

„Målpunkt X2“. Værktøjet bliver ved enden af cyklus 

stående. 

Kontur lineær plan („med tilbageløb“) 

Værktøjet kører til, gennemfører plansnittet og kører 

ved enden af cyklus tilbage til „Startpunkt“. 

Enkeltsnit 

13

Enkeltsnit 

14 

Lineærbearbejdning i en vinkel 

MANUALplus beregner målpositionen og kører lineært fra „Startpunkt X, 

Z“ med tilspænding til „målpositionen“. Værktøjet bliver ved enden af 

cyklus stående. 

Kontur lineær i en vinkel („med tilbageløb“) 

MANUALplus beregner målpositionen. Så kører værktøjet til, gennemfører 

det lineære snit og kører ved enden af cyklus tilbage til 

„Startpunkt“. 

I modus „med tilbageløb“ sker skærradiuskorrekturen. 

Parameterkombinationer for definition af målpunktet: 

se hjælpebillede 

Cirkulærbearbejdning 

(Om cirkulærbearbejdningen bliver udført højredrejende 

eller venstredrejende, det vælger De ved hjælp af softkeysymboler.) 

Værktøjet kører cirkulært fra „Startpunkt X, Z“ med tilspænding til 

„Slutpunkt kontur X2, Z2“. Værktøjet bliver ved enden af cyklus stående. 

Kontur cirkulær („med tilbageløb“) 

Værktøjet kører til, gennemfører det cirkulære snit og kører ved enden af 

cyklus tilbage til „Startpunkt“. 

I modus „med tilbageløb“ sker skærradiuskorrekturen.

Affasning 

Cyklus fremstiller en til konturhjørnet relativ opmålt affasning. Værktøjet 

bliver stående ved enden af cyklus. 

Kontur affasning („med tilbageløb“) 

Cyklus fremstiller en til konturhjørnet relativ opmålt affasning. Værktøjet 

kører til, fremstiller affasningen og kører ved enden af cyklus tilbage til 


I modus „med tilbageløb“ sker en skærradiuskorrektur. 

Kørselsretningen er afhængig af fortegnet for parameteren 

„elementposition J“ (se hjælpebilledet). 

Parameterkombinationer for definition af fasen: se 

hjælpebilledet. 

Afrunding 

Cyklus fremstiller en til konturhjørnet relativ opmålt afrunding. Værktøjet 

bliver stående ved enden af cyklus. 

Kontur afrunding („med tilbageløb“) 

Cyklus fremstiller en til konturhjørnet relativ opmålt afrunding. Værktøjet 

kører til, fremstiller afrundingen og kører ved enden af cyklus tilbage til 


I modus „med tilbageløb“ sker en skærradiuskorrektur. 

Kørselsretningen er afhængig af fortegnet for parameteren 

„elementposition J“ (se hjælpebilledet). 

Enkeltsnit 

15

Afspåning på langs 

Afspåning plan 

Skrubning (udvidet): Cyklusén afspåner det definerede område 

under hensyntagen til valgfrie konturelementer. 

Sletning (udvidet): Cyklusén sletter det definerede konturafsnit 

under hensyntagen til valgfrie konturelementer. 


B: Affasning eller afrunding ved konturenden 

B>0: Radius til afrunding 

B

16 

Spåntagende cykler 

Afspåning med indstikning på langs 

Afspåning med indstikning i plan 

Skrubning (udvidet): Cyklusén afspåner det definerede område under 

hensyntagen til valgfrie konturelementer. 

Sletning (udvidet): Cyklusén sletter det definerede konturafsnit under 



R: Afrunding (på begge sider af konturdalen) 

B1, B2: Affasning eller afrunding (B1 konturstart; B2 konturende) 


B

ICP-konturparallelt på langs 

ICP-konturparallelt plan 

Ved ICP-cykler definerer De bearbejdningsparametrene indenfor cyklusbeskrivelsen 

og specificerer konturen der skal bearbejdes i en ICPmakro. 

Skrubning: Cyklusén afspåner konturparallelt det med „Startpunkt 

X, Z“ og „ICP kontur N“ beskrevne område. 

Sletning: Cyklusén sletter det i „ICP kontur N“ beskrevne konturafsnit. 

Pas på, kollisionsfare ! 

Er indstillings- og spidsvinklen for værktøjet ikke defineret, 

indstikker værktøjet ved faldende konturer med den programmerede 

indstiksvinkel. 

Er indstillings- og spidsvinklen for værktøjet defineret, indstikker 

værktøjet med den maximalt mulige vinkel. Restmaterialet 

bliver stående. 


17

18 


ICP-afspåning på langs 

ICP-afspåning plan 



Skrubning: Cyklusén afspåner det med „Startpunkt X, Z“ og „ICP 

kontur N“ beskrevne område. 


Skrubning: Jo stejlere værktøjet indstikker, desto større er 

tilspændingsreduceringen (maximal: 50%). 

Pas på, kollisionsfare! 

Er indstillings- og spidsvinklen for værktøjet ikke defineret, 

indstikker værktøjet ved faldende konturer med den programmerede 

indstiksvinkel. 

Er indstillings- og spidsvinklen for værktøjet defineret, indstikker 

værktøjet med den maximalt mulige vinkel. Restmaterialet 

bliver stående.

Stikcykler 

20 

Indstikning radialt 

Indstikning axialt 

Stikning (udvidet): Cyklusén afspåner det definerede område under 


Sletning (udvidet): Cyklusén sletter det definerede konturafsnit under 






B

ICP-indstikning radialt 

ICP-indstikning axialt 



Stikning: Cyklusén afspåner det med „Startpunkt X, Z“ og „ICP kontur 

N“ beskrevne område. 


Stikning: 

„Stikbredde P“ er angivet: Fremrykning † P. 

„Stikbredde P“ er ikke angivet: 

Fremrykning † 0,8*skærbredde af værktøjet. 

Slette: 

Værktøjet kører ved enden af cyklus tilbage til „Startpunkt X, Z“. 

Stikcykler 

21

Stikcykler 

22 

Stikdrejning radialt 

Stikdrejning axialt 

Stikdrejning (udvidet): Cyklusén afspåner det definerede område 

under hensyntagen til valgfrie konturelementer med skiftevis indstiks- og 

skrubbebevægelser. 

Stkdrejning – sletning (udvidet): Cyklusén sletter det definerede 

konturafsnit under hensyntagen til valgfrie konturelementer. 


O: Indstikstilspænding 




B

ICP-stikdrejning radialt 

ICP-stikdrejning axialt 



Stikdrejning: Cyklusén afspåner det med „Startpunkt X, Z“ og „ICP 

kontur N“ beskrevne område med skiftevis indstiks- og skrubbebevægelser. 

Stikdrejning – sletning: Cyklusén sletter det i „ICP kontur N“ 

beskrevne konturafsnit. Herved afspåner cyklusén materialet, som De 

angiver i „Sletspån I,K". 

Stikdrejning: Definerer De ved 

faldende konturer: Kun „Startpunkt X, Z" – ikke „Startpunkt 

kontur X1, Z1" 

stigende konturer: „Startpunkt X, Z" og „Startpunkt kontur 

X1, Z1" 

Sletning: 

Værktøjet kører ved enden af cyklusén tilbage til „Startpunkt 

X, Z“. 

Med „Sletning I,K" definerer De materialet, som ved sletcyklus 

bliver afspånet. 

Stikcykler 

23

Stikcykler 

24 

Frigang H 

Cyklusén fremstiller frigang „Form H“. Ved tilkørslen bliver en sikkerhedsafstand 

tilgodeset. Angiver De ikke W, bliver den beregnet ved 

hjælp af K og R. Endepunktet for frigangen ligger så på „Hjørnepunkt 

kontur“. 


R: Frigangsradius – default: Ingen cirkulærelement 

W: Indstiksvinkel – default: W bliver beregnet 

Frigang K 

Den fremstillede konturform er afhængig af det benyttede værktøj. 

Cyklusudførelse 

1 Kører i ilgang under 45° til sikkerhedsafstand før „Hjørnepunkt kontur 

X1, Z1“ 

2 Indstikker i en vinkel på 45° – kørselsvejen bliver beregnet ud fra 

parameteren „Frigangsdybde I“ 

3 Trækker værktøjet tilbage på samme vej til „Startpunkt X, Z“ 

Der bliver ikke gennemført en skærradiuskorrektur.

Frigang U 

Cyklusén fremstiller frigang „Form U“. 

Anvisninger for Cyklusparametre: 

X2: Endepunkt planfläde – default: Planfläden bliver ikke slettet 

I: Frigangsdiameter 

K: Frigangsbredde – er skærbredden for værktøjet ikke defineret, 

bliver K antaget som skærbredden. 

B: Affasning eller afrunding 

B>0: Radius til runding 

B0: Radius til runding 

B

Gevindcykler 

26 

Gevindcyklus (på langs) udvidet 

Cyklusén fremstiller et een- eller flergænget gevind. De indstiller pr. 

funktionstaste, om der skal laves et udvendigt- eller indvendigt gevind. 

Gevindet begynder på „Startpunkt X“ og ender på „Endepunkt Z2“ (uden 

før- og efterløb). 


F1: Gevindstigning (bliver udnyttet som tilspænding) 

U Gevinddybde – default: 

Udv.gevind: U=0.6134*F1 

Indv. gevind: U=–0.5413*F1 

I: 1. Snitdybde – default: I bliver beregnet i afhængighed af U og F1 

A: Fremrykvinkel – default: 30°; område: –60° < A < 60° 

A0: Fremrykning fra den højre flanke 

J: Restsnitdybde – default: 1/100 mm 

D: Gængetal – default: 1 Gevindgang 

E: Inkremental stigning (forøger/formindsker stigningen pr. 

omdrejning med E) – default: 0 

„Cyklus-stop“ virker ved enden af et gevindsnit. 

Tilspændings- og spindeloverride er under 

cyklusudførelsen ikke virksomme. 

Funktionen „Sidste snit" kan vælges efter 

afviklingen af cyklusén. Herved bliver det 

sidste gevindsnit gentaget, hvorved en 

korrektur er mulig med håndhjulene.

Gevind (på langs) efterskæring 

Cyklusén efterskærer et eengænget gevind. Da emnet allerede var 

udtaget, skal MANUALplus kende det eksakte sted for gevindet. 

Cyklusudførelse 

1 De stiller gevindværktøjet med skærspidsen i midten af en 

gevindgang 

2 De overfører værktøjspositionen og spindelvinklen med „Overfør 

position“ 

3 De kører værktøjet manuelt væk fra gevindgangen 

4 De positionerer værktøjet på „Startpunkt X, Z“ 

5 De starter cyklusgennemførelsen med „Indlæsning færdig“, herefter 

„Cyklus-start“ 


C: Målte vinkel (spindelvinkel) 

ZC: Målte position (værktøjsposition) 

F1: Gevindstigning (bliver udnyttet som tilspænding) 

U: Gevinddybde – default: 


Indv.gevind: U=–0.5413*F1 

I: 1. Snitdybde 

I

Gevindcykler 

28 

Keglegevind 

API-gevind 

Cyklusén fremstiller et een- eller flergænget kegle-/API-gevind. De 

indstiller pr. funktionstaste, om der skal laves et udv.- eller indv.gevind. 

Gevindet begynder på „Startpunkt X“ og ender på „Endepunkt Z2“ (uden 

før- og efterløb). Ced API-gevind formindskes gevinddybden ved udløbet 

af gevindet. 


F1: Gevindstigning (bliver udført som gevindstigning) 

U: Gevinddybde – default: 


Indv.gevind: U=–0.5413*F1 

I: 1. Snitdybde – default: I bliver beregnet afhængigt af U og F1 

A: Fremrykvinkel – default: 30°; område: –60° < A < 60° 

A0: Fremrykning fra den højre flanke 

J: Restsnitdybde – default: 1/100 mm 

D: Gængetal – default: 1 gevindgang 

E: Inkremental stigning (forstørrer/formindsker stigningen pr. 

omdrejning med E) – default: 0 


Tilspændings- og spindeloverride er under cyklusudførelsen 

ikke virksomme. 

Funktionen „Sidste snit" kan vælges efter afviklingen af 

cyklus. Herved bliver det sidste gevindsnit gentaget, hvorved 

en korrektur med håndhjulene er mulig. 

Keglegevind 

API-gevind

Gevindfrigang DIN 76 

Frigang DIN 509 E 

Frigang DIN 509 F 

Cyklerne fremstiller frigangen, bearbejder cylindersnitfladen, den 

foranliggende cylinder og den tilsluttende planflade. 

Frigangs-parametre, som De ikke angiver, fremskaffer MANUALplus fra 

formtabellen. 

Gevindfrigang: Når De indlæser „Frigangssletspån P“, bliver 

bearbejdningen opdelt i for- og færdigdrejning. „P“ er langs-sletspånen 

plansletspånen er altid 0,1 mm. 


