Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet 

i nordens yderområder 

DEL II 

ANALYSEBAGGRUND 

NORS 

Roskilde Universitetscenter 

August 2002

Rasmus Ole Rasmussen, 

Lene Greve Rasmussen,Karen Thronøe 

Søren Bitsch, Morten Holm 

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet 

i nordens yderområder 

Rapport fra et forprojekt om 

perspektiverne ved anvendelse af bredbåndsnet 

til erhvervsudvikling i periferien 

Del II: Analysebaggrund

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund 

Den foreliggende rapport er udarbejdet ved NORS - Nordatlantiske 

Regionalstudier, Roskilde Universitetscenter - på baggrund af en bevilling fra 

Nordisk Industrifond. 

Nordisk Industrifond - Center for innovation og erhvervsudvikling - er en 

institution under Nordisk ministerråd der initierer og finansierer 

grænseoverskridende udviklingsprojekter og aktiviteter der retter sig mod det 

nordiske innovationssystem der omfatter erhvervsliv, forskningsinstitutioner og 

universiteter, forskningsforvaltning og forskningsfinancierende organer, samt 

embedsmænd og myndigheder på nationalt og nordisk niveau. Der opereres 

med fire projekttyper som på sigt vil styrke det nordiske erhvervsliv: 

- Innovationssystemprojekter der som oftest er infrastrukturelle 

udviklingsprojekter, 

- Innovationsprojekter som indbefatter forskning og udvikling af produkter, 

processer og tjenestydelser, 

- Netværksprojekter som medvirker til at skabe et kundskabsvolumen på 

nordisk niveau, samt 

- Synergiprojekter der søger mod udveksling af resultater som fremmer 

opnåelse af synergieffekt. 

Endelig ydes støtte til forprojekter indenfor hver af de nævnte projekttyper. 

NORS - Nordatlantiske Regionalstudier - er en forskningsenhed ved Institut 

for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde 

Universitetscenter, som siden etableringen i 1987 har arbejdet med socioøkonomiske 

analyser i det Nordatlantiske og Circumpolare områder. 

Udgangspunktet for analyserne er udviklingsbetingelser for perifere samfund, 

med afsæt i de naturmæssige, samfundsmæssige og kulturelle betingelser for 

udviklingen af bosætningsstrukturen. Der sættes i analyserne fokus på de 

regionale vilkår for erhverv og husholdninger, analyseret som sammenhænge 

mellem: 

- Ressourcer og miljø, 

- Økonomisk organisation, arbejdskraft og teknologi, 

- Økonomisk og social regionalisering og integration af netværk og markeder 

- Planlægning og politiske institutioner fra lokalt til globalt niveau, samt 

- Kultur, livsformer og socialisation. 

Rapport fra forprojekt Side 4


Indhold 

Indledning ............................................................. Side 9 

Det gennemførte projekt ........................................... Side 9 

Spøgeskema / spørgeguide ................................................ Side 11 

Spøgeskema til institutioner, planlæggere og politikere ..................... Side 11 

Spørgeskema til virksomheder ...................................... Side 12 

Referater fra de enkelte besøg. ............................................. Side 15 

Island ........................................................ Side 16 

1. Byggðastofnun - Þróunarsvið (The Regional Institute - Development 

department) ...................................... Side 19 

2. Hringur - AtvinnuÞróunarfélag Skagafjarðar Hf (Skagafjörður 

Business Developers) ............................... Side 20 

3. Element Hf ............................................ Side 21 

4. Steinull (Icerock Limited) ................................. Side 22 

5. STOÐ EHF. Verksfrædistofa .............................. Side 23 

6. Fjölnet ............................................... Side 25 

7. Fjernundervisning ....................................... Side 27 

8. Atvinnuþróunarfélag Vestfjarda (The economic and regional 

development agency of the Westfjords Ltd.) .............. Side 28 

9. Snerpa EHF .......................................... Side 29 

10. 3x-Stál ............................................. Side 30 

11. Voice Era ........................................... Side 31 

12. Fjernundervisning ...................................... Side 31 

Danmark ...................................................... Side 33 

13. Bornholms Erhvervsråd// Bornholms erhvervscenter TIC 

............................................... Side 33 

14. Tele Danmark - Bornholm ............................... Side 37 

15. Baltic Media Center - Svaneke ........................... Side 39 

16. Center for Regional- og Turismeforskning .................... Side 40 

17. Nordic IT Center ...................................... Side 42 

Færøerne ...................................................... Side 45 

18. TIC - TK Stovan. ..................................... Side 45 

19. Faroe Islands Tourist Board. ............................. Side 47 

20. Balslev "Råd og Dåd". .................................. Side 49 

21. United Seafood. ....................................... Side 51 

22. Tele Tech. ........................................... Side 53 



23. Føroya Tele. ......................................... Side 55 

Grønland ...................................................... Side 57 

24. Grønlands Statistik, .................................... Side 57 

25. KIMIK iT .......................................... Side 59 

26. INU:IT. ............................................. Side 61 

27. Sisimiut Museum ...................................... Side 62 

Sverige ....................................................... Side 66 

28. Umeå Universitetshospital ............................... Side 66 

29. Umeå Universitet ...................................... Side 66 

30. Umeå Energi - UmeNet ................................. Side 66 

31. IT Västerbotten ....................................... Side 67 

32. IT Norrbotten ........................................ Side 68 

33. Silentium Contact AB ................................... Side 70 

34. Telefonpassningen i Norr ................................ Side 71 

35. Sameslöjd ........................................... Side 72 

36. Polcirkelsten (Arctic Circle Lapidary) ....................... Side 73 

37. Internet Bay .......................................... Side 74 

Finland ....................................................... Side 76 

38 - Regional Council of Lapland ............................ Side 76 

39. Lapland Centre of Expertise for the Experience Industry ......... Side 77 

40. Lappset, Lappset Group, ................................ Side 78 

41. University of the Arctic .................................. Side 79 

42. Pauliina Pikkujämsä Technopolis, Oulu ...................... Side 81 

Norge ........................................................ Side 83 

43. NORUT IT .......................................... Side 83 

44. Telenor Forskning og Utvikling, Tromsø ..................... Side 83 

45. Tromsø Universitet, Humaniora ........................... Side 85 

46. Telekompaniet ........................................ Side 85 

47. Karasjok Kommune ................................... Side 94 

48. Easy Connect ........................................ Side 94 

49. Porsanger Kommune. .................................. Side 96 

50. Maximite .......................................... Side 100 

51. Alta Kommune ...................................... Side 109 

52. Alta Utviklingsselskap, ALUT ........................... Side 112 

53. Markedsdiagnose .................................... Side 118 

54. IT Kontorsystemer A/S ................................ Side 119 

55. FIBRE (Finnmark Bredbånd A/S) ........................ Side 119 

56. Seminar, Bånd 1 side 1 ................................ Side 121 










64. Pointer fra seminaret .................................. Side 131 

Samlet virksomhedsoversigt .............................................. Side 135 





Det gennemførte projekt 

Indledning 

Uge 1-3: - Kortlægning af eksisterende adgang til kommunikationsnetværk i 

Nordatlantens perifere områder. 

- Oparbejdning af oversigt over relevante litteraturreferencer. 

Uge 4-6: - Kortlægningen vil fortsætte i hele projektets forløb, med henblik på at 

skabe et nogenlunde overblik, ligesom der vil blive arbejdet med 

oparbejdningen af litteraturreferencer gennem hele projektperioden. 

- Udvælgelse af relevante cases, dels på baggrund af litteratur og 

personlige kontakter, og dels på baggrund af internetsøgning. 

- Udarbejdelse af foreløbig lokalsamfundsbeskrivelse, samt 

udarbejdelse af liste over nødvendige informationer til færdiggørelse af 

beskrivelsen. 

- Udarbejdelse af spørgeguide 

- Kontakt til de udvalgte lokalsamfund. 

- Rejsearrangement 

Uge 7-8: - Gennemførelse af Feltarbejde, samt løbende erfaringsopsamling. 

Uge 9-11: - Sammenskrivning af feltarbejde og udarbejdelse af midtvejsrapport 



Uge 11-12: - Afholdelse af Seminar med udvalgt arbejdsgruppe der omfatter 

repræsentanter fra alle de nordiske lande. 

Uge 14-17: - Udarbejdelse af slutrapport 

Undersøgelsen forventes således at være afsluttet med udgangen af april måned, idet der 

tilrettelægges en formidling af resultaterne i den publiceringsform arbejdsgruppen i 

samarbejde med projektleder finder egnet. 

Undervejs vil foreløbige resultater og indsamlede kommentarer blive offentliggjort på 

projektets hjemmeside. 

Alle rettigheder i forbindelse med brug og distribution af undersøgelsen tilhører 

Nordisk Ministerråd. 



Spøgeskema / spørgeguide 

Spøgeskema til institutioner, planlæggere og politikere 

Introduktion. 

- Hvordan er I som planlæggere/ politikere koblet på bredbåndsudviklingen i 

området ? (Lokalt/regionalt) 

- Foreligger der nogle konkrete handlingsplaner mht. ICT udviklingen i området ? 

- Hvorledes støttes eller financieres ICT i området (eks. Finanslov, EU-støtte, 

fonde e.lign.) 

Teknologisk. 

- Hvilken slags opkobling(er) er tilgængelig i området ? 

- Hvornår kom de første virksomheder i området på internet/bredbånd ? 

- Er bredbåndsnettet blevet etableret i forbindelse med et privat initiativ fra en 

eller flere virksomheder i området - eller er det blevet etableret af udbydere ? (evt. 

hvem?) 

Behovsmæssigt. 

- Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de installerede 

netværksforbindelser ? 

- Er de valgte teknologiske løsninger dækkende i forhold til de lokale brugeres 

behov ? 

- Er der nogen forhold, f.eks. vedligeholdelse, rådgivning eller oppetiden, som 

virker blokerende for brugen og driften af systemet ? 



Målsætningsmæssigt. 

- I hvilken grad forventes udbygningen af IT-netværket at bidrage til 

erhvervsudviklingen? 

- Hvilke målsætninger og forventninger har lokalsamfundet i øvrigt haft til 

bredbåndstilslutningen ? 

- Hvorledes og i hvilket omfang er målsætningerne nået ? 

- Kan du nævne nogle eksempler ? 

- Hvorledes gik det med at etablere disse eksempler ? Barrierer ? 

Andre følger. 

- Har enkelte virksomheders brug af bredbånd været med til at andre virksomheder 

i området har fået oprette en opkobling? 

- Har enkelte virksomheders brug af bredbånd været med til at skabe nye 

virksomheder? 

- Har der været andre uforudsete følger af brugen af bredbånd? 

- Har der været nogle uønskede følger af brugen af bredbånd i området? 

- Hvorvidt har bredbåndet været med til at holde virksomheder og beboere i 

området? 

- Sker der til-/fraflytning? 

Fremtiden. 

- Er der nogle konkrete planer/projekter i den nære fremtid ? (F.eks. IT-motel, 

call-centre, e-business netværk e.lign.) 

- Er der nogle større visioner/ideer for på længere sigt at videreudvikle brugen af 

ICT og bredbåndsteknologi ? 

- Hvordan vurdere du/I de lokale fremtidsperspektiver ved en fortsat udvidelse af 

ICT-infrastrukturen ? (dvs. Bredbåndsnet m.m.) 

Spørgeskema til virksomheder 

Introduktion 

Indledningsvis vil vi gerne have virksomhedens navn og din/jeres stillingsbetegnelse 

præciseret. 

- Hvad beskæftiger I jer med? 

- Hvem henvender I jer primært til med jeres produkter? 



- Kan du fortælle lidt om virksomheden historie og din egen tid i virksomheden? 

- Startede I som egentlig netvirksomhed eller udsprang I af en allerede 

eksisterende virksomhed? 

- Kan du fortælle lidt om virksomhedens struktur og organisation? 

(antal ansatte, fuldtid/deltid m.m.) 

- Hvad har været bestemmende for virksomhedens placering? 

Teknologisk 

Del 1 

Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov 

for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger 

fundet egnet? 

