117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

estemmelser om det indre marked også finder
anvendelse på disse lande (se spørgsmål 103 og
104).
EØS-landene er altså samlebetegnelsen for
alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Is-
land og Lichtenstein.
EFTA startede i 1960 som et frihandelssamarbejde
mellem Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige,
Schweiz, Østrig og Portugal (se spørgsmål 54).
EFTA blev dannet som en reaktion på EF-samar-
bejdet, der blev etableret i 1957 med undertegnel-
sen af Traktaten om Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab (Frankrig, Tyskland, Italien, Neder-
landene, Belgien og Luxembourg). Grundlaget for
samarbejdet var og er EFTA-konventionen, også
kendt som Stockholm-konventionen.
I løbet af 1960’erne søgte Storbritannien, Dan-
mark, Norge og Irland om medlemsskab af EF,
men den franske præsident, Charles de Gaulle,
satte på dette tidspunkt en stopper for landenes
optagelse i EF. Efter at de Gaulle var trådt tilbage
i 1969, søgte Storbritannien, Danmark, Norge og
Irland igen om medlemskab af EF. Storbritannien,
Danmark og Irland blev medlemmer af EF den 1.
januar 1973 og forlod EFTA (se spørgsmål 54).
Ved en folkeafstemning i Norge var der imidlertid
et flertal imod medlemskab af EF, og Norge blev
derfor ikke EF-medlem (se spørgsmål 17). I 1986
blev Portugal medlem af EF og forlod EFTA. Fin-
land var blevet fuldt medlem af EFTA i 1986, men
både Finland, Sverige og Østrig blev medlemmer
af EU i 1995 og forlod dermed EFTA.
EFTA har hovedkvarter i Genève og har derudover
kontorer i Bruxelles og Luxembourg. Du kan læse
mere om EFTA på organisationens hjemmeside:
http://www.efta.int
Salg af bananer i Burkina Faso.
111.
Hvad er Lomé-konventionerne og
Cotonou-aftalen?
Lomé-konventionerne er en række aftaler, som
har fastsat rammerne for det udviklingspolitiske,
økonomiske, handelsmæssige og industrielle sam-
arbejde mellem EU og de såkaldte AVS-lande (se
spørgsmål 112). Lomé-konventionene blev den 23.
juni 2000 afløst af den såkaldte Cotonou-aftale,
der dog endnu ikke er trådt i kraft.
Lige siden EF blev grundlagt (se spørgsmål 2), har
en vigtig del af EU´s udviklingspolitik været sam-
arbejdet med de såkaldte AVS-lande. Siden 1975
har dette samarbejde været styret af en særlig mel-
lemstatslig aftale (se spørgsmål 10) kaldet Lomé-
konventionen. Aftalen er genforhandlet flere gan-
ge og den fjerde og sidste i rækken (Lomé IV) blev
underskrevet i 1989 med en løbetid på 10 år.
Den 23. juni 2000 blev Lomé-konventionerne
afløst af en ny 20-årig partnerskabsaftale mellem
133