Referat fra Iworkshop - Dansk Byggeri

Interessentworkshop vedr.
revision af DANSKE ARK, PLR og FRI’s ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning
Mødedato: Onsdag den 24. august 2011 kl. 13:00 – 16:30
Deltagere: Bygherreforeningen:
Dagsorden:
Henrik Bang (HB)
Universitets- og Bygningsstyrelsen:
Marianne K. Nielsen (MKN)
Slots- og Ejendomsstyrelsen:
Clars Danvold (CD)
Knud Østergaard Madsen (KØM)
John Corell Nilsson (JCN)
Landsbyggefonden:
Ejvind Alf Jensen (EAJ)
Dansk Byggeri:
Niels Nielsen (NN)
Henrik Fausing (HF)
Bips og Cuneco:
Lars Coling (LC)
FRI:
Ulla Sassarsson (US) Niels Chr. Toppenberg (NCT) Stig Brinck (SB) Morten
Alsdorf (MA) Jørgen Emborg (JE) Frank Slemming (FS)
Danske ARK:
Jan Sander Fredriksen (JSF) Preben Dahl (PD), Sara Asmussen (SA)
PLR:
Knud W. Ø. Larsen (KWØL)
Torben Møbjerg (TM)
Referent: Sara Asmussen (SA)
1. Velkomst ved Jan Sander Fredriksen, DANSKE ARK.
Dato: 2011-09-23
1/6
Ref.: SA m.fl.

2. Baggrunden for revisionsarbejdet – fokuspunkter – og status.
Niels Chr. Toppenberg, FRI
Spørgsmål og debat
3. Håndtering af digitale ydelser - Det digitale byggeri.
Sara Asmussen, DANSKE ARK og Stig Brinck, NIRAS
Spørgsmål og debat
Pause
4. Håndtering af leverandørprojektering.
Niels Chr. Toppenberg, FRI
5. Arbejde i grupper, input til det videre arbejde.
6. Opsamling og afslutning.
Ad pkt. 1: Velkomst ved Jan Sander Fredriksen, DANSKE ARK.
JSF bød velkommen, og ,og udtrykte glæde over interessen og det store
fremmøde.
Baggrunden for revisionen af ydelsesbeskrivelserne er primært de nye krav i
forbindelse med digital projektering, arbejdsmiljø, bæredygtighed,
energiforbrug, brand og leverandørprojektering. Det er målet at
ydelsesbeskrivelserne skal kunne anvendes på alle typer opgaver store og
små offentlige og private.
Ydelsesbeskrivelserne indeholder ydelser, som bliver præciseret i den enkelte
aftale. Ydelsesbeskrivelsen er bilag til aftalen på samme måde som IKT
aftalen der skal beskrive de digitale ydelser der er aftalt. På samme måde er
det også i aftalen det beskrives hvordan faserne behandles.
Ad pkt. 2: Baggrunden for revisionsarbejdet – fokuspunkter – og status.
NCT gennemgik baggrunden for revisionsarbejdet, herunder at 2009
udgaven blev betragtet som en opdatering og med intentioner om en mere
gennemgribende revision med fokus på:
- Det digitale byggeri
- Leverandørprojektering og
- Indarbejdelse af andre udestående punkter, herunder vedr. energi, brand og
bæredygtighed.
Arbejdet blev indledt med en workshop i februar 2010 med deltagelse af
bygherre- og entreprenørrepræsentanter samt Gunnar Friborg som
repræsentant for bips.
Workshoppen bekræftede fokuspunkterne idet Dansk Byggeri yderligere
ønskede fokus på arbejdsmiljø og partnering.
Der foreligger nu en 80 % udgave som oplæg til dagens workshop og fra
organisationernes siden en ambition om at færdiggøre arbejdet med henblik
på udgivelse ved årsskiftet.
2