1. Har I en opkobling til Internettet eller en anden form for netværk? 

2. Hvilken opkobling benytter I? 

3. Er det jeres første opkobling, eller har I haft andre (eventuelt via modem eller 

ISDN)? 

4. I hvilken forbindelse etablerede I opkoblingen, og i hvilke(n) forbindelse(r) 

opgraderede I forbindelsen? 

a. Organisationsændringer? 

b. Uddannelse af ansatte? 

c. Ny markedsføringsstrategi? 

d. Jagt på nye markeder? 

5. Hvordan blev forbindelsen etableret - var det i forbindelse med et privat eller 

offentligt initiativ, eller var det via et tilbud fra en etableret udbyder? 

6. Hvordan kom I i forbindelse med udbyder? 

7. Havde I flere forskellige udbydere at vælge imellem? 

8. Hvor meget betaler I for opkoblingen? 

9. Hvor meget betalte I for at få opkoblingen ført til stedet (heri er intern trækning 

af kabler ikke inkluderet)? 

Del 2 

Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er 

der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support? 

10. Hvor stor er overførselshastigheden (up/down)? 

11. Hvor mange timer i døgnet er opkoblingen åben? 

12. Har alle ansatte med computeradgang til det eksterne net? 

13. Hvilke muligheder har I for support fra udbyder (hotline, teknisk support, osv.)? 

14. Hvilke tilbud har I fået fra udbyder omkring software og tekniske løsninger i 



forbindelse med etableringen? 

15. Er dette inkluderet i prisen? 

Del 3 

Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for 

den løbende vedligeholdelse? 

1. Hvem har stået for rådgivningen i forbindelse med etableringen - var de interne 

eller eksterne? 

a. Hvis eksterne, var der så tale om en offentlig eller privat service? 

2. Har I selv stået for etablering af forbindelsen, eller har I benyttet jer af et 

offentligt eller privat tilbud? 

3. Hvem står for den løbende vedligeholdelse af forbindelsen? 

a. Medarbejder? 

b. Udbyder? 

c. Andre - Hvem? 

Behovsmæssigt 

- Hvordan svarere bredbåndsopkoblingen til virksomhedens behov? 

- Er der nogle problemer med netværksopkoblingen i form af vedligeholdelse, 

rådgivning og 

oppetid som har konsekvenser for medarbejdernes arbejdsgang? 

Målsætningsmæssigt 

- Hvilke forventninger havde I til bredbåndsopkoblingen ved virksomhedens start? 

- Er det gået som forventet? 

Fremtiden 

- Er der nogle konkrete planer om forretningsudvidelse i den nære fremtid? 

(f.eks. samarbejde) 

- Er der nogle visioner for på længere sigt at videreudvikle brugen af ICT og 

bredbåndsteknologi? 

(f.eks. internet TV) 



Referater fra de enkelte besøg. 


Island 


Islands areal udgør 103.000 kvadratkilometer og landet bebos af 283.000 mennesker - 

heraf 180.000 i Reykjavik-området. Det giver en befolkningstæthed på cirka 2,7 person 

per kvadratkilometer. Heraf er den nordøstlige del af landet den mindst beboede egn. 

Arbejdsløshed ikke noget problem. Det er kun dem der ikke kan eller ikke vil arbejde, 

der ikke har noget at lave. 

Den industrielle revolution er foregået på meget kort tid i Island. 

IT-markedet i Island har, som i resten af den vestlige verden, været i kraftig vækst. Ifølge 

Björn Davíðsson fra Snerpa er det gået lidt over gevind, hvilken også kan ses på prisen på 

arbejdskraft. 

Et selskab - Islendsk Miðlum - havde udlagt filialer i flere små samfund, men løb ind i 

økonomiske vanskeligheder - ikke på grund af båndbredde eller høje omkostninger, men 

p.g.a. at der viste sig at være mindre efterspørgsel efter servicen end forventet (Salvor 

Gissurdottir, Departement Specialist, Information Society Task Force, Prime Minister's 

Office.) 

Reykjavik vs. 'på landet' 

Storcenter, Smagdarlind, i Reykjavik har tiltrukket meget arbejdskraft fra landet. 

Det er forbundet med en del omkostninger at drive virksomhed på landet, da størstedelen 

af markedet er i området omkring Reykjavik. 

Der findes syv selvstændigt udviklingsselskaber i Island, hvoraf Hringur Skagafjörður 

Business Developers og The Economic and Regional Development Agency of the 

Westfjords Ltd. er to af dem. 

Nettet på Island 

For omkring 15 år siden etablerede Island med støtte fra NATO en fiberoptisk 

forbindelse, der dækker det meste af landet (i form af et loop). Der er to større udbydere 

af opkoblinger til Internettet, det nationale teleselskab, Siminn, og Linanet, der opererer 

i Reykjavik-området. Linanet er ejet at et af de store energiforsyningsselskaber. De har 

en forbindelse tværs over landet på tegnebrættet. Planen er at sende højhastighedsdata 

gennem højspændingskablerne. 

Herudover er der en række mindre selskaber, der opererer lokalt, blandt andre Fjölnet (i 

Sauðárkrókur), Snerpa (i Isafjordur) og Tölvusmidjan (i Egilsstaðir ). 



Siminn ejer hovedkablet og sælger adgang til de små, lokale selskaber. Linanet har sin 

egen forbindelse og er, via Vestmannaeyjar, koblet på en ny forbindelse mellem Europa 

og USA. 

Priserne på dataoverførsler varierer meget i Island afhængig af afstanden til Reykjavik (i 

år 2000). Altinget forsøger at udjævne omkostningerne, således at omkostningerne 

bliver de samme uafhængigt af hvor brugeren bor. 

Distanceundervisning og videokonference er ret udbredt i Island. Et dilemma er dog, at 

mens der er 50-60 steder med mulighed for dette i landet, og højest 40 kilometer 

mellem stederne i den nordøstlige del af landet, så er der på nuværende tidspunkt kun tre 

steder i Reykjavik med de samme faciliteter. 

Island har som noget helt unikt lavet en aftale med en række databaseudbydere. Dette har 

medført, at alle islændinge med adgang til nettet kan læse omkring 6700 magasiner og 

tidsskrifter, hvoraf nogle henvender sig til en meget snæver målgruppe. 

Husávik har været prøvekommune de sidste fire år, men det har været for dyrt, så det har 

ikke været brugt. 

Siminns monopol blev ophævet i 1990. Ifølge Björn Davíðsson, Snerpa, tænker de dog 

stadig som ikke som en markedsorienteret virksomhed normalt gør. De prøver at 

optimere indkomsten på hver enkelt forbindelse i stedet for at optimere virksomhedens 

optimale salg. 

De dyre priser på netværksforbindelser giver Siminn et andet problem, når de forskellige 

afdelinger skal handle med hinanden. En afdeling udbyder kabel TV i Reykjavik, men de 

har ikke råd til bruge Siminns net i andre dele af landet, og derved bliver der ikke udbudt 

kabel TV der. 

Sauðárkrókur og Skagafjörður 

Fakta 

Sauðárkrókur ligger i landsdelen Skagafjörður. Byen blev grundlagt af danske købmænd i 

1874, da der var bedre adgang for skibe, end i de nærliggende fjorde. Byen ligger 

omkring tre en halv times kørsel fra Reykjavik. Turen med bus varer fem timer med skift 

i Varmahlið. Byen har en lufthavn, hvor der blandt andet er to daglige forbindelser til 

Reykjavik. 

Byen har omkring 2500 indbyggere, mens regionen har små 4500. Befolkningen har 

været nogenlunde konstant gennem de sidste 25 år. Tendensen har dog været, at folk er 

flyttet fra oplandet til de større byer, især Saudárkrókur. Sidste år oplevede regionen et 

fald på omkring 50 personer gennem en tilflytning på ca. 250 og en fraflytning på ca. 



300. 

Demografisk set udgør Skagafjörðurs befolkning i gruppen mellem 20-40 år en mindre 

del af befolkningen, mens gruppen af ældre over 60 er større end landsgennemsnittet. 

Sauðárkrókur har en folkeskole og et gymnasium. 

Den nordvestlige del af landet har landets laveste indkomster. Mange er bønder og især 

fåreavlere, der ligger i den absolut laveste ende af lønskalaen. Omkring 35-40% af 

befolkningen har kun en grundskoleuddannelse. I Skagafjörður er forholdene lidt bedre 

på grund af at byen er et uddannelsescenter. 

Byen har, som resten af Island, ikke noget særligt problem med arbejdsløshed. Både 

Element og STOÐ nævner, at det er et problem at finde kvalificeret arbejdskraft. 

Element klager dog ikke mens STOÐ for tiden har for meget arbejde. De regner dog med 

at tingene løser sig selv, idet byggeboomet omkring Reykjavik er ved at være ovre. 

Vigtige virksomheder: Regionalforskningsinstituttet, Hringur Skagafjörður Business 

Developers, Element Hf, Fjölnet, Steinull (Icerock Limited) og STOÐ. Ud over disse er 

der en havn i byen, hvor der blandt andet landes fisk og rejer. Der findes fabrikker, der 

forædler rejerne og fiskene. Der er desuden en fabrik, der fryser is til 

fiskeproduktionen. Der er også et slagteri og et mejeri. Der er også en cementfabrik. Et 

af Islands førende hesteopdrætscentre. 

En del af virksomhederne og bygningerne i byen er ejet af byens ældste virksomhed, SK, 

fra 1889. Virksomheden er et andelsselskab, der startede som et handelsselskab for 

Skagafjörðurs landmænd. 

En del af byens virksomheder er ved at danne et videnscenter eller 'virksomhedspark', ved 

at flytte ind i samme bygning. Det drejer sig om Hringur Skagafjörður Business 

Developers, Element Hf og Hestamiðstöð Íslands, (Islands hestecenter ). På sigt er det 

meningen at huset også skal danne ramme om et center for fjernundervisning dels for 

voksne og for universitetsstuderende. 

En af ideerne bag sammenflytningen er, at man er klar over, at undervisning og 

efteruddannelse er en vigtig faktor i samfundets fortsatte udvikling. 

Et samarbejde som dette er ikke et ukendt fænomen, når der skal udvikles noget nyt i 

byen, siger Snorri Styrkársson. 

Byen udmærker sig ved at have et hospital, en svømmehal (udendørs), udlejning af 

snescootere, en 9-huls golfbane og et skicenter i bjergene, hvilket spiller en vigtig rolle 

i forhold til at tiltrække folk (Einar Einarsson, Steinull, og Eyjólfur Þór Þórainsson, 

STOÐ). 



De mennesker vi har talt med, har alle haft en eller anden tilknytning til området, der på 

en måde har haft indflydelse på deres valg om at flytte (tilbage) dertil. 

Ifølge en tilflytter fra Reykjavik, er området kendt for tre ting: at man rider på heste, 

drikker og synger. 

Job-fordelingen i Sauðárkrókur opdelt i sektorer 

Kaupfélag Skagafirðinga. 

Kaupfélag Skagafirðinga er et andelsselskab startet af bønderne i Skagafjörður i 1889. 

De har fungeret som handelsselskab og har desuden - i samarbejde med landmændene - 

deltaget i udviklingen og rationaliseringen af landbruget. I dag har Kaupfélag 

Skagafirðinga 25 datterselskaber, der beskæftiger sig med trawlere og fiskeforædling, 

kolonial- og isenkræmmervarer, landsbrugsservice, mejeri- og slagteriprodukter, 

skoreperation og autoværksted, transport og turistservice og elektonik og software 

industri. Derudover er de aktieholdere i forskellige andre virksomheder og deltager i 

entrepreneurskab og udvikling af produkter. I de seneste par år har Kaupfélag 

Skagafirðinga især beskæftiget sig med fiskeindustrien. Virksomheden har i dag omkring 

500 ansatte og en årlig omsætning på 75 millioner US dollars. 

Kaupfélag Skagafirðingas indkomst fordeler sig således : 5 % andre subsidier fra 

datterselskaber, 11 % andet, 18 % landbrugsservice, 21 % handel og 45 % fiskeindustri. 

1. Byggðastofnun - Þróunarsvið (The Regional Institute - Development 

department) 

Kontakt: Þorarinn Sólmundarson, Development Consultant, thorarinn@bygg.is 

(Ingunn H. Bjarnadóttir, Development Consultant, ingunn@bygg.is) 

Web: www.bygg.is 

Byggdastofnun er en ikke-kommerciel organisation under Ministeriet for Industri og 

Handel. Instituttet overvåger og forsker i den regionale udvikling i Island med det formål. 

Dets vigtigste funktion er at bidrage til den regionale udvikling gennem implementering 

af regeringens politik og regionale strategier. 

Et mål er at styrke bosættelse i rurale områder (udenfor Reykjavik-området). 

Instituttet fungerer endvidere som et låneinstitut, der kan tilbyde lån og andre former for 

finansiel støtte med det mål at støtte den økonomiske udvikling og levestandarden i de 

områder, der er turede af udvandring. 

En anden af instituttets opgaver er at få de regionale erhvervsudviklingsråd til at mødes 

for at udveksle erfaringer og for at samarbejde. 



Instituttet er blevet flyttet ud fra Reykjavik til Sauðárkrókur som et led i regeringens 

regionaludviklingsplan. Dette blev muligt pga. Fjölnet. 

2. Hringur - AtvinnuÞróunarfélag Skagafjarðar Hf (Skagafjörður Business 

Developers) 

Kontakt: Jakob Frímann Þorsteinsson, Industrial Consultant, jakob@krokur.is 

Web: www.hringur.is 

Hringur Skagafjördur Business Developers arbejder med erhvervsudvikling i 

Skagafjörður. Virksomheden er delvist privat og delvist offentligt finansieret. 

De arbejder indenfor fire kerneområder: Fiskeri, landbrug, industri og forskellige 

servicefag. Udover disse fire traditionelle erhvervsområder arbejder Hringur med 

udvikling indenfor tre fokusområder: Energi, turisme og ICT. 

Skagafjörður har et væld at muligheder for at udnytte alternativ energi. Der er varme 

kilder omkring Saudárkrókur, der giver mulighed for ren energi til en konkurrencedygtig 

pris. Regionen har desuden to hydroelektriske kraftværker og et tredje, der på trapperne, 

åbner for mulighederne for etablering af energiting industrier i regionen. 

Turisme er en stærkt voksende industri i Skagafjörður. Regionen giver mulighed for både 

kultur- og aktivitetsbaseret turisme. Der er forskellige museer og naturen giver mulighed 

for blandt andet river rafting, og hesteridning. Om vinteren kan man stå på ski i bjergene 

og om sommeren kan man tage på vandretur. Jakob Frímann Þorsteinsson, Hringur, og 

Gunnar Gestsston, Element, nedtoner dog Skagafjörður muligheder for at bliver den 

'store redning' for regionen, som mange perifere områder satser på, da der hverken er 

centralt placerede gletschere, vulkaner eller andre turistseværdigheder, der er typiske for 

Island. 

Skagafjörður er en af de ledende områder, hvad angår kvalifikationer inden for 

informations- og kommunikationsteknologi, ICT, udenfor Reykjavik-området. Dette 

skyldes dels Element og Fjölnet, der bliver beskrevet senere. 

Konkret er Hringurs strategi rådgivning og assistance til virksomheder, herunder 

forretningsplaner, markedsføring og udviklingsprojekter. 

3. Element Hf 

Kontakt: Snorri Styrkársson, Project Manager, snorri@element.is 

Gunnar Gestsson, Product Manager, gunnar@fjolnet.net 

Web: www.element.is 



Element er en udløber af SK. De så muligheden for at omdanne deres 

Navision-medarbejder til en selvstændig virksomhed i forbindelse med et salg af en del 

af virksomheden. 

På SK's rejefabrik var der blevet udviklet en sensor, der kunne hjælpe med at kontrollere 

forædlingen af rejer, som er en delikat proces. Salget af denne afdeling gav SK nogle 

midler, der blev investeret i den nydannede Element Hf, hvor SK nu ejer 51% af aktierne. 

Element startede med at tilbyde tilpassede Navision-pakker til virksomheder i området 

omkring Sauðárkrókur. De sælger softwaren og service i forbindelse med salg, 

installation og instruktion. De laver også egne produktion til brug i forbindelse med 

Navision. De er desuden registreret som Navision Solution Centre (som et af 9 på 

Island). 

De har også en afdeling med hardware og anden software samt tilhørende servicering, 

men mest fordi det bliver forespurgt af nogle kunder. 

På et tidspunkt fik de kunder uden for Skagafjörður og fik behov for en bredbåndsløsning 

med stor kapacitet. Dette førte til udviklingen af Fjölnet. Der var ikke mulighed for mere 

vækst i Sauðárkrókur, da de sad på hele markedet, og valgte derfor at søge andre 

markeder. 

De servicerer nu kunder over nette ved fjernstyring af computere. De er altså 'koblet' 

sammen med deres kunder over nettet. Ifølge Snorri Styrkársson, Project Manager, er 

det kun muligt at have kunder så langt fra kontorerne fordi de har adgang til nettet. 

Ud over hovedkontoret i Sauðárkrókur har de en afdeling i Reykjavik. De fik denne 

afdeling ved at slå sig sammen med en mindre virksomhed derfra for halvandet år siden. 

Ifølge en af virksomhedens medarbejdere kunne virksomheden dog ligge hvor som helst, 

hvis forbindelsen til nettet er i orden. Element er den eneste IT-virksomhed i 

Sauðárkrókur. 

Der er 24 ansatte, 6 i Reykjavik og 18 i Sauðárkrókur. 

Fakta om de ansatte: 

" 15 er universitetsuddannede 

" 4 har en teknisk uddannelse (ikke kun inden for elektronik) 

" Virksomhedens general manager har en uddannelse fra USA som business 

administrator 

" Der er 3 programmører (en uddannet i København, en uddannet i Reykjavik og en 

selvlært) 

" Desuden har virksomheden ansat en uddannet økonom og en politolog 

" Over halvdelen af de ansatte er født i Skagafjörður 



" To af de ansatte i Reykjavik er flyttet på grund af deres koners ville have en 

uddannelse 

Element Hf har, som noget helt nyt, skrevet en kontrakt med fire unge, der er tage til 

Reykjavik for at studere. Det banebrydende er, at det for første gang er lykkedes en 

virksomhed at få unge til at komme tilbage. 

4. Steinull (Icerock Limited) 

Kontakt: Einar Einarson, Managing Director, einar@steinull.is 

Web: www.steinull.is 

Steinull producerer et isoleringsmateriale lig rockwool. Virksomheden opstod på en 

privat ide, der dog ikke kunne finde private investorer. Virksomheden blev derfor dannet 

som et aktieselskab ejet dels af den islandske stat, dels af Saudárkrókur Kommune, der 

indgik i projektet som et beskæftigelses- og regionaludviklingsprojekt, og dels af en 

svensk virksomhed. Derfor er virksomheden placeret i Saudárkrókur. 

Steinull samarbejder med den svenske virksomhed og en finsk virksomhed i forskellige 

henseender, herunder forskning og udvikling (som foregår i Sverige og Finland). 

Steinull var den første industrielle virksomhed i området, da den blev opstartet i 1984. 

De første ansatte var fiskere, landmænd osv., der blev uddannet til jobbet. Virksomheden 

er altså startet på næsten bar bund og har måtte lære af egne erfaringer og fejltagelser. 

Virksomheden har nu 46 ansatte, der alle kommer fra området. De har flere lokale på 

ventelisten og har ikke behov for at ansætte folk udefra. Virksomheden er den tredje 

eller fjerde største arbejdsplads i byen, men sikkert den, med den største indkomst til 

byen. 

Virksomheden satser på sikre kunder. De har ti kunder, der står for 95% af deres salg i 

Island. Omkring 35% af deres produktion går til eksport. Eksporten skyldes udelukkende 

overkapacitet på fabrikken, og eksporten består af nicheproduktion, da det er det eneste, 

der er rentabelt på grund af de høje fragtomkostninger . 

Virksomheden har et salgskontor i Reykjavik, hvor der er to ansatte. 

Steinull er som en af de første virksomheder blevet koblet på Fjölnet. De bruger 

hovedsageligt nettet til at finde informationer om leverandører, reservedele og 

løsninger. Det har gjort dem uafhængige af agenter i Reykjavik. Disse faktorer har sparet 

dem penge. Einar Einarson, Managing Director, nævner desuden, at virksomhedens 

hjemmeside har skaffet dem nye kunder (selvom de satser på faste, sikre kunder). 



Kontoret i Reykjavik har adgang til virksomhedens intranet, hvilket giver mulighed for at 

se og sammenligne handler og tilbud med det samme. Før brugte de telefon og fax, 

hvilket af og til medførte at der blev givet forskellige tilbud til samme kunde og 

forsinkede processen. 

Før de blev koblet på Fjölnet havde den en opkobling his Siminn. En afgørende faktor er, 

at de nu er på nettet hele tiden. 

Deres kunder kræver, at de får dokumentation med det samme, hvilket nettet hjælper 

med til. Der er mulighed for god service og for at opfylde krav. 

Einar Einarson mener, prisen for abonnement på Fjölnet er fair. Han kunne dog godt 

tænke sig konkurrence på IT markedet, hvor Element har monopol i Sauðárkrókur. Det er 

ikke muligt at bruge andre på grund af det tager for lang tid for konsulenterne at komme 

fra Reykjavik i nødstilfælde. Element kan servicere med det samme. 

5. STOÐ EHF. Verksfrædistofa 

Kontakt: Eyjólfur Þór Þórainsson, Manager, stod.eyjolfur@simnet.is 

Web: www.stod.is 

STOÐ er Skagafjörðurs arkitekt- og ingeniørfirma. Det er det eneste firma inden for 

denne kategori i et område, der dækker en stor del af det nordvestlige Island. De arbejder 

hovedsageligt med landmåling og GIS. De indgår i et netværk af 13 ingeniørfirmaer, der 

dækker hele landet. De samarbejder om større projekter og henter viden hos hinanden, 

men konkurrer på samme tid om de samme opgaver. 

Virksomheden har mellem fem og otte ansatte. De har haft problemer med at skaffe 

kvalificeret hjælp på grund af byggeboomet i og omkring Reykjavik. Markedet er dog ved 

at køle ned, og de regner med at have otte fastansatte på kontoret inden længe, da de har 

opgaver nok til det. De har en aftale med to studerende fra området, der studerer på 

ingeniørstudiet i Reykjavik. Den indeholder arbejde i sommerferien og efter endt 

uddannelse. De har tidligere haft en irsk geograf ansat i to år. Han flyttede dog på grund 

at sprogproblemer. 

Virksomheden har en afdeling med to ansatte i Reykjavik. 

Virksomheden har endnu ikke oplevet, om Fjölnet har en positiv indvirkning i forhold til 

tiltrækningen af arbejdskraft. 

STOÐ har været koblet på Fjölnet siden det blev etableret. Efter personlig kontakt med 

Gunnar Gestsson , købte de en aktiepost i virksomheden for 110.000 islandske kroner. 

Med i aftalen hørt opkoblingen af 12 arbejdsstationer dels på kontoret og dels i private 

hjem. De betaler 15.000 islandske kroner om måneden for abonnementet. Udgifterne til 



opkoblingen er billigere end deres tidligere ISDN-abonnement hos Siminn. 

Ifølge en af ejerne af STOÐ, Eyjólfur Þór Þórainsson, bruger de især nette til at sende 

kort og data til kunder, samt som intranet, hvilket giver mulighed for gratis at flytte data 

mellem computere på kontoret og i private hjem. Konkret har det vist sig i at mængden 

af sendt og modtaget data til og fra virksomheden er fordoblet. 

Eyjólfur Þór Þórainsson siger virksomheden har fået mere arbejde siden de blev koblet 

på Fjölnet. En del af grunden til dette er, at kunderne normalt efterspørger mere, jo mere 

de ser af et projekt. Opkoblingen har gjort, at det er muligt at sende projektforslag ud 

flere gange i løbet af projektperiode. Udover mere efterspørgsel har det også gjort det 

muligt at ramme kundens ønsker bedre. 

Fjölnet har gjort det muligt at lette samarbejdet med andre virksomheder i deres netværk. 

De har haft et samarbejde med et Reykjavik-baseret ingeniørfirma, hvor der har været 

delvis adgang til hinandens computere gennem nettet. 

Før havde de et ISDN-abonnement hos Siminn. De største fordele ved skiftet er, at 

arbejde bliver mere flydende at være online hele tiden, og at de kan sende kort og større 

mængder data over nette i stedet for på CD-ROM. De har beholdt deres mailserver hos 

Siminn, da de har vurderet, at det vil være for dyrt at skifte navn. 

De regner ikke med at øge brugen af Fjölnet før der kommer flere brugere på 

bredbåndet. 

6. Fjölnet 

Kontakt: Gunnar Gestsson, Chairman, gunnar@fjolnet.net 

Web: www.fjolnet.net 

Fjölnet (kan oversættes til 'multipurpose network') er navnet på firmaet, der driver 

Skagafjördurs lokal fibernetværk. Firmaet drivers som et aktieselskab. 

Tidligere udbød Siminn ADSL og ISDN til området. Virksomheden Element Hf fik på et 

tidspunkt behov for mere bredde og en medarbejder udtænkte ideen og tog initiativet til 

Fjölnet . Arbejdet på netværket startede i 2000 og brugen af netværket startede i januar 

2001. På nuværende tidspunkt er det meste af Saudárkrókur dækket. I løbet af de næste 

5-6 år skal der være adgang til netværket i hele Skagafjörður. Der er nu 30-40 husstande 

med ADSL-forbindelse og 15 med forbindelse til Fjölnet. Derudover er en række af 

byens virksomheder forbundet til Fjölnet. 



Teknisk er består Fjölnet af fiberoptiske kabler som Iceland Telecoms (Siminn) 

forbindelse, der forbinder hele øen. Fjölnet bygger derudover på IP-teknologien, der 

giver netværket en samlet intern kapacitet på op til 32 Gbit/s. Udadtil er kapaciteten på 

nuværende tidspunkt dog 'kun' 100 Mbit/s. 

Forbindelsen er samlet i en central midt i byen på hjørnet af Spítastígur og 

Sæmundarhlið. Kablerne forbinder byen i forskellige loops, der alle mødes i centralen. 

Dette giver netværket optimal stabilitet. Fra centralen er Fjölnet forbundet med resten af 

Island gennem Iceland Telecoms forbindelse. 

Erfaringerne med Fjölnet er, at det er forholdsvist let at drive netværket, og det er 

forbundet med lave omkostninger. Prisen for et abonnement ligger mellem 1000 og 

1500 islandske kroner (100-150 danske kroner) pr. computer om måneden. 

Etableringsomkostningerne har indtil nu ligget mellem 50 og 60 millioner islandske 

kroner. I 2001 har der været indkomster på ca. 16. millioner, og den forventede 

indkomst i 2002 er på 20-30 millioner. De årlige driftsomkostninger er på 10-12 

millioner. 

For brugerne gælder det, at de kan få en del af en 100 Mbit/s forbindelse for samme pris 

som en ADSL-forbindelse, og at der er mange penge at spare gennem fælles aftaler. Der 

er eksempelvis nu mulighed for at dele en modtagelse af 55 TV-kanaler til en samlet pris 

af 15.000 islandske kroner pr. måned, der kan laves en fælles aftale for brug af Internet 

og IP-telefoni, der er mulighed for net-meeting uden ekstra omkostninger, og endelig er 

der mulighed for at dele software applikationer og hardware. 

Fjölnet har arbejdet efter ideen, at efterspørgslen af forskellige serviceydelser over 

nettet er der, og at det vil blive udbudt, når netværket er etableret. Jo flere, der har adgang 

til nettet, jo flere forskellige serviceydelser vil der blive udbudt. Projektet har indtil nu 

været finansieret af private midler, men der er ytret ønske om offentlige tilskud for at 

fremskynde processen og udvikle nettet i tilstrækkelig grad. Hvis det ikke lykkes at 

udvikle og udvide Fjölnet, så taber Skagafjörður (Jakob Frímann Þorsteinsson, Hringur 

Skagafjörður Business Developers og Snorri Styrkársson, Element Hf). En anden 

barriere er, at den ældre del af befolkningen ikke er interesseret i projektet. 

Ifølge Jakob Frímann Þorsteinsson, Hringur Skagafjörður Business Developers, og 

Gunnar Gestsson, Fjölnet, har etableringen af nettet ikke resulteret i flere arbejdspladser 

i området. Det er snarere med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft ved at skabe større 

livskvalitet. Unge, der har vænnet sig til universiteternes 'campus-netværk' prioriterer 

bredbåndsadgang til højt. Det er altså en afgørende faktor for, om de ønsker at komme 

tilbage eller ej. 

En vigtig faktor for livskvalitet er adgang til underholdning, og her spiller Fjölnet også en 



vigtig rolle med sin store kapacitet. 

Konkret for virksomheder gælder det, at Fjölnet gør det muligt for dem at blive (længere 

tid) og at vokse ved at udvikling sig eller søge nye muligheder. Eksempler er, at 

finanssektoren i området og Element Hf, der tidligere servicerede kunder i nærområdet, 

nu har markedsandele i hele landet. 

Anbefalinger 

Jakob Frímann Þorsteinsson, Hringur Skagafjörður Business Developers, og Gunnar 

Gestsson, Fjölnet, mener ikke, man bare skal bygge et sådant netværk op, hvis man ikke 

ved, hvad det skal bruges til. 

De mener endvidere, at man ikke skal satse på IT for IT's skyld. Man skal hellere satse på 

det, man er god til, og eventuelt inddrage IT heri. I Skagafjörður har man ikke gejsere, 

gletschere eller vulkaner, og derfor er turisme ikke et oplagt område at satse på, selvom 

det ofte blive brugt som afløser for traditionelle erhverv i udkantsområder. I området er 

der imidlertid en vis knowhow inden for IT, og det er derfor oplagt at satse på det. 

7. Fjernundervisning 

Som nævnt i beskrivelsen af Island er fjernundervisning et ret udbredt fænomen. I 

Sauðárkrókur og Skagafjördur er der også mulighed for fjernundervisning. Endvidere 

bliver der også undervist fra området. 

Jakob Frímann Þorsteinssons kone underviser på læreseminaret i Reykjavik. Hun 

underviser til dagligt via computeren, og det er kun nødvendigt for hende at være på 

skolen nogle få gange om måneden. 

I Hólar, der er det gamle bispesæde i Island, er der en skole med undervisning i landbrug, 

hesteavl, fiskeri og turisme. Skolen har en afdeling i Reykjavik, hvor der undervises i 

turisme. Der er ca. 80 studerende i Hólar og 60 i Reykjavik. Skolen bliver styret af en 

mand, der bor i Hólar, og det er tilsyneladende grunden til, at skolen er placeret der. 

Eleverne i Reykjavik bliver undervist via fjernundervisning 

Ísafjördur 

Fakta 

13 trawlere i 1997 og nu kun 5 tilbage i Ísafjörður. De har i stedet fået mange små 

hurtige både. 

I Island er kvoterne samlet hos nogle store virksomheder. I Ísafjördur prøver man at 

vinde noget tilbage med de små både. Det er et politisk problem ifølge Adelstein. 

50% af arbejdspladserne er i fiskeriet i Vestfjordene mens der 30% Ísafjördur. 



De fik adgang til fiberoptiske kabler i 1985/1986 da NATO byggede en af deres 

radarstationer i Vestfjordene. Kapaciteten er ikke blevet udnyttet endnu. 

Der har været daglige flyforbindelser til Reykjavik (når vejret tillader det) siden 1970. 

Der er dårlig infrastruktur i området. For at komme runde skal man køre langs fjordene, 

og nogle af vejene er grusveje. Der er planer om en tunnel under fjeldet fra Ísafjördur til 

fjorden mod vest. 

Fraflytning er et stort problem for regionen. Ísafjörður har mistet omkring 10% af 

befolkningen i løbet af de sidste ti år. Et område har tabt hele 25%, og i gennemsnit er 

befolkningen faldet med omtrent 15%. For 15 år siden boede der ca. 10.000 indbyggere 

i Vestfjordene, mens der pr. 1. december 2001 boede 8.013. 

I selve Ísafjörður bor der ca. 3.500. 

Vestfjordene har samme problem som Bornholm. Islændingene fra Reykjavik betragter 

området som perifert, mens udlændinge ikke skelner mellem de forskellige steder på 

øen. Adalsteinn Óskarsson mener, at det derfor kan være lettere for regionens 

virksomheder at handle på den anden side af kloden end i Reykjavik. 

Arbejdsløshed er heller ikke her et problem. Det er let at finde arbejdskraft, men det kan 

være svært at finde den rette til jobbet, da udvalget ikke er så stort, især når det kommer 

til folk med en længere uddannelse. 

Der er mange udlændinge inden for fiskeforædlingsprocessen. Til søs er det dog stadig 

'islandske mandfolk' (som formuleret af Adalsteinn Óskarsson). 

5% af befolkningen i Vestfjordene er udlændinge, og nogle steder er det helt op til 17%. 

Der er 40 forskellige nationaliteter i området. 

Snerpa er den eneste virksomhed, der bruger IP-net. Der er koblet på Siminns, men de 

udbyder ikke denne service videre til deres kunder. 

Ifølge Snerpa er der ikke et behov for bredbånd i Ísafjördur. De virksomheder vi talte 

med havde ikke nogen planer. Snerpa har tilbudt Ísafjördurs sygehus en 

bredbåndsforbindelse til et forsøg med telemedicin, men de var ikke interesserede. 

8. Atvinnuþróunarfélag Vestfjarda (The economic and regional development 

agency of the Westfjords Ltd.) 

Kontakt: Adalsteinn Óskarsson, Managing Director, adalsteinn@atvest.is 

Web: www.atvest.is 



Atvinnuþróunarfélag Vestfjarða arbejder med den regionale udvikling i Vestfjords. 

Virksomheden er delvist offentligt og privat ejet. Virksomheden åbnede i 1997. 

Atvinnuþróunarfélag Vestfjarða arbejder hovedsageligt inden for tre områder. De 

rådgiver små og mellemstore islandske virksomheder (svarer til hvad vi vil kalde 

mikrovirksomheder med 1-5 medarbejdere). De kan hjælpe deres klienter med at finde 

finansiering hos offentlige fonde eller private investorer (venture kapitalister). De har 

ingen støttemidler selv. For det tredje følger de med i udviklingen på arbejdsmarkedet, 

udviklingen i folketal, osv. 

Atvinnuþróunarfélag Vestfjarða deler lokaler med nogle andre mindre foretagender 

herunder et forskningscenter for fiskeindustrien, et fjernundervisningscenter (med 

kontorpladser til studerende), et integrationsprojekt for udlændinge, et rådgivningscenter 

for Vestfjordene, den lokale arbejdsformidling, et havforskningsinstitut og et center for 

forskning og udvikling indenfor madvarer. 

9. Snerpa EHF 

Kontakt: Matthildur Helgadottir, Managing Director, matthildur@snerpa.is 

Web: www.snerpa.is 

Snerpa er ligesom Element en IT-virksomhed, der beskæftiger sig med et meget bredt 

område inden for branchen på grund af efterspørgsel fra kunderne. De har ni ansatte og 

har p.t. ikke brug for flere ansatte, men afmatningen i branchen har gjort, at de har fået 

henvendelser fra folk i Reykjavik, der søgte arbejde. Der er ikke nogen rigtig 

konkurrence i regionen. Der er startet to virksomheder, mens Snerpa har været der, men 

de er begge lukket igen. 

Virksomheden blev grundlagt i 1994 og i 1995 blev deres internetservice lanceret. 

