OGnatur - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

OGnatur - Naturstyrelsen

N Y H E D S B R E V N R . 7

1 1 . J U L I 2 0 0 8

SKOV

OGnatur

ASKESYGE:

Frø fra klonede træer kan være løsningen

Mange danske asketræer risikerer at

miste livet, en del af dem har allerede

mistet bladene i toppen. Årsagen

er den såkaldte askesyge, nærmere

betegnet asketoptørre, som formodentlig

skyldes angreb af svampen

Chalara fraxinea. Men nu er der

håb forude, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.

Et projekt – som Skov- og Naturstyrelsen

har lavet i samarbejde med

Skov & Landskab under Københavns

Universitet – viser nemlig, at frø fra

klonede træer muligvis kan medvirke

til at løse problemet.

”Vi har i de seneste to år fulgt en række

asketræer i Skov- og Naturstyrelsens

frøplantager ved Haderslev og på

Tuse Næs nord for Holbæk, hvor træerne

er klonede. Det viser sig nemlig,

at en lille del af træerne slet ikke - eller

kun i ringe grad - er ramt af sygdommen.

Disse kloner ser med andre

ord ud til at have nogle genetiske egenskaber,

som gør dem modstandsdygtige

overfor svampen”, forklarer biolog,

Ph.d., Ditte Christina Olrik fra

Skov- og Naturstyrelsen.

Det er dog kun en lille procentdel af

de klonede træer, som har vist sig

modstandsdygtige. Og ifølge Ditte

Christina Olrik er det uvist, om de

også på længere sigt vil kunne modstå

sygdommen. Ikke desto mindre

peger resultaterne fra de to plantager

i samme retning og giver dermed

anledning til en vis optimisme, vurderer

Skov- og Naturstyrelsen.

”Der mangler viden om svampen, som

formodentlig forårsager sygdommen.

Det vides ikke, hvordan og under hvilke

vilkår sygdommen spreder sig. I dag

findes der derfor ingen metoder til at

kurere askesygen. Og vi har heller ikke

nogle redskaber til forhindre den i at

sprede sig. Ved at bruge frø fra de sundeste

modertræer – som samtidig er

bestøvet af sunde fædretræer – er der

imidlertid håb om, at vi kan skabe nye

skove, som er modstandsdygtige. Vores

registreringer tyder nemlig på, at

resistensen kan gå i arv fra forældre

til børn”, siger Ditte Christina Olrik.

På baggrund af resultaterne har

Skov- og Naturstyrelsen netop fået

en særtilladelse af Plantedirektoratet

FUGLEKRIG:

Gigantugler gør livet surt for rovfugl

Verdens største ugle, den store

hornugle, har fede tider i Jylland.

Bestanden er stigende - og gennem

de seneste 10 år har arten spredt

sig til hele Jylland.

De store hornuglers succes er til gengæld

knap så gode nyheder for duehøgen,

som er en kraftig rovfugl -

hunnen er på størrelse med en musvåge.

Duehøgen er ganske vist den største

høg i den vestlige verden, men

sammenlignet med hornuglen er den

en ren spirrevip. Den store hornugle,

der tuder så højt om natten, at den

ofte kan høres på flere kilometers

afstand, er nemlig dobbelt så stor

som en duehøg.

Og som det så ofte er i naturen, så

gør de store livet surt for de små.

”Vi ved, at antallet af duehøge i det

sydøstlige Jylland er faldet dramatisk i

de seneste år – og at der samtidig er

blevet flere hornugler. Det er nærlig-

til at høste frø fra de sundeste

modertræer i frøplantagerne.

”Vi går i gang med at plukke frøene til

efteråret, og herefter vil vi så vurdere,

hvad der videre skal ske. Det tegner

godt, men det er endnu alt for tidligt

at komme med nogle former for garantier”,

fortæller Ditte Christina Olrik.

Askesygen, der især har ramt de østeuropæiske

lande hårdt, blev første

gang observeret i Danmark i 2003.

Herhjemme ser der foreløbig ud til

at være lokale forskelle i sygdommens

omfang.

Skov- og Naturstyrelsen følger situationen

tæt og vil også i de kommende

år registrere, hvordan sygdommen

udvikler sig blandt de klonede træer.

Læs mere om asketræet på

www.skovognatur.dk

Læs mere om asketoptørre på Skov

& Landskabs hjemmeside

www.sl.life.ku.dk

gende at antage, at hornuglens indtog

i skovene kan have haft en negativ

indflydelse på bestanden af duehøge”,

siger skovfoged Jens Hjerrild

Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen,

Vadehavet.

Skovfogeden understreger, at det

faldende antal duehøge formentligt

også skyldes andre faktorer, ikke

mindst de massive stormfald i 1999

og 2005, som gjorde stort indhug i

de jyske nåletræs-plantager. Konsekvens:

Duehøgene har fået sværere

ved at finde egnede redepladser:

”Men man skal ikke være blind for, at

de aggressive hornugler også kan have


en finger med i spillet. F.eks. har vi

her i det sønderjyske foreløbigt tre

eksempler på, at hornuglerne har overtaget

duehøgens redepladser. Og da

hornuglen og duehøgen jager en del

af de samme dyr, er det oplagt for

hornuglen at jage duehøgene væk fra

attraktive områder med meget bytte”.

