Infomedia - manual til avanceret søgning

Brugermanual
til
Avanceret Søgning
10.1.2008
1

Indholdfortegnelse
1. Adgang til Avanceret Søgning………………………………………….. 2
2. Indledende bemærkninger om Avanceret Søgning……………… 2
3. Default søgeindstillinger……………………………………………….. 3
3.1 Stemming……………………………………………………………………………….. 3
3.2 Frasesøgning………………………………………………………………………….. 4
3.3 Søgning med store/små bogstaver …………………………. 4
4. Søgeoperatorer……………………………………………………………….. 6
4.1 Booleske operatorer…………………………………………………………………. 6
4.2 Tekstfelt-operatorer………………………………………………………………… 6
4.3 Søgning i kategorifelter…………………………………………………………… 7
4.4 Nærhedsoperatorer…………………………………………………………………. 8
4.5 Relations-operatorer………………………………………………………………. 9
5. Trunkering/Maskering……………………………………………………. 10
6. Søgning på feltnavne……………………………………………………… 11
7. Samtidig søgning på flere søgeord og/eller i flere felter ..…. 12
8. Eksempler på søgninger og brug af operatorer…………………. 13
9. Sessionsrapport……………………………………………………………. 17
10. Infomedia – et kort historisk rids………………………………….. 19
2

1. Adgang til Avanceret Søgning
Når du klikker dig ind på www.infomedia.dk kommer du ind på forsiden, hvorfra du
logger dig på med bruger-ID og password. Når du har logget dig på, ændres forsiden,
hvor du præsenteres for de produkter, du har adgang til: Du vælger nu ”Søgning”.
Her findes tre faner ”Søgning” ”Udvidet søgning” og ”Avanceret Søgning”. Hvis ikke du
har ændret dine indstillinger, vil du default stå i ”Søgning”, og for at komme til Avanceret
Søgning skal du derfor klikke på fanebladet ”Avanceret Søgning” øverst i billedet.
De fleste starter op i ”Søgning” dvs. den helt simple brugerflade, men du kan også vælge
at du fremover vil starte op i en af de to andre brugerflader. Du skal blot klikke på
”Indstillinger” i øverste højre hjørne, og der kommer et vindue, hvor du kan vælge
mellem de tre brugerflader. Her kan du faktisk også vælge et par andre indstillinger,
f.eks. visningsformat, om du vil have highlightet søgeord, og om du vil have sessionsrapport,
når du afslutter
2. Indledende bemærkninger om Avanceret Søgning
Søgning med Avanceret Søgning sker ved at opbygge en søgestreng, dvs. søgeord samt
angivelse af, hvordan der skal søges på søgeordene. Til dét formål bruges søgesproget
VQL (Verity Query Language), som består af en række søgeoperatorer, der alle skal
omsluttes af større-end/mindre-end tegn ().
Selve operatorerne kan skrives både med små og store bogstaver – det gør ingen
forskel. Det gør heller ingen forskel, om du laver mellemrum før/efter større-end/mindreend
tegnene.
Kildevalg og periodevalg er identisk med den simple søgning under fanen Søgning. Hvis
du vil have vejledning hertil, kan du kigge i manualen til den alm. Søgning eller
hjælpeteksten i brugerfladen.
Du kan dog også angive kildevalg og periodevalg ved at skrive det ind i søgestrengen –
dette beskrives i afsnit 6.
3

3. Default søgeindstillinger
3.1 Stemming
Søgefeltet, hvor der
indtastes søgeudtryk
mv. i VQL-kode
Identisk kildevalg,
periodevalg mv. med
fanen Søgning
Søgning sker som default, dvs. som standard, med operatoren - dvs. uden at du
indtaster dem.
Det har følgende betydning for din søgning:
Skriver man et enkelt ord i søgefeltet, søges der pga. automatisk efter ordets
grammatiske afledninger (bøjningsendelser). Søger man således efter politi finder
søgemaskinen både politi, politiet, politiets, Politi, Politiet, Politiets.
Da der ikke er tale om trunkering, findes politihund, politikreds, politiker etc. ikke.
Vil man undgå i forbindelse med søgning efter et enkelt ord, indsættes
søgeordet i dobbelte citationstegn(” ”): ”politi”
Case-sensitive søgninger sætter også ud af drift. Se i øvrigt afsnittet om
.
Læg i øvrigt mærke til at dette er helt modsat i alm. Søgning, hvor stemming, som
default er slået fra, men kan tilvælges med knappen ”a+”
4

