Miljørapport - Naturstyrelsen

NCC – Fællesområde 554-DA Vedbæk 

Miljøvurdering

Rekvirent NCC Roads 

Ejby Industrivej 

Glostrup 

Att. Christian Abildtrup 

E-mail: cab@ncc.dk 

Rådgiver Orbicon A/S 

Ringstedvej 20 

4000 Roskilde

Projekt Miljøvurdering for Fællesområde 554-DA Vedbæk 

Projektleder Jan F. Nicolaisen 

Udarbejdet af Jan F. Nicolaisen, Flemming Pagh 

Kort Mikkel L. Schmedes 

Kvalitetssikring Lars Nejrup 

Revisions nr. 01. 

Godkendt af Per Møller Jensen 

Udgivet April 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 

0. Resume .......................................................................................................... 6 

1. Baggrund ....................................................................................................... 7 

1.1. Indledning ............................................................................................. 7 

1.2. Indvindingsmetode og fartøj ................................................................. 8 

2. Undersøgelsesområdet, Fællesområde 554-DA Vedbæk SAMT 

sikkerhedszonen ........................................................................................... 9 

3. Metodevalg og design ................................................................................ 12 

3.1.1 Sidescan sonering ................................................................. 12 

3.1.2 Visuel verifikation ................................................................... 12 

4. Resultater ..................................................................................................... 14 

4.1. Indledning ........................................................................................... 14 

4.2. Beskrivelse af ansøgningsområdets substratmæssige og 

biologiske forhold ................................................................................ 14 

4.2.1 Dybdeforhold .......................................................................... 14 

4.2.2 Sidescan mosaik og substrattypekort .................................... 15 

4.2.3 Substrattype 1: Sand samt

4.3.5 Naturtype i sugehulsområder ................................................. 27 

4.3.6 Naturtype i ålegræsbæltet ..................................................... 28 

4.3.7 Diskussion af de biologiske forhold ....................................... 28 

4.4. Effekter af råstofindvinding på fauna og flora ..................................... 30 

4.4.1 Samlet vurdering .................................................................... 31 

5. Fugle ............................................................................................................. 32 

5.1. Områdets betydning for fugle ............................................................. 32 

6. Marine havpattedyr ..................................................................................... 38 

6.1. Områdets betydning for marine pattedyr ............................................ 38 

6.2. Effekter af råstofindvinding på marine pattedyr .................................. 42 

7. Kulturarv i undersøgelsesområdet ........................................................... 42 

8. Øvrige erhvervsinteresser ......................................................................... 42 

9. Beskyttede områder ................................................................................... 42 

10. Opsummering og Samlet vurdering .......................................................... 44 

10.1. Opsummering ..................................................................................... 44 

10.2. Vurdering af mulige effekter ved råstofindvinding .............................. 44 

11. Referencer ................................................................................................... 46 

12. Bilag 1 – Paravanedata og punktdyklogbog ............................................ 47 

13. Bilag 2 - Dybdemodel ................................................................................. 48 

14. Bilag 3 - Sidescanmosaik ........................................................................... 49 

15. Bilag 4 - Substrattypekort .......................................................................... 50 

16. Bilag 5 - Naturtypekort ............................................................................... 51

Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk 

0. RESUME 

NCC Roads A/S, Råstoffer (NCC) ønsker at udvide indvindingsmængden i 

Fællesområde 554-DA Vedbæk. Området er et aktivt indvindingsområde, der i flere 

årtier har forsynet Hovedstadsområdet. Området er et fællesområde, hvilket betyder at 

alle indvindere får adgang til den udlagte mængde. 

Der søges om en udvidelse af mængden på 5 mio. m 3 dog højst 1 mio. m 3 årligt. 

De biologiske og substratmæssige forhold i ansøgningsområdet og dennes 

sikkerhedszone på 500 meter, blev kortlagt ved en 100 % dækkende sidescan 

sonering og efterfølgende visuel verifikation ved dykning. 

Substratmæssigt er fællesområdet 554-DA samt sikkerhedszonen 500 meter udenom, 

et sandet og gruset område der bærer præg af den kraftige indvindingsaktivitet af 

både slæbesugning og stiksugning, der har fundet sted igennem årene. 

Biologisk set, kan ansøgningsområdet og sikkerhedszonen, beskrives som artsfattigt 

og domineret af almindelige arter som sandorm, søstjerner og blåmuslinger, som blev 

registreret på de fleste verifikationslokaliteter. I forbindelse med de gennemførte 

dykkerundersøgelser, blev der registreret enkelte fiskearter som rødspætter og 

skrubber. 

Vegetationsmæssigt blev der primært registreret buskformede rødalger på de spredte 

sten i området. Desuden blev der registreret ålegræs i den mest kystnære del af den 

vestlige sikkerhedszone. 

Der blev ikke observeret potentielt sårbare naturtyper - hverken i indvindingsområdet 

eller i sikkerhedszonen, med undtagelse af et meget lille lokalt område med 

substrattype 4, samt et smalt bælte med ålegræs tættest på land. 

I forbindelse med råstofindvindingen vil der periodisk være en negativt påvirkning af 

de arter der findes i området, men de registrerede arter er meget almindelige i indre 

danske farvende. Indvindingsaktiviteten vurderes derfor ikke at have en effekt for de 

pågældende populationer – hverken på lokal eller regional skala. 

Undersøgelsesområdet kan lejlighedsvis rumme mindre flokke af ederfugle og 

havlitter, som fouragerer på områdets muslingefauna. Andre fuglearter som skarv og 

gråand forekommer kun i relativt beskedne tætheder. Området er ikke en del af 

nævnte arters kerneområder. 

Råstofindvinding i det ansøgte omfang kan potentielt medføre en reduktion af 

mængden af egnet fugleføde i selve indvindingsområdet, mens fourageringsmulighederne 

i den omgivende sikkerhedszone vil være betydningsmæssigt 

upåvirkede. Da det berørte område, som er et område, hvor der hidtil har fundet 

indvinding sted, udgør en meget lille del af det samlede areal, der udnyttes af 

ederfugle og havlitter, vurderes fortsat indvinding ikke at medføre væsentlige negative 

6 / 51


påvirkninger af den overvintrende bestand af ederfugle og havlitter. Andre 

fugleforekomster påvirkes kun i ubetydeligt omfang. 

Pga. den ringe udbredelse af marine pattedyr, herunder marsvin, ved 

undersøgelsesområdet forventes ingen effekter ved indvindingsaktiviteten. 

Det vurderes på baggrund af dykkerundersøgelsernes resultater og tilgængelige 

litterære kilder, at den påtænkte indvinding i fællesområde 554-DA Vedbæk ikke vil 

have nogen væsentlig negativ indvirkning på de observerede biologiske elementer i 

området. Eventuelle effekter vil være af kort varighed og være fuldt ud reversible. 

1. BAGGRUND 

1.1. Indledning 

NCC Roads A/S har ansøgt Naturstyrelsen (NST) om udvidelse af 

indvindingsmængden i fællesområde 554-DA Vedbæk, der er beliggende i Øresund, 

ca. 500 m øst for Vedbæk Havn. 

Afgrænsning for Fællesområde 554-DA kan ses på Figur 2-1 i kapitel 2, hvor også 

hjørnekoordinater findes. 

NCC har, sammen med en række øvrige aktører, igennem en årrække indvundet i det 

pågældende fællesområde. Det ansøgte område dækker et areal på 3,5 km². 

Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af de miljømæssige undersøgelser, 

der er krævet i forbindelse med en ansøgning om udvidelse af indvindingsmængden i 

Fællesområde 554-DA. 

Undersøgelsesprogrammet er udformet i overensstemmelse med bilag I, fase II, litra 

a-c i bekendtgørelse nr. 1452 af 15/12/2009 om ansøgning af tilladelse til 

efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden, som krævet af Naturstyrelsen i 

forbindelse med ansøgning om udvidelse af mængden i 554-DA Vedbæk fra NCC (af 

12. april 2013). 

Området indeholder grus og sand. NCC har et årligt indvindingsbehov svarende til ca. 