FP: Gevindstigning (ved gevindfrigang) – default: FP bliver 

fremskaffet på grundlag af diameteren 

E: Reduceret tilspænding (ved indstikning) – 

default: Tilspænding F 

R: Frigangsradius – default: Normtabel. frigangsradius bliver udført 

på begge sider af frigangen. 

B: Cylindertilsnitlængde – default: Ingen cylindersnitflade 

WB: Snitfladevinkel – default: 45° 

RB: Snitfladeradius – default: Ingen snitfladeradius 

Parametre som De angiver, bliver tilgodeset – også når normtabellen 

foretrækker andre værdier. 

Eksempel: Gevindfrigang DIN 76 

Frigangscykler 

29

30 

Borecykler 

Boring axial 

Boring radial 

Cyklusén fremstiller en boring på endefladen/cylinderfladen. 


C: Spindelvinkel (C-akseposition) – default: Aktuelle spindelvinkel 

Z1/X1: Startpunkt boring – default: Boring fra position Z/X 

E: Dvæletid (for friskæring ved bunden af boringen) – 

default: 0 

AB: For- og gennemboringslængde – default: 0 

V: For- og gennemboringsvarianter – default: 0 

0: Uden tilspændingsreducering 

1: Gennemboringsreducering 

2: Forboringsreducering 

3: For- og gennemboringsreducering 

Hvis De programmerer „AB“ og „V“, bliver en tilspændingsreducering 

for for- eller gennemboring gennemført 

(reduceringsfaktor: 50%). 

Ved hjælp af værktøjs-parameteren „drevet værktøj" skelner 

MANUALplus mellem, om det programmerede omdrejningstal 

og tilspændingen gælder for hovedspindelen, eller for det 

drevne værktøj. 

Boring axial 

Boring radial

Dybhulboring axial 

Dybhulboring radial 

Boring på endefladen/cylinderfladen sker i flere trin. Efter hvert trin bliver 

boret kørt tilbage og efter en dvæletid igen fremrykket til sikkerhedsafstanden. 



Z1/X1: Startpunkt boring – default: Boring fra position Z/X 

P:1. Boredybde – default: Boringen sker uden afbrydelse 

IB: Boredybde-reduceringsværdi – default: 0 

JB: Minimal boredybde – default: 1/10 af P 

B: Udtrækslængde – default: Tilbagetrækning til „startpunkt“ 

E: Dvæletid – default: 0 

AB: Ind- og gennemboringslængde – default: 0 

V: For- og gennemboringsvarianter – default: 0 





Hvis De programmerer „AB“ og „V“, bliver en tilspændingsreducering 

for for- eller gennemboring gennemført 

(reduceringsfaktor: 50%). 



og tilspændingen gælder for hovedspindelen, eller for det 

drevne værktøj. 

Dybhulboring axial 

Dybhulboring radial 

Borecykler 

31

32 

Borecykler 

Gevindboring axial 

Gevindboring radial 

Cyklusén skærer et gevind i en boring på endefladen/cylinderfladen. 

Gevindboret behøver „Indløbslængde B“, for at opnå det programmerede 

omdrejningstal og tilspænding. 



F1: Gevindstigning (bliver udført som tilspænding) – default: 

Gevindstigning for værktøjet 

B: Indløbslængde – default: 2 * gevindstigning F1 

SR: Udkørselsomdrejningstal – default: Samme omdrejningstal som 

ved gevindboring 



og tilspændingen gælder for hovedspindelen, eller for det drevne 

værktøj. 

Gevindboring axial 

Gevindboring radial

Gevindfræsning axial 

Cyklusén fræser et gevind i en bestående boring. 

Værktøjet bliver indenfor boringen positioneret på „Endepunkt gevind“. 

Så kører værktøjet i „tilkørselsradius R“ til, fræser gevindet i en drejning 

på 360° og fremrykker herved med „Gevindstigning F“. I tilslutning hertil 

frikører cyklusén værktøjet og trækker det tilbage til startpunktet. 


C: Spindelvinkel (C-akseposition) 

Z1: Startpunkt gevind – default: Startpunkt Z 

Z2: Endepunkt gevind 

I: Indv.gevinddiameter 

R: Indkørselsradius – default: (I – fræserdiameter)/2 

F1: Gevindstigning 

J: Gevindretning – default: 0 

J=0: Højre 

J=1: Venstre 

H: Fræseløbsretning – default: 0 

H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

Borecykler 

33

Fræsecykler 

34 

Ilgang positionering 

Cyklusén indkobler C-aksen, positionerer spindelen (C-akse) og 

værktøjet. 


X2, Z2: Målpunkt 

C2: Slutvinkel 

En efterfølgende manuel fræsecyklus udkobler igen C-aksen. 

„Ilgang positionering“ er kun nødvendig i modus „manuel“. 

Not axial 

Not radial 

Cyklusén fremstiller en not på endefladen/cylinderfladen. Notbredden 

svarer til fræserdiameteren. 



Z1/X1: Overkant af fræsning – default: Startpunkt Z/X 

Z2/X2: Bunden af fræsning 

P: Fremrykdybde – default: Een fremrykning 

FZ: Fremryktilspænding – default: Aktive tilspænding Not axial

Figur axial 

Figur radial 

Afhængig af parametrene fræser cyklusén en kontur hhv. skrubber/ 

sletter en lomme på endefladen/cylinderfladen. 

De kan definere følgende konturer: 

Firkant (Q=4, LB) 

Kvadrat (Q=4, L=B) 

Cirkel (Q=0, RE>0, L og B: Ingen indlæsning) 

Trekant eller mangekant (Q=3 eller Q>4, L>0) 


U: Overlapningsfaktor 

Ingen indlæsning: Konturfræsning 

U>0: Lommefræsning – (minimal) overlapning af fræserbanen 

= U*fræserdiameter 


H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

J: Konturfræsning: 

J=0: På konturen 

J=1: Indvendig 

J=2: Udvendig 

Lommefræsning: 

J=0: Indefra og ud 

J=1: Udefra og ind 

O: Fræseafvikling (kun ved lommefræsning) – default: 0 

O=0: Skrubbe 

O=1: Slette 

Figur axial 

Figur radial 

Fræsecykler 

35

Fræsecykler 

36 

ICP-figur axial 

ICP-figur radial 

Afhængig af parametrene fræser cyklusén en kontur hhv. skrubber/ 

sletter en lomme på endefladen/cylinderfladen. 


U: Overlapningsfaktor 

Ingen indlæsning: Konturfræsning 

U>0: Lommefræsning – (minimal) overlapning af fræsebanen 

= U*fræserdiameter 


H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

J: Konturfræsning: 

J=0: På konturen 

J=1: Indvendig 

J=2: Udvendig 

Lommefræsning: 

J=0: Indefra og ud 

J=1: Udefra og ind 

O: Fræseafvikling (kun ved lommefræsning) – default: 0 

O=0: Skrubbe 

O=1: Slette 

ICP-figur axial 

ICP-figur radial

Endefladefræsning 

Afhængig af parametrene fræser cyklusén på endefladen: 

Een eller to flader (Q=1 eller Q=2, B>0) 

En firkant (Q=4, LB) 

Et kvadrat (Q=4, L=B) 

En trekant eller mangekant (Q=3 eller Q>4, L>0) 

En cirkel (Q=0, RE>0, L og B: Ingen indlæsning) 

Ved en eller to flader definerer „B“ resttykkelsen (materialet, der bliver 

stående). Ved et lige antal flader kan De programmere „B“ alternativt 

til „V“. 


B: Nøglevidde 

Ved Q=1, Q=2: B er resttykkelsen 

Firkant: Firkantens bredde 

Kvadrat, mangekant (Q‡4): B er nøglevidden 

Cirkel: Ingen indlæsning 

A: Vinkel til X-aksen – default: 0 

Mangekant (Q>2): Placeringen af figuren 

Cirkel: Ingen indlæsning 


H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

J: Uni-/bidirektional 

J=0: Unidirektional 

J=1: Bidirektional 

O: Skrubbe/Slette – default: 0 

O=0: Skrubbe 

O=1: Slette 

Fræsecykler 

37

Fræsecykler 

38 

Spiralnot fræsning 

Cyklusén fræser en spiralnot fra „Z1“ til „Z2“. „C1“ definerer positionen 

for starten af noten. Med „P“ hhv. „K“ definerer De en rampe på 

starten/enden af noten. Notbredden svarer til fræserdiameteren. 

Den første fremrykning bliver gennemført med „I“ – de yderligere 

fremrykninger beregner MANUALplus som følger: 

aktuelle fremrykning = I * (1 – (n–1) * E) 

n: n-te fremrykning 

Reduceringen af fremrykningen sker indtil ‡ 0,5 mm. Herefter bliver hver 

fremrykning gennemført med 0,5 mm. 


C1: Startvinkel 

X1: Diameter 

Z1, Z2: Startpunkt/endepunkt not 

F1: Stigning 

P, K: Indløbslængde, udløbslængde 

U: Notdybde 

I: Maximale fremrykning 

E: Snitdybdereducering

Lineært mønster axial 

„Lineært mønster“ bliver tilkoblet ved borecykler (boring, dybhulboring, 

gevindboring) og fræsecykler (not, ICP-kontur), For at fremstille bore-/ 

fræsemønstre med regelmæssige afstande på en linie på endefladen. 

„Start-/endepunkt mønster“ og de enkelte mønster-positioner beskriver 

De med følgende parameterkombinationer: 

Startpunkt mønster: 

X1, C1 eller 

XK, YK 

Mønster-positioner: 

Ii, Ji og Q 

I, J og Q 

Boremønster: MANUALplus genererer kommandoerne M12, 

M13 (bakkebremse klemme/løsne) under følgende forudsætning: 

Bore-/gevindboreværktøjet skal være „drevet“ 

(parameter „WKZ drevet H“) og „drejeretning MD“ defineret. 

ICP-fræsekonturer: Hvis konturstartpunktet ligger udenfor 

koordinat-nulpunktet, bliver afstanden konturstartpunkt – 

koordinat-nulpunkt adderet til mønsterpositionen. 

Bore- og fræsemønstre 

39

40 


Cirkulært mønster axial 

„Cirkulært mønster“ bliver tilkoblet ved borecykler (boring, dybhulboring, 

gevindboring) og fræsecykler (not, ICP-kontur), for at fremstille bore-/ 

fræsemønstre med lige store afstande på en cirkel eller cirkelbue på 

endefladen. 

Midtpunktet for cirkelbuen og de enkelte mønster-positioner beskriver 

De med følgende parameterkombinationer: 

XM, CM 

XK, YK 

Boremønster: MANUALplus genererer kommandoen M12, 

M13 (bakkebremse klemme/løsne) under følgende forudsætninger: 

bore-/gevindboreværktøj skal være „drevet“ (parameter 

„WKZ drevet H“) og „drejeretning MD“ defineret. 

ICP-fræsekonturer: Hvis konturstartpunktet ligger udenfor 


koordinat-nulpunkt adderet til mønsterpositionen.

Lineært mønster radial 

„Liniært mønster“ bliver ved borecykler (boring, dybhulboring, gevindboring) 

og fræsecykler (not, ICP-kontur) tilkoblet, for at fremstille bore-/ 

fræsemønstre med lige store afstande på en linie på cylinderfladen. 


C: Spindelvinkel – default: Aktuelle spindelvinkel 

Z1, C1: Startpunkt mønster – default: „Startpunkt Z" gælder som 

„startpunkt mønster" 

ZE: Endepunkt mønster – default: Z1 gælder som „Endepunkt 

mønster" 

Wi: Vinkelinkrement (mønsterafstand) – default: Boringer/fræsebearbejdninger 

bliver anordnet med lige store afstande 

omkredsen 

ICP-Fræsekonturer: Hvis konturstartpunktet ligger udenfor 


koordinat-nulpunkt adderet til mønsterpositionen. 


41

42 


Cirkulært mønster radial 

„Cirkulært mønster“ bliver ved borecykler (boring, dybhulboring, Gevindboring) 

og fræsecykler (not, ICP-kontur) tilkoblet, for at fremstille bore-/ 

fræsemønstre med lige store afstande på en cirkel eller cirkelbue på 

cylinderfladen. 



ZM,CM: Midtpunkt mønster 

A: Vinkel 1. boring (spindelvinkel) – default: 0° 

Wi: Vinkelinkrement (mønsterafstand) – default: Boringer/fræsebearbejdninger 

bliver anordnet med lige store afstande på 

omkredsen 

ICP-Fræsekonturer: Hvis konturstartpunktet ligger udenfor 


koordinat-nulpunkt adderet til mønsterpositionen.

DIN-cyklus 

I indlæsevinduet definerer De nummeret på DIN-Makrosén. 

