OGnatur - Naturstyrelsen

N Y H E D S B R E V N R . 7
1 1 . J U L I 2 0 0 8
SKOV
OGnatur
ASKESYGE:
Frø fra klonede træer kan være løsningen
Mange danske asketræer risikerer at
miste livet, en del af dem har allerede
mistet bladene i toppen. Årsagen
er den såkaldte askesyge, nærmere
betegnet asketoptørre, som formodentlig
skyldes angreb af svampen
Chalara fraxinea. Men nu er der
håb forude, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.
Et projekt – som Skov- og Naturstyrelsen
har lavet i samarbejde med
Skov & Landskab under Københavns
Universitet – viser nemlig, at frø fra
klonede træer muligvis kan medvirke
til at løse problemet.
”Vi har i de seneste to år fulgt en række
asketræer i Skov- og Naturstyrelsens
frøplantager ved Haderslev og på
Tuse Næs nord for Holbæk, hvor træerne
er klonede. Det viser sig nemlig,
at en lille del af træerne slet ikke - eller
kun i ringe grad - er ramt af sygdommen.
Disse kloner ser med andre
ord ud til at have nogle genetiske egenskaber,
som gør dem modstandsdygtige
overfor svampen”, forklarer biolog,
Ph.d., Ditte Christina Olrik fra
Skov- og Naturstyrelsen.
Det er dog kun en lille procentdel af
de klonede træer, som har vist sig
modstandsdygtige. Og ifølge Ditte
Christina Olrik er det uvist, om de
også på længere sigt vil kunne modstå
sygdommen. Ikke desto mindre
peger resultaterne fra de to plantager
i samme retning og giver dermed
anledning til en vis optimisme, vurderer
Skov- og Naturstyrelsen.
”Der mangler viden om svampen, som
formodentlig forårsager sygdommen.
Det vides ikke, hvordan og under hvilke
vilkår sygdommen spreder sig. I dag
findes der derfor ingen metoder til at
kurere askesygen. Og vi har heller ikke
nogle redskaber til forhindre den i at
sprede sig. Ved at bruge frø fra de sundeste
modertræer – som samtidig er
bestøvet af sunde fædretræer – er der
imidlertid håb om, at vi kan skabe nye
skove, som er modstandsdygtige. Vores
registreringer tyder nemlig på, at
resistensen kan gå i arv fra forældre
til børn”, siger Ditte Christina Olrik.
På baggrund af resultaterne har
Skov- og Naturstyrelsen netop fået
en særtilladelse af Plantedirektoratet
FUGLEKRIG:
Gigantugler gør livet surt for rovfugl
Verdens største ugle, den store
hornugle, har fede tider i Jylland.
Bestanden er stigende - og gennem
de seneste 10 år har arten spredt
sig til hele Jylland.
De store hornuglers succes er til gengæld
knap så gode nyheder for duehøgen,
som er en kraftig rovfugl -
hunnen er på størrelse med en musvåge.
Duehøgen er ganske vist den største
høg i den vestlige verden, men
sammenlignet med hornuglen er den
en ren spirrevip. Den store hornugle,
der tuder så højt om natten, at den
ofte kan høres på flere kilometers
afstand, er nemlig dobbelt så stor
som en duehøg.
Og som det så ofte er i naturen, så
gør de store livet surt for de små.
”Vi ved, at antallet af duehøge i det
sydøstlige Jylland er faldet dramatisk i
de seneste år – og at der samtidig er
blevet flere hornugler. Det er nærlig-
til at høste frø fra de sundeste
modertræer i frøplantagerne.
”Vi går i gang med at plukke frøene til
efteråret, og herefter vil vi så vurdere,
hvad der videre skal ske. Det tegner
godt, men det er endnu alt for tidligt
at komme med nogle former for garantier”,
fortæller Ditte Christina Olrik.
Askesygen, der især har ramt de østeuropæiske
lande hårdt, blev første
gang observeret i Danmark i 2003.
Herhjemme ser der foreløbig ud til
at være lokale forskelle i sygdommens
omfang.
Skov- og Naturstyrelsen følger situationen
tæt og vil også i de kommende
år registrere, hvordan sygdommen
udvikler sig blandt de klonede træer.
Læs mere om asketræet på
www.skovognatur.dk
Læs mere om asketoptørre på Skov
& Landskabs hjemmeside
www.sl.life.ku.dk
gende at antage, at hornuglens indtog
i skovene kan have haft en negativ
indflydelse på bestanden af duehøge”,
siger skovfoged Jens Hjerrild
Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen,
Vadehavet.