50-200.000 m 3 pr. år samt evt. til større eller mindre enkeltleverancer. Da alle 

råstofindvindere får adgang til den udlagte mængde, søger NCC om at der udlægges 

5 mio. m 3 , svarende til en årlig indvindingsmængde på op til 1 mio. m 3 . 

I henhold til ”Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og 

indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og 

indvundne råstoffer”, skal der i forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelsen 

(Fase II) fremstilles et overfladesedimentkort samt gennemføres en biologisk 

screening. I nærværende miljøvurdering er ovenstående delelementer udført som to 

faser med en 100 % dækkende sidescan sonering som fase 1 og en efterfølgende 

visuel verifikation som fase 2. Den visuelle verifikation er gennemført som en 

kombination af paravanedykning og punktdykning, med en række fotolokaliteter. 

7 / 51


1.2. Indvindingsmetode og fartøj 

NCC ønsker at indvinde med en række af deres indvindingsfartøjer både med stik- og 

slæbesugning. 

Hvilke andre operatører og skibe der vil kunne komme til at operere i området vides 

ikke, men der vil forventeligt blive indvundet ved slæbesugning såvel som ved 

stiksugning. 

8 / 51


2. UNDERSØGELSESOMRÅDET, FÆLLESOMRÅDE 554-DA VEDBÆK SAMT 

SIKKERHEDSZONEN 

I rapporten opereres der med følgende områdebetegnelser (Se Figur 2-1): 

• Fællesområdet/ansøgningsområdet: 

Det område, hvor indvindingsmængden søges udvidet, afgrænses af rette linjer 

mellem nedenstående punkter (WGS84): 

Østlig længde Nordlig bredde 

12°34,670 55°51,700 

12°36,040 55°51,700 

12°36,600 55°50,370 

12°35,230 55°50,370 

• Sikkerhedszonen: Er en 500 m bred zone rundt om ansøgningsområdet i alle 

retninger. 

• Undersøgelsesområdet: Ansøgningsområdet med tilhørende sikkerhedszone 500 

m udenom. I denne rapport fokuseres primært på overfladesedimenttyper og 

associerede naturtyper samt påvirkninger af fugle og marine pattedyr inden for 

dette område. 

På nedenstående Figur 2-1, kan Fællesområde 554-DA Vedbæk samt 

sikkerhedszonen på 500 m ses. Undersøgelsesområdet har et samlet areal på ca. 8,2 

km², mens ansøgningsområdets areal er ca. 3,5 km2. Selve sikkerhedszonen har et 

areal på ca. 4,7 km². 

9 / 51


Figur 2-1 Oversigtskort over fællesområde 554-DA Vedbæk. Ansøgningsområdet er illustreret med en rød 

kasse. Ansøgningsområdets sikkerhedszone kan ses som en grøn markering. 

Der blev udpeget og gennemført dykninger langs 2 transekter og 20 punkter i 

undersøgelsesområdet for at: 

Dokumentere overordnede substratmæssige forhold i ansøgningsområdet samt i 

sikkerhedszonen 

Dokumentere overordnede biologiske forhold i ansøgningsområdet samt i 


10 / 51


Det gennemførte undersøgelsesprogram kan ses i nedenstående Figur 2-2. 

Figur 2-2: Gennemførte paravanetransekter og punktdykstationer i fællesområde 554-DA Vedbæk samt i 

sikkerhedszonen. 

11 / 51


3. METODEVALG OG DESIGN 

Datagrundlaget for nærværende rapport er dels en heldækkende sidescan sonering 

og dels en række dykninger udført som paravanetransekter og punktdykninger med 

fotodokumentation. Desuden benyttes historiske og litterære data i relation til 

vurderingerne for fugle og havpattedyr. 

Resultatet af sidescan soneringen er en sidescan mosaik der viser havbundens 

”ruhed”. Ud fra denne sidescan mosaik udarbejdes et 1. generations substrattypekort 

som inddeler det undersøgte område i en række substrattyper. Ud fra visuelle 

verifikationer, i dette tilfælde gennemført med dykker, udarbejdes et verificeret 2. 

generations substrattypekort som danner grundlag for et naturtypekort for 

undersøgelsesområdet. 

Herunder beskrives de metoder der er benyttet i forbindelse med nærværende 

miljøvurdering. 

3.1.1 Sidescan sonering 

Sidescan soneringen blev gennemført i februar 2013. Sidescan sonaren er specielt 

anvendelig til beskrivelse af havbundens ruhed og dermed indirekte af bundens 

substratsammensætning. På sidescan sonar billederne er det således forskellen i 

ruhed på havbunden, som gør det muligt at identificere og adskille forskellige 

substrattyper med deres specielle karakteristika eller objekter så som sandbund, 

grusbund, sten, boblerev, vrag mm. 

3.1.2 Visuel verifikation 

De visuelle verifikationer blev gennemført i slutningen af marts 2013, ved en 

kombination af paravanedykning og punktdykninger med fotodokumentation for at 

dokumentere biologiske- og substratmæssige forhold. Dykningerne blev udført af 2 

erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise, og ved dykningerne blev benyttet 

tovejskommunikation imellem dykkeren og overflademandskabet. Ved 

paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2 

– 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden, så der blev opnået det bedst 

mulige overblik ved de aktuelle betingelser. 

De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren og registreret af 

overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet 

”Paravane 02” benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af 

dykkerens aktuelle position. Til positionsbestemmelsen anvendtes GPS. 

Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: 

Vanddybde. Vanddybden blev registreret af dykkeren ved aflæsning af kalibreret 

dybdemåler, der holdes ned til bunden. Præcision +/- 10 cm. 

Bundtype. Denne betegnelse er en subjektiv beskrivelse af bundtypen. 

Dækningsprocent af grus og småsten. I størrelsesintervallet fra ca. 0,2 – 10 cm. 

Substratets dækningsgrad bliver bedømt som en procentdel af den samlede bund. 

Dækningsprocent af sten > 10 cm. Sten, større end ca. 10 cm udgør størstedelen 

af stenrev. Samtidig er sten, der er større end ca. 10 cm i diameter, som oftest 

egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Stenenes dækningsgrad 

bliver bedømt som en procentdel af den samlede bund. 

12 / 51


Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Områder af bunden, der består af 

sand, eller andre bløde substrattyper, bliver bedømt som den resterende 

procentdel af bunden. 

Dækningsprocent af muslinger. Mængden af muslinger bliver bedømt som den 

dækningsgrad, (i %) de dækkede af den samlede bund. 

Dækningen af øvrige dyr. Øvrige dyr (eksempelvis sandorm, sandmuslinger, 

hjertemuslinger, strandkrabber, mv.) bliver bedømt som den dækningsgrad, (i %) 

de dækker af den samlede bund. 

Dækningen af alger. Mængden af alger bliver bedømt som dækningsgrad (i %) af 

den samlede bund. 

Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med 

passende intervaller (Se figur 2-2). Ved nærværende undersøgelse blev der 

gennemført 77 observationer langs paravanetransekterne. Paravanedata kan ses i 

logbogen i bilag 1. 

Ud over paravanedykningen, blev der gennemført punktdykning med 

fotodokumentation på 20 stationer. Data kan ses i logbogen i bilag 1. 

Verifikationsdata og undervandsfoto blev efterfølgende bearbejdet og benyttet til at 

fremstille udbredelseskort over substratmæssige og biologiske forhold, herunder 

substrat og naturtypekort. Klikbare kort med billeder fra hver station kan ses på DVDstrukturen. 

13 / 51


4. RESULTATER 

4.1. Indledning 

Fællesområde 554-DA Vedbæk blev undersøgt ved en kombination af heldækkende 

sidescan sonering og paravane/punktdykning. Dykningen blev gennemført d. 26. 

marts. Langs paravanetransekterne blev der gennemført registreringer på i alt 77 

stationer samt gennemført punktdykninger med fotodokumentation på 20 stationer. 

Dykningen blev gennemført i dybdeintervallet fra ca. 5 m til ca. 12 m dybde. 

Temperaturen i vandet var 2 °C og sigtbarheden i vandet var mellem ca. 6 - 10 meter. 