Ved start af cyklusudførelsen gælder de i cyklusén programmerede 

maskindata (ved manuel drift de aktuelt gyldige maskin-data). De kan til 

enhver tid ændre maskindataerne (S, F, T) til DIN-makro. 

I denne cyklus bliver ingen startpunkt defineret. Vær opmærksom 

på, at værktøjet kører diagonalt fra den aktuelle position til 

den første programmerede position i DIN-makros. 

DIN-Zyklus 

43

ICP-programmering 

44 


Efter kald af en ICP-cyklus aktiverer De med „ICP-Edit“ ICP-Editoren. 

Fremstille eller udvide en ICP-kontur 

De fremstiller en ICP-kontur ved løbende indlæsninger af konturelementer. 

Formelementer (faser, rundinger, frigange) indlæser De indenfor 

rammerne af konturfremstillingen eller ved „overlapning" efter 

fremstilling af grundkonturen. Overgangen til det næste konturelement 

fastlægger De med funktionstasten „tangentiel overgang“. 

Udvider De en ICP-kontur, så bliver det nye element „vedhængt“ det 

sidste konturelement. Et lille kvadrat kendetegner det sidste 

konturelement, når ICP-konturen bliver vist, men ikke bliver 

bearbejdet. 

Hvert uløst konturelement bliver repræsenteret med et symbol 

nedenunder grafikvinduet. 

Konturretning: ICP-cykler afspånes hhv. slettes i konturretningen. Med 

„vende kontur" ændrer De konturretningen. 

Ændre et konturelement 

De udvælger det element der skal ændres og trykker „ændre". Dataerne 

bliver gjort klar til bearbejdning. 

Er der „uløste“ konturelementer tilstede, kan De ikke ændre nogen 

„løste“ elementer. Ved elementet før det uløste konturområde kan den 

„tangentiale overgang“ fastlægges eller slettes. 

Skal et uløst element ændres, bliver det tilhørende symbol 

kendetegnet som „udvalgt“. 

Elementtypen og drejeretningen for en cirkelbue kan ikke 

ændres. 

Funktionstasten Symbol 

Vælg „overlapning" 

Tangential overgang 

af lineært- til cirkulært-element 

Tangential overgang 

af cirkulært- til cirkulært-element eller 

lineært-element (drejeretning se 

symbolet) 

Farver ved konturfremstilling 

gul: for løste elementer 

grå: for uløste, fremstilbare elementer 

rød: udvalgt løsning, udvalgt 

element, udvalgt hjørne 

blå: restkontur

ICP-konturelementer 

Linieindlæsning: De vælger retningen ved hjælp af menu-symboler og 

målsætter konturelementet. Ved en „linie i vinkel" tager De fra hjælpebilledet 

retningen af vinklen. 

Bueindlæsning: De bestemmer drejeretningen og typen af målsætning 

ved hjælp af menu-symboler. MANUALplus forventer yderligere for 

målpunktangivelsen: 

Centrum eller 

Radius eller 

Centrum og radius 

Endeflade- og cylinderflade-konturer: Målsætningen sker kartesisk 

eller polart. Afgørende herfor er stillingen af funktionstasten „Polar“. 

Kartesiske koordinater indlæser De absolut eller inkrementalt. 

Startpunktet fastlægger De med beskrivelsen af det første 

konturelement. 

Slutpunktet bliver bestemt ved målpunktet af det sidste 

konturelement. 

En specialtilspænding bliver kørt ved sletning af konturelementet. 

MANUALplus beregner manglende koordinater, snitpunkter, 

midtpunkter, etc., såvidt det er matematisk muligt. 

Konturkoordinater indlæser De absolut eller inkrementalt. 

Når De kalder „udvalg af ICP-konturer“, viser MANUALplus – 

afhængig af cyklusén – kun ICP-konturer for drejekontur, 

endeflade- eller cylinderflade. 

Kald af liniemenu 

Kald af buemenu 


45


46 

Affasning 

Afrunding 

Hjørnepunktet er givet i forvejen med „XS, ZS“. De indlæser 

„fasebredde B“ / „rundingsradius B“. 

Drejekonturer: Er det første element af ICP-konturen en affasning/ 

afrunding, så specificerer „J“ stedet for affasningen. 

Parametre 

XS, ZS: Konturhjørnepunkt 

B: Fasebredde / rundingsradius 

J: Elementposition for det „tænkte henføringselement“ ved 

J = 1: Planelement i +X-retning 

J=–1: Planelement i –X-retning 

J = 2: Element på langs i +Z-retning 

J=–2: Element på langs i –Z-retning 

F: Specialtilspænding 

Affasning/afrunding ved drejekonturer 

Affasning/afrunding ved endeflade- og cylinderfladekonturer

Gevindfrigang DIN 76 



En „frigang“ består af længdeelement, frigang og planelement. 

Definitionen på frigangen kan begynde med længde- eller planelement. 

Gevindfrigang: Diameteren af længdeelementet fremstiller gevinddiameteren 

(Ved indvendige gevind: Kernediameteren). 

Parametre, som De ikke angiver, fremskaffer MANUALplus fra normtabellen. 

Ved gevindfrigangen gælder: 

„FP“ bliver fremskaffet ved hjælp af „XS“ 

„I, K, W, og R" bliver fremskaffet på grundlag af „FP“ 

Parametre (afhængig af typen af frigang) 

XS, ZS: Startpunkt for frigang 

X, Z: Slutpunkt for frigang 

FP: Gevindstiging 

I: Frigangsdiameter/frigangsdybde – default: Normtabellen 

K: Frigangslængde – default: Normtabellen 

W: Frigangsvinkel – default: Normtabellen 

R: Frigangsradius – default: Normtabellen 

P: Plandybde – default: Normtabellen 

A: Planvinkel – default: Normtabellen 

U: Slibesletspån – default: Ingen slibesletspån 

J: Elementposition – default: 1 

J=1: Frigangen begynder med længdeelementet 

J=–1: Frigangen begynder med 

planelementet 

F: Specialtilspænding 

„J“ kan ved overlapning ikke indlæses og 

ved ændringsprogrammering ikke blive 

ændret. 

Ved indvendige gevind skal „FP“ være givet 

på forhånd, da diameteren på længdeelementet 

ikke er gevinddiameteren. Bliver 

fremskaffelsen af gevindstigningen gennem 

MANUALplus benyttet, skal man regne 

med små afvigelser. 


47

Oversigt G-kommandoer 

48 

DIN-programmering 

Råemnebeskrivelse Side 

G20 Fødeemne cylinder/rør G20 51 

G21 Råemnekontur 51 

Værktøjsbevægelser uden bearbejdningsforløb Side 

G0 Positionering i ilgang 52 

G14 Kørsel til værktøjsskiftepunkt 52 

Enkle lineære- og cirkulære bevægelser Side 

G1 Lineær bevægelse 53 

G2 Cirkulær bevægelse – inkremental midtpunktsmålsætning 

54 

G3 Cirkulær bevægelse – inkremental midtpunktsmålsætning 

54 

G12 Cirkulær bevægelse – absolut midtpunktsmålsætning 

54 

G13 Cirkulær bevægelse – absolut midtpunktsmålsætning 

54 

Tilspænding, omdr.tal Side 

G26 Omdrejningstalbegrænsning i hovedspindel 55 

G126 Omdrejningstalbegrænsning f. drevet værktøj 55 

G64 Afbrudt (intermitterende) tilspænding 55 

G94 Konstant tilspænding 55 

G95 Tilspænding pr. omdrejning 55 

G195 Tilspænding pr. omdrejning på drevet 

værktøj 55 

G96 Konstant skærehastighed 55 

Tilspænding, omdr.tal Side 

G196 Konstant skærehastighed på drevet værktøj 55 

G97 Omdrejningstal (i 1/min) 55 

G197 Omdrejningstal (i 1/min) drevet værktøj 55 

Skær-/fræserradiuskorrektur (SRK/FRK) Side 

G40 SRK/FRK udkoble 56 

G41 SRK/FRK indkoble 56 

G42 SRK/FRK indkoble 56 

Værktøjskorrektur Side 

G148 Skift af skærkorrektur 56 

G149 Additiv korrektur 57 

G150 Omregning højre værktøjsspids 57 

G151 Omregning venstre værktøjsspids 57 

Nulpunktforskydninger Side 

G51 Nulpunktforskydning 58 

G56 Nulpunktforskydning additiv 58 

G59 Nulpunktforskydning absolut 59 

Sletspån Side 

G57 Sletspån akseparallel 60 

G58 Sletspån konturparallel 60 

Afspåningscykler Side 

G80 Cyklusende 61 

G81 Skrubbe på langs 61 

G82 Skrubbe plan 61 

G817 Konturskrubning på langs 62

Afspåningscykler Side 

G818 Konturskrubning på langs 62 

G819 Konturskrubning på langs – indstikning 63 

G827 Konturskrubning plan 62 

G828 Konturskrubning plan 62 

G829 Konturskrubning plan – indstikning 63 

G83 Enkel konturgentagelsescyklus 64 

G836 Konturparallel skrubning 65 

G87 Strækning med radius 66 

G88 Strækning med affasning 66 

G89 Kontursletcyklus 67 

Indstikscykler Side 

G86 Enkel indstikscyklus 68 

G861 Konturstikning axial 69 

G862 Konturstikning radial 69 

G863 Konturstiksletning axial 71 

G864 Konturstiksletning radial 71 

G865 Enkel stikcyklus axial 70 

G866 Enkel stikcyklus radial 70 

G867 Stiksletning axial 71 

G868 Stiksletning radial 71 

Stikdrejecykler Side 

G811 Enkel stikdrejecyklus radial 72 

G815 Stikdrejecyklus radial 73 

G821 Enkel stikdrejecyklus axial 72 

G825 Stikdrejecyklus axial 73 

Gevindcykler Side 

G31 Universalgevindcyklus 74 

G32 Enkel gevindcyklus 75 

G33 Gevind enkeltvej 76 

G35 Metrisk ISO-gevind 77 

G350 Enkel, eengænget gevind på langs 78 

G351 Udvidet, flergænget gevind på langs 78 

G352 Kegleformet API-gevind 79 

G353 Keglegevind 80 

G799 Gevindfræsning axial 90 

Frigangscykler, afstikcyklus Side 

G25 Frigangskontur (DIN509 E, DIN509 F, DIN76) 81 

G85 Frigangscyklus (DIN509 E, DIN509 F, DIN76) 82 

G851 Frigang med cylinderbearbejdning DIN 509 E 83 

G852 Frigang med cylinderbearbejdning DIN 509 F 83 

G853 Frigang med cylinderbearbejdning DIN 76 83 

G856 Frigang form U 84 

G857 Frigang form H 85 

G858 Frigang form K 85 

G859 Afstikcyklus 86 

Borecykler Side 

G36 Gevindborecyklus 89 

G71 Borecyklus 87 

G74 Dybhulborecyklus 88 



49

50 


Endefladebearbejdning Side 

G100 Ilgang endeflade 91 

G101 Lineærbevægelse endeflade 92 

G102 Cirkelbue endeflade 93 

G103 Cirkelbue endeflade 93 

G304 Figurdefinition fuldkreds endeflade 97 

G305 Figurdefinition firkant endeflade 97 

G307 Figurdefinition mangekant endeflade 98 

G791 Lineær not endeflade 94 

G793 Konturfræsecyklus endeflade 95 

G797 Fladefræsning endeflade 96 


Cylinderfladebearbejdning Side 

G120 Referencediameter cylinderflade 99 

G110 Ilgang cylinderflade 99 

G111 Lineærbevægelse cylinderflade 100 

G112 Cirkelbuer cylinderflade 101 

G113 Cirkelbuer cylinderflade 101 

G314 Figurdefinition fuldkreds cylinderflade 104 

G315 Figurdefinition firkant cylinderflade 105 

G317 Figurdefinition mangekant cylinderflade 105 

G792 Lineær not cylinderflade 102 

G794 Konturfræsecyklus cylinderflade 103 

G798 Spiralnot fræsning 104 

Bore- og fræsemønstre Side 

G743 Lineært mønster endeflade 106 

G744 Lineært mønster cylinderflade 106 

G745 Cirkulært mønster endeflade 107 

G746 Cirkulært mønster cylinderflade 108 

Særlige G-funktioner Side 

G4 Dvæletid 57 

G60 Sæt beskyttelseszone på inaktiv 57 

Se bruger-håndbogen 

G9 Præcisstop (blokvis) 

G152 Nulpunkt-forskydning C-akse 

G153 Normere C-akse 

G193 Tilspænding pr. tand 

G204 Vente på tidspunkt

Futterteil Zylinder/Rohr G20 

G20 beskriver råemnet og opspændingssituationen. Disse informationer 

bliver udnyttet ved simuleringen. 

