DANSKERE I KRIG – DEN UKENDTE SIDE Velkommen til JP Undervisnings verden af viden. Vi glæder os til at præsentere Jyllands-Postens seneste undervisnings projekt, hvor vi sætter fokus på Danmarks krigsindsats og den pris, som både soldater og deres på rørende betaler. »Danskere i krig« er det hidtil største undervisningsprojekt om Danmark som krigsførende nation og konsekvenserne for de udsendte. Der findes allerede en del undervisningsmateriale om lande som Afghanistan og Irak, men mærkeligt nok har ingen hidtil stillet skarpt på den danske militærindsats og de danske soldaters rolle. Dette underskud af undervisningstilbud om Danmarks nye krige blev synligt for os på redaktionen under arbejdet med artikelserien »Hjem fra krigen«, som gik i dybden med de danske krigsveteraner og deres pårørende. I serien fortalte tre reportere – fotograf Stine Larsen samt journalisterne Lars Nørgaard Pedersen og Asger Westh – i avisartikler og på tv om de mange soldaterskæbner og de fysiske og psykiske sår, deltagelse i krig kan medføre. Serien indbragte dem i januar 2011 Cavling-prisen; Danmarks fornemste journalistiske hæder. Under arbejdet med serien gik det op for os, at mange børn og unge ved forsvindende lidt om de danske krige og deres pris. Derfor er det en stor glæde, at Trygfonden ville støtte Cavling-vinderne 2010 journalist Lars Nørgaard Pedersen Vision Morgenavisen Jyllands-Postens vision er at skabe mere viden og fremskridt gennem det frie ord, og en af målsætningerne er at udbygge positionen som Danmarks nyhedsførende, uomgængelige og eneste landsdækkende nyhedsmedie – på papir og net. et undervisningsprojekt med dette særlige fokus. Læs mere om projektet her i nyhedsbrevet. Op til det forestående valg til Folketinget sætter vi også fokus på politik for nybegyndere. På hjemmesiden viden.jp.dk finder du en guide til politik for de yngste – og nyskabelsen FaktaMeter, som tester politikernes troværdighed. Jyllands-Postens verden af viden er samlet på viden.jp.dk, hvor indhold fra avisen er indekseret efter niveau og fag – og det sættes ind i pædagogiske rammer. Gennem viden. jp.dk har eleverne også adgang til avisarkiver, de kan selv oprette projektrum og udfordre hinanden med videnspil. For lærerne er der ny inspiration, baggrundsmateriale, undervisningsforløb, vejledninger og konkrete undervisningsopgaver på sitet. Adgang til en del af materialet kræver UNI-login, men alt er gratis at bruge. Velkommen til vores verden af viden. Med venlig hilsen Henrik Thomsen, chefredaktør Jyllands-Posten fotograf Stine Larsen journalist Asger Westh Foto: Mik Eskestad Udgivelser På papir: Morgenavisen Jyllands-Posten og bøger fra Jyllands-Postens Forlag. På internettet: jp.dk, epn.dk, fpn.dk, spn.dk, kpn.dk, viden.jp.dk, tv.jp.dk, radio.jp.dk På sociale websites: Facebook, Twitter På mobil: mobil.jp.dk E-mail JP Undervisning: undervisning@jp.dk Foto: Stine Larsen NÅR REGNINGEN SKAL BETALES Da besætningen på korvetten »Olfert Fischer« i september 1990 sejlede Danmark agterud for at deltage i den første Irak-krig, udstak Folketinget samtidig kursen til det, som siden er kaldt aktivistisk udenrigspolitik. Det danske krigsskib er stadig symbolet på, at Danmark ville lægge lilleputsyndromet bag sig, blande sig med de store og være med, hvor det gælder. Det har dermed været med til at bryde bølgerne for, at et enigt folketing i marts 2011 senest sagde ja til at lade Danmark deltage i krigen i Libyen. Meningsmåling efter meningsmåling har vist solidt flertal til den danske indsats, hvad enten det har været i Balkan, Kosovo, Afghanistan eller endog Irak. Senest har der vist sig at være bred opbakning til indgrebet mod Gaddafi i Libyen. I 1990 var det danske bidrag på beskedne 99 besætningsmedlemmer på »Olfert Fischer«. Siden har over 42.000 soldater været i krig. STILLER SKARPT PÅ DE UDSENDTE Undervisningsprojektet »Danskere i krig« stiller skarpt på de udsendte soldater. På de danske soldaters traumatiske oplevelser på Balkan. På den politisk højbetændte krig i Irak. På de danske soldater, som nu i flere år har udkæmpet benhårde kampe i Afghanistan. Og på den pris, som børn og unge søskende til udsendte soldater må betale. Ikke alene tumler de med den angst og usikkerhed, der naturligt opstår, når en af de nærmeste sendes i krig. Det viser sig også, at mange børn har svært ved at indvie skolekammerater og andre jævnaldrende i den pressede situation, de befinder sig. Og i nogle tilfælde fører ubetænksomhed og uvidenhed til mobning af den, der i forvejen har det svært. Forsvarsakademiet udgav sidste år en undersøgelse foretaget blandt 950 pårørende til soldater, der var udsendt til Kosovo og Afghanistan. Undersøgelsen viste, at soldaternes børn påvirkes af udsendelserne og f.eks. reagerer med depressive symptomer, tristhed, indesluttethed og bekymring, og de får lettere til tårer. UDSENDELSE PÅ DAGSORDENEN Formålet med projekt »Danskere i krig« er at sætte udsendelsen af danske soldater på dagsordenen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Projektet vil give lærere og elever undervisnings mæssige redskaber til at formidle viden og nedbryde tabuer omkring de danske soldaters mission og situation. Vi vil sætte ansigter på de udsendte og ikke mindst de hjemvendte – og gennem oplysning og dialog skabe refleksion og forståelse, så stigmatisering af soldater og pårørende – ikke mindst børn – kan forebygges. Materialet, som beskrives på de følgende sider, består af en hjemmeside og to undervisningshæfter til henholdsvis 1. til 6. klasse og 8. til 10. klasse/ungdomsuddannelserne. Læs mere om »Danskere i krig« på viden.jp.dk/danskereikrig Projektet er støttet af: