download - Energistyrelsen

More documents

Recommendations

Info

24 Udbygning og produktion formen og den nye Nini Øst platform. Endvidere skal den eksisterende Nini platform modificeres til at kunne varetage funktionen som transportknudepunkt. Udbygningen er opdelt i to faser og omfatter i alt fem brønde. Den første fase omfatter udførelsen af to vandrette produktionsboringer og én vandinjektionsbrønd. Den anden fase kan indeholde én yderligere produktionsbrønd og/eller én vandinjektionsbrønd. Den samlede øgede produktion forventes at blive 2,7 mio. m 3 olie. Planen blev godkendt den 29. januar 2008. Halfdan feltet I juli 2007 fremsendte Mærsk Olie og Gas AS en ansøgning om fjerde fases udbygning af Halfdan feltet. Planen forventes godkendt i 2008. Produktionen fra Halfdan startede i 1999, og siden har feltet gennemgået en løbende, faseopdelt udbygning med fortsat positive resultater. Planen omfatter en videre udbygning mod nordøst ved at fortsætte det eksisterende brøndmønster af parallelle olieproduktionsbrønde og vandinjektionsbrønde. Samlet set drejer det sig om boring af ti nye brønde. Boringerne planlægges udført fra den nye HBB platform, som blev installeret i sommeren 2007 samt fra HDA. Endvidere planlægges der etableret en ny behandlingsplatform, HBD, som skal broforbindes til den eksisterende Halfdan HBA platform. HBA og HBB platformene fungerer i sin nuværende form som ubemandede men planlægges at blive omlagt til bemandet drift. Den nye behandlingsplatform, HBD, skal kunne operere med 3-fase separation, vandbehandling og gaskompression. På baggrund af de planlagte udbygningsaktiviteter forventes reserverne forøget med ca. 6,3 mia. Nm 3 gas og 15,9 mio. m 3 olie som følge af de nye brønde.
3 MILJØ OG KLIMA fig. 3.1 Brændstofforbrug mio. Nm 3 800 600 400 200 0 99 01 03 05 07 Dan Harald Gorm Tyra Halfdan Siri Syd Arne fig. 3.2 Gasafbrænding uden nyttiggørelse mio. Nm 3 400 300 200 100 0 99 01 03 05 07 Dan Gorm Tyra Dagmar Harald Halfdan Siri Syd Arne Ved produktion af olie og gas i Nordsøen sker der udledninger til omgivelserne. Udledninger til luften består blandt andet af gasserne CO2 (kuldioxid) og NOx (kvælstofilte), mens der udledes vand indeholdende kemikalier og olierester til havet. UDLEDNINGER TIL LUFTEN Udledninger af CO2 til luften kommer fra afbrænding af gas og dieselolie. Ved produktion og transport af olie og gas forbruges betydelige energimængder. Der sker desuden en afbrænding af gas, der af sikkerhedsmæssige eller anlægstekniske grunde ikke kan nyttiggøres. Størrelsen af udledningen fra det enkelte anlæg eller felt afhænger af produktionens størrelse samt anlægstekniske og naturgivne forhold. Afbrænding af gas uden nyttiggørelse reguleres via undergrundsloven, mens udledningen af CO2 er omfattet af CO2-kvoteloven. Forbrug af brændstof Gas som brændstof udgjorde i 2007 omkring 82 pct. af det totale forbrug af gas offshore. De resterende 18 pct. er afbrændt uden nyttiggørelse, såkaldt flaring. Af figur 3.1 fremgår det, at der i de seneste 10 år er sket en langsom stigning i forbruget af gas til brændstof på de danske produktionsanlæg dog med et lille fald fra 2006 til 2007. Årsagen til den generelle stigning er dels en stigende produktion af olie og gas og dels ældning af felterne. I de senere år er det især de stadig ældre felter, som påvirker forbruget af brændstof. De naturgivne forhold i de danske felter medfører, at energiforbruget pr. produceret t.o.e. stiger jo længere tid et felt har produceret. Dette skyldes blandt andet, at der er en stigende andel af vand i den blanding af olie, gas og vand, der hentes op fra undergrunden. Dette vil med uændrede produktionsforhold medføre et stigende behov for injektion af løftegas og eventuelt injektion af vand for at vedligeholde trykket i reservoiret. Begge dele er energikrævende. Forbruget af energi pr. t.o.e. forventes fortsat at stige som følge af det øgede behov for