Parametre 

X: Diameter 

Z: Længde (inklusiv plan-sletspån og spændeområde) 

K: Højre kant (plan-sletspån) 

I: Indvendig diameter ved råemnetype „rør“ 


J: Spændeart 




Råemnekontur G21 

G21 beskriver opspændingssituationen. Råemnebeskrivelsen sker med 

G1, G2/3 og G12/13 kommandoer, umiddelbart efter G21. En G80 

afslutter råemnebeskrivelsen. 

Disse informationer bliver udnyttet ved simuleringen. 

Parametre 

X: Spanndurchmesser 

Z: Spannposition in Z 


J: Spændeart 




Råemnebeskrivelse 

51

Værktøjsbevægelser 

uden bearbejdning 

52 

Ilgang G0 

Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til „målpunkt". 

Parametre 

X, Z: Målpunkt (X diametermål) 

G0 bliver også brugt til definition af startpunkt ved konturbeskrivelser. 

Værktøjsskiftepunkt G14 

Slæden kører i ilgang til værktøjsskiftepunktet. Værktøjsskiftepunktet 

fastlægger De i indretningsdrift. 

Parametre 

Q: Rækkefølge – default: 0 

0: Diagonal kørselsvej 

1: Først X-, så Z-retning 

2: Først Z-, så X-retning 

3: Kun X-retning 

4: Kun Z-retning

Lineærbevægelse G1 

Værktøjet kører lineært med tilspænding til „Slutpunkt". 

Parametre 

X, Z: Slutpunkt (X diametermål) 

A: Vinkel – vinkelretning: Se hjælpebillede. 

B: Affasning/afrunding 

B ingen indlæsning: Tangential overgang 

B=0: Ikke tangential overgang 


B

Enkle lineær- og cirkulærbevægelser 

54 

Cirkulærbevægelser 

G2, G3 – inkremental midtpunktopmåling 

G12, G13– absolut midtpunktopmåling 

Værktøjet kører cirkulært med tilspænding til „Slutpunkt". Drejeretning af 

G2, G3 hhv. G12, G13 tager De fra hjælpebilledet. 

Parametre 

X, Z: Slutpunkt (X diametermål) 

R: Radius 

Q: Snitpunktudvalg – default: Q=0 

B: Affasning/afrunding 




B

Omdrejningstal begrænsning hovedspindel G26/ 

drevet værktøj G126 

G26/G126 begrænser omdrejningstallet. Omdrejningstalbegrænsningen 

er virksom, indtil den bliver erstattet af en fornyet G26/G126. 

Parametre 

S: (Maximalt) omdrejningstal 

Omdrejningstallet forbliver gyldigt, når DIN-programmet bliver 

afsluttet og De forlader „programafvikling“. 

Er det programmerede omdrejningstal større, end det i 

maskin-parameter „Generelle parametre spindel – absolut 

max. omdrejningstal" fastlagte , gælder omdrejningstalbegrænsningen 

for parameteren. 

Afbrudt (intermitterende) tilspænding G64 

G64 afbryder den programmerede tilspænding kortvarigt. Funktionen 

forbliver virksom, indtil De programmerer G64 uden parameter. 

Parametre 

E: Pausevarighed – område: 0,01s < E < 999s 

F: Tilspændingsvarighed – område: 0,01s < E < 999s 

Tilspænding konstant G94 (minuttilspænding) 

G94 definerer tilspændingen uafhængig af drev. 

Parameter 

F: Tilspænding pr. minut (mm/min / tomme/min) 

Tilspænding pr. omdrejning G95/G195 

G95/G195 definerer tilspændingen afhængig af drev. 

G95: Henføring hovedspindel 

G195: Henføring spindel 1 (drevet værktøj) 

Parameter 

F: Tilspænding pr. omdrejning 

(mm/omdrejning / tomme/omdrejning) 

Konstant snithastighed G96/G196 

G96/G196 definerer en konstant snithastighed. 

G96: Omdrejningstallet for hovedpindelen er 

afhængig af X-positionen for værktøjsspidsen. 

G196: Omdrejningstallet for spindel 1 (drevet værktøj) 

er afhængig af diameteren for værktøjet. 

Parameter 

S: Snithastighed (m/min / ft/min) 

Omdrejningstal G97 / G197 

G97: Konstant omdrejningstal for hovedspindelen 

G197: Konstant omdrejningstal for spindel 1 (drevet 

værktøj). 

Parameter 

S: Omdrejningstal (i omdrejninger pr. minut) 

Tilspænding, omdrejningstal 

55

Skær- og fræserradiuskorrektur, 

korrekturer 

56 

Skær og fræserradiuskompensation (SRK, FRK) G40, 

G41, G42 

G40: Udkobling af SRK/FRK 

SRK/FRK virksom indtil blokken før G40 

I en blok med G40 eller i en blok efter G40 er en retlinjet kørselsvej 

tilladt (G14 er ikke tilladt) 

G41/G42: Indkobling af SRK/FRK 

I blokken med G41/G42 eller efter blokken med G41/G42 skal en 

retlinjet kørselsvej (G0/G1) programmeres 

Fra den næste kørselsvej bliver SRK/FRK indregnet 

G41: SRK/FRK i kørselsretning venstre om kontur – indv. bearbejdning 

(ved kørselsretning i –Z) 

G42: SRK/FRK i kørselsretning højre om kontur – udv. bearbejdning 

(ved kørselsretning i –Z) 

(Skift af) skærkorrektur G148 

Med „O“ definerer De, hvilke slitagekorrekturer der bliver omregnet. 

Ved programstart og efter en T-kommando er DX, DZ aktiv. 

Parameter 

O: Udvalg – default: 0 

O=0: DX, DZ aktiv 

O=1: DS, DZ aktiv 

O=2: DX, DS aktiv 

Nogle stik- og afspåningscykler og fræsecykler 

indeholder SRK-/FRK-kald. Derfor skal 

SRK/FRK være udkoblet, når De kalder disse 

cykler. Kommandoerne G40, G41, G42 må 

ikke anvendes indenfor cyklus. 

Stikcyklerne G861..G868 og stikdrejecyklerne 

G81x, G82x tilgodeser automatisk den 

"rigtige“ slitagekorrektur

Additiv korrektur G149 

En G149 efterfulgt af et „D-nummer“ aktiverer den additive korrektur 

(eksempel: G149 D901). „G149 D900“ udkobler den additive korrektur. 

Additive korrekturer er virksomme fra blokken, i hvilken G149 blev 

programmeret og forbliver virksomme indtil 

næste „G149 D900“ 

næste værktøjsskift 

programenden 

Parameter 

D: Additiv korrektur – default: D900 – område: 900..916 

Omregning højre værktøjsspids G150 

Omregningng venstre værktøjsspids G151 

Ved stikværktøjer fastlægger De med „værktøjsorientering“ den højre 

eller venstre skærside som værktøjshenføringspunkt. 

G150: Henføringspunkt højre værktøjsspids 

G151: Henføringspunkt venstre værktøjsspids 

G150/G151 er virksomme fra den blok, i hvilken de bliver programmeret 

og forbliver virksom indtil 

næste værktøjsskift 

programenden. 

Dvæletid G4 

MANUALplus venter den programmerede tid og 

udfører så den næste programblok. Bliver G4 

programmeret sammen med en kørselsvej i en blok, 

virker dvæletiden efter afslutningen af kørselsvejen. 

Parameter 

F: Dvæletid – område: 0 sec < F < 999 sec 

Sæt beskyttelseszone på inaktiv G60 

Med G60 ophæver De beskyttelseszoneovervågningen. 

G60 er kun virksom i den blok, i hvilken 

der er programmeret. 

Korrekturer, 

særlige G-funktioner 

57

Nulpunktforskydninger 

58 

Nulpunktforskydning G51 

G51 forskyder emne-nulpunktet med „Z“ (eller „X“). Forskydningen 

henfører sig til emne-nulpunktet (indretningsdrift: „Fastlæg akseværdi“). 

Også hvis De programmerer G51 flere gange, forbliver henføringspunktet 

det i indretningsdrift definerede emne-nulpunkt. 

Et emne-nulpunkt defineret med en G51 gælder indtil enden af 

programmet, eller indtil det bliver ophævet af andre 

nulpunktforskydninger. 

Parameter 

X, Z: Forskydning (X diametermål) 

Nulpunktforskydning additiv G56 

G56 forskyder emne-nulpunktet med „Z“ (eller „X“). Forskydningen 

henfører sig til det aktuelt gyldige emne-nulpunkt. 

Hvis De programmerer G56 flere gange, bliver forskydningen adderet til 

det aktuelt gyldige emne-nulpunkt. 

Parameter 

X, Z: Forskydning (X diametermål) 

G51 eller G59 ophæver additive nulpunktforskydninger.

Absolut nulpunktforskydning G59 

G59 sætter emne-nulpunktet på „X, Z". Det nye emne-nulpunkt gælder 

indtil programenden. 

Parameter 

X, Z: Nulpunktforskydning (X som diametermål) 

G59 ophæver hidtidige nulpunktforskydninger (med G51, G56 

eller G59). 

Nulpunktforskydninger 

59

Sletspån 

60 

Akseparallel sletspån G57 

G57 definerer forskellige sletspåner for X og Z. G57 skal stå før den 

cyklus, i hvilken sletspånen skal tilgodeses. 

Følgende cykler tilgodeser sletspånen: 

Afspåningscyklerne: G81, G817, G818, G819, G82, G827, G828, G829, 

G83 

Stik- og stikdrejecyklerne: G81x, G82x, G86x 

Cyklerne G81, G82 og G83 sletter ikke sletspånen efter cyklusudførelsen. 

Ved de andre cykler gælder sletspånen efter cyklusudførelsen 

ikke mere. 

Parameter 

X / Z: Sletspån i X / Z (X diametermål) 

Konturparallel sletspån (ækvidistant) G58 

G58 definerer en konturparallel sletspån. G58 skal stå før cyklusén, i 

hvilken sletspånen skal tilgodeses. En negativ sletspån er tilladt ved 

cyklus G89. 

Følgende cykler tilgodeser sletspånen: 

Afspåningscyklerne: G817, G818, G819, G827, G828, G829, G83 

Stik- og stikdrejecyklerne: G81x, G82x, G86x 

Cyklus G83 sletter ikke sletspånen efter cyklusudførelsen. 

Parameter 

P: Sletspån

Cyklusende G80 

G80 afslutter konturbeskrivelsen efter afspånings-, stik-, frigangs- og 

fræsecykler. Udover G80 må ingen andre kommandoer stå i denne 

blok. 

Skrubcyklus på langs G81 

Skrubcyklus plan G82 

G81/G82 afspåner (skrubber) det med den aktuelle værktøjsposition og 

„X, Z“ beskrevne konturområde. Ved en skrå flade definerer De med I og 

K vinklen. 

Parametre 

X/Z: Startpunkt/slutpunkt kontur (X diametermål) 

I/K: Forskydning/maximal fremrykning 

I/K>0: Med fræsning af konturen 

I/K

62 

Afspåningscykler 

Konturskrubning på langs G817 / G818 

Konturskrubning plan G827 / G828 

G817/G818 hhv. G827/G828 afspåner (skrubber) det gennem den 

aktuelle værktøjsposition og det i følgeblokken beskrevne konturområde 

– uden indstikning. 

Værktøjspositionen ved enden af cyklus: 

Ved G817/G827: Cyklusstartpunkt og sidste opløftekoordinat 

Ved G818/G828: Cyklusstartpunkt 

Parametre 

X/Z: Snitbegrænsning (X diametermål) 

P: Maximal fremrykning 

H: Frakørselsart – default: 1 

0: Spåntager efter hvert snit langs konturen 

1: Opløfter under 45°; spåntager med det sidste snit langs 

konturen 

2: Opløfter under 45° – uden snit langs konturen 

I, K: Sletspån – default: 0 

Faldende konturelementer bliver ikke bearbejdet. 

Skærradiuskorrektur: Bliver gennemført 

Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, hvis I/K i 

cyklusén ikke er angivet. Efter cyklusudførelsen bliver 

sletspån slettet. 

Sikkerhedsafstanden efter hvert snit bliver indstillet i 

„Aktuelle parameter – Bearbejdning – Sikkerhedsafstande“. 

Eksempel: Konturskrubning på langs G817 

Eksempel: Konturskrubning plan G828

Konturskrubning på langs med indstikning G819 

Konturskrubning plan med indstikning G829 

G819/G829 afspåner (skrubber) det med værktøjspositionen og 

følgeblokken beskrevne konturområde – med indstikning. 

Værktøjsposition ved enden afcyklus: Cyklusstartpunkt. 

Parameter 

X/Z: Snitbegrænsning (X diametermål) 


E: Indstikstilspænding 

E=0: Faldende konturer bearbejdes ikke 

Ingen indlæsning: Tilspændingen bliver afhængig af indstiksvinklen 

reduceret – maximal reducering: 50%. 