3.2 Frasesøgning
Indtaster du to eller flere ord, opfatter maskinen dem i Avanceret Søgning automatisk
som en frase og søger efter dem ved siden af hinanden - i den indskrevne rækkefølge,
f.eks.:
Greve kommune
Jens Christian Grøndahl
Prins Henriks gravhund
Hvis du ikke ønsker at søge på dine indtastede søgeord som en frase, skal du adskille
søgeordene med søgeoperatorer – se afsnittet om søgeoperatorer længere fremme.
3.3 Søgning på store/små bogstaver
Skrives søgeordet udelukkende med store bogstaver eller udelukkende med små
bogstaver er søgningen ikke case-sensitiv (dvs. der skelnes ikke mellem store og små
bogstaver). F.eks.:
En søgning på IMAC finder IMAC, imac, iMac, iMAC etc.
En søgning på imac søger efter IMAC, imac, iMac, iMAC etc.
En søgning på DR finder DR, dr, Dr, dR
Hvis man blander store og små bogstaver er søgningen til gengæld case-sensitiv:
En søgning på iMac finder kun iMac,
En søgning på iMAC finder kun iMAC.
En søgning på Carlsberg finder kun Carlsberg, ikke carlsberg
En søgning på Dr finder kun Dr, ikke DR eller dR
Vil man lave case-sensitive søgninger på ord, der kun skrives med store bogstaver eller
kun med små bogstaver, skal man benytte operatoren foran ordet:
udvælger artikler hvori det efterfølgende søgeord står nøjagtig, som du har
skrevet det.
DA - finder kun DA (med store bogstaver)
da - finder kun da (med små bogstaver)
Søger du bare på DA eller da – dvs. uden at bruge foran – søger du i begge
tilfælde på alle variationer af ordet, dvs. DA, da og Da.
5

4. Søgeoperatorer
I dette afsnit gennemgåes følgende søgeoperatorer:
Booleske
operatorer
Tekstfeltoperatorer
Nærhedsoperatorer
Relationsoperatorer
Trunkering/
maskering
> *
< ?
=
NB: Som udgangspunkt skal du sætte omkring operatorerne, men dette gælder
faktisk ikke for , og som ligeså vel kan skrives uden , dvs.
således: and, or og not. Endvidere kan også blot skrives som et komma.
4.1 Booleske operatorer
udvælger artikler, som indeholder alle de søgeord, der er angivet i søgeudtrykket.
F.eks. ælling Andersen.
udvælger artikler, som indeholder mindst ét af de søgeord, der er angivet i
søgeudtrykket.
I stedet for kan man nøjes med at skrive et komma.
F.eks. ælling Andersen eller ælling, Andersen.
fravælger artikler som indeholder de(t) søgeord, du har angivet efter operatoren.
F.eks. Andersen ælling.
NB! Selv om søgestrenge læses fra venstre mod højre, har nogle booleske operatorer
mere vægt end andre. For eksempel ”vejer” tungere end . Det betyder at,
søgningen universiteter studerende adgangsbegrænsning
fortolkes som: find artikler, der indeholder studerende og adgangsbegrænsning - eller
universiteter.
Vil man sikre sig, at operatoren i eksemplet ”læses” først, sætter man parenteser
således:
(universiteter studerende) adgangsbegrænsning
Søgestrengen fortolkes nu sådan, at der findes artikler, der indeholder (universiteter eller
studerende) og adgangsbegrænsning.
4.2 Tekstfelt-operatorer
Tekstfelt-operatoren giver mulighed for søgning i specifikke felter dvs. i bestemte
(nærmere angivne) dele af teksten f.eks. overskrift, underrubrik o.lign. (i modsætning til
6

