Korrosion og korrosionsbeskyttelse

l4alingslaget skal hindre adgang af ilt og vand til netallets overflade, Neppe
nogen naling pafort i almindelig lagtykkelse vil vere istand til fuldstendigt at
hindre det. Derfor pafsres metallet forst en korrosionsbeskyttende grundnaling'
hvorefter daknal i ngen pafores.
!Ie:!lsr'!ui.
Plast og gummi materi a I ernes korrosionsbestandighed kan udnyttes ved at pAfore
metaloverfladen en belegning af et af disse materialer. Peforingen kan f.eks,
ske ved dypning eller ved sprojtning-
A:!sl!l!iere.
Disse materialer anvendes oftest pa nedgravede emner, da deres lysbestandighed er
ringe.
El ektro kemi sk beskyttel se,
ved elektrokemisk beskyttelse forstas enten katodisk eller anodisk beskyttelse.
Den katodiske beskyttelse er indtil nu langt den mest udbredte, Den anodiske beskyttelse
forventes dog fremover at fe stigende betydning.
Principielt udfores begge beskyttelsesmetoder ved, at potentialet for det emne,
der onskes beskyttet, forskydes. Drejer det sig om katodisk beskyttel se forskydes
potentialet mod en mere negativ verdi, mens der ved anod'jsk beskyttelse sker en
forskydning mod et nere positivt potentiale.
[e!edi:i-!e:!Y!!else.
Der findes to metoder, hvorved katodisk beskyttelse kan opnes. Den ene metode
bestar i, at det netal , der onskes beskyttet, forbindes med et netal , der er mindre
edelt end det selv, Derved er dannet en korrosionscelle, hvor det mest edle
metal fungerer som katode, mens det mindst edle optreder som anode og dermed oploses.
Det uadleste netal kaldes offeranode. I praksis anvendes zink, magnium
eller aluminium soflr offeranoder.
Den anden netode bester i, at det metal , der skal korrosionsbeskyttes forbindes
til den negative pol i en ydre stromkilde' hvis positive pol forbindes til et
stykke metal
, der derved bliver anode.
Der findes udforlige anvisninger for etablering og drift af anleg til katodisk
beskyttel se.
4!eqi:t-!e:!v!!e1:c.
ved anodisk beskyttetse, der kan anvendes ved metaller, der lader si9 passivere,
forskydes potentialet i positiv retning ved hietp af en ydre spdndingskilde.
22,