0: Spåntager efter hvert snit langs med konturen 

1: Opløfter under 45°; spåntager ved det sidste snit langs med 

konturen 

2: Opløfter under 45° – uden snit langs med konturen 

I/K: Sletspån – default: 0 


Sletspån: G57/G58-sletspånen bliver indregnet, hvis I/K i 



Sikkerhedsafstanden bliver efter hvert snit indstillet i 

„Aktuelle parameter – Bearbejdning – Sikkerhedsafstande“. 

Eksempel: Konturskrubning på langs G819 

Pas på kollisionsfare! 

Er indstillings- og spidsvinkel for værktøjet 

ikke defineret, indstikker værktøjet med 

indstiksvinklen. 

Er indstillings- og spidsvinkel for værktøjet 

defineret, indstikker værktøjet med den 

maximalt mulige vinkel. Restmaterialet 

bliver stående. 


63

64 


Enkel konturgentagelsescyklus G83 

G83 udfører flere gange de i følgeblokkene programmerede funktioner. I 

følgeblokken bliver enkle kørselsveje eller cykler programmeret uden 

konturbeskrivelse. G80 afslutter bearbejdningscyklusén. 

G83 begynder cyklusbearbejdningen fra værktøjspositionen. Før hvert 

snit fremrykker cyklusén med „I, K". Herefter bliver den i følgeblokken 

definerede bearbejdning gennemført, hvorved afstanden fra værktøjsposition 

til konturstartpunkt bliver antaget som „sletspån“. G83 

gentager dette forløb så mange gange, indtil „startpunktet“ er nået. 

Værktøjsposition ved enden af cyklus: Cyklusstartpunkt. 

G83 må ikke sammenkædes, heller ikke ved kaldet af underprogrammer. 

Parametre 

X, Z: Startpunkt (X diametermål) 

I/K: Maximal fremrykning (I, K indlæses uden fortegn) 

Skærradiuskorrektur: Bliver ikke gennemført – De kan 

separat programmere skærradiuskorrektur med G41/G42 og 

igen udkoble med G40. 

Sletspån: G57-sletspån bliver indregnet. En G58-sletspån 

bliver indregnet, hvis SRK er aktiv. Sletspånén bliver efter 

cyklusudførelsen aktiv. 

Pas på kollisionsfare! 

Efter et snit kører værktøjet diagonalt tilbage, 

for at fremrykke til det næste snit. De skal 

programmere en yderligere ilgangsvej, hvis 

der er en risiko for kollision.

Konturparallel skrubning G836 

G836 afspåner (skrubber) emneafsnittet konturparallelt. „X, Z“ definerer 

konturstartpunktet, følgeblokkene beskriver konturområdet. G80 

afslutter konturbeskrivelsen. 

Værktøjspositionen ved enden af cyklus: Cyklusstartpunkt. 

Parametre 

X, Z: Startpunkt (X diametermål) 


I/K: Sletspån – default: 0 

Q: Bearbejdning på langs eller plan - default: 0 

0: Bearbejdning på langs 

1: Planbearbejdning 

Skærradiuskorrektur: Bliver gennemført. 

Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, hvis I/K i 



Sikkerhedsafstanden efter hvert snit bliver indstillet i 

„Aktuelle parameter – Bearbejdning – Sikkerhedsafstande“ . 


65

66 


Strækning med radius G87 

G87 frembringer overgangsradier til retvinklede, akseparallelle indv- og 

udv.hjørner. 

Det forudgående langs- eller planelement bliver bearbejdet, når værktøjet 

før cyklusudførelsen står på X-/Z-koordinaterne for hjørnepunktet. 

Parametre 

X, Z: Hjørnepunkt (X diametermål) 

B: Radius 

E: Reduceret tilspænding – default: Aktive tilspænding 


Sletspån: Bliver ikke indregnet 

Strækning med affasning G88 

G88 frembringer affasninger på retvinklede, akseparallelle indv.- og udv. 

hjørner 

Det forudgående langs- eller planelement bliver bearbejdet, når værktøjet 

før cyklusudførelsen står på X-/Z-koordinaterne for hjørnepunktet. 

Parametre 

X, Z: Hjørnepunkt (X diametermål) 

B: Fasebredde 

E: Reduceret tilspænding – default: Aktive tilspænding 


Sletspån: Bliver ikke indregnet

Kontursletcyklus G89 

G89 sletter de i følgeblokkene beskrevne konturafsnit. 

Med SRK: G41/G42 i blokken efter G89 indkobles SRK og fastlægger, 

om værktøjet arbejder til venstre eller til højre for konturen (Henføring: 

Retning af konturen). 

G41: Til højre for konturen 

G42: Til venstre for konturen 

SRK bliver udkoblet ved enden af cyklus. 

Uden SRK: De programmerer i blokken efter G89 ingen G41/G42. 

Parametre 

B: Affasning/afrunding (ved starten af konturafsnittet) 


B0: Værktøjet løftes med K 

J: Elementposition (når konturafsnittet begynder med en 

affasning/afrunding) – default: 1; Henføringselement: 

J = 1: Planelement i +X-retning 

J=–1: Planelement i –X-retning 

J = 2: Längselement i +Z-retning 

J=–2: Längselement i –Z-retning 

Sletspån: G58-sletspån bliver indregnet, når I i cyklusén ikke er 

angivet. Efter cyklusudførelsen bliver sletspån slettet. 


67

Indstikcykler 

68 

Enkel indstikcyklus G86 

G86 fremstiller enkle radiale og axiale indstikninger med affasning. 

MANUALplus fremskaffer positionen for indstikningen ved hjælp af 

„Værktøjsorientering“. 

En programmeret sletspån bliver ved forstikning tilgodeset. I tilslutning 

hertil følger færdigstikningen (sletning). „Dvæletid E“ bliver kun tilgodeset 

ved færdigstikning. 

G86 fremstiller affasning på siden af indstikningen. De skal positionere 

værktøjet rigeligt før indstikningen, når De ikke vil lave affasning. 

Startpositionen kan De beregne som følger: 

XS = XK + 2 * (1,3 – b) 

XS: Startposition (diametermål) 

XK: Konturdiameter 

b: Fasebredde 

Værktøjspositionen ved enden af cyklus: 

Radial indstikning: X – startposition; Z – sidste stikposition 

Axial indstikning: X – sidste stikposition; Z – startposition 

Parametre 

X, Z: Hjørnepunkt i bunden (X diametermål) 

I, K: Sletspån/indstiksbredde 

Radial indstikning: I = Sletspån; K = Indstiksbredde 

Axial indstikning: I = Indstiksbredde; K = Sletspån 

Angiver De ikke „indstiksbredden“, sker et stikhop (Indstiksbredde 

= Værktøjsbredde). 

E: Dvæletid (friskæringstid) – default: Tiden for een omdrejning 

Skærradiuskorrektur: Bliver ikke gennemført 

Sletspån: Bliver ikke indregnet

Konturstikning axial G861 

Konturstikning radial G862 

G861/G862 stikker konturområdet beskrevet ved værktøjspositionen og 

følgeblokkene. 


Parametre 

P: Stikbredde 


Q: Skrubning/sletning 

Q=0: Kun skrubbe 

Q=1: Skrubning og sletning 

E: Slettilspænding – default: Aktive tilspænding 

Beregning af stikopdeling 

„Stikbredde P“ er angivet: Fremrykninger † P 

„Stikbredde P“ er ikke angivet: Fremrykninger † 0,8 * 

Skærbredde af værktøjet 


Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, når I/K i cyklus 

ikke er angivet. Efter cyklusudførelsen bliver sletspån slettet. 

Indstikcykler 

69

Indstikcykler 

70 

Enkel stikcyklus axial G865 

Enkel stikcyklus radial G866 

G865/G866 stikker firkanten beskrevet med værktøjspositionen og 

„X, Z“. 


Parametre 


P: Stikbredde 


Q: Skrubning/sletning 

Q=0: Kun skrubbe 


E: Slettilspænding/dvæletid 

Ved Q=0: Dvæletid (friskæringstid) – default: Varighed af to 

omdrejninger 

Ved Q=1: Slettilspænding – default: Aktive tilspænding 

Beregning af stikopdeling 

„Stikbredde P“ er angivet: Fremrykninger † P 

„Stikbredde P“ er ikke angivet: Fremrykninger † 0,8 * 

Skærbredde af værktøjet 


Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, når I/K i cyklus 

ikke er angivet. Efter cyklusudførelsen bliver sletspån slettet.

Konturstiksletcyklus axial G863 

Konturstiksletcyklus radial G864 

G863/G864 sletter konturafsnittet beskrevet i følgeblokkene. 


Parameter 

E: Slettilspænding 


Stiksletning axial G867 

Stiksletning radial G868 

G867/G868 sletter konturafsnittet beskrevet med værktøjspositionen og 

„X, Z“. 


Parametre 


E: Slettilspænding – ingen indlæsning: Aktive tilspænding 


Eksempel: Konturstiksletcyklus G863 

Eksempel: Stiksletning G868 

Indstikcykler 

71

Indstikcykler 

72 

Enkel stikdrejecyklus axial G811 

Enkel stikdrejecyklus radial G821 

G811/G821 afspåner firkanten beskrevet med værktøjspositionen og 

„X, Z“. 


Parametre 


P: (Maximale) fremrykdybde 

I, K: Sletspån i X, Z – default: 0 

Q: Skrubning / sletning 

Q=0: Kun skrubning 


Q=2: Kun sletning 

U: Drejebearbejdning unidirektional – default: 0 

U=0: Drejebearbejdning bidirektional 

U=1: Drejebearbejdning unidirektional 

G811: I retning hovedspindel 

G821: MANUALplus afspåner i retning værktøjsposition – 

„hjørnepunkt i bunden X“ 

B: Forskydningsbredde – default: 0 

O: Indstikstilspænding – default: Aktive tilspænding 



Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, 

når I/K ikke er angivet i cyklus. 

Efter cyklusudførelsen bliver sletspån 

slettet. 

Ved Q=2 definerer De med „I, K“ 

materialet, som ved sletningen bliver 

afspånet.

Stikdrejecyklus axial G815 

Stikdrejecyklus radial G825 

G815/G825 afspåner konturområdet defineret med værktøjspositionen 

og konturbeskrivelsen i følgeblokkene. 


Parametre 

X, Z: Snitbegrænsning (X diametermål) 

P: (Maximale) fremrykdybde 

I, K: Sletspån i X, Z – default: 0 

Q: Skrubning / sletning 

Q=0: Kun skrubning 


Q=2: Kun sletning 

U: Drejebearbejdning unidirektional – default: 0 

U=0: Drejebearbejdning bidirektional 

U=1: Drejebearbejdning unidirektional 

G811: I retning hovedspindel 

G821: MANUALplus afspåner i retning værktøjsposition – 

„hjørnepunkt i bunden X“ 

B: Forskydningsbredde – default: 0 

O: Indstikstilspænding – default: Aktive tilspænding 



Sletspån: G57/G58-sletspån bliver indregnet, 

når I/K ikke er angivet i cyklus. 

Efter cyklusudførelsen bliver sletspån 

slettet. 

Ved Q=2 definerer De med „I, K“ 

materialet, som ved sletningen bliver 

afspånet. 

Indstikcykler 

73

Gevindcykler 

74 

Universalgevindcyklus G31 

(med og uden konturbeskrivelse) 

G31 fremstiller gevind i vilkårlig retning og sted. De kan sammenkæde 

flere gevind. Når De programmerer „slutpunkt gevind“, begynder 

gevindet på værktøjspositionen og ender ved „X, Z“. Indlæser De ikke 

„slutpunkt gevind“, forventer G31 i følgeblokkene konturelementet, i 

hvilket gevindet skal forfærdiges (konturbeskrivelse). De kan definere 

indtil 6 konturelementer. G80 afslutter konturdefinitionen. 

Fremrykningerne bliver beregnet ved „V=0 eller V=1“ ved hjælp af U 

og I. Ved „V=2 eller V=3“ bliver fremrykningerne beregnet ud fra 

omdrejningstal og „gevindstigning F“. 

Parametre 

X, Z: Slutpunkt gevind (X diametermål) 

F: Gevindstigning 

U: Gevinddybde 

U > 0: Indv.gevind 

U

Enkel gevindcyklus G32 

G32 fremstiller et simpelt gevind i vilkårlig retning og sted (længde-, 

kegle- eller plangevind; indv.- eller udv.gevind). Gevindet begynder på 

værktøjs- positionen og ender ved „X, Z“. 

Parametre 





U

Gevindcykler 

76 

Enkeltvejs gevind G33 

G33 fremstiller gevind i vilkårlig retning og sted (længde-, kegle- eller 

plangevind; indv.- eller udv.gevind). 

Gevindet begynder på værktøjspositionen og ender ved „X, Z“. 