fritekstsøgning). Ligeledes giver operatoren mulighed og for at søge i flere felter på én
gang. Se afsnittet om feltnavne længere fremme.
Artikler består af forskellige felter, herunder rubrik (overskrift) og underrubrik.
udvælger artikler ved at matche søgeordet eller -frasen i søgestrengen med indholdet i
det felt, der specificeres efter -operatoren.
Når man bruger , søges der også efter ”stemmede” varianter af søgeordene (det vil
sige søgeordene og deres grammatiske afledninger/bøjningsendelser, se side 2). Vil man
sætte stemmingen ud af kraft, indsættes søgeordet i dobbelte citationstegn (” ”).
Syntaksen er:
Søgeord felt -> med stemming
eller
“søgeord” felt -> uden stemming
Eksempler:
fck vinder rubrik
finder artikler med frasen ”fck vinder” men også artikler med frasen ”fck vandt”
”fck vinder” rubrik
finder artikler med frasen ”fck vinder”
”privatøkonomi” underrubrik
finder artikler med ordet privatøkonomi i underrubrikken
privatøkonomi underrubrik
finder artikler med ordet privatøkonomi + bøjningsendelser (privatøkonomis,
privatøkonomien, privatøkonomiens) i underrubrikken
4.3 Søgning i kategorifelter
Når man bruger til søgning i kategorifelter (f.eks. Stednavn, Emner, Personer og
Virksomheder), skal søgeord/fraser skrives med _ (underscore). Ligeledes skal man
bemærke, at man ikke må anvende casing – enten skal man kun anvende store
bogstaver eller kun små bogstaver, f.eks.:
psykisk_arbejdsmiljø emner
LOS_ANGELES stednavn
Indholdet i feltet Person er desuden inverteret, dvs. byttet om, og personens
stillingsbetegnelse skal også inkluderes, dvs. personen skal skrives
Efternavn_Fornavn_stillingsbetegnelse - eller
Mellemnavn_Efternavn_Fornavn_stillingsbetegnelse, hvis personen bruger et
mellemnavn.
F.eks:
olsen_morten_fodboldtræner personer
fogh_rasmussen_anders_statsminster personer
7

Det er vigtigt at kende den præcise stillingsbetegnelse på personen, som han/hun er
opført hos Infomedia. Tidligere kunne man blot nøjes med at skrive personens navn, og
såfremt flere forskellige personer matchede dette navn, ville man få præsenteret en
søgeboks, hvor man tillige kunne se deres titler og så kunne vælge herfra.
Denne menu får man ikke i den nuværende ver. 2.0, og i stedet vil maskinen blot melde,
at søgningen ikke resulterede i nogle hits. Hvis ikke man kender stillingsbetegnelse må
man da trunkere, som følger:
olsen_morten_* personer
Da får man et resultat, og man kan nu gå ind i en af artiklerne, hvor alle kategoridata,
står anført forneden. Her kan man se den korrekte stillingsbetegnelse.
4.4 Nærheds-operatorer
udvælger artikler, der indeholder to eller flere søgeord inden for N ords
afstand fra hinanden, hvor N er et helt tal (mellem 1 og 1024). søger efter to
ord lige ved siden af hinanden
F.eks. pendler* tog.
Vil man søge efter flere ord inden for en given afstand af hinanden, skal N’s værdi være
den samme:
carlsberg orkla bryggeri
finder carlsberg, orkla og bryggeri inden for 10 ords afstand.
8

En anden mulighed er
(carlsberg,orkla,bryggeri)
gør det muligt at angive den rækkefølge, søgeordene skal forekomme i og bruges
sammen med nærhedsoperatoren .
Brugen af denne operator er illustreret ved følgende to eksempler:
(atomkraft,barsebäck)
(den,stille,pige)
4.5 Relations-operatorer
> og <
bruges til at specificere hvor lange artikler, man ønsker at søge efter. Du kan afgrænse
din søgning til kun at inkludere artikler, der indeholder over eller under et vist antal ord.
Syntaksen er
storrelse > 200 (hvis du vil finde artikler, der er på mere end 200 ord)
eller
storrelse < 200 (hvis du vil finde artikler, der er på mindre end 200 ord)
Tallet 200 kan naturligvis udskiftes med et hvilket som helst andet tal.
=
bruges til søgning i numeriske felter eller felter, der indeholder specifik data om de n
pågældende artikel.
F.eks:
kilde=Politiken
giver artikler fra Politiken
dato=20040606kilde=Berlingske Tidende
giver artikler fra Berlingske 6. juni 2004.
Således er = fx også særdeles velegnet til at finde artikler, hvor man kender den eksakte
rubrik.
F.eks.:
rubrik=nyt fra bestyrelserne
9