I nedenstående afrapportering vil der blive skelnet mellem de biologiske og 

substratmæssige forhold, som forefindes i ansøgningsområdet og i den 

omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. 

4.2. Beskrivelse af ansøgningsområdets substratmæssige og biologiske forhold 

Overordnet set, er Fællesområde 554-DA Vedbæk, et sandet område med lidt grus, 

småsten samt få mindre områder med spredte sten og med få biologiske elementer. 

Området bærer præg af den indvindingsaktivitet der har pågået igennem årene. 

Ansøgningsområdet og sikkerhedszonen adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden 

med hensyn til substratforhold og registrerede biologiske samfund, med undtagelse af 

2 gamle skyllebanker (stenrev) som blev identificeret og verificeret i den vestlige 

sikkerhedszone. 

4.2.1 Dybdeforhold 

Nedenstående dybdemodel (figur 4-1) er udarbejdet på baggrund af dybdedata 

indsamlet i forbindelse med sidescan soneringen. Dybden er registreret med et single 

beam ekkolod med en indbyrdes sejllinieafstand på 90 m. 

I forbindelse med paravanedykningerne blev dybden ligeledes registreret på hver 

verifikationslokalitet. Undersøgelsesområdet har de laveste vanddybder på omkring 5 

m tættest på land i den vestligste del af sikkerhedszonen. Fra de ca. 5 m skråner 

bunden mere eller mindre parallelt med kysten og når en dybde på ca. 11-12 m i den 

østlige side af ansøgningsområdet og i den østlige sikkerhedszone. 

Som det fremgår af nedenstående dybdekort (figur 4-1), kan man i den centrale del af 

ansøgningsområdet se de dybe stiksuge huller som har en dybde på op til ca. 22 m. 

Enkelte af disse huller kan også observeres i selve sikkerhedszonen, tættest på 

Vedbæk Havn. Disse må formegentlig være fra før området blev udpeget som 

indvindingsområde (1996). 

14 / 51


Figur 4-1: Dybdekort for fællesområde 554-DA Vedbæk samt sikkerhedszonen. Data stammer fra den 

opmåling der blev gennemført i forbindelse med sidescan soneringen, med en indbyrdes sejllinieafstand på 

90 m. 

4.2.2 Sidescan mosaik og substrattypekort 

Undersøgelsesområdet blev som nævnt tidligere, undersøgt ved en 100 % dækkende 

sidescan sonering med en indbyrdes sejllinieafstand på 90 meter. Den udarbejde 

sidescan mosaik kan ses herunder (figur 4-2) og findes i større udgave i bilag 2. 

15 / 51


Figur 4-2: Sidescan mosaik for fællesområde 554-DA Vedbæk incl. sikkerhedszonen. 

På baggrund af sidescan mosaikken, kunne substratet i undersøgelsesområdet 

inddeles i fire forskellige substrattyper samt yderligere to karakteristiske elementer: 

Type 1: Sand: områder bestående siltet sand til fast sandbund med varierende 

bundformer (ofte dynamisk) 

16 / 51


Type 2: Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand 

men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten 

(


Figur 4-3: Substrattypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk, med angivelser af fotostationer. 

Som det fremgår af kortet, er der ud over de fire substrattypesignaturer, også 

signaturer for det smalle bælte med ålegræs i den vestligste del af sikkerhedszonen 

og stiksugehullerne i den centrale del af området. 

I relation til ålegræsbæltet, kan man ikke umiddelbart bestemme substratet under 

ålegræsset, på en sidescan mosaikken. Men da ålegræs primært vokser i sandede 

18 / 51


evt. grusede substrattyper, er det vurderingen at substrattypen i ålegræsbæltet er 1 

og/eller 2. 

I relation til området med sugehuller, er det vanskeligt at gengive de forekommende 

substrattyper på et kort, da området er meget heterogent i relation til substratet. Som 

helhed kan man sige at området med sugehuller består af en mosaik af sand, grus og 

småsten samt skyllebanker, med sand som den dominerende substrattype. 

Herunder bliver der givet eksempler fra hver substrattype. 

4.2.3 Substrattype 1: Sand samt


4.2.4 Substrattype 2: Sand, grus og småsten samt enkelte spredte større sten 

med op til maksimalt 10 % dækning 

Figur 4-5: Sidescan billede fra verifikationslokalitet Ved09, hvor dybden er ca. 11,4 meter. Billedet illustrerer 

en substrattype 2 bund, og er her en sandet og gruset bund med få store sten. Der er ligeledes spor efter 

indvinding 

4.2.5 Substrattype 3: Sand, grus og småsten samt spredte større sten, 10-25 % 

dækning 

Figur 4-6: Sidescan billede fra verifikationslokalitet VedP1d, på ca. godt 11 meters dybde. På billedet ses 

en sandet bund med bestrøning af små og større sten (substrattype 3). 

20 / 51


4.2.6 Substrattype 4: 25-100 % dækning af større sten samt varierende 

mængder af sand, grus og småsten 

Figur 4-7: Sidescan billede af skyllebanker på verifikationslokalitet Ved02, hvor dybden i 

verifikationspunktet er ca. 7,7 m. På billedet ses parallelle bånd der angiver skrænten til et sugehul (mod 

øst) og vest for sugehullet skyllebanker bestående af mindre sten (substrattype 4). Det øvrige substrat 

udgøres af sand og grus. 

4.2.7 Sugehuller 

Figur 4-8: Sidescan billede af et område hvor omfattende stiksugning har fundet sted. Substratet består af 

sand, grus, småsten og spredte skyllebanker og partier med blåmuslinger. 

21 / 51


4.2.8 Ålegræsbælte 

Figur 4-9: Sidescan billede af det ålegræsbælte der blev registreret langs den vestlige afgrænsning af 

sikkerhedszonen. Øst for bæltet ses en type 1 bund med få spredte lidt større sten. 

4.2.9 Diskussion af geofysiske undersøgelser 

Fællesområde 554-DA Vedbæk er blevet sidescan soneret med 100 % dækning for 

kortlægning af substrattyper. 

På baggrund af sidescan kortlægningen kan undersøgelsesområdet inddeles i 4 

substrattyper (se figur 4-3). 

Overordnet set, er størstedelen af undersøgelsesområdet domineret af substrattype 1 

der udgør ca. 67 % af bunden. I selve ansøgningsområdet udgør 1 ca. 65 % og i 

sikkerhedszonen ca. 68 % (se Tabel 4-1). 

Substrattype 2 er den næst mest dominerende substrattype dækkende ca. 16 % af 

undersøgelsesområdet. I ansøgningsområdet udgør type 2 ca. 8 % og i 

sikkerhedszonen ca. 22 %. Substrattype 2 er mest dominerende i den nordlige del af 

ansøgningsområdet og den nordlige sikkerhedszone. 

Substrattype 3 er kun meget sparsomt udbredt i undersøgelsesområdet – og udgør 

således kun ca. 1 %. Type 3 er ligeligt fordelt i både ansøgningsområdet og i 

sikkerhedszonen og typisk som mindre afgrænsede områder. 

Substrattype 4 er kun registreret to steder i den vestlige sikkerhedszone og udgør her 

ca. 0,1 % af arealet. De to små afgrænsede områder ligger i tilknytning til gamle 

stiksugehuller og vurderes til at være skyllebanker. 

22 / 51


Ud over ovenstående 4 substrattyper er der angivet 2 øvrige substrattyper på 

substrattypekortet; sugehulsområde og ålegræsbælte. 

Sugehulsområdet udgør ca. 4 % af sikkerhedszonens areal og ca. 26 % af 

ansøgningsområdets areal. Substratet i disse områder er domineret af sand og i 

mindre grad grus og småsten, hvorfor det kan henføres til substrattype 1 og 2. Men 

sugehulsområderne er meget heterogene, hvorfor de har fået deres egen angivelse. 

Ålegræsbæltet udgør ca. 5 % af arealet i sikkerhedszonen. Substratet i dette smalle 

bælte langs den vestlige afgrænsning af sikkerhedszonen kan ikke direkte bestemmes 

på sidescan mosaikken, men på baggrund af verifikationerne og erfaring med 

substrattyper hvor ålegræs normalt forefindes, kan dette område ligeledes henføres til 

substrattype 1 og 2. 