Parametre 


F: Gevindstiging 

B: Indløbslængde – default : 0 

P: Overløbslængde – default : 0 

C: Startvinkel (når gevindstarten er defineret liggende på et ikke 

rotationssymetrisk konturelement) – default: 0 

Q: Nummeret på spindelen – default: 0 (hovedspindel) 

H: Henføringsretning for gevindstigning – default: 3 

H=0: Tilspænding på Z-akse (for längs- og keglegevind indtil 

maximalt +45°/–45° til Z-aksen 

H=1: Tilspænding på X-akse (for plan- og keglegevind indtil 

maximalt +45°/–45° til X-akse 

H=3: Banestilspænding 

E: Variabel stigning (forstørrer/formindsker stigningen pr. omdrejning 

med E) – default: 0 


Tilspænding- og spindeloverride er under cyklusudførelsen ikke 

virksom.

Metrisk ISO-gevind G35 

G35 fremstiller et længdegevind (indv.- eller udv.gevind). MANUALplus 

fremskaffer ved hjælp af værktøjspositionen relativt til slutpunktet til 

gevindet om der skal fremstilles et udv.- eller indv.gevind. 

Parametre 


F: Gevindstigning – default: Normtabellen 

I: Maximal fremrykning – default: I bliver beregnet ud fra gevindstigning 

og omdrejningstal 

Q: Antal tomgangsgennemløb efter det sidste snit – default: 0 

B: Restsnit – default: 0 

B=0: Opdeling af de „sidste snit" i 1/2-, 1/4- 1/8- 

1/8-snit. 

B=1: Uden restsnitopdeling 


Tilspænding- og spindeloverride er under cyklusudførelsen ikke 

virksom. 

Ved indv.gevind skal „F“ være forudgivet, da diameteren for 

længdeelementet ikke er gevinddiameteren. Ved fremskaffelsen 

af gevindstigningen med MANUALplus skal man 

regne med små afvigelser. 

Gevindcykler 

77

Gevindcykler 

78 

Enkelt, eengænget længdegevind G350 

Udvidet, flergænget længdegevind G351 

G350/G351 fremstiller længdegevind (indv.- eller udv.gevind). gevindet 

begynder på værktøjspositionen og ender ved „Z“. 

Parametre 

Z: Slutpunkt gevind 




U0: Fremrykning fra den højre flanke 

A

Kegleformet API-gevind G352 

G352 fremstiller et en- eller flergænget API-gevind. Gevinddybden 

formindskes ved udløbet af gevindet. Gevindet begynder ved „XS, ZS“ 

og ender ved „X, Z“. 

Parametre 

XS,ZS: Startpunkt gevind (XS diametermål) 






A

Gevindcykler 

80 

Keglegevind G353 

G353 fremstiller et een- eller flergænget keglegevind. Gevindet begynder 

ved „XS, ZS“ og ender ved „X, Z“. 

Parametre 

XS,ZS: Startpunkt gevind (XS diametermål) 






A

Frigangskontur G25 

G25 genererer et formelement frigang. Dette formelement kan De 

integrere i konturbeskrivelsen af skrub- eller sletcykler. 

MANUALplus fremskaffer følgende værdier ved hjælp af diametrene 

hhv. ved frigang DIN 76 ved hjælp af gevindstigningen fra normtabellen, 

hvis De ikke angiver parameteren: 

DIN 509 E: I, K, W, R 

DIN 509 F: I, K, W, R, P, A 

DIN 76: I, K, W, R 

Parametre 

H: Frigangsart – default: 0 

0, 5: DIN 509 E 

6: DIN 509 F 

7: DIN 76 

I: Frigangsdybde – default: Normtabellen 

K: Frigangsbredde – default: Normtabellen 

R: Radius – default: Normtabellen 




FP: Gevindstigning – default: Bliver fremskaffet på grundlag af 

gevinddiameteren 

U: Slibesletspån – default: 0 

E: Reduceret tilspænding (for udførelse af frigangen) – default: 

Aktive tilspænding 

Bliver parameteren indlæst, så bliver 

frigangen udført med disse mål. 

Ved indv.gevind skal „FP“ være forudgivet, 

da diameteren på længdeelementet ikke er 

gevinddiameteren. Ved fremskaffelse af 

gevindstigningen med MANUALplus skal 

man regne med små afvigelser. 


81


82 

Frigangscyklus G85 

G85 fremstiller frigange efter DIN 509 E, DIN 509 F og DIN 76 (gevindfrigang). 

„K“ definerer frigangstypen. 

Frigangsparametre: Se tabellen 

Den forudindrettede cylinder bliver bearbejdet, når værktøjet bliver 

positioneret på cylinderdiameteren („X“) „før“ cylinderen. 

Parametre 

X, Z: Målpunkt (X diametermål) 

I: Slibesletspån/dybde 

DIN 509 E, F: Slibesletspån – default: 0 

DIN 76: Frigangsdybde 

K: Frigangslængde og frigangstype 

K ingen indlæsning: DIN 509 E 

K=0: DIN 509 F 

K>0: Frigangslængde ved DIN 76 

E: Reduceret tilspænding (for udførelsen af frigangen) – default: 


Frigangsvinkel ved frigang DIN 509 E og F: 15° 

Planvinkel ved frigang DIN 509 F: 8° 

Skærradiuskorrektur: Bliver ikke gennemført. 



Diameter I K R 

< 18 0,25 2 0,6 

> 18 - 80 0,35 2,5 0,6 

> 80 0,45 4 1 


Diameter I K R P 

< 18 0,25 2 0,6 0,1 

> 18 - 80 0,35 2,5 0,6 0,2 

> 80 0,45 4 1 0,3 

I = Frigangsdybde 

K = Frigangslængde 

R = Frigangsradius 

P = Plandybde

Frigang DIN509 E med cylinderbearbejdning G851 

Frigang DIN509 F med cylinderbearbejdning G852 

Frigang DIN76 med cylinderbearbejdning G853 

G851/G852/G853 fremstiller en frigang, en cylindersnitflade og 

bearbejder den forudindrettede cylinder såvel som den tilsluttende 

planflade. 

Betydning af NC-blokke efter cykluskald (eksempel G851): 

N.. G851 I.. K.. W... /Cykluskald med parametre 

N.. G0 X.. Z.. /Hjørnepkt. cylindersnitflade 

N.. G1 Z.. /Frigangshjørne 

N.. G1 X.. /Slutpunkt planflade 

N.. G80 /Enden af konturbeskrivelsen 

Parametre 

I: G851, G852: Frigangsdybde – default: Normtabellen 

G853: Frigangsdiameter – default: Normtabellen 

K: Frigangslængde – default: Normtabellen 


R: Frigangsradius – default: Normtabellen 



B: Cylindersnitfladelængde – default: Ingen cylindersnitflade 

RB: Snitfladeradius – default: Ingen snitfladeradius 

WB: Snitfladevinkel – default: 45 ° 

E: Reduceret tilspænding (for fremstilling af frigangen) – default: 



H=0: Værktøj kører tilbage til startpunkt 

H=1: Værktøj står ved enden af planfläden 

Eksempel G851 

U: Slibesletspån (i cylinderens område) – 

default: Ingen slibesletspån 

FP: Gevindstigning 

P: Sletspån (Når De indlæser „P“, bliver 

bearbejdningen af frigangen opdelt i for- og 

færdigdrejning. Herved bliver „P“ tilgodeset 

som længdesletspån. Plansletspånen er altid 

0,1 mm.) 




83


84 

Frigang form U G856 

G856 fremstiller frigangen „form U“, sletter den tilgrænsende planflade 

og fremstiller en affasning/afrunding. 

Værktøjspositionen ved enden af cyklus: Startpunkt 

Betydningen af NC-blokke efter G856: 

N.. G856 I.. K.. ... /Cykluskald med parametre 

N.. G0 X.. Z.. /Frigangshjørne 

N.. G1 X.. /Slutpunkt planflade 

N.. G80 /Enden af konturbeskrivelsen 

Parametre 

I: Frigangsdiameter (diametermål) 

K: Frigangsbredde – er værktøjets skærbredde ikke defineret, bliver 

K antaget som skærbredde. 



B

Frigang form H G857 

G857 fremstiller frigang „form H“. Indlæser De ikke W, bliver den 

beregnet ved hjælp af K og R. Slutpunktet for frigangen ligger så på 

„hjørnepunkt kontur“. 


Parametre 

X, Z: Hjørnepunkt af kontur (X diametermål) 

K: Frigangslængde 

R: Frigangsradius – default: Ingen cirkulært element 

W: Indstiksvinkel – default: W bliver beregnet 



Frigang form K G858 

G858 fremstiller frigangen „form K“. Herved bliver et lineært snit udført i 

en vinkel på 45°. 


Parametre 

X, Z: Hjørnepunkt af kontur (X diametermål) 

I: Frigangsdybde 

Skærradiuskorrektur: Bliver ikke gennemført 



85

Afstikningscyklus 

86 

Afstikningscyklus G859 

G859 afstikker drejedelen. Efter eget valg bliver en affasning eller en 

runding fremstillet. Ved enden af cyklus kører værktøjet akseparallelt 

tilbage til startpunktet. 

Parametre 

X: Afstikningsdiameterer 

Z: Afstikningsposition 

I: Diameter tilspændingsreducering – default: Ingen reducering 

XE: Indv.diameter (rør) 

E: Reduceret tilspænding – default: Aktiv tilspænding 



B

Borecyklus G71 

G71 fremstiller axiale og radiale boringer. Ved brug af faststående 

værktøjer skal den axiale boring ligge i centrum. 

Cyklusudførelsen begynder fra den aktuelle værktøjs- og spindelposition. 

G71 afgør ved hjælp af „X/Z", om der bliver fremstillet en radial eller axial 

boring. 

Parametre 

X: Slutpunkt for axial boring (diametermål) 

Z: Slutpunkt for radial boring 

A: For- og gennemboringslængde – default: 0 

E: Dvæletid (for friskæring ved enden af boring) – default: 0 

V: For- og gennemboringsvarianter (tilspændingsreducering: 50%) 





K: Boredybde (radial boring: Radiusmål) – default: Bliver udregnet 

Borecykler 

87

88 

Borecykler 

Dybhulborecyklus G74 

G74 fremstiller axiale og radiale boringer. Ved brug af faststående 

værktøjer skal den axiale boring ligge i centrum. Boringen bliver 

gennemført i flere trin. 

Cyklusudførelsen begynder fra den aktuelle værktøjs- og spindelposition. 

G74 afgør ved hjælp af „X/Z", om der skal fremstilles en radial eller axial 

boring. 

Parametre 

X: Slutpunkt for en axial boring (diametermål) 

Z: Slutpunkt for en radial boring 

R: Sikkerhedsafstand – default: Værdi fra „aktuelle parameter – 

bearbejdning – sikkerhedsafständ“ 

P: 1. boredybde – default: Boring uden afbrydelse 

I: Reduceringsværdi – default: 0 

B: Udkørselsafstand – default: Udkørsel til „startpunkt boring“ 

J: Mindste boredybde – default: 1/10 af P 

A: For- og gennemboringslængde – default: 0 

E: Dvæletid (for friskæring i bunden af boring) – default: 0 

V: For- og gennemboringsvarianter (tilspændingsreducering: 50%) 





K: Boredybde (radial boring: Radiusmål) – default: Bliver beregnet

Gevindboring G36 

G36 skærer axiale og radiale gevind. Ved brugen af faststående 

værktøjer skal det axiale gevind ligge i centrum. 

G36 afgør ved hjælp af „X/Z“, om der fremstilles en radial eller axial 

boring. 

Parametre 

X: Slutpunkt axial gevindboring (diametermål) 

Z: Slutpunkt radial gevindboring 

F: Tilspænding pr. omdrejning – gevindstigning 

B: Indløbslængde – default: 2 * gevindstigning F1 

Q: Nummer på spindelen 

Q=0: Ved faststående værktøjer (hovedspindel) 

Q=1: Ved drevet værktøj 

H: Henføringsretning – default: 0 

Henføringsretning for gevindstigning. 

H=0: Tilspænding på Z-aksen 

H=1: Tilspænding på X-aksen 

S: Udkørselsomdr.tal – default: Samme omdrejningstal som ved 

gevindboring 

K: Boredybde (radial boring: Radiusmål) – default: Bliver beregnet 

Borecykler 

89

90 

Borecykler 

Gevindfræsning G799 

G799 fræser et gevind i en bestående boring. 

De stiller værktøjet før kaldet af G799 på boringsmidten. Cyklus 

positionerer værktøjet indenfor boringen på „slutpunkt gevind“. Så kører 

værktøjet til i „tilkørselsradius R“, fræser gevindet i en drejning på 360° 

og fremrykker herved med „gevindstigingen F“. I tilslutning hertil kører 

cyklus værktøjet frit og trækker det tilbage til startpunktet. 

