Årsrapport - Statens Institut for Folkesundhed

Behandling/intervention over for børn med DCD
Det primære mål for behandling af DCD må være forbedring af den motoriske koordination og at forbedre
barnets evne til at fungere i dagligdagen, lege og være med i sociale sammenhænge. Der er grundlæggende
to slags behandlingsmetoder, som man kan tilbyde børn med motoriske vanskeligheder; én, hvor man
arbejder med at forbedre de grundlæggende forudsætninger for funktion. Dette kan gøres gennem
sanseintegrationsterapi, som er en terapimåde, hvor man søger at lære kroppen at bruge
sanseindtryksinformation til at forme en brugbar motorisk reaktion. Den anden hovedgren inden for
behandling af DCD er at træne barnet i at lære en specifik færdighed (Bernhart, 2003; Sugden, 2007;
Østergaard, 2008).
Det er muligt – gennem motorisk træning – at forbedre de motoriske færdigheder (Bernhart, 2003;
Rasmussen, 2004; Østergaard, 2008). Forbedringen synes uafhængig af, hvilken behandlingsmetode, der
anvendes, og en tidlig indsats ser ud til at give de bedste resultater (Rasmussen, 2004). Dog viser
undersøgelser samtidig, at det ikke gennem den motoriske træning er muligt at forbedre de øvrige
udviklingsproblemer, som børn med DCD hyppigt lider af, som eksempelvis opmærksomhedsforstyrrelser
og indlæringsvanskeligheder; der er altså ikke nogen afsmittende effekt på de øvrige områder af barnets
udvikling (Rasmussen, 2004).
Der findes ikke endelig evidens for, hvordan man bør behandle børn med DCD – dog tyder det på, at
følgende principper er essentielle for en god effekt, når man intervenerer overfor børn med motoriske
vanskeligheder (Sugden, 2007): Det er væsentligt at involvere børnene aktivt i behandlingen - både i
forbindelse med at definere mål for behandlingen og registrering af fremskridt i behandlingen. Mål som er
relateret til barnets daglige aktiviteter skal prioriteres højt; eksempler kan være cykling, tegning eller tage
tøj på. Det er vigtigt, at behandlingen passer i familiens daglige liv og rutiner, og det er givende at involvere
omsorgspersoner som forældre, lærere og sundhedspersonale, der kan bidrage til at støtte barnet.
I Danmark findes forskellige tilbud til børn med motoriske problemer, men tilbuddene varierer fra
kommune til kommune. I Gentofte Kommune findes eksempelvis Børneterapien, der giver fysioterapi til
børn med svære motoriske problemer. Nogle skoler har også tilbud til børn med motorikproblemer såsom
træning af fysio- og ergoterapeuter på motorikhold. Desuden findes der forskellige private tilbud, som
eksempelvis privatpraktiserende fysioterapeuter, som praktiserende læge kan henvise til (personlig
korrespondance, Kirsten Iversen, ledende fysioterapeut i Gentofte Kommune).
31