Snerpa har to bredbåndsforbindelser til Siminns net på 10 og 2 Mbit/s. De udbyder 

forskellige opkoblinger til virksomheder og privat i hele Vestfjordsregionen. Her er der 

både almindelige opkaldsforbindelser (modem og ISDN), SDSL og fiberløsninger. De 

bruger endvidere trådløse forbindelser de steder, hvor ADSL ikke er tilgængeligt. 

Kunden med den største båndbredde havde en fiberopkobling på 2 Mbit/s. 

Internetservice udgør omkring 1/3 af deres omsætning, men uden den ville de ikke have 

været i stand til at udføre mange af de andre funktioner virksomheden har. 

Snerpa bruger også deres bredbåndsforbindelse til at formidle signalet fra en Tv-station. 

De modtager signalet, der er pakket som en Mpeg-fil, fra Reykjavik. De pakker filen ud 

og sender den videre til en sendemast, hvor den bliver sendt ud i æteren. 

Design og vedligeholdelse af hjemmesider er også en af Snerpas kompetenceområder. 



En anden service Snerpa udbyder hedder INmobil. Inmobil sender e-mails og andre 

beskeder. Desuden koordinere programmet overgange mellem forskellige former for 

kommunikation så som mobiltelefoner og satellit. Programmet vælger den billigste 

løsning, og derved bliver det billigere at sende beskeder fra steder, hvor en fast 

forbindelse ikke er tilgængelig. Programmet giver forskellige brugere mulighed for at 

have hver deres konto og dermed deling af telefonregningen. 

Systemet kan eksempelvis bruges til fjernundervisning af besætningen på kuttere. Pols 

bruger systemet sammen med en af deres sorteringsmaskiner. Maskinen sorterer fisken 

efter vægt og størrelse og registrerer fangsten i en database (Access). Gennem INmobil 

sender maskinen automatisk en besked til fiskefabrikken om fangsten. Fabrikken kan nu 

planlægge produktionen før fisken er landet. 

På Zebitz-messen i Frankfurt i foråret vil Snerpa markedsføre en af deres nye 

programmer, INfilter, en database der registrerer og blokerer sider med pornografisk og 

voldeligt indhold. 

Snerpa har udviklet programmet efter en ide, der er udviklet af den lokale skoles rektor. 

Siminn sælger og vedligeholder også hardware og software. De er eksempelvis 

eneforhandler af et bestemt virusprogram i hele Island. 

10. 3x-Stál 

Kontakt: Jón Páll Hreinsson, Marketing Director, jonpall@3x.is 

Web: www.3x.is 

3x-Stál, der startede med tre ansatte i 1994, udvikler og producerer maskiner til brug i 

fiskeforædlingsindustrien, herunder både standardiserede og skræddersyede løsninger. 

Virksomheden har en afdeling i Reykjavik og i Canada og et salgskontor i USA. Deres 

R&D foregår på fabrikken i Ísafjörður, men de har også en ingeniør i Canada. 

Der er mellem 45 og 50 ansatte heraf ca. 30 i Ísafjörður. 

De servicerer ca. 80% af rejeindustrien i Island, men 70% af deres produktion går til 

eksport. 

Virksomheden satser på få gode kunder. De får mange henvendelser fra kunder gennem 

deres hjemmeside, som de har haft siden 1998/1999(?). 

De vokser med 20% om året. 

Virksomheden bruger deres bredbåndsforbindelse (700 Kbit/s - som de mener er nok - 



til 3.500 Dkr.) i hverdagen, især til e-mails men også et redskab som Microsoft 

Messenger bliver anvendt. Det vil sige, at det især bliver brugt til kontakt med kunder og 

andre forretningsforbindelser. Informationssøgning over nettet bliver også brugt. 

Endvidere er deres faxsystem integreret i netforbindelsen. 

De har hyret en konsulent, der er ved at gennemgå deres brug at ICT, og han skal 

fremlæggen en plan for, hvordan de kan integrere det i virksomheden i fremtiden. En del 

af planen er, at alle fire afdelinger skal samle alle deres oplysninger på en server. 

De vil gerne bruge 3D-modeller over nettet i real-time, men det er ikke muligt endnu. Et 

problem med nettet er, at det ikke er hurtig nok til det, de gerne vil bruge det til. Det er 

især forbindelsen 'i den anden ende', der er problemer med. 

Jon Páll Hreinsson mener ikke, at deres bredbåndsforbindelse er en løsning på den 

perifere beliggenhed. Virksomheden er opstået i Ísafjördur, hvor ejerne og 

grundlæggerne kommer fra, og er vokset der på grund af stor lokal efterspørgsel. Han 

opfatter i stedet nettet som en nødvendighed for at komme ud på det internationale 

marked. 

11. Voice Era 

Kontakt: Ómar Örn Jónsson, Chief Operating Officer, omar@eravoice.com 

Web: www.eravoice.com 

Voice Era arbejder på at tilpasse et stemmegenkendelses- og kontrolprogram til 

Islandsk. Den oprindelige software kommer fra et belgisk firma kaldet Babaltec. 

Virksomheden har en afdeling i Reykjavik og en i Bolungarvík, der blev etableret for 

omkring et år siden . Der er fem ansatte i Reykjavik og fire i Bolungarvík. 

Programmeringen foregår på kontoret i Bolungarvík om markedsføringen sker fra 

Reykjavik. 

De bruger stort set kun deres netopkobling (512 Kbit/s hos Snerpa) til at sende og 

modtage filer og beskeder fra kontoret i Reykjavik samt til opretholdelsen af 

hjemmesiden. De står selv for opretholdelsen af deres forbindelse. De er dog ikke så 

afhængige af deres forbindelse, at de ikke kan klare sig uden et stykke tid. De har ingen 

planer om at udvide forbindelsen, da de har rigeligt med båndbredde. I fremtiden regner 

de dog med, at de kan servicere deres kunder over nettet. 

Grundene til at de har etableret et kontor i Bolungarvík er, at ejeren af virksomheden 

kommer derfra, at de har fået støtte til husleje, lønningerne er billigere end i Reykjavik, 

og at det er en 'appealing' placering. 



12. Fjernundervisning 

Siden 1998 har det været muligt at studere på universitetet i Akureyri via 

fjernundervisning. Det er muligt at studere inden for fem forskellige studieretninger: 

Business administration, Islandsk, Filosofi, Lærer og Pædagoguddannelsen (herunder 

efteruddannelse af folk med anden faglig baggrund). I løbet af foråret vil de første ni 

blive færdige. 

Adalsteinn Óskarsson mener, at fjernundervisning er et vigtigt element i forhold til at 

holde på folk. Hvis de først flytter væk, kommer de sjældent tilbage. 

Undervisningen foregår også den anden vej. Der er en geograf, der, fra Ísafjördur, 

underviser på et af universiteterne i Reykjavik. 

Der er også tale om at bruge det i forbindelse med gymnasieundervisning i den 

sydvestlige del af regionen, da det for tiden er mere sikkert for dem at komme til 

Reykjavik end til Ísafjördur på grund af dårlig infrastruktur og vejrliget. 


Danmark 


Interviews 

Ib Rasmussen, Tele Danmark 

Tom Asmussen, Bornholms erhvervsråd 

Jan Hansen, Nordic IT Center 

Jesper Manniche, Center for Regional- og Turismeforskning 

Tage Pedersen, Center for Regional- og Turismeforskning 

Simon Holmsberg, Baltic Media Center 

Facts om Bornholm 

Bornholm har en befolkning på 44.000, hvoraf cirka en tredjedel af øens befolkning, 

15.000, er bosat i Rønne. 

Hovederhvervene på øen er landbrug, fiskeri og turisme. 

I den offentlige sektor er der ansat 5000 personer. 

11% af øens indbyggere er arbejdsløse. 

Den økonomiske støtte fra EU gives via programmerne LEADER, INTERREG III samt 

social- og strukturfonde. 

Interviews 

13. Bornholms Erhvervsråd// Bornholms erhvervscenter TIC 

Bornholms Erhvervsråd 

Kontakt: Tom Asmussen, Projektleder, tas@ber.dk 

Web: www.ber.dk 

Bornholms Erhvervsråd skal medvirke til udvikling af Bornholms Erhvervsliv til størst 

mulig gavn for hele det bornholmske samfund. Dette søges opnået ved at gennemføre 

erhvervsfremmende aktiviteter på Bornholm, herunder virksomhedsrådgivning, hjælp til 

iværksættere, deltagelse i udviklingsprojekter, indsamling og formidling af 

virksomhedsrelateret information og markedsføring af øen. 

Erhvervsrådets virksomhed henvender sig først og fremmest imod små og mellemstore 

virksomheder på Bornholm og skal være gratis for brugerne. 

Projekter 

"Distancearbejde på Bornholm." 

Blev iværksat i samarbejde mellem Bornholms Erhvervsråd, Bornholms Amts 



udviklingsudvalg og Det regionale erhvervsråd. Center for Regional- og turisme 

forskning har i øvrigt medvirket som følgegruppe i processen. 

Projektet har forløbet fra d. 15. december 1999 og blev afsluttet d.31 maj 2001. 

Tilskud fra EU's LEADER-II program. 

Målsætninger for projektet har været at skabe forudsætninger for udvikling af et 

bornholmsk IT miljø med fokus på 

- Call centre 

- IT netværk 

- Distancearbejdspladser 

- Softcenter 

- IT-uddannelser 

Call centre: 

I 1999 havde Bornholm erhvervscenter indledende kontakt til en række virksomheder 

med henblik på at oprette call centre på Bornholm. 

Det førte bl.a. til etableringen et ICC call center på Klemensker Kro. Der blev uddannet 

et telemarketing team og den 1. februar 2000 blev ICC call centret en realitet. Men 

allerede et år efter måtte Call centret lukke. 

Call center markedet er meget presset, og der har derfor ikke været tilstrækkelig 

incitament for danske virksomheder at flytte call centre til Bornholm, selvom 

teknologien og arbejdskraften er til rådighed. Derimod har erhvervscentret mødt større 

interesse i Sverige på området, idet svenske telemarketingvirksomheder ønsker at 

komme ind på det danske marked. Der er stadig forhandlinger i gang med svenske 

firmaer - et af Sveriges største analyse bureauer og Svensk Manpower. 

IT netværk: 

Ønsket var at skabe IT netværk mellem bornholmske IT-virksomheder. 

37 virksomheder på Bornholm blev defineret som egentlige IT-virksomheder. 

Erhvervscentret har bidraget i processen ved at afholde individuelle og samlede møder 

og workshops for virksomhederne. Men der er ikke rigtig kommet noget ud af det. 

Ingen af virksomhederne har turde eller villet tage de første skridt til at etablere en 

samarbejdsaftale. 

Barriererne er bl.a. virksomhedernes opfattelse af deres indbyrdes relationer som 

konkurrenter gør at de er skeptiske overfor samarbejde, desuden har nogle af 

virksomhederne i forvejen et uformelt samarbejde, som de ikke vil dele med andre. 

Distancearbejde: 

Forskellige danske offentlige institutioner og private firmaer har været kontaktet i 



forhold til konkrete idéer med at oprette filialer, funktioner, afdelinger eller 

distancearbejde på Bornholm, men uden resultat. 

En aftale med Ericsson som ville oprette en udviklingsafdeling på Bornholm så ud til at 

kunne blive en succes, men undervejs i processen røg Ericsson ind i en krise pga. det 

overmættede marked for mobiltelefoner og forhandlingerne med Ericsson gik i stå. 

Der er desuden foretaget en analyse af 750 københavnske IT virksomheder - heraf var det 

kun to virksomheder som kunne forestille sig at etablere sig på Bornholm. 

Barrierer: Manglende kundegrundlag, manglende kompetencer og manglende 

erhvervsmiljø 

Det svenske IT-firma X-kompetence, som laver webdesign er blevet etableret på 

Bornholm og begyndte i 2000 med at uddanne 30 potentielle medarbejdere med 

finansiering af AF. Det er imidlertid ikke lykkedes virksomheden at skaffe 

arbejdspladser til de 30 medarbejdere. 

Både aftalen med Ericsson og X-kompetence byggede på personer med personlige 

relationer på Bornholm. 