Parametre 

Z: Startpunkt gevind 

K: Gevinddybde 

R: Tilkørselsradius – default: (I – fræserdiameter)/2 


I: Gevind indv.diameter 

H: Fræserløbsretning – default: 0 

H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

J: Gevindretning – default: 0 

J=0: Højre 

J=1: Venstre

Startpunkt kontur/ilgang endeflade G100 

Geometri: G100 definerer startpunktet på en endefladekontur. 

Parameter 

X, C: Slutpunkt (diametermål), slutvinkel – vinkelretning: Se 

hjælpebillede 

XK,YK: Slutpunkt (i kartesiske koordinater) 

Bearbejdning: Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til slutpunktet". 

Parameter 

X, C: Slutpunkt (diametermål), slutvinkel – vinkelretning: Se 

hjælpebillede 

XK,YK: Slutpunkt (i kartesiske koordinater) 

Z: Slutpunkt – default: Aktuelle Z-position 

Pas på kollisionsfare ! 

Ved G100 gennemfører værktøjet en retlinjet bevægelse – også 

når De kun programmerer „C“. Brug G110 til positionering af 

emnet på en bestemt vinkel. 

Endefladebearbejdning 

91

92 


Lineær endeflade G101 

Geometri: G101 definerer en strækning på en endefladekontur. 

Parametre 

X: Slutpunkt (X diametermål) 

C: Slutvinkel – vinkelretning: Se hjælpebillede 

XK, YK: Slutpunkt (i kartesiske koordinater) 

A: Vinkel til den positive XK-akse 


Q=0: Nærmeste snitpunkt 

Q=1: Fjerneste snitpunkt 

B: Affasning/ afrunding 




B

Cirkelbuer endeflade G102/G103 

Geometri: G102/G103 definerer en cirkelbue på en endefladekontur. 

Parametre 

X: Slutpunkt (X diametermål) 

C: Slutvinkel – vinkelretning: Se hjælpebillede 

XK,YK: Slutpunkt (kartesiske koordinater) 

R: Radius 

I, J: Midtpunkt (kartesiske koordinater) 





Ingen indlæsning: Tangential overgang 



B

94 


Lineær not endeflade G791 

G791 fræser en not fra den aktuelle værktøjsposition til slutpunktet. 

De skal svinge spindelen før kaldet af G791 til den ønskede vinkelposition. 

Parametre 

X, C: Diameter, slutvinkel – slutpunkt af not (polarkoordinater) 

XK, YK: Slutpunkt af not (kartesiske koordinater) 

K: Længde af noten – henført til fræsermidtpunktet 

A: Vinkel til noten – Henf.: Se hjælpebillede 

Z: Fræsebunden 

J: Fræsedybde – default: Fræser fra den aktuelle vætktøjsposition 

P: Maximal fremrykning – default: Hele dybden i en fremrykning 

F: Fremryktilspænding (for dybdefremrykning) – default: Aktive 

tilspænding

Kontur- og figurfræsecyklus endeflade G793 

G793 fræser figuren eller „frie konturer“ på endefladen. 

G793 følger figuren eller den „fri kontur“ der skal fræses: 

Figur: G304 – cirkel, G305 – firkant eller G307 – mangekant 

efterfulgt af G80. 

Fri kontur: G100 – Startpunkt for fri kontur; konturbeskrivelse med 

G101..G103; G80 – afslutning af konturbeskrivelse 

Parametre 

Z, ZE: Fræseoverkant, bund af fræsning 

P: Maximal fremrykning – default: Een fremrykning 

U: Overlapningsfaktor – default: 0 

U=0: Konturfræsning 

U>0: (Minimal) overlapning = U*fræserdiameter 

R: Tilkørselsradius (radius til-/frakørselsbuer) – default: 0 

R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte – herefter lodret 

dybde-fremrykning 

R>0: Fræser kører til-/frakørselsbuer 

R

96 


Fladefræsning endeflade G797 

G797 fræser afhængig af „Q“ flader, en mangekant eller den i kommandoen 

efter G797 definerede figur. 

Ved „Q=0“ bliver i den efterfølgende kommando een af følgende figurer 

og så en G80 programmeret: 

G304 – cirkel 

G305 – firkant 

G307 – mangekant 

En mangekant, som De definerer med G797 (Q>0), ligger i centrum. En 

figur defineret i den efterfølgende kommando kan ligge udenfor 

centrum. 

Parameter 

X: Begrænsningsdiameter 

Z, ZE: Referencekant, bund af fræsning 

B: Nøglevidde – bortfalder ved Q=0 

Ved Q=1: B er resttykkelsen 

Ved Q‡2: B er nøglevidden 

V: Kantlængde – bortfalder ved Q=0 

R: Affasning/afrunding – bortfalder ved Q=0 

R0: Afrundingsradius 

A: Hældningsvinkel (henf. se hjælpebillede) – bortfalder ved Q=0 

Q: Antal flader (0 † Q † 127) – default: 0 

Q=0: G797 efterfølger en figurbeskrivelse 

Q=1: Een flade 

Q=2: To med 180° forskudte flader 

Q=3: Trekant 

Q=4: Firkant, kvadrat 

Q>4: Mangekant 


U: Overlapningsfaktor – (minimal) overlapning 

= U*Fræserdiameter – default: 0,5 

I, K: Sletspån konturparallel, i fremrykretning 

F: Fremryktilspænding (for dybdefremrykning) 

– default: Aktive tilspænding 

E: Reduceret tilspænding for cirkulære 

elementer – default: Aktuelle tilspænding 

H: Fræserløbsretning – default: 0 

H=0: Modløb 

H=1: Medløb 

O: Skrubbe/slette – default: 0 

O=0: Skrubbe 

O=1: Slette 

J: Uni-/bidirektional (ved Q=1 eller Q=2) 

J=0: Unidirektional 

J=1: Bidirektional

Figurdefinition fuldkreds endeflade G304 

G304 definerer en fuldkreds på endefladen. Denne figur programmerer 

De i kombination med G793 eller G797. 

Parametre 

XK, YK: Midtpunkt 

R: Radius til kredsen 

Figurdefinition firkant endeflade G305 

G305 definerer en firkant på endefladen. Denne figur programmerer De i 

kombination med G793 eller G797. 

Parametre 


A: Vinkel – henf.: Se hjælpebillede 

K: Længde af firkanten 

B: Højde af firkanten 

R: Affasning/afrunding 



97

98 


Figurdefinition mangekant endeflade G307 

G307 definerer en mangekant på endefladen. Denne figur programmerer 

De i kombination med G793 eller G797. 

Parametre 


Q: Antal kanter (3 † Q † 127) 


K: Nøglevidde (SW)/længde 

K0: Kantlængde 


R0: Afrundingsradius

Referencediameter G120 

G120 fastlægger referencediameteren for „cylinderfladen der skal 

afvikles". De programmerer G120, når De anvender „CY" ved G110... 

G113. G120 er selvholdende. 

Parametre 

X: Diameter 

Startpunkt kontur/ilgang cylinderflade G110 

Geometri: G110 definerer startpunktet for en cylinderfladekontur. 

Parametre 

Z, C: Slutpunkt, slutvinkel 

CY: Slutpunkt som strækningsmål 

Bearbejdning: Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til „slupunkt". 

Parametre 



X: Slutpunkt (diametermål) – default: Aktuelle X-position 

Cylinderfladebearbejdning 

99


100 

Lineær cylinderflade G111 

Geometri: G111 definerer en strækning på en cylinderfladekontur. 

Parametre 

Z, C: Slutpunkt, slutvinkel – vinkelretning: Se hjælpebillede 


A: Hældningsvinkel – henf.: Se hjælpebillede 








B

Cirkelbuer cylinderflade G102/G103 

Geometri: G112/G113 definerer en cirkelbue i en cylinderfladekontur. 

Parametre 

Z, C: Slutpunkt, slutvinkel – vinkelretning: Se hjælpebillede 

CY: Slutpunkt som strækningsmål (henf.: G120-referencediameter) 

R: Radius 

K, J: Midtpunkt (J som strækningsmål) 

W: Vinkel midtpunkt – vinkelretning: Se hjælpebillede 

Q: Snitpunktsudvalg – default: Q=0 







B


102 

Lineær not cylinderflade G792 

G792 fræser en not fra den aktuelle værktøjsposition indtil slutpunktet. 

De skal svinge spindelen før kald af G792 til den ønskede vinkelposition. 

Parametre 


K: Længde af not – henført til fræsermidtpunktet 

A: Vinkel af noten – henf.: Se hjælpebillede 

X: Bund af fræsning (diametermål) 

J: Fræsedybde – default: Fræser fra den aktuelle værktøjsposition 

P: Maximal fremrykning – default: Hele dybden i een fremrykning 

F: Fremryktilspænding (for dybdefremrykning) – default: Aktive 

tilspænding

Kontur- og figurfræsecyklus cylinderflade G794 

G794 fræser figuren eller „frie konturer“ på cylinderfladen. 

G794 følger figuren eller „frie kontur“ der skal fræses: 

Figur: G314 – cirkel, G315 – firkant eller G317 – mangekant 

efterfulgt af G80. 

Fri kontur: G110 – Startpunkt på fri kontur; konturbeskrivelse med 

G111..G113; G80 – afslutter konturbeskrivelsen 

Parametre 

X, XE: Fræseoverkant (diameter), bund af fræsning 


U: Overlapningsfaktor – default: 0 

U=0: Konturfræsning 

U>0: (Minimal) overlapning = U*fræserdiameter 

R: Tilkørselsradius (radius til-/frakørselsbuer) – default: 0 

R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte 

R>0: Fræser kører til-/frakørselsbuer 

R


104 

Spiralnot fræsning G798 

G798 fræser en spiralnot fra den aktuelle værktøjsposition indtil 

„slutpunkt X,Z“. „Startvinkel C“ definerer positionen for start af noten. 

Parametre 

X: Slutpunkt (diametermål) – default: Aktuelle X-position 

Z: Slutpunkt af not 

C: Startvinkel – default: 0 

F: Stigning 

P, K: Indløbslængde, udløbslængde – default: 0 

U: Notdybde 

I: Maximal fremrykning – default: Een fremrykning 

E: Reduceringsværdi for fremrykningsreducering – default: 1 

Figurdefinition fuldkreds cylinderflade G314 

G314 definerer en fuldkreds på cylinderfladen. Figuren programmerer De 

i kombination med G794. 

Parametre 

Z, C: Midtpunkt, vinkel til midtpunktet 

CY: Midtpunkt som strækningsmål 

R: Radius til kredsen

Figurdefinition firkant cylinderflade G315 

G315 definerer en firkant på cylinderfladen. Figuren programmerer De i 

kombination med G794. 

Parametre 




K: Længe af firkanten 

B: Bredde (højde) af firkanten 



Figurdefinition mangekant cylinderflade G317 

G317 definerer en mangekant på cylinderfladen. Figuren programmerer 

De i kombination med G794. 

Parametre 



Q: Antal kanter (3 † Q † 127) 


K: Nøglevidde (SW)/længde 

K0: Kantlængde 




105


106 

Liniært mønster endeflade G743 

G743 fremstiller bore- eller fræsemønstre på endefladen. Angiver De 

ikke „ZE“, bliver bore-/fræsecyklus eller figurbeskrivelsen for de næste 

NC-blokke fremtrukket – borecyklus G71, G74, G36 eller figur G304, 

G305, G307 (fræsebearbejdning). 

Parametre 

XK, YK: Startpunkt mønster (kartesiske koordinater) 

Z, ZE: Startpunkt, slutpunkt bore-/fræsebearbejdning 

X, C: Diameter, startvinkel (polarkoordinater) 

A: Mønstervinkel 

I, J; Ii, Ji: Slutpunkt mønster; mønsterafstand 

R, Fi: Mønsterlængde, afstand til næste position 

Q: Antal boringer/figurer – default: 1 

Liniært mønster cylinder G744 

G744 fremstiller bore- eller figurmønstre med lige store afstande på en 

linie på cylinderfladen. Angiver De ikke „XE“, bliver bore-/fræsecyklus 

eller figurbeskrivelsen for de næste NC-blokke fremtrukket – borecyklus 

G71, G74, G36 eller figur G314, G315, G317 (fræsebearbejdning). 

Parametre 

Z, C: Startpunkt, startvinkel (polarkoordinater) 

X, XE: Startpunkt, slutpunkt bore/fræsebearbejdning (diametermål) 

ZE, W: Slutpunkt, slutvinkel mønster 

Wi: Vinkelinkrement – afstanden til næte position 

Q: Antal boringer/figurer – default: 1

Cirkulært mønster endeflade G745 

G745 fremstiller bore- eller fræsemønstre med lige store afstande på en 

cirkel eller cirkelbue på endefladen. Angiver De ikke „ZE“, bliver bore-/ 

fræsecyklus eller figurbeskrivelsen for de næste NC-blokke fremtrukket 

– borecyklus G71, G74, G36 eller figur G304, G305, G307 (fræsebearbejdning). 

