Halskov Vænge - Fortiden er her - Naturstyrelsen
Halskov Vænge - Fortiden er her - Naturstyrelsen
Halskov Vænge - Fortiden er her - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
enkedronning<strong>er</strong>ne tildelt Falst<strong>er</strong> som en slags pension.<br />
Dronning Sophie, Chr. 4’s mor, reg<strong>er</strong>ede ov<strong>er</strong> Falst<strong>er</strong> i 43 år<br />
og beskyttede skovene, så de fortsat kunne lev<strong>er</strong>e tømm<strong>er</strong>,<br />
brænde og olden. Dette <strong>er</strong> utvivlsomt årsagen til, at de østfalst<strong>er</strong>ske<br />
skove ikke blev ryddet, selvom de fleste ligg<strong>er</strong> på<br />
god landbrugsjord.<br />
Privatis<strong>er</strong>ing<br />
Omkring 1760 var statskassen tom. Problemet løstes bl.a. ved<br />
privatis<strong>er</strong>ing. Falst<strong>er</strong> blev delt op i 10 gods<strong>er</strong> og solgt. Industrimanden<br />
J.F. Classen købte Corselitze gods på Nordøstfalst<strong>er</strong>.<br />
Fredskov 1796 - og lystskov<br />
Corselitze besluttede at bevare og udvide de tre små skove<br />
med fortidsmind<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> dengang udgjorde <strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong><br />
(se kortet fra 1796). Denne nye fredskov blev indhegnet med<br />
jordvolde, og de tidlig<strong>er</strong>e agre blev besået med ag<strong>er</strong>n. Uden<br />
for skoven gik det hårdt ud ov<strong>er</strong> gravhøjene, d<strong>er</strong> lå i vejen for<br />
et effektivt landbrug. Men med romantikkens gennembrud<br />
opstod d<strong>er</strong> et nyt sværm<strong>er</strong>i for ”hedenolds mind<strong>er</strong>”. Skovrid<strong>er</strong>en<br />
skulle værne kæmpehøjene, og <strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong> blev<br />
til en slags lystskov.<br />
Først kaos - så fred<br />
Året <strong>er</strong> 1967 - storme har nedlagt halvdelen af træ<strong>er</strong>ne i<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong>. I den ældgamle skov h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kaos. Und<strong>er</strong><br />
alt pindebrændet ligg<strong>er</strong> nu kun skjulte pukl<strong>er</strong>; en enestående<br />
samling af gravhøje og stendyss<strong>er</strong>. Skoven og dens kaos<br />
sættes til salg. <strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong> bliv<strong>er</strong> fredet og <strong>er</strong> i 1974 fortidsmindeskov<br />
ejet af staten, d<strong>er</strong> rydd<strong>er</strong> op og restaur<strong>er</strong><strong>er</strong> fortidsmind<strong>er</strong>ne.<br />
Et græsset ”oldtidslandskab” genskabes med får.<br />
Gravhøje fra bronzeald<strong>er</strong>en<br />
Bangsebro Skov<br />
Nykøbing F.<br />
Søndre Kohave<br />
Stubbekøbing<br />
Hannenov Skov<br />
Hesnæs<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong><br />
Ulslev Strand<br />
Havlykkevej Strand<br />
trolde og alf<strong>er</strong> vil titte Geds<strong>er</strong> op af Fuglestation sprækk<strong>er</strong>ne.<br />
Miljøminist<strong>er</strong>iet<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong><br />
www.naturstyrelsen.dk<br />
Kulturhistoriske sted<strong>er</strong><br />
Øvrige statslige skov-<br />
og naturområd<strong>er</strong><br />
Naturoplevels<strong>er</strong><br />
på Falst<strong>er</strong><br />
Lille skov - mange mind<strong>er</strong><br />
Lupinparken<br />