Desuden er der kommet nogle IT folk i job på DR/Bornholm, i Digitalt Bornholm eller 

som distancearbejdere i deres gamle arbejdsplads. 

Softcenter : 

Der har været idéer såvel som konkrete planer for at opstarte softcenter på Bornholm. 

I Hasle Klinker var der planer om at opstarte et meget ambitiøst projekt, hvor 

softcentreret bl.a. skulle tiltrække virksomheder som Ericsson, men da Ericsson 

meddelte at de i stedet ønskede en etablering i forbindelse med forskningscentret i Nexø 

blev planlægningen af Hasle Klinker udsat. 

Idéen om at lave et softcenter er ført videre til projekt "Digitalt Bornholm" udfra et 

ønske om at softcenteret skulle være en kerne for udviklingen af IT på Bornholm. 

IT uddannelser: 

De initiativer som er blevet iværksat i forbindelse med projekt "distance arbejde på 

Bornholm" - bl.a . et kursus for eksportmedarbejdere i e-handel samt muligheder for 

universitetsuddannelser som fjernundervisningen har ikke haft nogen særlig opbakning. 

På baggrund af de analyser som der er foretaget er der i nye projekt "Digitalt Bornholm" 

lagt op til at planlægge en række tilbud af uddannelser som imødekommer 

virksomhedernes behov for IT uddannelser og - kompetencer. 



Konklusioner og anbefalinger fra projekt "Distancearbejde på Bornholm": (kopieret fra 

rapporten) 

1. "Guldgraverstemningen" i IT branchen er forsvundet. Det er slut med kejserens 

nye klæder. Man er tilbage til "normal business", hvor planlægning og en engageret 

arbejdsindsats er vejen frem. 

2. Bornholm skal satse på at udvikle sine særlige kompetencer - de områder, hvor 

Bornholm har særlige forudsætninger for en selvstændig profilering og imageskabende 

branding. Der skal satses på de områder, hvor Bornholm kan opnå en førerposition og 

blive "first mower". (i interviewet nævner TA at det er en fordel at hver styrkeposition 

skal have sit eget IT kompetance center, med hver sin leder, 

f.eks. indenfor turisme, fiskeri, landbrug og kunsthåndværk) 

3. Ved at integrere og forankre IT i det eksisterende erhvervsliv gøres IT 

vedkommende. IT skal afmystificeres ved at blive anvendt som et udviklingsværktøj 

ikke som et mål. E-business skal være nøgleordet. 

4. Ved at opdyrke det lokale marked for IT-anvendelse, udvikles det lokale marked 

for 

IT- serviceydelser. 

5. Hvis Bornholm skal tiltrække udenøs virksomheder og distancearbejdere, skal 

det ske på baggrund af en overordnet, banebrydende markedsføring af Bornholm. 

6. Den helt overordnede målsætning for Digitalt Bornholm er "Anvendt IT": I den 

offentlige forvaltning, i kommunikationen med borgerne, i uddannelsessektoren, i 

turismen, i det kulturelle liv og i erhvervslivet. Bornholm har med handlingsplanen for 

Digitalt Bornholm, sadlet om og søger at afmystificere IT og gøre 

informationsteknologien anvendelsesorienteret og vedkommende. 

Projekt "Digitalt Bornholm" 

Projektet har et budget på 55 mio. kroner, hvoraf 45% er finansieret af EU's Leader II 

program. 

Projektet startede i 2001 og fortsætter indtil 2004 

Projekt "Digitalt Bornholm" er blevet til i forlængelse af Bornholms Erhvervscenter 

TICs Distancearbejdsprojekt, og har til formål at skabe et generelt løft i 

IT-kompetencerne på Bornholm. Der fokuseres på 3 områder: 

1. Virksomheder og borgere skal kunne kommunikere elektronisk med det 

offentlige på flere områder. 



2. Virksomhederne skal integrere digital teknologi i deres forretningsstrategi. 

3. Der skal sikres tilstrækkelig IT-kyndig arbejdskraft på øen. 

Der er nedsat 3 projektgrupper, der har ansvaret for gennemførelsen af disse 3 

hovedområder. 

Ad 1) 

CSC skal udvikle websted og intranet for Bornholms Regionskommune 

Bornholms Regionskommune har valgt CSC Consulting Group A/S til at etablere et 

IT-system, der skal samle, integrere og opdatere de fem nuværende kommuners og 

amtets hjemmesider samt det interne net - intranettet - i én samlet løsning. 

Målet er at give de enkelte medarbejdere mulighed for selv at håndtere opbygning, 

administration og ajourføring af Regionskommunens hjemmeside og intranet. 

Leverancen omfatter således også en model for den interne kompetenceudvikling, som 

er et vigtigt redskab i forbindelse med de organisationsforandringer, som 

kommunesammenlægningen og indførelsen af digital forvaltning vil medføre. 

Der skal skabes et virtuelt og kommunikativt netværk mellem kommune og borger. 

Forvaltningen får et ideelt værktøj til dokumenthåndtering, kompetenceudvikling og 

vidensdeling i organisationen. 

Inspiration for IT udviklingen på Bornholm 

Rönneby i Sverige har ca. 80 IT virksomheder, en IT højskole og 27 softcentre. 

Erhvervrådet har brugt den som en studieobjekt/forbillede for Bornholms fremtidige 

udvikling. 

14. Tele Danmark - Bornholm 

Teledanmark Bornholm 

Kontakt: Ib Rasmussen ("Mr. Bredbånd") 

Web. www.tdc.dk 

TeleDanmark er den primære udbyder af bredbånd på Bornholm. 

Men der er også privat-kunder som er koblet op på bredbånd via kabelTV hos Telia. (dog 

kun i de større byer) 

TDC har et ADSL fibernet på Bornholm med 16 centraler. 

Christiansø er forbundet til Bornholm med en radiokædeforbindelse. 

Teledanmark har en nummeroplysning på Bornholm med 31 personer ansat. 

Bornholmernettet 



Bornholmernettet blev etableret i 2000 og forbinder 130 institutioner på Bornholm. 

Etableringen af nettet er årsagen til at TDC har lavet bredsbåndforbindelse over hele øen. 

Bornholmernettet er bygget op på to platforme: et lukket system, der dækker de 

offentlige institutioners adgang, og et åbent system, hvor der på skoler, biblioteker og 

rådhuse er offentlig adgang til maskiner, hvor man kan gå på internettet. Disse 

forbindelser er koblet op på en 8mb's linje. 

Ifølge Ib Rasmussen er der ingen flaskehals problemer med leveringen af bredbånd, 

Men der er steder, hvor kunderne har været placeret for langt væk fra centralen til at der 

har kunnet etableres bredbåndsforbindelse, der er dog i de fleste tilfælde etableret 

alternative løsninger. 

Priser på etablering og forbrug er ens over hele landet hos TDC. 

Prisen på en bredbåndsforbindelse går fra 345 kr. pr. måned for en 128kb/128kb 

ADSL forbindelse til 760 kr. pr. måned for en 2mb/512kb ADSL forbindelse. 

En server med en 2mb forbindelse vil dog ikke være tilstrækkelig for et firma som f.eks. 

har e-business, da vil det være nødvendigt at have en adresse på et webhotel, hvor 

forbindelserne er meget hurtigere, og mange kunder kan benytte serveren samtidigt. (+ 

større sikkerhed, nødstrøm) 

Samarbejde og arbejdspladser 

Bredbåndsforbindelserne har ifølge Ib Rasmussen været med til at styrke samarbejdet 

mellem virksomheder og har givet en langt større fleksibilitet mht. valg af 

samarbejdspartnere. 

Med udgangspunkt i ADSL forbindelserne er netværks samarbejdet mellem 

virksomhederne blevet økonomisk realistisk, hvor det tidligere var meget dyrt at betale 

for forbindelsen mellem virksomhederne. 

Ib Rasmussen mener endvidere at bredbåndet har haft betydning i forbindelse med 

etableringen af hjemmearbejdspladser. 

Det er f.eks. også mere attraktivt for folk, som har en løsere tilknytning til 

virksomhederne, og arbejder på forskellige projekter ½ år ad gangen at bo på Bornholm. 

Desuden gør Øresundsforbindelsen det lettere at pendle til København de dage det evt. er 

nødvendigt at møde op i firmaet. 

Som en del af effektiviseringen i den offentlige forvaltning er der planer om at lave ca. 

320 hjemmearbejdspladser til embedsmænd og politikere. 



Det er et at TeleDanmarks målsætninger, at kunne levere teknologien som er nødvendig 

for at oprette distance-afbejdspladser og styrke erhvervenes samarbejde. 

Teknisk service mm. 

TeleDanmark tilbyder service på sine ADSL forbindelser fra dag til dag. 

TDCs ansvar slutter lige før firewallen. Software problemer skal løses af program 

leverandøren. 

TDC sælger dog software som "ASP" Applikation Service Provider, som er et produkt 

hvor kunden abonnerer på Officepakken og automatisk får opgraderet programmerne. 

(TDC har 19 mobilsendemaster på Bornholm) 

Der er ikke mange internet-caféer på Bornholm (en i Rønne), men flere hoteller har 

computere til rådighed, hvor man kan benytte internettet. 

15. Baltic Media Center - Svaneke 

Baltic Media Centre 

Kontakt: Simon Drewsen Holmberg, Deputy Manager, simonholmberg@bmc.dk 

Web: www.bmc.dk 

Baltic Media Centre oprettet i Svaneke i 1994 i forbindelse med regeringens 

Bornholmerpakke. BMC er en uafhængig, non-profit NGO, der arbejder på at hjælpe den 

demokratiske og sociale udvikling gennem aktiv brug af forskellige medier. 

BMC arbejder over det meste af verden, blandt andet i de baltiske lande, Baltikum og 

Afghanistan. 

Simon er ansvarlig for firmaets IT udvikling. Men der er to medarbejdere i virksomheden 

som arbejder med det til dagligt. 

BMC har ansat 18 personer, heraf 10 personer på Bornholm. Øvrige kontorer findes i 

København, Edinburgh og Islamabad. 

Baltisk mediecenter er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet i 1993 med det formål 

at hjælpe medierne i de tre baltiske lande, Rusland og Polen til at udvikle sig til 

demokratiske medieinstitutioner - dels ved at give konsulenthjælp, men også ved at 

uddanne journalister, produktions assistenter mm. i hvordan vestlige medier fungerer. 

De har f.eks. lavet forskellige co-produktioner, dokumentar film osv. 

I lyset af de mange etniske spændinger som findes fokuserer de på at lave aktiviteter som 



kan bringe folk sammen hen over grænserne, f.eks. gennem nyhedsudveksling, 

ungdomsudsendelser og produktion af fakta program serier. 

Derudover laver de også radioprogrammer. 

Siden 2000 er de begyndt at arbejde i Afghanistan. Med støtte fra EU er de ved at 

planlægge at lave en radio i Kabul. (Se endvidere årsberetning 2000 BMC) 

Virksomheden får finanslovstilskud og desuden fået støtte fra en række Øst-puljer, og 

andre regionale støtteordninger. 

Virksomheden bruger hovedsageligt deres bredbåndsforbindelse til at sende e-mails. 

De har pt. ikke behov for nogen større kapacitet. De har ingen ambitioner om f.eks. at 

lave internet TV eftersom den teknologiske udvikling slet ikke er så langt fremme i de 

lande hvor de opererer, og derfor ville deres programmer slet ikke kunne nå den brede 

befolkning. 

De har ICT udstyr for 12 mio. kroner. - incl. TV - og redigerings udstyr. 

Simon Holmsbjerg mener at de personlige relationer på Bornholm har overordentlig stor 

betydning i al forretning på øen. 

Bornholm har i modsætning til resten af Danmark en relativ stor ledig arbejdsstyrke, 

men den er ikke tilstrækkelig kvalificeret/oplært til f.eks. IT-branchen. 