Parametre 

XK, YK: Midtpunkt mønster (kartesiske koordinater) 

Z, ZE: Startpunkt, slutpunkt bore-/fræsebearbejdning 

X, C: Diameter, vinkel – midtpunkt af mønster (polarkoordinater) 

K: Mønsterdiameter – default: Den aktuelle X-position bliver 

antaget som mønsterdiameter 

A, W: Start-/slutvinkel – position for den første/sidste boring/figur 

Wi: Slutvinkel – afstand til næste position 


V: Omløbsretning (nødvendig når W er defineret.) – default: 0 

Placering af boringer/figurer: 

V=0: På de længere cirkelbuer 

V=1: Fra A medurs 

V=2: Fra A modurs 


107


108 

Cirkulært mønster cylinder G746 

G746 fremstiller bore- eller figurmønstre med lige store afstande på en 

cirkel eller cirkelbue på cylinderfladen. Angiver De ikke „XE“, bliver 

bore-/fræsecyklus eller figurbeskrivelsen for de næste NC-blokke 

fremtrukket – borecyklus G71, G74, G36 eller figur G314, G315, G317 

(fræsebearbejdning). 

Parametre 

Z, C: Midtpunkt, vinkel (midtpunkt af mønster i polarkoordinater) 

X, XE: Startpunkt, slutpunkt boring/fræsebearbejdning (diametermål) 

K: Mønsterdiameter 

A, W: Start-/slutvinkel 

Wi: Vinkelinkrement – afstand til næste position 


V: Omløbsretning (nødvendig når W er defineret.) – default: 0 

Placering af boringer/figurer 

V=0: På længere cirkelbuer 

V=1: Fra A medurs 

V=2: Fra A modurs


MANUALplus skelner mellem værktøjstyperne: 

Drejeværktøjer 

Stikværktøjer 

Gevindværktøjer 

Bor 

Gevindbor 

Fræsere 

Opdeling af værktøjer: Se listen til højre 

Anvisninger for værktøjsdata 

Henføringspunkt for fremskaffelse af „indstillingsmålene X, Z“ er 

afhængig af formen af værktøjet. Hjælpebillederne forklarer positionerne 

af henføringspunkter. 

Værktøjsorientering: Definerer positionen af skær, retningen af 

indstillingsvinkel, position af henføringspunkter etc. 

Drevet værktøj: Fastlægger, om hovedspindelen eller det drevne 

værktøj roterer ved en centrisk boring. 

Er drejeretningen defineret, bliver ved borecykler, M3/M4 genereret for 

hoved- hhv. hjælpespindel. 

Værktøjsparametre, hvis kendingsbogstaver bliver fremstillet 

gråt, kan valgfrit indlæses. Sådanne parametre bliver 

fremtrukket, når bestemte cyklusparametre ikke bliver 

indlæst, når indstikningsvinkel skal beregnes eller 

tilspændinger skal fremskaffes, etc. 

Ved drevne værktøjer gælder snitdataerne for hjælpespindelen. 


Skrubbeværktøjer 

Sletteværktøjer 

Finsletteværktøjer 

Kopiværktøjer 

Paddehatværktøjer 


Indstiksværktøjer 

Frigangsværktøjer 

Afstikningsværktøjer 

Stikdrejeværktøjer 


Alle arter gevindværktøjer undtagen gevindbor 

Bor 

Centrerer 

Forbor 

Spiralbor 

Vendeplattebor 

Undersænker 

Rivaler 

Gevindbor 

Alle arter gevindbor 

Fræseværktøjer 

Bornotfræser 

Skaftfræser 

Gevindfræser 


109


110 


Værktøjsparametre 

X, Z: Indstillingsmål 

R: Skærradius 

WO: Værktøjsorientering (kendetal se hjælpebillede) 

A: Indstillingsvinkel – område: 0°

Neutrale Værktøjer 

Værktøjsorienteringen WO=2, 4, 6, 8 gælder for „neutrale“ værktøjer. 

Neutral, det vil sige, skæret står vinkelret på X- eller Z-aksen. Opmåling 

af „neutrale“ værktøjer: Se billedet øverst til højre. 

Paddehatværktøjer 

Spidsvinkel „B=0" er kriteriet for et paddehatværktøj. „Henføringspunktet“ 

til fremskaffelse af „indstillingsmålene X, Z“ ved paddehatværktøjer 

er afhængig af værktøjsorienteringen. Opmåling af paddehatværktøjer 

med „WO=1“ og „WO=2“: Se billedet nederst til højre. 

X 

X 

R 

A 

B 

Z 

WO = 2 WO = 8 

Z 

X 

R 

X 

WO = 1 WO = 2 

A 

Z 

B 

Z 


111


112 




R: Skærradius 


K: Skærbredde 

DX, DZ: Slitagekorrektur 

DS: Specialkorrektur 

Q: (Reference for) værktøjstekst 

MD: Drejeretning (3=M3; 4=M4) default: Ikke forudgivet 

TS: Snithastighed – default: Ikke angivet 

TF: Tilspænding – default: Ikke angivet 

PT: Brugstid – default: Ikke angivet 

RT: Restbrugstid (displayfelt) 

PZ: Styktal – default: Ikke angivet 

RZ: Reststyktal (displayfelt) 

Positionen for henføringspunktet fastlægger De ved 

stikværktøjer med „WO“. 

„DX, DZ" kompenserer slitagen for den til „henføringspunktet“ 

tilgrænsende skærside. „DS“ kompenserer slitagen på den 

tredie skærside (se billedet nederst til højre). 

„K“ bliver udnyttet, når i stikcyklus den tilsvarende parameter 

ikke bliver angivet. 

DS 

DX 

DZ 

DZ 

WO = 3 WO = 1 

DX 

DS





DX, DZ: Slitagekorrektur 


MD: Drejeretning (3=M3; 4=M4) – default: Ikke forudgivet 

TS: Omdrejningstal (snithastighed er ikke tilladt her) 

default: Ikke angivet 




RZ: Reststyktal (displayfelt) Gevindværktøjer 

113

Boreværktøjer 

114 

Boreværktøjer 

Gevindboreværktøjer 




I: Bordiameter / gevinddiameter 

B: Spidsvinkel – område: 0°




I: Fræserdiameter 

WO: Værktøjsorientering (kendetal: Se hjælpebillede) 

K: Antal tænder 

DX/DZ: Slitagekorrektur 


MD: Drejeretning (3=M3; 4=M4) – default: Ikke forudgivet 

TS: Snithastighed – default: Ikke angivet 

TF: Tilspænding pr. tand – default: Ikke angivet 




RZ: Reststyktal (displayfelt) 

Ved fræsning med „konstant snithastighed“ 

bliver ved hjælp af „fræserdiameteren 

I“ spindelomdrejningstallet 

udregnet. 

„Antal tænder K“ bliver fortolket med 

„G913 tilspænding pr. tand“. 

„I" bliver benyttet, for at fremstille fræseren 

ved simuleringen. 


115

Fremstilling af emne 

116 

Fremstilling af emne med cykler 

Dette afsnit forklarer arbejdsskridtene ved fremstilling 

af et emne. Bearbejdningen bliver gennemført i 

„indlæringsdrift“, således at ved enden af bearbejdningen 

står et komplet cyklusprogram til rådighed. 

Det fremstillede cyklusprogram kan De i modus 

„programafvikling" anvende til produktion af yderligere 

dele. 

Arbejdsafvikling 

Opspænding af råemne 

Indføre værktøjsdata, hhv. kontrollere 

Indrette maskinen 

Fastlægge emne-nulpunkt med „fastlæg 

akseværdier“ 

Fremskaffe værktøjsmål 

Skifte til „indlæring“ 

Gennemføre en emnebearbejdning cyklus for 

cyklus 

Yderligere informationer: „9.1 cyklusprogrammering" 

Indføre værktøj: 

I „værktøjsstyring" anlægger De for hvert værktøj en datablok (T-nummer) 

og indlæser værktøjsorientering og og alt efter værktøjstype 

yderligere parametre (indstillings- og spidsvinkel, skærbredde etc.). 

Værktøjerne indordner De i en „værktøjsbeskrivelse". 

De kontrollerer dataerne, hvis værktøjet allerede er indført. 

1. Vælg driftsart værktøjsstyring 

Tryk proces-tasten 

Stil cursoren på „værktøjsstyring" 

Tryk proces-tasten 

2. Indføre værktøj 

Find en ledig plads i værktøjslisten 

Med „Tilføje" skiftes til værktøjsindlæsemenu 

Vælg værktøjstype 

Indlæs værktøjsdata – undtagen indstillingsmål 

Indfør værktøjstekst, hhv. indordne 

Med „Gem" indlægges værktøjsdataer 

3. Tilbage til driftsart maskine 

Tryk proces-tasteen 

Stil cursoren på „Maskine" 

Tryk proces-tasten

Fastlæg emne-nulpunkt 

1. Fremstille planflade 

Indsæt det opmålte værktøj 

Indfør i „Fastlæg T, S, F" maskindaterne 

Med håndhjul/Jog-betjeningselementerne 

fremstilles planfladen 

2. Fastlæg emne-nulpunkt 

Vælg „Indretning" 

Vælg „Fastlæg akseværdi" 

Berør planflade 

Overfør positionen med „Z=0" som 

emne-nulpunkt 

3. Tilbage til hovedmenü 

Vælg menu-tasten 

Opmåle værktøj 

1. Indsæt værktøjet der skal opmåles 

2. Indfør værktøjsnummer 

Vælg „Fastlæg T, S, F " 

Indfør værktøjsnummer 

Tryk „Gem" 

3. Mål værktøj 

Tryk „Måle værktøj" 

Berør diameter, i tilslutning hertil frikøres 

Mål diameteren og indlæs den som „målepunktkoordinat 

X" 

Berør planflade og indlæs „0" som „målepunktkoordinat 

X" 

4. Tilbage til hovedmenu 

Vælg menu-tasten 

5. De gentager forløbet for alle værktøjer. 


117


118 

Fremstille et cyklusprogram 

1. Indlæring (cyklusprogrammering) kaldes 

Tryk „Indlæring" 

2. Fastlæg et programnummer 

Tryk „Programliste" 

Indfør nummeret på cyklusprogrammet 

Overfør med „Vælg" nummeret på cyklusprogrammet 

Omskift med „Ændre tekst" til alfa-tastaturet 

Indfør navnet på cyklusprogrammet 

Overfør med „Gem" navnet på cyklusprogrammet 

3. For hver cyklus 

Tryk „Tilføj cyklus" 

Vælg cyklus 

Indfør cyklusparameteren 

Overfør med „Indlæsning færdig" cyklusparameteren 

Kontrollér med „Grafik" cyklusudførelsen 

Udfør cyklus med „Cyklus start" 

Overfør med „Gem" cyklus i cyklusprogrammet 

4. Tilbage til hovedmenu 

Vælg menu-tasten

Oversigt over cykler 

Råemne Side 

Råemne-stang/rør 12 

ICP-råemnekontur 12 

Enkeltsnit Side 

Ilgang positionering 13 

Kør til værktøjsskiftepunkt 13 

Lineærbearbejdning på langs/plan 13 

Lineærbearbejdning i vinkel 14 

Cirkulærbearbejdning 14 

Affasning 15 

Runding 15 

M-funktion 13 

Afspåningscykler på langs/plan Side 

Afspåning på langs/plan 16 

Indstikning på langs/plan 17 

ICP-konturparallel på langs/plan 18 

ICP-afspåning på langs/plan 19 

Stikcykler Side 

Indstikning radial/axial 20 

Indstikning ICP radial/axial 21 

Stikdrejning radial/axial 22 

Stikdrejning ICP radial/axial 23 

Frigang H 24 

Frigang K 24 

Frigang U 25 

Afstikke 25 

Gevind- og frigangscykler Side 

Gevindcyklus 26 

Gevind efterskæring 27 

Keglegevind 28 

API-gevind 28 

Frigang DIN 76 29 

Frigang DIN 509 E 29 

Frigang DIN 509 F 29 

Borecykler Side 

Borecyklus axial/radial 30 

Dybdeborecyklus axial/radial 31 

Gevindborecyklus axial/radial 32 

Gevindfræsning axial 33 

Fræsecykler Side 

Ilgang positionering 34 

Not axial/radial 34 

Figur axial/radial 35 

ICP-kontur axial/radial 36 

Endefladefræsning 37 

Spiralnot fræsning 38 

Mønsterbearbejdning Side 

Mønster lineært endeflade 39 

Mønster cirkulært endeflade 40 

Mønster lineært cylinderflade 41 

Mønster cirkulært cylinderflade 42 

DIN-cyklus Side 

DIN-cyklus 43

MANUALplus 4110 - heidenhain

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?