På en travetur rundt i <strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong> vil du opleve en usæd-<br />
Fugletårne<br />
vanlig stor samling af Hundeskov fortidsmind<strong>er</strong>. H<strong>er</strong> find<strong>er</strong> du både gravhøje<br />
og stendyss<strong>er</strong>. Skoven <strong>er</strong> et fantastisk stemningsfuldt og<br />
fredfyldt lille sted. Og stenene… man forvent<strong>er</strong> at alle mulige<br />
Har du øje for detaljen?<br />
Skærp sans<strong>er</strong>ne og prøv om du på din tur rundt i området kan<br />
fylde hele pladen ud ved at finde:<br />
Pissst!: Kort og tekst i fold<strong>er</strong>en kan hjælpe dig på vej!<br />
Layout: Hjorth-Freelance. Tekst: Sven Thorsen og Naturmotion.dk. Tegning<strong>er</strong>: Poul And<strong>er</strong>sen. Foto: Asmus And<strong>er</strong>sen. Kort: Hjorth-Freelance og Parabole. Tryk: Rosendahls 2012.<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong><br />
<strong>Fortiden</strong> <strong>er</strong> h<strong>er</strong><br />
Heldige omstændighed<strong>er</strong><br />
Ingen kan lade være med at undre sig ov<strong>er</strong>, at denne lille<br />
skov rumm<strong>er</strong> 6 stendyss<strong>er</strong> og 72 gravhøje. H<strong>er</strong> i skoven <strong>er</strong><br />
de bevaret, mens de fleste af højene i det åbne land <strong>er</strong> sløjfet.<br />
H<strong>er</strong> <strong>er</strong> et forsøg på at beskrive sammenfaldet af heldige<br />
omstændighed<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> har gjort skoven til en af landets fineste<br />
fortidsmindeskove.<br />
Bondestenald<strong>er</strong> og bronzeald<strong>er</strong><br />
For 6.000 år siden blev dansk<strong>er</strong>ne bønd<strong>er</strong>, uden at de dog<br />
helt opgav jagt og fisk<strong>er</strong>i. <strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong>s lette jord var be-<br />
kvem for et primitivt landbrug. Stendyss<strong>er</strong>ne mark<strong>er</strong>ede<br />
bønd<strong>er</strong>nes ejendomsret til jorden. Det var h<strong>er</strong>, de begravede<br />
d<strong>er</strong>es led<strong>er</strong>e. Et kort fra 1838 vis<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> stadig fandtes<br />
mange store gravhøje fra ældre bronzeald<strong>er</strong> på mark<strong>er</strong>ne<br />
udenfor skoven. Af disse <strong>er</strong> kun to bevaret i dag. For 3.000<br />
år siden blev gravhøjene gradvis mindre, som dem man s<strong>er</strong> i<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong>. Samtidig begyndte man at sætte urn<strong>er</strong> ned<br />
i gravhøjene.<br />
Skovtid - så skovby<strong>er</strong><br />
I slutningen af oldtiden fik skoven lov at brede sig ind ov<strong>er</strong><br />
mark<strong>er</strong>ne. Af Kong Valdemars jordebog fra 1250 fremgår det,<br />
at d<strong>er</strong> ikke fandtes én eneste landsby langs Falst<strong>er</strong>s kyst.<br />
l 1300- og 1400-tallet opstod nye landsby<strong>er</strong> med landbrug,<br />
bl.a. <strong>Halskov</strong>, på rydning<strong>er</strong> i kystskoven. Opdyrkningen har i<br />
første omgang undgået at ødelægge dyss<strong>er</strong> og store grav-<br />
høje. Det var lettest og sikrest at pløje udenom ”kæmpehøjene”,<br />
hvor ”de und<strong>er</strong>jordiske” mentes at bo.<br />
Krongods<br />
Kongehuset ønskede et stort, samlet jagtrevir, så hele Falst<strong>er</strong><br />