Jens Hjerrild Hansen henviser også

til en undersøgelse fra Slesvig-Holsten

i Tyskland, hvorfra de danske

hornugler har deres oprindelse.

Ifølge denne undersøgelse havde

hele 30 procent af hornuglerne i det

pågældende undersøgelsesområde

fortrængt duehøge og musvåger fra

deres redepladser. Efter at have for-

Mystisk fund af død bæver

Medarbejderne i Skov- og Naturstyrelsen

undrer sig såre over et

mystisk fund af en død bæver i en

brønd på en eng ved Filsø nord for

Oksbøl - ca. 70 km. sydligere end de

øvrige vildtlevende, danske bævere!

”Det var en lokal landmand, der fandt

den døde bæver i en rensebrønd på

marken. Han ringede straks og fortalte

os om sagen. Først var vi nok lidt skeptiske,

for der har ikke været bævere

på disse kanter i mange hundrede år.

Men den er skam god nok. Der er vitterligt

tale om en bæver”, fortæller

skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra

Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

Det er endnu uvist, hvordan bæveren

er kommet til området.

”Vi har kontaktet den lokale zoo for at

høre, om bæveren kunne være undsluppet

derfra. Men svaret lød, at man

aldrig har haft bævere i den zoologiske

have. Så den mulighed er udelukket”,

siger Henrik Lykke Sørensen.

trængt de andre fugle, har hornuglerne

selv overtaget redepladserne.

”Samtidig viser analyser af gylpet, som

er på størrelse med to-tre tennisbolde,

at hornugler også æder duehøge. Intet

er tilsyneladende for stort til at blive

ædt, når hornuglen går på jagt i ly af

nattemørket. Udover duehøge tager

den bl.a. også ræve, katte og fiskehejrer.

Og fra Tyskland er der sågar

efterretninger om, at hornuglen også

har ædt vandrefalk”, fortæller Jens

Hjerrild Hansen.

Selv om duehøgen – ligesom alle

andre rovfugle i Danmark – er fre-

Bæveren uddøde i Danmark for mere

end 1000 år siden, men i 1999 blev

arten genindført i landet. Det skete,

da Skov- og Naturstyrelsen satte 18

bævere ud i Flynder Å, der løber gennem

Klosterheden Plantage ved Lemvig.

Siden er bestanden vokset til

mindst 105 individer, og har spredt

sig til Damhus Å, Storåen, og herfra

videre til Tvis Å øst for Holstebro og

Husby Sø.

En mulighed kan være, at den dødfundne

bæver har taget turen hele

vejen fra Husby Sø, som er det sydligste

punkt, hvor der er observeret

bævere.

”Men det er immervæk en tur på ca.

70 km., og det ville da være højst

usædvanligt. Man kan selvfølgelig ikke

udelukke, at bæveren har svømmet

den lange vej via vandløb, grøfter,

moser og fjorde. Der er ganske vist ikke

nogen direkte vandforbindelse. Men vi

ved, at bævere somme tider kan tage

korte ture hen over landjorden. Så man

kan ikke udelukke, at bæveren kom-

det, vil Skov- og Naturstyrelsen ikke

gribe ind.

”Nej, vi griber ikke ind i sådanne situationer.

Det er naturens gang, at

dyrene æder hinanden. Det skal vi ikke

blande os i”, siger Jens Hjerrild Hansen.

Hornuglen blev udryddet i Danmark

i slutningen af 1800-tallet. Men siden

et tysk udsætningsprojekt blev

sat i gang i 1984, er fuglen vendt tilbage

til landet – til mindre begejstring

for duehøgen.

Læs mere om de store hornugler

på www.skovognatur.dk

mer fra Husby”, siger Henrik Lykke

Sørensens kollega, skovfoged Ole

Grøndahl Olsen fra Skov- og Naturstyrelsen,

Vestjylland. Han er koordinator

for bæverindsatsen og var

selv med til at sætte bæverne ud i

Flynder Å for ni år siden.

”Man kan forestille sig, at der er tale

om ung bæver, der har strejfet rundt

på jagt efter et nyt territorium. Undervejs

kan den så have mistet orienteringen

og så fortsat sin færd, indtil den

mistede livet. Men dette er kun et gæt

fra min side”.

Skov- og Naturstyrelsen har frosset

den døde bæver ned med henblik på

evt. undersøgelser af dyret.

Læs mere om bævere på

www.skovognatur.dk

Ansvarshavende: Poul Erik Magnussen Redaktion: Jacob Lybek Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 72 54 20 00 ISSN: 1602-1908

More magazines by this user
Similar magazines