Det digitale byggeri og leverandørprojektering behandles særskilt i punkter
nedenfor.
I relation til Arbejdsmiljø har FRI netop udgivet en ”Vejledning om
arbejdsmiljø i byggeprocessen”, august 2011 og forventer i løbet af efteråret
at udarbejde ydelsesbeskrivelser for arbejdsmiljøkoordinatorer.
Endvidere er en række andre ændringer indarbejdet i ydelsesbeskrivelsen,
herunder vedr. brand, energi og et nyskrevet afsnit om bæredygtighed.
NN mente generelt at udkastet var et godt materiale, men havde tre
kommentarer:
Tidsplanredegørelsen bør ind i YB allerede fra idéfasen med reference til
Værdibyg-samarbejdet, og bør indarbejdes under punktet tidsplan i alle faser.
Vedr. nye samarbejdsformer - det er de samme ydelser, men ændrede
processer, og f.eks partnering giver enkelte nye ydelser.
Vejrligsforanstaltninger bør ind i YB på samme måde som
tidsplanredegørelsen, og det bør dække bredt, et eksempel kunne være
dokumentation for fugtindhold i konstruktioner.
MKN kommenterede at det tydeligvis har været et stort arbejde, men at
UBST har kritik af følgende forhold:
YB er ikke ambitiøs nok og er ikke skarp nok på det UBST har behov for.
Der er helt nye processer, f.eks brugerinddragelse og forskellige typer af
præsentation, som det digitale byggeri understøtter, men som YB ikke
afspejler.
Det digitale er ikke konkretiseret i YB.
Opdelingen i hhv. YB og Bips´ IKT-specifikationer er dog god nok.
MKN mener ikke at YB skal være en bruttoliste, men ønsker at der tages
stilling, og at ydelser defineres.
HF kommenterede at hovedprojekt bør defineres nærmere, fordi man byder
ind med den mindst byrdefulde ydelse, og et ufuldstændigt projekt skaber
problemer og tvister i udførelsen.
EAJ kommenterede at udkastet var spændende, men studsede over at man
holder så krampagtigt fast i fasemodellen. I forhold til digitalisering er det
mere relevant at tale om det samlede flow af dataleverancer.
JSF svarede at rådgivning i dag er bid for bid - det er nødvendigt at kunne
dele projektet op og få godkendelser for hver del.
HB kommenterede at det er spørgsmålet om “bukserne holder” til
normalydelserne, når man ser på hvor forskellige bygherrerne er. Har det
været overvejet at opgive normalydelsen? Evt. med en afkrydsningsmodel
istedet? Og at udkomme digitalt istedet for trykt publikation?
NCT svarede at det ikke er muligt for organisationerne at finansiere
udarbejdelse og vedligeholdelse af en digital model. I Holland findes en
3

digital model med ca. 1.500 tilvalgspunkter, som kostede ca. 4 mio. kr. at
udvikle og skal vedligeholdes.
Ad pkt. 3: Håndtering af digitale ydelser - Det digitale byggeri.
SA og SB gennemgik arbejdsgruppens arbejde og overvejelser, og hvordan
tre konkrete cases kunne se ud i en struktur hvor YB fokuserer på ydelser og
hvordan de dokumenteres, IKT-specifikationen forklarer hvordan man leverer
denne dokumentation digitalt, og IDM’er helt præcist beskriver de digitale
leverancer.
LC kommenterede at Bips´gerne vil tage fat på en revision af IKT-ydelses
specifikationen, så snitfladen mod YB bliver klar, og der bliver et 1:1 forhold
mellem de to publikationer. LC oplyste desuden at Cunecos projekt med
Informationsniveauerne forholder sig til fasemodellen.
HF kommenterede at der mangler sammenhæng i aftalegrundlaget i forhold
til ABR89?
US var uenig og svarede at ABR 89 er et sæt rammebetingelse, som sammen
med ydelsesbeskrivelsen og aftaleparadigmaet udgør et samlet aftalesæt
MKN kommenterede at grebet om det digitale er forkert. Ideologien i DDB er
gennemsigtighed og at rådgiveren skal være ansvarlig. Hvis ikke det digitale
konkretiseres mere bliver dialogen med de projekterende et slagsmål om
ydelser og pris.
SB svarede at det der er lagt vægt på er at se på ydelserne, og så på
hvordan man leverer med de nye værktøjer. Det kan givet organiseres
anderledes.
LC kommenterede at det digitale egentlig ikke har noget med YB at gøre.
HB kommenterede at når IKT-specifikationerne og IDM’erne blive rigtig gode
- er der så noget tilbage i YB?
SB svarede at arbejdsgruppen har diskuteret meget og afprøvet en del
tekster - skal der stå 1:200 eller noget med modelindhold.
Der skal også afleveres dokumentation når man arbejder i model,
eksempelvis rumskemaer.
SA svarede at der er en formidlingsopgave, som arbejdsgruppen vedr. YB må
tage på sig. Arbejdsgruppen har til denne revision udvidet til det dobbelte
med praktikere i de nye arbejdsmetoder, og for os er det ligetil at definere
hvad der skal være i modellen når først den faglige ydelse er fastlagt. Men
det skal måske forklares bedre.
JSF svarede at digitale værktøjer ikke gør at man bliver klogere tidligere -
der er stadig brug for en succesiv konkretisering.
MKN kommenterede at der er arbejde der ligger tidligere nu, f.eks energikrav
som har indflydelse på arkitekturen.
CD kommenterede at man kan sammenligne digitaliseringen med
industrialiseringens eksplotion i udbuddet af byggematerialer, som skruede
voldsomt op for rådgivernes dokumentationskrav. Det er ikke
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt med store dokumentationskrav.
Man kunne måske finde en 80/20 model, som fungerer.
4