16. Center for Regional- og Turismeforskning 

Center for Regional- og Turismeforskning (Tidl. Bornholms Forskningscenter: 

Kontakt: Jesper Manniche, Forsker, manniche@crt.dk 

Tage Petersen, Forsker, tage@crt.dk 

Web: www.crt.dk 

Center for Regional- og Turismeforskning, der ligger i idylliske omgivelser ved det 

gamle stenbrud ved Nexø, blev oprettet i 1994 som en del af regeringens 

Bornholmerpakke. Det fungerer som en selvejende institution under Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling. Centeret arbejder i et internationalt miljø med 

samarbejdspartnere i en række lande. Centeret er blandt de førende inden for 

turismeforskning i Norden. 

Center for Turisme og Regionaludvikling er beliggende i Nexø, og har 20 medarbejdere 

ansat. 



Om den generelle IT kultur blandt øens mange småvirksomheder er niveauet "at nok har 

virksomhederne PC - men det er stadigvæk meget nyt med e-mail". 

Den Bornholmske virksomhedskultur fordrer at man kender og stoler meget på hinanden. 

I forbindelse med tilpasning af standard programmer til den enkelte småvirksomheders 

behov er de utrygge ved at benytte "udenøsk" konsulent hjælp. Det er bl.a. pga. risiko for 

for store time-fakturaer, og frygt for at folk de ikke kender får indsigt i deres økonomi, 

kunde- og konkurrence situation. 

Jesper Manniche fremhæver Bornholms fremtidige muligheder indenfor distancearbejde 

- især journalistik (freelance), undervisning og konsulent-virksomhed. 

I denne forbindelse er en god ADSL forbindelse kun en ud af flere vigtige 

lokaliserings-faktorer: Bornholms unikke natur og kultur, lave priser på fast ejendom og 

den relativt hurtigere transporttid fra København til Bornholm. (2½ time via Ystad) 

Ifølge JM mangler Bornholm overordnet noget "moderne strategisk tænkning." 

Måske fokuseres der for meget alene på idéen om at oprette et softcenter som øens IT 

dynamo, i stedet for at tage udgangspunkt i Bornholms absolutte styrke: den smukke 

natur og de prisbillige huse. Det ville være bedre at satse på at Bornholm kunne blive et 

"distancearbejdets mekka". 

I forholdet til værdien af at få virksomheder til at etablere sig på Bornholm mener JM/TP 

at det har mindst lige så stor værdi at få nye uddannelsesinstitutioner på øen, dels fordi 

uddannelsesinstitutioner også giver lokal beskæftigelse, og dels fordi det giver mulighed 

for at øens unge befolkning kan blive boende. (I dag tager de fleste til København) 

(Der findes kun uddannelse til sygeplejeske, lærer og pædagog samt glas- og keramiker 

uddannelsen, og en fjernuddannelse til datamatiker) Problemet er at en ungdomsårgang 

på Bornholm kun er ca. 500 personer, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at drive en større 

uddannelsesinstitution indenfor f.eks. turisme, fiskeri eller IT. I givet fald ville 

Bornholm være afhængig af at tiltrække unge fra andre landsdele. 

JM/TP mener at projekt "Digitalt Bornholm" burde have flere bevillinger og udbygges. 

Ifølge TP er det ikke sikkert at tilgængeligheden af en bredbåndsforbindelse på 

Bornholm nødvendigvis skaber "netto" flere arbejdspladser. Idet bredbåndet også kan 

betyde at f.eks. offentlige arbejdspladser rationaliseres og centraliseres. 

Told og Skat er et eksempel på at organisationen indskrænkes, pga. internettet 

effektiviserer arbejdsgangene og åbner mulighed for at andre Told og Skat afd. 

beliggende andre steder i landet overtager arbejdet. "ADSL er bare en bedre infrastruktur 

der virker som et tveægget sværd, aktiviteter kan lige så godt forsvinde som de kan 



komme til." ("en bro", hvor færdslen kan gå begge veje!) 

17. Nordic IT Center 

Nordic IT Center Aps 

Kontakt: Jan Hansen, , jh@nordic-it-center.dk 

Web: www.nordic-it-center.dk 

Nordic IT Center er er en IT-konsulent- og kursusvirksomhed med beliggenhed i Rønne. 

Centeret står for rådgivning og implementering samt undervisning i administrative 

programmer som: Damgaard Concorde, Navision og Microsoft Office-produkter. 

Endvidere løser de driftsopgaver og sørger for at opdateringer bliver udført, 

implementerer backup-procedurer og kontrollerer at disse fungerer. 

Jan Hansen startede virksomheden sommeren 2002. Han har tidligere været ansat hos 

TDC og ansat som IT-systemansvarlig på Bornholmserhvervsskole. Men Jan oplevede et 

stort behov for IT support, idet folk ikke var tilfredse med den IT support der kunne 

opnås af f.eks. konsulenter fra Sjælland. Han lægger stor vægt på nærheden og loyalitet i 

forhold til kunderne. 

Der findes kun 3 eller 4 IT konsulenter på Bornholm. 

Jan Hansen startede virksomheden alene, men allerede det første år beskæftigede 

virksomheden 4 mennesker, men pga. den generelle tilbagegang i IT sektoren faldt 

antallet af ansatte efterfølgende til 2½ stilling. 

Virksomheden leverer IT support til små lokale og private firmaer på såvel Bornholm 

som i København, f.eks. leverer de IT support til Jaguar og Christiania Bikes. 

I den forbindelse tilbydes uddannelse og oplæring i Concorde (økonomistyrings 

program), UNIX og ORACLE. 

Bredbånd 

Derudover tilbyder de IT uddannelser: 

- PC - kørekort. Både det store og lille. (det er primært virksomhederne som finansierer 

PC kørekort) 

- Certificeret sikkerheds IT-medarbejder 

Bredbånd bruges i virksomheden i forbindelse med undervisning. Det er vigtigt at have en 

god bredbåndsforbindelse, når han skal undervise. 



Virksomheden har en 2mb bredbåndsforbindelse hos TeleDanmark. (2280 kr. i kvartalet) 

Der har ikke været problemer med bredbåndsforbindelsen, men den er lige i underkanten 

af hvad der er nødvendigt, når han bruger internettet til undervisning. 

Virksomheden har en hjemmeside som primært bruges til marketing. 

www.nordic-it-center.dk 

Desuden er Jan meget afhængig af mobiltelefon og e-mail. 

Jan ser en fordel i at kombinere hosting løsninger, som jo er afhængig af en 

bredbåndsforbindelse, med økonomi program, hvis et firma f.eks. har sælgere i "marken". 

Derved kan sælgeren komme direkte i kontakt med økonomiprogrammet og registrere 

ordren. 

Samarbejde 

X-kompetance har tidligere holdt til i den anden del af bygningen. I starten fungerede 

samarbejdet fint, og den undervisning som de tilbød kunne supplere hinanden. Men da 

X-kompetance besluttede at tilbyde PC-kørekort, ønskede Jan Hansen ikke at fortsætte 

samarbejdet og de blev smidt ud af huset. I stedet har han fået et tættere samarbejde med 

LogiWeb, som er X-kompetances konkurrent der også arbejder med web design. 

I øvrigt fortæller Jan Hansen at de 30 medarbejdere som blev uddannet hos 

X-kompetance langt fra alle er kommet i arbejde. 

Andre samarbejdspartnere er Baltic Team, som arbejder med ledelsesudvikling. 

De samarbejder på kursus siden, hvis firmaer f.eks. har medarbejdere på Bornholm 

som skal have teambuilding kursus, og de også har brug for noget IT uddannelse så kan 

det kombineres. 

Jan Hansen har tidligere drevet en net-café i Rønne sammen med sin søn, men de 

droppede det fordi de ikke tjente nok på den - det var kun i turistsæsonen der var gang i 

forretningen - de lokale ville ikke bruge penge på det (den gang 30kr. pr. Time, nu 20 kr. 

pr time). Men der er stadig en net-café i Rønne. 

Fremtiden 

De ville gerne på længere sigt have et hostingcenter. 

Fordelene ved at placere en server hos Nordic IT ville være, at der er billige lokaler og 

arbejdskraften er billigere på Bornholm. Jan vil i så fald ansætte nogle ekstra 

driftsteknikere. 


Færøerne 


Færøerne er 113 km langt og 75 km bredt, i alt 1399 km2 fordelt på 18 øer - hvoraf 15 

er beboede. Øerne bebos af omkring 48.000 mennesker - hvoraf omkring 17.000 bor i 

hovedstaden Thorshavn og ca. 5.000 bor i Færøernes næststørste by Klaksvík. Siden 

1948 har Færøerne været en selvstyrende del af det danske kongerige. Landet har sin 

egen lovgivende forsamling, lagtinget, og sit eget flag. Færøerne er ikke medlem af EU, 

og al handel er reguleret igennem særlige handelsaftaler. Fiskerierhvervet er den 

vigtigste indtægtskilde på Færøerne. Mere end 97 procent af den færøske eksport er 

fiskeprodukter. Turisme er øernes næststørste industri, uldprodukter og andre 

fabrikationer er Færøernes tredjestørste indtægtskilde. Øerne er tilgængelig med fly fra 

Glasgow, Aberdeen, København, Billund, Reykjavik og Stavanger. Færøerne er 

tilgængelig med færge fra Hanstholm hele året og Bergen, Lerwick og Seydisfjørdur i 

sommerperioden maj-september. Et landsdækkende net af busser og færger forbinder de 

fleste byer og bygder på Færøerne. Nettet hører under Strandfaraskip Landsins. 

Busserne, der kører mellem bygderne (Bygdaleiðir), kører dagligt til næsten alle 

områder. 

De lokale bybusser i Tórshavn, har fire ruter, der dækker de fleste områder i byen. Disse 

røde busser kører hver halve time om dagen og en gang i timen om aftenen samt lørdag 

og søndag. Bybus-ruter kører også til Kaldbak og Kollafjørður 

18. TIC - TK Stovan. 

Kontakt: Jákup Mørkøre, Centerleder, jm@tk.fo 

Steinbjørn Dali, Konsulent, sd@tk.fo 

Web: www.tk.fo. 

TK-Stovan blev startet i 1987. Det er en del af det danske TIC netværk - 20 

erhvervscentre fordelt over Danmark - med et i Tórshavn. TK-Stovan i Tórshavn er det 

mindste af erhvervscentrene - med 4 ansatte: Jákup Mørkøre - som er uddannet 

kemiingeniør; Steinbjørn í Dali - som er uddannet edb-økonom; Kristbjørg Zachariassen 

- sekretær; Ári Johansen, som netop har forladt firmaet. 

TK-Stovan er et uvildigt rådgivningsfirma hvis mål er at hjælpe små og mellemstore 

virksomheder indenfor alle erhvervsområder - gratis. Deres service består i at yde 

uvildig rådgivning og skabe kontakt mellem virksomheder og passende eksperter - f.eks. 



ved tema-møder, kurser og møder med udveksling af erfaringer. TK-Stovan forsøger så 

vidt som muligt at inddrage konsulenter udefra så det også 'drypper' på dem. Ved starten 

på en henvendelse fra en virksomhed, tegner TK-Stovan en kontrakt med den om de 

resultater de ønsker at opnå. TK-Stovans ydelser bliver markedsført af det færøske 

erhvervsliv - og økonomisk modtager TK-Stovan 50 procent af sine midler fra den 

færøske regering og 50 procent fra den danske regering. 

TK-Stovan er en selvstændig virksomhed men har en resultatkontrakt med det færøske 

landsstyre og TIC Danmark, som gennemgås hvert år - hvis de ikke opnår nok resultater 

risikerer de at blive lukket. TK-Stovans bestyrelse består af 9 medlemmer, der alle 

repræsenterer det færøske erhvervsliv. 

Der ydes normalt 6 rådgivningstimer til en virksomhed der henvender sig for at får 

TK-Stovans hjælp. Cirka 50-60 procent af medarbejderne hos TK-Stovans tids går med at 

besøge virksomheder. 

TK-Stovan har - i samarbejde med Meningarstovan (erhvervsministeriet) været med til at 

indrette et såkaldt IT-inkubationscenter i Tórshavn - dvs. kontorfaciliteter til 3-4 

mennesker, der ved lån af disse kontorfaciliteter kan få hjælp til at opstarte en 

IT-orienteret virksomhed. 