I tabellen herunder, er dækningsgrader af de forskellige substrattyper angivet for 

ansøgningsområde og dennes sikkerhedszone 

Tabel 4-1 Procentvis fordeling af substrattyper i ansøgningsområdet og sikkerhedszonen. 

Substrattype Arealer 

Ansøgningsområde (km 2 ) Sikkerhedszone (km 2 ) 

1 2,275 3,196 

2 0,280 1,034 

3 0,035 0,047 

4 0,000 0,005 

sugehuller 0,910 0,188 

ålegræsbælte 0,000 0,235 

4.3. Biologiske forhold 

De overordnede biologiske forhold kan karakteriseres som artsfattige, såvel de 

samfund der er knyttet til sandbunden som de samfund der er knyttet til de spredte 

sten. De registrerede arter er alle helt almindelige arter i indre danske farvende. 

4.3.1 Naturtype knyttet til substrattype 1: 

Substratet i naturtype 1, består af lettere siltet sandbund til fast sandbund. Naturtypen 

i tilknytning til substrattype 1 er dominerende i undersøgelsesområdet (se i øvrigt 

under substratbeskrivelserne). 

Der blev gennemført 68 verifikationer på substrattype 1 bund, med undervandsfoto på 

12 stationer. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 5,7 - 12 meters dybde. 

Den områdemæssige udbredelse af naturtype 1 kan ses på Figur 4-16 samt som 

større kort i bilag 2. 

23 / 51


Figur 4-10: Tv.: Station 06 - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med få spredte muslinger. Th.: Station 05 - Foto 

Mikkel / Lars: Sandbund med sandormehob 

Naturtype 1 er kendetegnet ved en ret begrænset artsdiversitet i relation til 

epifaunaen. De mest dominerende faunaelementer var blåmuslinger, der enkelte 

steder kunne registreres med ret høje dækninger. Af øvrige dyr var sandorm, 

dyndsnegle og almindelig strandsnegl ret almindelige på sandbunden. På de få 

spredte sten, var få spredte marine svampe og almindelig søpung, at finde. 

Der var spredte registreringer af fladfisk i området i tilknytning til substrattype 1. 

På de spredte sten blev der, ud over dyrene, observeret makroalger, primært røde 

buskformede som klotang og røde bladformede som blodrød ribbeblad. 

Dækningsgraden af algerne var lav – ikke over 30 % dækning af det egnede substrat 

og oftest under 10 % dækning. 

Som helhed kan naturtypen i tilknytning til substrattype 1 betegnes som artsfattig og 

domineret af almindeligt forekommende arter som blåmuslinger og sandorm. 


Substratet i naturtype 2 består primært af sand, grus og småsten, samt enkelte større 

sten med en dækningsgrad på op til ca. 10 %. Naturtype 2 er den næst mest 

dominerende i såvel ansøgningsområdet som i sikkerhedszonen (se i øvrigt under 

substratbeskrivelserne). 

Der blev gennemført 21 verifikationer på substrattype 2 bund, med undervandsfoto på 

5 stationer. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 5,2 – 12,3 meters dybde. 

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større 

kort i bilag 2 

24 / 51


Figur 4-11: Tv.: Station P2A - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med spredte større sten med rødalger. Th.: 

Station P2F - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med spredte mindre sten med blåmuslinger og rødalger 

Naturtype 2 er som naturtype 1 kendetegnet ved en ret lav artsdiversitet i tilknytning til 

sandbunden. De mest dominerende faunaelementer var blåmuslinger, sandorm, 

strandsnegl og søstjerner. På de spredte sten blev der registreret almindelig søpung. 

Der var spredte registreringer af kutlinger i området i tilknytning til substrattype 2. 

På de spredte sten blev der, ud over dyrene, observeret makroalger, primært røde 

buskformede som klotang og røde bladformede som blodrød ribbeblad og kilerødblad. 

Dækningsgraden af algerne var ret variabel, fra 10-20 % dækning op til 70-80 % 

dækning på de største sten. 

Som helhed kan naturtypen i tilknytning til substrattype 2 betegnes som artsfattig og 

domineret af almindeligt forekommende faunaarter og makroalger. 


Substratet i naturtype 3 består af sand, grus og småsten, samt spredte større sten 

med en dækningsgrad på ca. 10-25 %. Naturtype 3 er den tredje mest dominerende i 

såvel ansøgningsområdet som i sikkerhedszonen, men udgør et meget lille areal i det 

samlede undersøgelsesområde (se i øvrigt under substratbeskrivelserne). 

Der blev gennemført 3 verifikationer på substrattype 3 bund, med undervandsfoto på 1 

station. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 6,5 – 11,6 meters dybde. 



25 / 51


Figur 4-12: Tv.: Station P1d - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med større sten med rødalger og sukkertang. 

Th.: Station P1d - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med en stor sten med rødalger og en sukkertang 

Naturtype 3 er som nævnt meget lidt udbredt i undersøgelsesområdet. De få 

verifikationer fra naturtypen viser at type 3 er kendetegnet ved en ret lav artsdiversitet. 

I de sandede områder blev der registreret blåmuslinger, sandorm og søstjerner og på 

stenene blev der registreret få blåmuslinger. 

Der blev registreringer enkelte skrubber i naturtype 3 områderne. 

På stenene blev der registreret makroalger, primært røde buskformede som klotang 

og røde bladformede som blodrød ribbeblad og kilerødblad, samt enkelte brunalger 

(sukkertang). Dækningsgraden af algerne var 70-80 % på de største sten. 

Overordnet set adskiller naturtype 3 sig ikke fra naturtype 2 i relation til den 

forekommende fauna og makroalger. Naturtypen må betegnes som artsfattig og 

domineret af helt almindeligt forekommende faunaarter og makroalger. 


Substratet i naturtype 4 består af sand, grus og småsten, men domineret af sten i 

varierende størrelse, dog primært mindre sten med en dækningsgrad på op til 100 %. 

Naturtype 4 er kun registreret som to små afgrænsede områder i sikkerhedszonen i 

tilknytning til nogle gamle sugehuller. De er formegentlig opstået som skyllebanker i 

forbindelse med stiksugning efter sand, hvor de større sten er sorteret fra og nu ligger 

opkoncentreret i skyllebanker (se i øvrigt under substratbeskrivelserne). 

Der blev gennemført 2 verifikationer på substrattype 4 bund, med undervandsfoto på 1 

station. De to områder er registreret på henholdsvis 5,8 og 7,7 meters dybde. 



26 / 51


Figur 4-13: Tv.: Station 02 - Foto Mikkel / Lars: Stenrev (skyllebanke) med rødalger og sukkertang. Th.: 

Station 02 - Foto Mikkel / Lars: Sten med rødalger (klotang, ledtang og kilerødblad, samt en enkelt 

blåmusling) 

Billederne fra den ene fotostation fra naturtypen 4 viser et relativt artsdiverst 

makroalgesamfund, domineret at flerårige rød- og brunalger som en undervegetation 

(kilerødblad, bugtet ribbeblad og sukkertang) på stenene, med en overvegetation af 

typisk énårige buskformede rødalger. Dækningsgraden af algerne var 80-90 %. 

Der blev registreret lidt blåmuslinger på stenene, samt enkelte strandkrabber. 

Naturtype 4 adskiller sig fra de øvrige naturtyper – dels ved den langt højere 

dækningsgrad af sten, selvom de er opstået som følge af råstofindvinding, og dels ved 

det flerlagede makroalgesamfund – formegentlig også på grund af den lave 

vanddybde. Naturtypen bærer tilsyneladende ikke præg af den indvinding der pågår i 

umiddelbar nærhed af de gamle skyllebanker. 

De registrerede makroalgearter er alle helt almindelige arter i indre danske farvende 

4.3.5 Naturtype i sugehulsområder 

Substratet i sugehulsområderne er en mosaik af siltet sand nede i hullerne og ellers 

sand, grus og lidt spredte skyllebanker. 

Figur 4-14: Tv.: Station 05 - Foto Mikkel / Lars: Sugehulsområde med siltet sand og spredte blåmuslinger. 