kom i løbet af middelald<strong>er</strong>en i kronens eje. I 1600-tallet fik<br />
Stendysse fra bondestenald<strong>er</strong>en
<strong>Halskov</strong>vej<br />
På opdagelse i et gammelt kulturlandskab<br />
Stendyss<strong>er</strong><br />
H<strong>er</strong> i skoven <strong>er</strong> d<strong>er</strong> 6 stendyss<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> gravkamre af sten i<br />
runde ell<strong>er</strong> firkantede høje. De blev bygget for 5.500 år siden,<br />
men har siden været brugt som ”stenbrud”.<br />
1. Beskadiget langdysse. Rest af kamm<strong>er</strong> og spredte<br />
randsten <strong>er</strong> bevaret.<br />
2. Ødelagt runddysse. Halvdelen af kamm<strong>er</strong> bevaret.<br />
Alle randsten mangl<strong>er</strong>.<br />
3. Velbevaret langdysse. Eft<strong>er</strong> restaur<strong>er</strong>ing (1981) har<br />
vestenden igen fået sit oprindelige udseende.<br />
4. Beskadiget langdysse med bevaret kamm<strong>er</strong>.<br />
Dets to dæksten <strong>er</strong> dog væltet af. Den ene sprængt med<br />
sortkrudt i borede ”rør”. Mange randsten bevaret.<br />
5. Uanselig, firkantet jordhøj. Sikk<strong>er</strong>t langdysse uden<br />
bevarede sten.<br />
6. Langdysse med væltede og sprængte sten.<br />
Fl<strong>er</strong>e fordybning<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> kamre.<br />
Gravhøje<br />
Skoven rumm<strong>er</strong> 72 gravhøje, d<strong>er</strong> formentlig alle stamm<strong>er</strong> fra<br />
slutningen af bronzeald<strong>er</strong>en for 2.500-3.000 år siden.<br />
Kun én <strong>er</strong> udgravet. Den rummede tre grave med brændte<br />
ben og bl.a. en bronzekniv.<br />
Indtil 1796 var d<strong>er</strong> dyrkede mark<strong>er</strong> i det meste af den nuværende<br />
skov. D<strong>er</strong>for ligg<strong>er</strong> gravhøjene samlet i de tre områd<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> ikke har været und<strong>er</strong> plov siden oldtiden. Se kortet fra<br />
1796.<br />
7. 4 udfladede høje. Ikke restaur<strong>er</strong>et.<br />
8. 45 kuplede småhøje med synlige randsten.<br />
De <strong>er</strong> alle restaur<strong>er</strong>et i 1976. Den jord, d<strong>er</strong> i tidens løb<br />
var flydt ud ov<strong>er</strong> randstenene, <strong>er</strong> skovlet tilbage.<br />
9. 21 kuplede småhøje. Restaur<strong>er</strong>et i 1976.<br />
10 ”Spejd<strong>er</strong>-Stenen” Falst<strong>er</strong>s største sten. Bragt h<strong>er</strong>til af<br />
isen for m<strong>er</strong>e end 15.000 år siden. På vestsiden findes 2<br />
små skålformede fordybning<strong>er</strong> - kultiske tegn fra bronze-<br />
ald<strong>er</strong>en. Stenen ligg<strong>er</strong> i et hul, gravet for længe siden af<br />
Sten<br />
Afd. sten<br />
<strong>Halskov</strong><br />
Bregninge<br />
Signaturforklaring<br />
offentlig vej<br />
skovvej, motorkørsel ikke tilladt<br />
sti<br />
vækstgrænse<br />
jorddige<br />
stendige<br />
bæk/grøft<br />
statsejet ejendom<br />
privat ejendom<br />
løvskov<br />
nåleskov<br />
Årstal anlægsår for træbevoksning<br />
eng<br />
vådområde<br />
ov<strong>er</strong>drev<br />
have<br />
gravhøj<br />
stendysse<br />
vandr<strong>er</strong>ute<br />
låge<br />
information<br />
bålplads<br />
madpakkehus<br />
wc<br />
udsigtspunkt ved sø<br />
1ha<br />
0 200 m<br />
Stenbakken<br />
<strong>Halskov</strong> Enge<br />
<strong>Halskov</strong> Bæk<br />