vandinjektion og gaskompression. Af figur 3.1 ses, at der fra år til år er ændringer i forbruget af brændstof på de enkelte anlæg. Der har fra 2006 til 2007 været et svagt faldende eller uændret forbrug af gas til brændstof på alle anlæg på nær Gorm og Syd Arne. Udledning af CO2 Udviklingen i udledningen af CO2 fra produktionsanlæggene i Nordsøen siden 1997 er vist på figur 3.3. Det ses, at den samlede udledning i 2007 udgjorde ca. 2,1 mio. tons CO2, dvs. udledningen er på niveau med udledningen i 2005 og 2006. Produktionsanlæggene i Nordsøen bidrager med ca. 4 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark. På figur 3.4. ses de sidste 10 års CO2-udledning fra afbrænding af gas som brændstof i forhold til kulbrinteproduktionens størrelse. Det fremgår af figuren, at CO2-udledningen fra brændstofforbruget i forhold til produktionens størrelse er steget igennem de seneste 10 år fra et niveau på ca. 60.000 tons CO2 pr. mio. t.o.e. til et niveau på omkring 70.000 tons CO2 pr. mio. t.o.e. For 2006 og 2007 er CO2-udledningen fra dieselolie forbruget også indregnet, hvilket forklarer en del af stigningen. Miljø og klima 25
Page 1 and 2: Danmarks olie- og gasproduktion07
Page 3 and 4: FORORD Den store efterspørgsel på
Page 5 and 6: INDHOLD Forord 3 Omregningsfaktorer
Page 7 and 8: EFTERFORSKNINGSPOTENTIALET I ÅBEN
Page 9 and 10: fig. 1.3a Det danske område. Åben
Page 11 and 12: fig. 1.5 Årlig seismik km km 2 10.
Page 13 and 14: fig. 1.9 Efterforsknings- og vurder
Page 15 and 16: Boringer Boringer i undergrunden ka
Page 17 and 18: fig. 2.2 Selskabsmæssig fordeling
Page 19 and 20: fig. 2.5 Produktionsanlæg i Nords
Page 21 and 22: ANVENDELSE AF PORØSE LAG I UNDERGR
Page 23: Dan feltet I januar 2007 ansøgte M
Page 27 and 28: fig. 3.5 CO2-udledning fra gasafbr
Page 29 and 30: HØRINGER AF RØRLEDNINGSPROJEKTER
Page 31 and 32: Ved tilladelser efter undergrundslo
Page 33 and 34: oks 4.2 Offshoresikkerhedsrådet Of
Page 35 and 36: Sikkerhedskritisk udstyr er udstyr,
Page 37 and 38: fig. 4.2 Ulykkesfrekvens for offsho
Page 39 and 40: fig. 4.3 Utilsigtede udslip af kulb
Page 41 and 42: Ulykke ved brug af værktøj Den 12
Page 43 and 44: 5 RESERVER Energistyrelsen foretage
Page 45 and 46: fig. 5.2 Reservebidrag, olie mio. m
Page 47 and 48: Hvorfor falder Danmarks olieprodukt
Page 49 and 50: elativt høje oliepris skønnes det
Page 51 and 52: Faldet i olie- og gasproduktionen i
Page 53 and 54: fig 6.4 Fordeling af statens indtæ
Page 55 and 56: fig. 6.7 Rettighedshavernes akkumul
Page 57 and 58: fig. 6.9 Skønnede investeringer i
Page 61 and 62: INDHOLD BILAG Bilag A Producerede o
Page 63 and 64: Brændstof* 1972-97 1998 1999 2000
Page 65 and 66: BILAG B: PRODUCERENDE FELTER Signat
Page 67 and 68: FELT DATA Beliggenhed: Blok 5604/19
Page 69 and 70: FELT DATA Tidligere navn: Øst Rosa
Page 71 and 72: FELT DATA Tidligere navn: Abby Beli
Page 73 and 74: FELT DATA Tidligere navn: Vern Beli
Page 75 and 76:
FELT DATA Tidligere navn: Nana (Hal
Page 77 and 78:
HALFDAN FELTET SYD 5300 5500 7100 6
Page 79 and 80:
FELT DATA Tidligere navn: Lulu/Vest
Page 81 and 82:
FELT DATA Tidligere navn: Anne Beli
Page 83 and 84:
FELT DATA Beliggenhed: Blok 5604/18
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
FELT DATA Tidligere navn: Nils Beli
Page 89 and 90:
FELT DATA Tidligere navn: Bent Beli
Page 91 and 92:
FELT DATA Tidligere navn: Midt Rosa
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
FELT DATA Tidligere navn: Ruth Beli
Page 97 and 98:
FELT DATA Tidligere navn: Nord Arne
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
FELT DATA Tidligere navn: Cora Beli
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
FELT DATA Tidligere navne: Bo/Nord
Page 107 and 108:
BILAG D: ØKONOMISKE NØGLETAL Inve
Page 109 and 110:
Bilag Dansk F1: koncessionsområde
Page 112:
I 1966 blev der for første gang fu
show all

download - Energistyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?