5. Trunkering/Maskering
Trunkering * erstatter nul eller flere tal/bogstaver. F.eks. udløser en søgning på bil*
artikler, hvori der står enten bil, biler, bilen, billig, billeder osv.
Maskering ? erstatter ét alfanumerisk tal (dvs. bogstaver eller tegn). F.eks. Pe?ersen.
Generelt når du indtaster et søgeord, vil der automatisk blive søgt på de mest almindelige
bøjninger af ordet. Søger du f.eks. på licens, søger du automatisk også på licenser,
licensen, licenserne osv.
Bemærk at du dog ikke automatisk søger på sammensatte ord, i dette tilfælde f.eks.
licensbetaling. Ønsker du at inkludere sådanne sammensatte ord i din søgning, skal du
trunkere dit søgeord med stjernen *, dvs. licens*.
Bemærk at der ikke sker nogen ”oversættelse” af umlautbogstaver (ä, ö, ü) og at der
ikke ses bort fra diakritiske tegn (accenter, cirkumfleks, cedille etc.).
René Milo skrives således hyppigt Rene Milo, og vil man finde begge varianter, kan man
vælge at maskere med ? – dvs. Ren? Milo
Andre eksempler: Søg på:
Malmø eller Malmö Malm?
Petersen eller Pedersen Pe?ersen
Lancôme eller Lancome Lanc?me
idéer eller ideer id?er
Anaïs eller Anais Ana?s
styrer nøjagtigt hvilke afledninger af et ord, der søges efter.
F.eks:
’bibliotek{ar,er,smedhjælper}’
Her søges efter: bibliotekar, biblioteker, biblioteksmedhjælper. Bemærk at operatoren
,citationstegn og tuborgklammer skal benyttes.
Desuden kan {} (tuborgklammer) benyttes inde i ord:
’m{ae,æ}rsk’
Her søges efter maersk og mærsk.
Hvis det kun er ét bogstav inde i et ord, du ønsker at kontrollere, kombineres
med skarpe parenteser [ ] og enkelte citationstegn ‘’ således:
’gr[iu]m’
finder grim, grum
10

6. Søgning på feltnavne
Du kan søge på bestemte felter i teksten. Søgning på feltnavne sker ved at anvende
følgende søgeudtryk:
Søgeområde: Beskrivelse Søgestreng (eksempel):
Kilde Kildens navn Kilde=Berlingske Tidende
Dato Søgning på én præcis dato Dato=20030617
Datointerval Søgning inden for en given
dato>=20030601
tidsperiode
dato

NB: Ved søgning med kan man kun bruge én form af disse feltnavne:
personer - men ikke person
virksomheder - men ikke virksomhed
stednavn - men ikke stednavne (den eneste kategori, der skrives i éntal)
titler – men ikke titel
emner - men ikke emne
Vær opmærksom på, at de to Avisdata-feltnavne kun kan bruges, når du søger i perioden
1.1.1990 – 31.10.2002, og kun når du søger i databaserne Berlingske Tidende, B.T. og
Weekendavisen. Bruges de i andre databaser, kan det give underlige søgeresultater.
På sigt vil Avisdata-emner og –personer blive ”oversat” til tilsvarende InfoMedia-emneord
og -personnavne, så der kan søges ens på alle kategorier i alle databaser, incl.
samlingsdatabaserne.
7. Samtidig søgning på flere søgeord og/eller i flere felter
Det er muligt at angive flere søgeord i samme søgning ved at sætte komma mellem de
enkelte søgeord, da komma opfattes som -operator. Man skal bare huske at
omslutte søgeordene med en parentes:
(arbejdsmiljø, arbejdssikkerhed, arbejdsskader, arbejdsulykker)emner
Du kan naturligvis kombinere feltsøgningerne med andre søgeord ved brug af de
booleske operatorer og nærhedsoperatorer. Og du kan kombinere flere feltsøgninger med
hinanden.
Ved brug af tegnet = skal alle søgeudtryk dog adskilles med -operatoren. Og der
skal fortsat sættes parentes omkring hvert enkelt samlede del af søgeudtrykket.
(Kilde=Berlingske Tidende kilde=Politiken kilde=Jyllands-Posten)
(DSB Virksomheder)
Når du vil søge efter flere termer i flere felter på samme tid, kan det sammenfattes i ét
udtryk:
(arbejdsmiljø, arbejdssikkerhed)(rubrik,underrubrik)
NB! Ved søgninger på feltnavne må beregnes længere svartid end ved fritekstsøgning –
især ved kombination af flere søgeudtryk eller feltsøgninger.
12