Th.: Station 05 - Foto Mikkel / Lars: Sugehulsområde med sandbund og relativt mange blåmuslinger 

De biologiske forhold i relation til sugehulsområderne er identiske med de 

registreringer der er foretaget for substrattype 1 med spredte blåmuslinger, der sine 

steder kunne være i tætte populationer, lidt sandorm og spredte søstjerner. 

27 / 51




4.3.6 Naturtype i ålegræsbæltet 

Substratet i ålegræsbæltet består af sand, grus og småsten. Naturtypen er kun 

registreret i et smalt bælte langs den vestligste afgrænsning af sikkerhedszonen. 

Der blev gennemført 5 verifikationer i området med ålegræs, med undervandsfoto på 

1 station. Ålegræsbæltet er registreret på vanddybder fra 5,8 – 6,6 meters dybde. 



Figur 4-15: Station P1A - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med bølgeribber og ålegræs, samt blåmuslinger 

med buskformede rødalger 

Billederne fra denne fotostation viser en spredt ålegræspopulation og med spredte 

blåmuslinger som tjener som egnet substrat for énårige røde buskformede makroalger 

som klotang og ledtang. 

Der blev desuden set sandorm, kutlinger og små fladfisk i ålegræsbæltet. 

4.3.7 Diskussion af de biologiske forhold 

Baseret på substrattypekortet og de gennemførte visuelle verifikationer, er der 

udarbejdet et naturtypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk. 

Undersøgelsesområdets inddeling i de 4 (6) naturtyper kan ses på Figur 4-16. 

Ud over de 4 ”almindelige” naturtyper er der signaturer for 2 supplerende ”naturtyper”. 

Det smalle bælte langs den vestligste afgrænsning af sikkerhedszonen er et område 

28 / 51


med ålegræs (ålegræsbælte), samt området centralt i ansøgningsområdet 

(grænseoverskridende ind i den vestlige sikkerhedszone) er det område der på 

substrattypekortet er betegnet ”sugehulsområde”. De registreringer der er foretaget i 

dette område, indikerer at de biologiske forhold her, er de samme som for naturtype 1 

og 2 – med spredte blåmuslinger, søstjerner og sandorm – samt spredte makroalger 

fasthæftet på småsten og blåmuslinger. 

Figur 4-16: Naturtypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk, med angivelser af områder med naturtyperne 

1, 2, 3, 4, sugehulsområde, samt ålegræsbælte. Afgrænsning af ansøgningsområdet er angivet med rød 

ramme og sikkerhedszonen med grøn ramme. 

29 / 51


4.4. Effekter af råstofindvinding på fauna og flora 

Med sidescan soneringen og de visuelle verifikationer er der blevet indsamlet et 

omfattende datamateriale i relation til de substratmæssige- og biologiske forhold i 


Substratmæssigt er undersøgelsesområdet helt domineret af ikke sårbare 

substrattyper (naturtyper) som substrattype 1 og 2 samt sugehulsområdet som samlet 

udgør ca. 96 % af arealet i undersøgelsesområdet og ca. 99 % af arealet i 

ansøgningsområdet. 

Potentielt sårbare naturtyper som stenrev er alene registreret som to små områder i 

den vestlige sikkerhedszone. Disse er formodentlig opstået som skyllebanker ifm. 

stiksugning over sold. 

De biologiske samfund i tilknytning til substrattyperne domineres en række almindelige 

arter i indre danske farvende, som blåmuslinger, sandorm, søstjerner og på de 

spredte sten, bevoksninger af primært buskformede rødalger. 

Råstofindvinding i form af sand- og ralsugning, kan potentielt påvirke de biologiske 

samfund på flere måder: 

1. Fjernelse af det substrat som floraen eller faunaen er knyttet til 

2. Sedimentspredning og sedimentation 

Ad. 1. Ansøgningsområdet, samt den omkringliggende sikkerhedszone, er 

substratmæssigt helt domineret af substrattype 1 og 2. Naturtyperne i tilknytning til 

substrattype 1 og 2 blev verificeret og som artsfattige med helt almindelige arter for 

indre danske farvande. 

Der blev ikke registreret potentielt sårbare naturtyper i ansøgningsområdet og de 

skyllebanker og ålegræsbælte der blev registreret i den vestlige sikkerhedszone, 

virkede upåvirkede at den indvindingsaktivitet der pågår i området. 

Det vurderes derfor, at den ansøgte råstofindvinding ikke vil have nogen væsentlig 

negativ indflydelse på de overordnede biologiske forhold i fællesområde 554-DA 

Vedbæk. 

Ad. 2. Ved indvinding af råstofressourcer fra marine områder må der påregnes et vist 

spild af materiale afhængig af indvindingsmetode og det materiale, man ønsker 

indvundet. Det spildte materiale kan, afhængigt af kornstørrelsen og de specifikke 

strømforhold i området, spredes over et område. Dette kan potentielt påvirke fauna- 

og florasamfund negativt. 

Tidligere udarbejdede spredningsmodeller i relation til råstofindvinding, 

havvindmølleparker og andre infrastrukturprojekter fra Kattegat, Øresund og nordlig 

Østersø viser imidlertid, at spildmaterialet kun spredes over et relativt begrænset 

30 / 51


nærområde, og at sedimentkoncentrationer i vandfasen oftest ikke overstiger 15 mg/l 

(f.eks. DHI 2008; Rambøll 2010; Amager Strandpark 2003). 

Da substratet i ansøgningsområdet primært består af sand, vil sedimentet forventeligt 

kun spredes i meget begrænset omfang og over kortere afstand end de 500 m, der 

ligger som sikkerhedszone. 

Det vurderes derfor, at sedimentspildet i forbindelse med nærværende 

råstofindvinding ikke vil påvirke, potentielle ikke kortlagte biologiske elementer, uden 

for den 500 meter brede sikkerhedszone, væsentligt. 

Til grund for denne vurdering vægtes især: 

Den meget sparsomme artsdiversitet i undersøgelsesområdet 

Almindeligheden af de forekommende arter i undersøgelsesområdet – 

hovedsagligt blåmuslinger, sandorm og søstjerner 

De registrerede arters høje tolerance for suspenderet sediment 

De 2 gamle skyllebanker (stenrev) i sikkerhedszonen havde relativt 

artsdiverse makroalgesamfund med høj dækning af både én- og flerårige 

algearter 

Forekomst af ålegræs ud til 6,2 meters dybde i den vestlige del af 


4.4.1 Samlet vurdering 

På baggrund af den fulddækkende sidescan sonering samt de mange visuelle 

verifikationer udført ved dykning, vurderes det, at den påtænkte indvinding i 

fællesområde 554-DA Vedbæk, ikke vil have nogen væsentlig negativ indvirkning på 

de observerede biologiske elementer i området. Eventuelle effekter vil være af kort 

varighed og være fuldt ud reversible. 

31 / 51


5. FUGLE 

5.1. Områdets betydning for fugle 

Fugleforekomster af international betydning 

Fællesområdet 554-DA Vedbæk ligger ca. 500 m ud for Vedbæk Havn og strækker 

sig godt en kilometer nord og syd for havnen parallelt med kysten (Figur 1). Ca. 8 km 

SV for området – inde i landet – ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 109, ”Furesø 

med Vaserne og Farum Sø”. Alle andre EF-fuglebeskyttelsesområder (og Ramsarområder) 

ligger mere end 20 km fra efterforsknings-området og vil ikke kunne påvirkes 

af råstofudvindingen. 

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F109 er udpeget på grund af forekomsten af 

ynglende vand- og landfugle samt trækgæsterne troldand og stor skallesluger. Blandt 

udpegningsarterne, der potentielt kan forekomme i eller nær ansøgningsområdet, er 

troldand. Denne lille dykand tilbringer ofte vinterhalvåret på søer men søger føde i 

lavvandede kystområder om natten, hvor den dykker efter muslinger. Troldænder fra 

Furesøen og Farum Sø kan således potentiel søge ud til Øresund for at søge føde, 

herunder i ansøgningsområdet. En anden mulighed er, at de flyver til Roskildefjord for 

at finde føde. 