1944<br />
1864<br />
Spejd<strong>er</strong>stenen<br />
Signaturforklaring<br />
vej/skovvej - 2012<br />
vandr<strong>er</strong>ute - 2012<br />
låge - 2012<br />
stendysse<br />
gravhøj<br />
løvskov<br />
højryggede agre<br />
<strong>Halskov</strong>vej<br />
Egevængehuset<br />
1909<br />
Vangeskel<br />
Museum<br />
Hulvej<br />
Museum<br />
Skoven <strong>er</strong> åben<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong> <strong>er</strong> åben året rundt - døgnet rundt.<br />
Du kan færdes til fods ov<strong>er</strong>alt i området. Skovvejen<br />
forbi museet <strong>er</strong> fin at cykle og ride på. Skån skov-<br />
vejen ved at ride i midt<strong>er</strong>- og vejrabat. Ridning i<br />
indhegning<strong>er</strong> og på fortidsmind<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke tilladt.<br />
Bålpladsen og madpakkehuset kan frit benyttes<br />
uden booking.<br />
Hunde <strong>er</strong> velkomne, men de skal være i snor af<br />
hensyn til både dyr og mennesk<strong>er</strong>.<br />
Vis hensyn og vær med til at bevare fortidsmin-<br />
d<strong>er</strong>ne, når du færdes ved dem.<br />
Hulvej<br />
1934<br />
Afd. sten<br />
Højryggede<br />
agre<br />
Sten<br />
Bregninge<br />
1951<br />
Afd. sten<br />
Strandhuse<br />
1949<br />
1844<br />
Dyssevej<br />
Til cykelrute<br />
langs Falst<strong>er</strong>s<br />
østkyst og<br />
rid<strong>er</strong>ute<br />
Corselitze<br />
Mellemskov<br />
1914<br />
<strong>Halskov</strong> <strong>Vænge</strong><br />
1796<br />
folk, d<strong>er</strong> ville se, hvor stor den var. Sagnet fortæll<strong>er</strong>, at<br />
den vend<strong>er</strong> sig, når den kan lugte nybagt brød.<br />
11 Hulvej H<strong>er</strong> har den gamle landevej mellem <strong>Halskov</strong> og<br />
Bregninge for m<strong>er</strong>e end 200 år siden gnavet sig ned.<br />
12 Vangeskel Indtil 1796 dyrkede <strong>Halskov</strong>s bønd<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es<br />
tre vange i fællesskab. Skellet mellem to af disse - en lav<br />
vold - strakte sig dengang h<strong>er</strong>fra og helt hen til langdys-<br />
sen (1), d<strong>er</strong> lå som en ø, helt omgivet af mark<strong>er</strong>.<br />
Se kortet fra 1796.<br />
13 Højryggede agre Indtil 1800 lignede det danske ag<strong>er</strong>-<br />
land et vaskebrædt: Lange, smalle mark<strong>er</strong> adskilt af<br />
lavning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skulle lede vandet bort. På dette sted (13)<br />
kan man stadig se de ca. 10 met<strong>er</strong> brede, let hvælvede<br />
mark<strong>er</strong>. Se kortet fra 1796, hvor de højryggede agre<br />
forløb<strong>er</strong> udenom de tre områd<strong>er</strong> med fortidsmind<strong>er</strong>.<br />
14 Åbent museum En fin udstilling vis<strong>er</strong>, hvordan skovens<br />
høje og dyss<strong>er</strong> s<strong>er</strong> ud indvendigt. Samspillet mellem<br />
skovens træ<strong>er</strong>, svampe og dyr <strong>er</strong> også flot illustr<strong>er</strong>et.<br />
15 Stenbakken I 1990 blev stenene h<strong>er</strong> plac<strong>er</strong>et for at<br />
give den besøgende en oplevelse af, hvordan et ov<strong>er</strong>-<br />
drev i 1700-tallet så ud, før bønd<strong>er</strong>ne havde fj<strong>er</strong>net<br />
stenene fra landskabet for at dyrke jorden.<br />
Falst<strong>er</strong>s største sten ”Spejd<strong>er</strong>-stenen”
Change language