Ad pkt. 4: Håndtering af leverandørprojektering
NCT gennemgik håndtering af leverandørprojektering, som bla. er foretaget
ved en udbygning af Projektopfølgningen.
NN kommenterede at det er fint at pege på leverandørprojektering under
projekteringsledelse, men at det bør tænkes igennem i hovedprojektet, så
det fremgår at der stilles krav til leverandørers eller entrepenørers
projektering på samme måde som andre projekterende.
HF kommenterede at den løbende projektering er uhensigtsmæssig. Det er
bedst at projekteringen er på plads inden udførelsen starter, ellers har man
alt for ofte AB92 §15 sager og konflikter.
KØM kommenterede på ansvaret - hvor er bygherrens budgetsikkerhed?
NCT svarede at ansvaret er givet på samme måde som i bips A113 om
betonelementer.
MKN kommenterede at det digitale og leverandørprojekteringen trækker i
hver sin retning. Det er som om rådgiverne bestemmer hvad der skal ske,
nærmest uden klientens accept. Vi forventer ikke at rådgiveren lægger
opgaven og ansvaret fra sig. Det virker som en rodebutik.
PD var uenig og svarede at håndteringen af leverandørprojektering i
virkeligheden er en måde at imødegå funktionsudbud på. Det har aldrig
været meningen, at rådgiveren skulle have frit slag til at vælge
funktionsudbud. Formålet er netop at få det op til overfladen, så parterne kan
forholde sig til hvad der skal udbydes som funktionsudbud. Derved undgår
bygherren at betale for samme ydelse to gange. Uafklaret omkring ansvar,
men må afklares efter de sædvanlige erstatningsregler. YB skal ikke
fastlægge ansvar, men kun ydelserne.
JSF svarede at YB beskriver ydelserne, og de kan udføres af arkitekt,
ingeniør, entreprenør eller leverandør. Det er i aftalen der forholdes til ansvar
mv.
SB: Må give MKN ret i at det er uhensigtsmæssigt i et digitalt workflow.
MK kommenterede at det er et paradigmeskift - et hovedprojekt er ikke
længere et hovedprojekt.
JSF svarede at det snarere er en erkendelse.
Ad pkt. 5: Arbejde i grupper, input til det videre arbejde
Der var to spørgsmål, som hver gruppe blev bedt om at svare på:
Hvad var godt i revisionen?
Hvad mangler i revisionen?
Herunder er svarene listet i uprioriteret rækkefølge:
5

Hvad var godt i revisionen:
At leverandørprojektering er med
At Det Digitale Byggeri er med
Ordlisten
God struktur
De tre niveauer + niveau 0 = ABR
At YB er 80% færdig
Hvad mangler i revisionen:
Kan man lave en beskrivelse af faste niveauer for forskellige typer byggerier?
Prosabeskrivelser af digitalt model indhold med i projektdokumentationen
Kan man lave en illustration over udbudsprocesser?
Der mangler nærmere specificering (overordnet) af hvordan grænseflader i
forbindelse med leverandørprojektering og digitalt byggeri fastlægges
D&V mangler fokus
Totaløkonomisk beregning mangler mere fokus
Arbejdsmiljø mangler i YB, skal indgå i de enkelte afsnit
Mindset! Modtageren skal ændre mindset når YB læses - Læs “Digitalt”.
Koordinering af grænseflader i projekteringen tydeliggøres
Ordliste - fjern “digitale” ord - IFC, BIM, IDM og flere
Ansvarsforhold ved at trække leverandørprojektering frem i lyset - afklaring!
Tidsplanredegørelse
Ad 6 Afslutning
Bilag: Præsentationer
JSF takkede for et godt og inspirerende møde.
6