Afstanden til fuglebeskyttelsesområdet (min. 8 km) og det forhold, at 

ansøgningsområdet har meget begrænset udstrækning (ca. 3,5 km²) i forhold til de 

øvrige lavvandede kystområder langs Øresunds vestkyst, betyder, at eventuelle 

påvirkninger af troldænder fra Furesø og Farum Sø vurderes som ubetydelige. 

Fugleforekomster i farvandet udfor Vedbæk Havn 

Oplysninger om fugleforekomsterne i og nær ansøgningsområdet er indsamlet fra 

Danmarks Miljøundersøgelsers (nu DCE’s) landsdækkende flytællinger af 

overvintrende vandfugle og fra Dansk Ornitologisk Forenings database ”DOFBasen” 

(www.dofbasen.dk). DOFBasen er en internetbasseret hjemmeside, hvor ornitologisk 

forenings medlemmer kan indtaste observationer af fugle indenfor definerede 

lokaliteter. 

DCE’s landsdækkende flytællinger af vandfugle gennemføres hvert 4. vinter. Data fra 

de seneste tilgængelige optællinger stammer fra vintrene 2003-2004 og 2007-2008. 

DCE’s flytællinger registrerede ved begge tællinger kun få vandfugle i det kystnære 

farvand ud for Vedbæk Havn herunder i ansøgningsområdet. Den hyppigste dykand 

var ederfugl, hvoraf småflokke blev observeret langs hele Øresundskysten mellem 

Helsingør og København (se Figur 5-1). Ederfugl lever primært af muslinger. I 

forbindelse med flytællingerne i 2004 blev desuden observeret småflokke af hvinand 

som også primært æder muslinger. Ved flytællingen i 2008 blev der derimod ikke set 

hvinænder i området. 

De talrigeste fiskeædende fugle, der blev registreret i forbindelse med DCE’s 

midvinter tællinger, var skarv og toppet skallesluger (Figur 5-2). Igen var der tale om 

enkelt individer eller småflokke. 

32 / 51


I 2004 blev også set en del gråænder og knopsvaner (men ikke i 2008). Disse 

vandfugle opholder sig normalt helt kystnært på vanddybder under 2 meter, og det er 

derfor ikke sandsynligt, at de har opholdt sig i ansøgningsområdet. 

DOFBasen rummer kun relativt få observationer af vandfugle fra farvandet ud for 

Vedbæk Havn (ansøgningsområdet). De fugle der er registreret, er primært mindre 

flokke af ederfugl, samt enkeltobservationer eller småflokke af gråand (formodentlig 

helt kystnært og ikke inde i ansøgningsområdet), toppet skallesluger og hvinand. Der 

er også indtastet observationer af de almindelige mågearter som sølvmåge, 

stormmåge og hættemåge. Mågerne er dog formodentlig også primært set helt 

kystnært og uden specielt tilknytning til ansøgningsområdet. 

Det er desuden kendt, at der forår og efterår trækker en del vandfugle (og landfugle) 

langs kysten, men kun få lander på havet, herunder indenfor ansøgningsområdet. 

Forekomsterne af de nævnte arter af muslinge- og fiskeædende fugle i farvandet ud 

for Vedbæk Havn må for alles vedkommende betragtes som ubetydelige i forhold til 

de tætheder og antal, der forekommer andetsteds i de danske farvande. 

33 / 51


Figur 5-1. Antal og fordeling af ederfugl i de danske farvande optalt fra fly i vinteren 2007-2008. 

34 / 51


Figur 5-2. Antal og fordeling af toppet skallesluger i de danske farvande optalt fra fly i vinteren 2007-2008. 

Den dominerende substrattype i ansøgningsområdet er fast sandbund. Den tilhørende 

invertebratfauna er artsfattig og domineret af blåmuslinger. Det må desuden 

formodes, at der forekommer en del nedgravede muslinger, så som hjertemuslinger 

og sandmuslinger (som dog ikke er registreret ved dykkerverifikationerne). 

Vanddybden i ansøgningsområdet går fra omkring 9 meter nærmest ved kysten til ca. 

12 meter længst ude. I den centrale del af ansøgningsområdet findes desuden en 

række op til 20 meter dybe huller, som er sugehuller fra tidligere sandsugning (se 

Figur 4-1). 

35 / 51


Fiskefaunaen i undersøgelsesområdet er domineret af kutlinger, skrubber og 

rødspætter. I de dybe huller findes desuden torsk. 

Med en vanddybde på 9-12 meter i hovedparten af ansøgningsområdet og 

forekomster af blåmuslinger, udgør området et velegnet fourageringsområde for 

havdykænder. Områdets fiskefauna giver mulighed for at fiskeædende arter som 

skarver og skalleslugere forekommer. 

Fuglenes fænologi i området 

Ansøgningsområdet er helt overvejende af betydning for vandfugle i vinterhalvåret 

(oktober – april). Det drejer sig både om fugle på træk gennem Øresund som raster en 

periode i området, og fugle som overvintrer langs sundets kyster. 

Effekter af råstofindvinding på fuglene 

Råstofindvinding i form af sandsugning kan potentielt påvirke dykænder og andre 

havfugle på flere måder: 

1. Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden 

bundfauna 

2. Fysisk forstyrrelse fra indvindingsfartøjet 

3. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmmet 

sediment i vandsøjlen 

4. Påvirkning af fødegrundlaget pga. sedimentation af opslæmmet 

materiale på muslingebanker 

1. Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden bundfauna 

De to arter af dykænder som primært forekommer i området (ederfugl og hvinand) 

lever overvejende af muslinger, både blåmuslinger og nedgravede arter som hjerte- 

og sandmuslinger. Indvindingen af materiale kan derfor potentielt forringe 

fourageringsmulighederne for disse havænder ved at fjerne substrat med tilhørende 

in- og epifauna. 

Sandsugningen i ansøgningsområdet vil formodentlig både omfatte stik- og 

slæbesugning. Det betyder, at antallet af dybe huller ved vanddybder på op imod 20 

meter vil stige samt at der i de øvrige dele af området vil opstå slæbespor, hvor 

omkring 0,5 m af bundmaterialet er fjernet. 

Ansøgningsområdet omfatter ca. 3,5 km² og udgør dermed kun en meget lille del af 

det samlede areal med tilsvarende fourageringshabitat (dvs. egnede substrat- og 

dybdeforhold) for dykænder i Øresund. 

De steder hvor der opstår dybe suge huller, vil de dykænder der lever af muslinger i 

praksis være forhindret i at fouragere. I de områder hvor der foretages slæbesugning 

og materialefjernelsen kun omfatter den øverste c. 0,5 m, viser erfaringerne at 

muslingelarver hurtigt vil settle efter indvindingens ophør, hvorved muslingefaunaen vil 

blive genskabt i løbet af en kort årrække. Det vurderes derfor, at den ansøgte 

fjernelsen af substrat fra ansøgningsområdet kun vil betyde en ubetydelig, og til dels 

midlertidig, forringelse af fuglenes fødegrundlag. 

36 / 51


2. Fysisk forstyrrelse fra indvindingsfartøjet 

Indvindingsfartøjet vil skræmme fugle væk i det tidsrum indvindingen pågår. Der er 

dog ingen af de vandfugle arter som er kendt fra indvindingsområdet som er specielt 

sårbare over for forstyrrelser og som derved har særligt lange flugtafstande /3/. 

Hver indvinding vil typisk vare mellem 1 og 3 timer, og der forventes op til 3 

indvindinger pr. døgn i op til 300 dage om året. Mens indvindingen pågår, vil fuglene 

søge andre steder hen. Da det forstyrrede område er lille i forhold til det totale areal 

med tilsvarende habitat langs Øresunds kyst, vurderes forstyrrelsen som ubetydeligt i 

forhold til fuglenes raste- og fourageringsmuligheder i Øresund. 

3. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmmet sediment i 

vandsøjlen 

I forbindelse med indvindingen vil der blive opslæmmet en vis mængde sediment i 

vandsøjlen. Opslæmmet sediment i vandet nedsætter sigtbarheden og kan derved 

påvirke fourageringsmulighederne for fugle, især for fiskeædende arter som skarv og 

toppet skallesluger. Opslæmmet sediment kan også påvirke fiskefaunaen og dermed 

fuglenes fødegrundlag. 