Skovfogeden understreger, at det
faldende antal duehøge formentligt
også skyldes andre faktorer, ikke
mindst de massive stormfald i 1999
og 2005, som gjorde stort indhug i
de jyske nåletræs-plantager. Konsekvens:
Duehøgene har fået sværere
ved at finde egnede redepladser:
”Men man skal ikke være blind for, at
de aggressive hornugler også kan have

en finger med i spillet. F.eks. har vi
her i det sønderjyske foreløbigt tre
eksempler på, at hornuglerne har overtaget
duehøgens redepladser. Og da
hornuglen og duehøgen jager en del
af de samme dyr, er det oplagt for
hornuglen at jage duehøgene væk fra
attraktive områder med meget bytte”.
Jens Hjerrild Hansen henviser også
til en undersøgelse fra Slesvig-Holsten
i Tyskland, hvorfra de danske
hornugler har deres oprindelse.
Ifølge denne undersøgelse havde
hele 30 procent af hornuglerne i det
pågældende undersøgelsesområde
fortrængt duehøge og musvåger fra
deres redepladser. Efter at have for-
Mystisk fund af død bæver
Medarbejderne i Skov- og Naturstyrelsen
undrer sig såre over et
mystisk fund af en død bæver i en
brønd på en eng ved Filsø nord for
Oksbøl - ca. 70 km. sydligere end de
øvrige vildtlevende, danske bævere!
”Det var en lokal landmand, der fandt
den døde bæver i en rensebrønd på
marken. Han ringede straks og fortalte
os om sagen. Først var vi nok lidt skeptiske,
for der har ikke været bævere
på disse kanter i mange hundrede år.
Men den er skam god nok. Der er vitterligt
tale om en bæver”, fortæller
skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra
Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.
Det er endnu uvist, hvordan bæveren
er kommet til området.
”Vi har kontaktet den lokale zoo for at
høre, om bæveren kunne være undsluppet
derfra. Men svaret lød, at man
aldrig har haft bævere i den zoologiske
have. Så den mulighed er udelukket”,
siger Henrik Lykke Sørensen.
trængt de andre fugle, har hornuglerne
selv overtaget redepladserne.
”Samtidig viser analyser af gylpet, som
er på størrelse med to-tre tennisbolde,
at hornugler også æder duehøge. Intet
er tilsyneladende for stort til at blive
ædt, når hornuglen går på jagt i ly af
nattemørket. Udover duehøge tager
den bl.a. også ræve, katte og fiskehejrer.
Og fra Tyskland er der sågar
efterretninger om, at hornuglen også
har ædt vandrefalk”, fortæller Jens
Hjerrild Hansen.
Selv om duehøgen – ligesom alle
andre rovfugle i Danmark – er fre-
Bæveren uddøde i Danmark for mere
end 1000 år siden, men i 1999 blev
arten genindført i landet. Det skete,
da Skov- og Naturstyrelsen satte 18
bævere ud i Flynder Å, der løber gennem
Klosterheden Plantage ved Lemvig.
Siden er bestanden vokset til
mindst 105 individer, og har spredt
sig til Damhus Å, Storåen, og herfra
videre til Tvis Å øst for Holstebro og
Husby Sø.
En mulighed kan være, at den dødfundne
bæver har taget turen hele
vejen fra Husby Sø, som er det sydligste
punkt, hvor der er observeret
bævere.
”Men det er immervæk en tur på ca.
70 km., og det ville da være højst
usædvanligt. Man kan selvfølgelig ikke
udelukke, at bæveren har svømmet
den lange vej via vandløb, grøfter,
moser og fjorde. Der er ganske vist ikke
nogen direkte vandforbindelse. Men vi
ved, at bævere somme tider kan tage
korte ture hen over landjorden. Så man
kan ikke udelukke, at bæveren kom-
det, vil Skov- og Naturstyrelsen ikke
gribe ind.
”Nej, vi griber ikke ind i sådanne situationer.
Det er naturens gang, at
dyrene æder hinanden. Det skal vi ikke
blande os i”, siger Jens Hjerrild Hansen.
Hornuglen blev udryddet i Danmark
i slutningen af 1800-tallet. Men siden
et tysk udsætningsprojekt blev
sat i gang i 1984, er fuglen vendt tilbage
til landet – til mindre begejstring
for duehøgen.
Læs mere om de store hornugler
på www.skovognatur.dk
mer fra Husby”, siger Henrik Lykke
Sørensens kollega, skovfoged Ole
Grøndahl Olsen fra Skov- og Naturstyrelsen,
Vestjylland. Han er koordinator
for bæverindsatsen og var
selv med til at sætte bæverne ud i
Flynder Å for ni år siden.
”Man kan forestille sig, at der er tale
om ung bæver, der har strejfet rundt
på jagt efter et nyt territorium. Undervejs
kan den så have mistet orienteringen
og så fortsat sin færd, indtil den
mistede livet. Men dette er kun et gæt
fra min side”.
Skov- og Naturstyrelsen har frosset
den døde bæver ned med henblik på
evt. undersøgelser af dyret.
Læs mere om bævere på
www.skovognatur.dk
Ansvarshavende: Poul Erik Magnussen Redaktion: Jacob Lybek Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 72 54 20 00 ISSN: 1602-1908