DANMARK VANDT 13-11 - Den Danske Billard Union

Men indimellem skulle
der jo også spilles billard.
»Det var meningen, at jeg
skulle have været på
førsteholdet, men fordi
jeg ikke kunne spille med
i de afgørende kampe,
blev jeg førstemand på
andetholdet. Når jeg ikke
kunne være med i de
afgørende kampe, var det
fordi, jeg skulle hjem for
at aftjene værnepligt, og
det kunne jeg ikke få
udsat.
Andre måder
i Spanien
Turnerings-systemet er
anderledes end i Danmark.
Det er meget vigtigt
for et hold, at det er med
blandt de 16 bedste i landet,
for ellers mister man
mange penge. Og vores
andethold blev nummer
13, så det var godt nok.
Men selvfølgelig ville jeg
gerne have været med på
førsteholdet, der sluttede
som nummer to«, fortæller
Michael Lohse, som
dog var med på førsteholdet,
da der skulle spilles
Europa Cup.
Og da gik turen faktisk til
Danmark.
»Det var meget skægt at
komme til Aalborg som
repræsentant for et udenlandsk
hold. Og så kunne
jeg jo også vise mine nye
klubkammerater lidt af
Danmark, som de syntes
var flot, men både koldt
og dyrt, selvom jeg gjorde,
hvad jeg kunne, for at
vi kunne spise og sove billigt
– efter danske forhold.
Desværre røg vi ud af
Europa Cup’en, men det
var nu også en svær pulje,
vi var havnet i. Og bedre
blev det ikke af, at vores
førstemand blev syg af det
kolde vejr.
Vi var også hjemme hos
mig i Odense, og min
mor, som er uddannet
smørrebrødsjomfru, men
nu arbejder som social- og
sundhedsassistent, havde
lavet det store kolde bord.
Men det viste sig, at
spanierne foretrak at spise
maden på franskbrød, som
de er vant til.
Alt i alt var turen hjem til
Danmark midt i det hele
alligevel en sjov oplevelse«,
synes Michael Lohse.
Hvad er forskellen
sådan rent billardmæssigt
på Danmark og Spanien?
»Det hele virker mere seriøst
i Spanien. Der er en
anden mentalitet, og der
bliver lagt de dér programmer
for spillerne, og
de skal altså følges.
Sportsligt er det nogenlunde
som i Tyskland, og
de har også en ordning,
hvor man fra politisk side
har besluttet, at spillere i
den bedste liga i en sportsgren
får nogle økonomiske
fordele. Noget man
godt kunne lære noget af i
Danmark.
Og – nå, ja – så er der
flere penge i det, fordi
landet er så meget større.
Simpelthen«.
Sjove episoder?
»Mange. En af dem var
festugen i september. Det
er en meget gammel historie,
som stammer helt
tilbage fra cartageniensernes
slag med romerne.
Hele byen fester, og der er
et område på størrelse
med en fodboldbane, hvor
der er lavet borge og
boder og ting og sager, og
der er folk, som går rundt
i rustninger. Det er virkelig
en oplevelse i sig selv.
Noget andet var, at der
blev indført euro lige efter
nytår. Det var fuldstændig
kaotisk. Der går som bekendt
20 pesetas på en
krone, og der går cirka
syv kroner på en euro, så
den sproglige student kom
virkelig på overarbejde.
Det gjorde spanierne også
selv, for de er jo ikke vant
til at regne med decimaler,
når det gælder priser. Men
vi fik da lavet en tabel i
baren, så vi kunne styre
det.
Så var der også fastelavn.
Jeg er vant til, at det er
katten af tønden og mest
for børn. Men her var alle
klædt ud, og det var i
nogle virkelig flotte kostumer.
Det gør de meget
ud af, og alle har det sjovt,
når der er fastelavn«.
Har du nogle gode råd
til andre, der kunne have
lyst til at forsøge sig?
»Altså, nu var jeg jo
heldig, at jeg fik en færdig
pakke – mere eller mindre.
Det kan godt være, at
det ville sværere for
andre. Og her tænker jeg
både på penge og det mere
praktiske.
Men tager man af sted, er
det først og fremmest
vigtigt, at man er åben og
ser lyst på de nye ting og
ikke isolerer sig. Man skal
være parat til at lære –
både sprog, kultur og billard.
Så er det en stor
oplevelse«.
Kunne du overveje
at tage af sted igen?
»Jamen, det skal jeg. Af
sted igen, altså.
Efter turen til Aalborg
havde jeg det sådan, at nu
skulle jeg hjem til Spanien,
og jeg glædede mig
faktisk.
Og i dag har jeg det sådan,
at jeg skal tilbage og bo i
Spanien for at spille billard
på et eller andet tidspunkt.
Men tingene skal gøres i
den rigtige rækkefølge.
Jeg er 23 år, og det tager
fire år at blive lærer.
Derefter kan jeg så tage af
sted for at se, om det kan
lykkes for mig at skabe en
tilværelse i Spanien.
Hvis jeg tog til Spanien nu
og fandt ud af om nogle
år, at det ikke går, så er jeg
tæt på 30 år og har ingen
uddannelse at falde tilbage
på. Og så tror jeg
måske, det vil være svært
at få taget sig sammen til
at få en uddannelse«.
Så Michael Lohse giver
bøgerne en skalle i nogle
år i Dinamarca. Inden han
en dag igen bliver til señor
Lohse de Cartagena.
Hvis du vil
læse mere:
Hvis du vil læse mere om
Michael Lohses oplevelser
i Spanien, så kan du gå
ind på internet-adressen
http://www.ollo.dk/
michael/sp-dagbog/
spaniendagbog.htm
Hvis du ikke har adgang
til internet, så prøv at gå
ned på dit lokale bibliotek.
Hvis dit problem
derefter er, at du ikke ved,
hvordan du kommer ind
på siden, så prøv at henvende
dig til bibliotekarerne.
De kan som regel hjælpe.
■
15