Påvirkningens omfang og varighed afhænger af sedimentets kornstørrelse, 

fordelingen, især andelen af finkornet materiale, samt af bølge- og strømforholdene i 

området. Da substratet i ansøgningsområdet helt overvejende består af fast sand med 

lav andel af finkornet materiale (silt), vurderes påvirkningen fra sedimentfanen at være 

begrænset til en afstand på nogle få hundrede meter fra det sted, hvor indvindingen 

foregår. Sedimentkoncentrationen i vandet vurderes desuden at ville falde til nær 

baggrundsniveauet i løbet af få timer efter at indvindingen er ophørt. En påvirkning af 

dette omfang vurderes at være uden væsentlig betydning for vandfuglenes 

fourageringsmuligheder i området. 

4. Påvirkning af fødegrundlaget pga. sedimentation af opslæmmet materiale på 

muslingebanker 

Mængden af opslæmmet materiale i forbindelse med hver indvinding vurderes at være 

relativt lille (jf. ovenfor), og området er generelt præget af dynamiske forhold. 

Sedimentationen vurderes derfor at ville være relativt ubetydelig, og påvirkningen af 

fuglenes fødegrundlag pga. sedimentation af opslæmmet materiale vurderes 

tilsvarende at være ubetydelig. 

Samlet vurdering 

Ansøgningsområdet rummer en meget begrænset fauna af muslinge- og fiskeædende 

vandfugle, og ingen koncentrationer af regional, national eller international betydning. 

Råstofindvinding i det ansøgte omfang vurderes ikke at ville medføre nogen 

væsentlige, negative påvirkninger af områdets fuglefauna – herunder arter, der indgår 

i udpegningsgrundlaget for det nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde F109. 

37 / 51


6. MARINE HAVPATTEDYR 

6.1. Områdets betydning for marine pattedyr 

Havpattedyr er generelt beskyttede og marsvin og gråsæl er særligt beskyttet under 

Habitatdirektivets bilag II og bilag IV. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst 

muligt omfang tages hensyn til disse havpattedyr. 

I henhold til den marine råstof bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1452 af 15. 

december 2009 om ansøgning af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer 

fra havbunden) skal den ansøgte indvindingsaktivitet således konsekvensvurderes i 

relation til de i Habitatdirektivet beskyttede havpattedyr. 

Marsvin er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. 

Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, men særligt 

vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring 

Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det 

meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord. 

Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin 

forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og 

forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested 

marsvinet foretrækker (Søgaard & Asferg 2007). 

Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin 

er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt i parringssæsonen juliaugust 

(Søgaard & Asferg 2007). 

Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker 

til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker 

næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker 

marsvinene dyk til mindre end 40 meter, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned 

til 200 m (Søgaard & Asferg 2007). 

Under de ret få store optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande, 

blev bestanden i Kattegat, Store- og Lille Bælt, farvandet nord for Fyn samt den 

vestlige Østersø i 1994 estimeret til 22.127 dyr og i 2005 til 13.600 dyr (Søgaard & 

Asferg 2007). 

Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, 

men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan 

have en negativ indflydelse på marsvinene. I Søgaard & Asferg (2007) nævnes 

desuden specifikt, at myndighederne skal være opmærksomme på påvirkning af 

marsvin ved anlægsarbejder på havet. 

Fra 1991-2007 er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og 

skibsoptællinger samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. 

38 / 51


Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle 

relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske 

og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt 

vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin (Teilmann et al. 2008). 

Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet 

ved satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007. I den nordlige Nordsø og i de indre 

danske farvande blev desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig 

metode til at verificere de vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata 

(Figur 6-1). 

Baseret på populationsstudier og bevægelser af marsvinene har DMU inddelt 

udpegningen af vigtige områder i de danske farvande i fire midlertidige 

forvaltningsområder (Teilmann et al. 2008). I hvert forvaltningsområde er de vigtigste 

områder for marsvin derefter prioriteret på baggrund af den nuværende viden om 

populationer, tætheder, sæsonvariation, tilstedeværelsen af voksne hunner og andre 

relevante informationer. 

Inddelingen er: 1=meget vigtigt område, 2=medium vigtigt område og 3=mindre vigtigt 

område. 

I relation til en kommende indvindingsaktivitet vurderes det at følgende elementer 

potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende marsvin negativt: 

Støj fra indvindingsfartøjets skrue og pumpeaktivitet 

Sedimentspild under indvindingen 

Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan 

influere på artens forekomst i påvirkede områder (Madsen et al. 2006). Undersøgelser 

har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca. 200-300 m 

(Teilman et al. 2004). Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig 

lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor 

skibstrafikken er intensiv. 

Den primære kilde til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra 

indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af selve 

pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført 

specifikke undersøgelser på marsvin eller andre havpattedyr i relation til marin 

råstofindvinding, men studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. 

nedpløjning af havledninger og nedramning af monopæle, kan medføre at marsvinene 

fortrækker fra området, for så senere, når aktiviteten er ophørt, at vende tilbage 

(Søgaard & Asferg 2007). 

Nedenstående Figur 6-1 illustrerer kendte eller udpegede kerneområder for marsvin 

(Teilmann et al. 2008). Området i den centrale del af Øresund er ikke med, da 

området ikke vurderes at være væsentligt for marsvin. Det kan dog ikke udelukkes, at 

der sporadisk vil optræde enkelte individer i eller i nærheden af ansøgningsområdet. 

39 / 51


Øresundsområdet er et område der i forvejen er væsentligt påvirket af menneskelig 

aktivitet. Det vurderes derfor, at de fortsat råstofindvindingsaktivitet ikke vil medføre 

forstyrrelser eller forringelser for de få marsvin der måtte forekomme ved 

Fællesområde 554-DA Vedbæk. 

Figur 6-1: Tætheden af marsvin i Skagerrak og de indre danske farvande. Farverne illustrerer 

satellitsporingsdata (rød farve og lav % = områder med høj tæthed af dyr). (Fra: Teilmann et al. 2008). 

Gråsæl og spættet sæl 

Den nationale bevaringsstatus for gråsæl i Danmark som helhed er foreløbig vurderet 

som usikker på grund af den meget lille bestand, som er fordelt på flere geografiske 

lokaliteter, hvorpå der kun er konstateret spredte yngleforsøg. Gunstig 

40 / 51


bevaringsstatus for gråsæl på nationalt niveau forudsætter, at der opretholdes 

gunstige levevilkår for bestanden på de vigtigste yngle- og hvilepladser for arten, idet 

de vigtigste lokaliteter vurderes at være Vadehavet, Rødsand, Læsø, Hesselø, Anholt 

og Saltholm (Pihl et al. 2000) – se ligeledes figur 6-3. 

Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl i Danmark er overordnet set vurderet 

som gunstig og bestanden vurderes som værende større end 15.000 individer (se 

figur 6-2). 

Figur 6-2: Graf over bestandsudviklingen af spættet sæl i danske farvende. Seneste afrapportering fra DCE 

- 2011 

Figur 6-3: Sællokaliteter fra danske farvende fra den seneste afrapportering fra DCE (2011) 

41 / 51


Ovenstående figur 6-3 viser de vigtigste større sællokaliteter i danske farvende – dels 

for gråsæl og for spættet sæl. Som det fremgår af kortet findes der ikke nogen vigtige 

lokaliteter for de to sælarter i nærheden af fællesområde 554-DA Vedbæk. Nærmeste 

lokalitet er Saltholm, mere end 20 km væk 

Det vurderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet ikke har en negativ effekt på succes 

eller overlevelse for gråsæl eller spættet sæl. 

6.2. Effekter af råstofindvinding på marine pattedyr 

Det vurderes, at nærværende råstofindvinding ikke vil have en forstyrrende eller 

skadelig effekt på marine pattedyr, da ansøgningsområdet ikke ligger i eller i 

nærheden af nogen af de danske havpattedyrarters kerneområder. 