8. Eksempler på søgninger og brug af søgeoperatorer
Eks 1: Booleske operatorer, logiske parenteser og casing
Når du vil søge på flere ord i samme artikel men ønsker at udelukke andre bruges
, og operatorerne:
I ovenstående eksempel ønsker vi at finde artikler, hvor enten Kraks Forlag eller Krak
indgår, og samtidig skal ordet vejviser indgå men ikke Blå Bog. Læg mærke til, at der er
brugt parenteser rundt om kraks forlag Krak, da maskinen ellers ville finde artikler,
der indeholder både Krak og vejviser eller Kraks Forlag.
Læg endvidere mærke til, at kraks forlag er skrevet udelukkende med små bogstaver
(casing ikke slået til). Det er skrevet som frase, og søges derfor kun når de står klods op
af hinanden i nævnte rækkefølge, og vi er derfor rimelig sikre på, at det handler om
Kraks Forlag uanset, at det ikke skrives med stort.
Modsat er Kraks og Blå Bog skrevet med store forbogstaver (casing slået til) for sikre, at
den kun finder der, hvor ordene er skrevet med stort. Krak og Blå Bog er generiske ord,
der ellers kunne give mange irrelevante hits.
Eks 2: Casing og stemming
Hvis man ønsker at fastholde casing på ord, der kun skrives med små eller store bogstaver
anvendes operatoren , dvs. i dette tilfælde med udelukkende store bogstaver.
Læg endvidere mærke til, at ”kommunaldirektører” er i citationstegn, hvilket slår stemming
fra, da vi kun interesseret i artikler, der handler om flere kommunaldirektører.
13

Eks 3: Nærhedsoperatorer
Når du vil sikre dig, at de ord, du søger på, står i nærheden af hinanden i teksten, kan
du bruge ,–operatoren, hvor N erstattes med det antal ord, der efter din
mening maksimalt må være mellem dine to søgeord:
I ovenstående eksempel ønsker vi specifikt at lede efter artikler, hvori fodboldklubben
FCK står nævnt maximalt 20 ord fra ordet mestre (da det er venstretrunkeret og
stemming er slået til, finder maskinen også f.eks. mester og danmarksmester) eller
artikler hvor FCK står nævnt maximalt 30 ord fra frasen ”Champions League”.
Eks 4: Gem dine avancerede søgninger
Har du en MediaOvervågningsprofil hos InfoMedia, kan du naturligvis kopiere den ind i
søgefeltet, hvis du f.eks. har brug for ældre artikler om en given sag:
Vi tilråder også, at du gemmer dine avancerede søgninger i et dokument lokalt på din
computer, så du altid kan genbruge dem – eller bygge videre på dem ved lejlighed.
Eks 5: Søgning i kategorier
Søgning med kategorier er en god måde at præcisere sin søgning. Der findes fem
overordnede kategorier:
- personer
- virksomheder
- stednavn
- titler
- emner
14

Under ”emner” gemmer sig Infomedias taxonomi (Thesaurus), som består af ca. 1800
emner, der er anvendt til kategorisering af artikler i en lang årrække. Taxonomien kan
findes på Infomedia.dk under Søgning.
Nedenfor vises eksempler på søgninger i hver af de fem kategorier:
Læg mærke til, at der er _ (underscore) imellem flere led i et navn eller titel.
Læg mærke til, der søges uden casing, dvs enten kun med små eller store bogstaver.
Læg mærke til, at personnavne er omvendt, de øvrige skrives retvendt.
Læg mærke til, at der altid skal en stillingsbetegnelse på en person.
Hvis man ikke kender stillings-betegnelsen på en person, må man i stedet skrive en
trunkering, og da kan man ved visning af en af de artikler, der fremkommer, finde den
rigtige stillingsbetegnelse i bunden af artiklen
15

Man kan fint kombinere en kategorisøgning med en alm. fritekstsøgning, f.eks.
Eks. 6 Søgning på bestemte sidenumre og bestemte sektioner
Ønsker man at finde bestemte sider, f.eks. anden halvdel af en PDF eller måske en eller
flere forsider, kan dette gøres som følger:
I eksemplet ovenfor søges der på forsider i første sektion.
Læg dog mærke til, at nogle aviser slet ikke har redaktionelt stof på forsiden, og man vil
derfor ikke finde forsider fra disse aviser (eller sektioner). I enkelte aviser er forsiderne
pagineret som side 0 (f.eks. Vejle Amts Folkeblad), mens nogle aviser decideret mangler
paginering, hvorfor forsiderne heller ikke kan findes frem på denne måde.
16