7. KULTURARV I UNDERSØGELSESOMRÅDET 

Ved de gennemførte dykkerundersøgelser blev der ikke gjort fund som kunne tyde på 

eksistensen af vrag indenfor det undersøgte område. Ifølge Kulturstyrelsens database 

”Fund og Fortidsminder” er der ikke registreret sådanne elementer indenfor 


Der er i øvrigt taget kontakt til Kulturarvsstyrelsen, som har meddelt at der forventeligt 

ikke er nogen interesser i det pågældende område, men at de vil tage endelig stilling 

når de får Bekendtgørelsen i høring 

8. ØVRIGE ERHVERVSINTERESSER 

Der kendes ikke øvrige potentielle erhvervsinteresser i det ansøgte 

indvindingsområde. Ved kontakt til lokale fiskere i Vedbæk er det blevet oplyst, at der 

foregår et vist rekreativt fiskeri i indvindingsområdet – bl.a. torskefiskeri med stang på 

skrænterne i sugehullerne. Det vurderes derfor, at en fortsat indvindingsaktivitet i 

området ikke vil genere øvrige potentielle erhvervsinteresser. 

9. BESKYTTEDE OMRÅDER 

Fuglebeskyttelsesområderne er behandlet under kapitel 5: Fugle. 

42 / 51


Figur 9-1: Oversigtskort over ansøgningsområdet (angivet med rød ramme) og de to nærmeste marine 

Natura 2000 områder – henholdsvis Salthold og Gilleleje 

De to nærmeste marine Natura 2000 områder (se Figur 9-1Fejl! Henvisningskilde 

ikke fundet.) ligger i en afstand af minimum ca. 20 km. Områderne er beliggende i så 

stor afstand fra ansøgningsområdet, at den påtænkte råstofindvinding vurderes ikke at 

have nogen negativ indflydelse på udpegningsgrundlagene for habitatområderne. 

43 / 51


10. OPSUMMERING OG SAMLET VURDERING 

10.1. Opsummering 

NCC Roads A/S ønsker at udvide indvindingsmængden i Fællesområde 554-DA 

Vedbæk (ansøgningsområdet), hvor der tidligere har fundet omfattende 

indvindingsaktiviteter sted. NCC ønsker at indvinde op mod 200.000 m 3 per år plus 

eventuelle større eller mindre enkeltleverancer. For at imødegå eventuelle andre 

aktøres ønske om indvinding i det pågældende område, ansøges således om en 

tilladelsesmængde på op til 1 mio. m 3 per år eller op til ca. 5 mio. m 3 over en femårig 

periode. 

De biologiske og substratmæssige forhold i ansøgningsområdet og dennes 

sikkerhedszone på 500 meter blev kortlagt i ved en fulddækkende sidescan sonering 

samt visuelle verifikationer ved paravanedykning og punktdykning på fotostationer. 

Undersøgelserne blev gennemført i foråret 2013. 

Substratmæssigt er Fællesområde 554-DA Vedbæk samt sikkerhedszonen helt 

domineret af substrattype 1 og 2, med undtagelse af to små områder med gamle 

skyllebanker der nu kunne have status som små stenrev. 

Biologisk set kan ansøgningsområdet samt sikkerhedszonen beskrives som særdeles 

artsfattigt og domineret af få almindelige robuste arter. 

Faunamæssigt blev der registreret blåmuslinger som mest dominerende, samt spredte 

søstjerner, sandorm og snegle (strandsnegl og dyndsnegl). I forbindelse med de 

gennemførte dykkerundersøgelser blev der registreret enkelte fiskearter som skrubber 

og kutlinger. 

Vegetationen i området var domineret af én- og flerårige rødalgearter. Disse alger blev 

observeret på de fleste større sten. 

10.2. Vurdering af mulige effekter ved råstofindvinding 

Den umiddelbare zone omkring indvindingsfartøjet vil blive negativt påvirket og nogen 

mortalitet må påregnes, dels ved pumpeaktiviteten og dels ved det frasorterede 

materiale, der returneres til havbunden. De påvirkede arter er dog almindeligt 

forekommende arter i indre danske farvande, og indvindingen vil ikke have nogen 

effekt på populationerne på hverken lokal eller regional skala. 

På 2 små lokaliteter i den vestlige sikkerhedszone blev der registreret skyllebanker 

(stenrev). Disse smårev syntes upåvirkede af den indvinding der pågår i området, med 

en høj dækningsgrad af en vifte af én- og flerårige makrolagearter. Ligeledes syntes 

den ålegræsbevoksning der blev registreret langs den vestlige afgrænsning af 

sikkerhedszonen, upåvirket at indvindingsaktiviteten. 

Råstofindvinding i det ansøgte omfang kan potentielt medføre en reduktion af 

mængden af den forekommende egnede fugleføde i selve ansøgningsområdet, mens 

fourageringsmulighederne i den omgivende sikkerhedszone vil være relativt 

44 / 51


upåvirkede. Da det ansøgningsområdet kun udgør en meget lille del af det samlede 

potentielle fourageringsareal i Øresundsområdet, der udnyttes af de forekommende 

fugle, vurderes indvindingen ikke, at ville medføre nogen væsentlige negative 

påvirkninger af ederfulge eller andre fuglearter 

Tabel 2: Opsummering af den potentielle påvirkning som potentielt vil kunne forekomme indenfor og 

udenfor ansøgningsområdet 

Projektaktivitet Potentiel påvirkning 

I ansøgningsområdet Udenfor ansøgningsområdet 

Marin fauna Ubetydelig ingen 

Marin flora Ubetydelig ingen 

Fugle Ubetydelig Ubetydelig 

Marinarkæologi Ingen Ingen 

Øvrige erhvervsinteresser Ingen Ingen 

Beskyttede områder Ingen Ingen 

45 / 51


11. REFERENCER 

Amager Strandpark (2003) VVM redegørelse for indvinding af fyldsand til 

etablering af AmagerStrandpark 

COWI (2000) VVM redegørelse for Øresundsbroen 

Petersen I.K., S. Pihl, J.P. Hounisen, T.E. Holm, P. Clausen, O. Therkildsen & 

T.K. Christensen (2006): Landsdækkende optælling af vandfugle januar-februar 

2004. Faglig rapport fra DMU nr. 606, Danmarks Miljøundersøgelser. 

Petersen I.K., R.D. Nielsen, S. Pihl, P. Clausen, O. Therkildsen, T.K. 

Christensen, J. Kahlert & J.P. Hounisen (2010): Landsdækkende optælling af 

vandfugle i Danmark, vinteren 2007/ 2008. Arbejdsrapport fra DMU nr. 261, 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

DMU 

http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Dyr/Havpattedyr/Marsvin/Satelitsporing+af+m 

arsvin/ 

Kinze, C.C. (2007): Marsvin. I: H.J. Baagøe & T.S. Jensen: Dansk Pattedyratlas. 

Gyldendal, 284-287pp. 

Madsen, P.T., M. Wahlberg, J. Tougaard, K. Lucke & P. Tyack (2006): Wind 

turbine underwater noise and marine mammals: implications of current 

knowledge and data needs. – Marine Ecology Progress Series. Vol. 3009: 279- 

295. 

Rambøll (2010) VVM redegørelse for Anholt havvindmøllepark 

Teilmann, J., R. Dietz, F. Larsen, G. Desportes, B.M. Geertsen, B.M., L.W. 

Andersen, P.J. Aastrup, J.R. Hansen. & L. Buholzer (2004): Satellitsporing af 

marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. - 

Faglig rapport fra DMU 484: 86 s. 

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, 

G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National 

Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Technical 

Report No. 657. 

Marine områder 2011. NOVANA. Hansen, J.W. (red.) 2012. Aarhus Universitet, 

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport fra 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 34. 

46 / 51


12. BILAG 1 – PARAVANEDATA OG PUNKTDYKLOGBOG 

47 / 51


13. BILAG 2 - DYBDEMODEL 

48 / 51


14. BILAG 3 - SIDESCANMOSAIK 

49 / 51


15. BILAG 4 - SUBSTRATTYPEKORT 

50 / 51


16. BILAG 5 - NATURTYPEKORT 

51 / 51

Miljørapport - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?