9. Sessionsrapport
Når du er færdig med dine søgning klikker på ”Afslut” i øverste højre hjørne, og da vil der
komme en sessionsrapport, hvoraf du kan se dit forbrug af hhv. overskrifter, artikler i
tekstformat og PDF´er.
Ved klik på ”Specificér forbruget på projekt-ID” kan du se forbruger fordelt på enkelte
projekt-ID´er, f.eks. forbruget på forskellige kunder eller interne kunder. Det kræver
selvfølgelig, at du har været omhyggelig med at tildele projekt-ID´er til dine søgninger.
Dette gøres forneden i ”Søgning” – det kan ikke gøres i ”Avanceret søgning”
Endvidere kan du ved klik på ”Vis arkiv over seneste sessionsrapporter” få overblik over
dit forbrug 40 dage tilbage – således også fordelingen på projekt-ID´er. Dette giver dig
bl.a. mulighed for at opgøre forbruget for den sidste måned, f.eks. hvis forbruget skal
viderefaktureres til bestemte kunder eller interne afdelinger.
17

Specificéring af forbrug på projekt-ID´er
Oversigt over sessionsrapporter 40 dage tilbage
18

10. Infomedia – et kort historisk rids
Infomedias elektroniske informationstjeneste ” Søgning” er Danmarks suverænt største
online artikeldatabase.
Infomedia blev etableret 1. november 2002 som resultatet af en fusion mellem Polinfo og
Berlingske Avisdata. Polinfo - det ældste af de to systemer - startede sin historie i 1975,
hvor Politiken som den første avis i Europa tog informationsteknologien i brug i sit
redaktionelle arkiv.
Forbilledet var The New York Times Information Bank. Lagerpladsen var kostbar, så det
elektroniske arkiv bestod af en-linies referencer til avisartiklerne, som så efterfølgende
kunne kopieres fra en mikrofilm-samling. Hver reference kunne have op til fire søgeord
knyttet til sig - og det var kun disse, der kunne søges på. Fra starten var systemet kun
beregnet til internt brug i Politikens Hus, og adgangen til systemet var begrænset til to
terminaler - én til inddatering og én til søgning.
Senere blev det muligt at lagre længere resumeer af avisens artikler, og der blev behov
for at kunne søge i hele teksten. Samtidig voksede den kommercielle udnyttelse af
elektronisk information rundt om i verden, så i 1983 blev Politikens redaktionsarkiv til
Polinfo.
Sideløbende med at Polinfo voksede op igennem 90´erne, lancerede Det Berlingske
Officin, Berlingske Avisdata, som gav mulighed for elektroniske søgninger i Berlingske
Tidende, B.T. og Weekendavisen via web.
Da de to selskaber fusionerede i november 2002, bestod Infomedias database allerede
fra starten af mere end 8 millioner artikler. Behovet for at søge intelligent, systematisere
og skabe overblik over indholdet blev dermed mere udtalt end nogensinde tidligere.
Infomedia var i starten baseret på samme software, som Polinfo benyttede fra 1995 og
frem til fusionen, nemlig BRS/Search. Men fra og med sommeren 2003 er Infomedia
baseret på Verity-software, hvis struktur og fleksibilitet gør det muligt at lukke endnu
flere kilder ind i systemet og at udvikle en endnu mere dynamisk brugerflade med en
række nye søgefunktioner.
Brugerfladen er siden blev videreudviklet til den nuværende ver. 2.5, der indeholder
endnu flere søgefunktioner, der gør det nemmere at udvide/præcisere sin søgning,
herunder ikke mindst et langt mere fleksibelt kildevalg og periodevalg. Brugerfladen vil
fortsat blive forbedret og tilpasset brugernes krav.
Endelig skal det nævnes, at Infomedia i 2006 er fusioneret med Ajourklip Gruppen for at
styrke kildedækningen, hvilket giver nye perspektiver for at integrere nye kilder i
Søgning – bl.a. radio og TV.
19