Med hensyn til brug af internet nævnede de to interviewede at der i øjeblikket sker en 

masse nye tiltag indenfor olie-området. (Ingen af de interviewede kunne komme med 

helt eksempler på eksakte tiltag, men henviste os til Oljumálastýrid's (Ministeriet for 

olie og miljø) hjemmeside - www.oms.fo, for yderligere information.) Alle apoteker på 

Færøerne er koblet sammen i et intranet - social- og sundhedsministeriet (?) forsøger i 

øjeblikket at hægte mere på dette intranet. Vi blev henvist til at tale med Rikard 

Svartsson eller Herri Mørkøre om denne form for IT-anvendelse. Også på 

telemedicin-området har Færøerne forsøgt sig - med forskellige tiltage i Suderoy, 

Kláksvik og Tórshavn (heller ikke her kunne vi få helt eksakte oplysninger om 

projekterne.) 

Alle skoleelever har fra første klassetrin deres egen e-mailadresse igennem KT-Depelin 

(dvs. ca.7000 børn). Dette projekt, som man kan læse om på hjemmesiden 

www.skulin.fo, startede for omkring 2 år siden. Bortset fra elevernes hjemmesider, 

benyttes netværket også af lærere, der blandt andet lægger opgaver etc. ud på nettet - i alt 

bruges netværket af op mod 10.900 brugere. Begyndelsen til dette netværk mellem de 

færøske skoler skete på 'mini-universitetet' i Thorshavn. I det hele taget har universitet i 

Thorshavn været ledende indenfor internet-området i forhold til det offentlige - 

universitetet blev allerede tilkoblet omkring 1995. 



Den offentlige politik på Færøerne er at alle skal have adgang til højhastigheds og/eller 

bredbåndsopkobling inden 2004. Ydermere udtrykkes i offentlige papirer at det 

offentlige skal gå foran med hensyn til IT, skal fjerne evt. hindringer som giver 

unødvendige indskrænkninger i anvendelse af IT - således at der er et stimulerende miljø 

for at udvikle IT-erhvervet. 

Færøerne har en erhvervsfremmefond, der især skal forsøge at fremme IT-teknologi, 

turisme, bioteknologi og kreative erhverv - herunder musikindustrien. 

Især indenfor udviklingen af et efteruddannelsessystem nævnes fjernundervisning som et 

udviklingsområde. 

19. Faroe Islands Tourist Board. 

Kontakt: Per Hansen, Destination Developer, per@tourist.fo 

Web: www.tourist.fo 

Det færøske turistråd fungerer på samme måde og har samme autoritet som Danmarks 

Turistråd har i Danmark. Turistrådets arbejde er tredelt : destinationsudvikling 

(produktudvikling, kurser, statistik - som alt sammen foregår på Færøerne), 

markedsføring (rejsemesser, brochurer, få journalister til Færøerne) og information 

(servicering af turister på turistkontorer, svar på e-mail spørgsmål.) Der er 8 ansatte ved 

det færøske turistråd : 3 står for markedsføring (1 af disse sidder i København), 2 står 

for information og 2 står for destinationsudvikling. Turistrådet er finansieret af det 

færøske landstyre via landskassen - og derfor ikke direkte fra Danmark. 

Det færøske turistråd har både 1 og 2 Mbit/s fastnetforbindelser indlagt i det hus hvor de 

har deres lokaler - internt i huset har de dog en 100 Mbit/s forbindelse. Der er sjældent 

problemer med internetforbindelsen - og i de enkelte tilfælde hvor der er, er det nemt at 

ringe efter support. Per Hansen nævner at der er stor forskel på priserne på forskellige 

internet-båndbredder på Færøerne. For et år siden - da turistrådet flyttede ind i de lokaler 

de i dag er i - var der kun indlagt 64 Kbit/s forbindelser - hvis de ønskede en båndbredde 

på 1 Mbit/s ville det koste dem 100.000 kroner. Et forholdsvist nyetableret firma - 

TeleTech - tilbød dog at 'installere' trådløse 1 Mbit/s forbindelser til 12.000 kroner. 

Turistrådet betaler ca. 2000 kroner om måneden i abonnement - dette inkluderer alt. Per 

Hansen nævnte dog at han har hørt om billige priser. Per Hansen nævnte at der er to store 

internetudbydere på Færøerne - FøroyaTele og Kall (også kaldet 'de orange') - og et par 

mindre, som blandt andet inkluderer TeleTech. Kall kan ikke levere alle former for 

serviceydelser endnu - selvom de har været meget aggressive i deres markedsføring af 

telefoni m.m. - derfor har turistrådet endnu ikke overvejet at skifte udbyder. FøroyaTele 



tilbyder alle former for serviceydelser til deres kunder, mens TeleTech udelukkende 

tilbyder internetforbindelser. Per Hansen fortalte at TeleTech oprindelig var startet som 

et computer-serviceringsvirksomhed. TeleTech har deres eget trådløse system på 

Færøerne - men så snart signalet skal ud af Færøerne går det igennem FøroyaTele's 

kabler. Per Hansen regner selv med at de store teleselskaber på et eller andet tidspunkt 

vil blive opdelt i mindre virksomheder, der - hver for sig - vil udbyde GSM, internet etc. 

Færøerne er hægtet på det store undervandskabel - Cantat-3 - der forbinder Europa med 

Canada. Der er i øjeblikket forhandlinger i gang mellem FøroyaTele på Færøerne, 

Siminn på Island og British Petroleum i Storbritanien om etableringen af et kabel 

mellem Island, Færøerne og Skotland, som eventuelt også skal gå igennem de britiske 

oliefelter. 

Det færøske turistråd måtte i efteråret 2001 stoppe arbejdet med kreationen af en 

netportal - et prestigeprojekt de havde arbejdet på i 1 ½ på daværende tidspunkt. Dette 

skyldtes at det IT-firma som turistrådet havde til at hjælpe sig med deres portal blev 

opkøbt i efteråret 2001 - og mange af de ansatte derfor valgte at forlade firmaet (6-7 

ansatte ud af 11 sagde op). Firmaet havde ikke produceret nok - og havde fået 'kniven på 

struben'. Firmaet - VIT - blev opkøbt af firmaet Faroe-Dane og skiftede navn til 

Faroe-Soft. Dette opkøb resulterede i at turistrådets portal som skulle have været færdig 

sidste efterår - tidligst bliver færdig en gang i løbet af næste efterår. 

Programmeringskoderne til portalen ligger i øjeblikket i et konkursbo - og det er derfor 

svært for turistrådet at købe dem fri. Per Hansen påpegede i denne forbindelse hvor 

vigtig tillid er i en forbindelse som denne - hvor turistrådet køber sig til en licens (på 

samme måde som man f.eks. køber Microsofts office-pakke) og nogle koder der 

programmeres for dem. Turistrådet vil komme til at leje portalen - ikke eje den. 

Turistrådet skal ikke selv hoste portalen, den skal hostes lokalt i Thorshavn, men skal 

have en spejling et sted hvor internetadgangen er langt bredere end den er på Færøerne - 

Per Hansen nævnede her London. Det er meningen at turistrådet skal ansætte en 

IT-medarbejder, der skal stå for vedligeholdelsen af portalen. 

Da turistrådet for nogle år tilbage fik en fast billig internetside med mulighed for at 

modtage e-mails - begyndte det at strømme ind med e-mails fra bl.a. USA og Australien, 

med spørgsmål om Færøerne. 

Per Hansen ønsker at turisten - når portalen en gang bliver færdig - blandt andet skal 

kunne tilrettelægge sin tur på Færøerne hjemmefra - at han skal kunne lave et slags 

ugeskema hjemme ved sin computer. 



Per Hansen forklarede at IT-sektoren er et rimeligt nyt fænomen på Færøerne, men at 

der inden for de sidste par år er sket en rivende udvikling. I Thorshavn findes 4-5 rimelig 

store og etablerede IT-firmaer med mellem 5-6 ansatte i de mindste til 20 ansatte i de 

største. Da firmaet som skulle have lavet turistrådets hjemmeside blev opkøbt - 

overvejede turistrådet på intet tidspunkt at skifte til et udenlandsk firma - ligesom det på 

intet tidspunkt havde været på tale inden. Per Hansen understregede yderligere at det er 

Landstyrepolitik at der også skal ske en udvikling indenfor IT-sektoren på Færøerne. 

Faroe-Dane - der stadig eksisterer i Thorshavn - har leveret opkobling til Svinoy, som har 

fået indlagt internet i alle huse (ca. 40 huse med i alt ca. 100 indbyggere) i et projekt, der 

skal forsøge at opklare hvad en almindelig husstand kan bruge internettet til (Jákup 

Mørkøre, TK-Stovan). 

Et andet projekt man forsøger at etablere på Færøerne er en internet-portal 'Götur til 

Rötur' - et projekt med inspiration fra slægtsforsknings- og 

lokalsamfundsforsknings-projektet 'Routes to Roots' fra Shetlandsøerne. 'Götur til 

Rötur' skal kunne bruges af folk der ønsker at komme i kontakt med Færøerne i et 

slægtsforsknings- og lokalsamfundsforsknings-øjemed. Siden skal også gøre turistrådet i 

stand til at få fat i efterkommere af færøske udvandrere og fortælle dem om Færøerne - 

således at man kan forsøge at 'lokke dem' til at vælge Færøerne som rejsemål eller i det 

hele taget gøre det lettere for dem at komme i kontakt med familie-medlemmer eller 

nyheder fra øerne. 

20. Balslev "Råd og Dåd". 

Kontakt: Bent á Lava, Direktør, bent@balslev.fo 

Svend Åge Drewsen, , sd@balslev.fo 

Web: www.balslev.fo 

Balslev åbnede deres hjemmeside i år 2000. Ideen til hjemmesiden opstod for tre til fire 

år siden - og Balslev ønskede at alt skulle være perfekt inden åbningen. Svend Åge 

Drewsen står for udviklingen af hjemmesiden med hjælp fra reklamebureauet Repro Z, 

der ligger i Thorshavn. Svend Åge står for grafikken, mens Repro Z står for arbejdet med 

etableringen af internethandel. Svend Åge Drewsen arbejdede som afdelingsleder i 

Balslevs værktøjsafdeling, for han fik jobbet med design af hjemmesiden. Ved siden af 

arbejdet med designet af hjemmesiden står Svend Åge Drewsen også for design af 

Balslevs reklameaviser, som også lægges ud på hjemmesiden - hans arbejdstid er fordelt 

med ca. 40 procent på hjemmesiden og 60 procent på reklameavisen. 

Hjemmesiden indeholder billeder og beskrivelser af alle Balslevs produkter - dvs. 



mellem 6000 og 7000 billeder. Man skal have kontonummer for at komme ind på 

Balslevs prisliste og for at kunne købe direkte over internettet. Også store leveringer, 

som træ, kan bestilles over hjemmesiden. Udover produktbeskrivelser og mulighed for 

internethandel - hvor kunderne selv kan tjekke deres konto og kontoudtog - indeholder 

hjemmesiden en spørgsmål- og svar side - hvor folk kan e-maile spørgsmål om alt 

indenfor gør-det-selv-området og havepasning - og derefter få et e-mail svar fra en 

ekspert indenfor området. Balslev har oplevet at de har fået spørgsmål fra destinationer 

så langt væk som Grønland og Island. 

Svend Åge Drewsen og Bent á Lava mener at den manglende stigning i salg direkte over 

nettet skyldes en sund skepsis hos Færingerne over 'virtuelle penge' - de nævnte her at 

'kreditkort' aldrig har vundet det samme indpas på Færøerne som i f.eks. Danmark - 

Færingerne kan godt lide at 'se' deres egne penge. De to interviewede mente begge at 

hjemmesiden mest bliver brugt som et udstillingsvindue, hvor folk kan læse om og 

undersøge de ting de ønsker at investere i - for så derefter at komme til Balslev og købe 

det. Balslev har egen server stående i deres kontorbygning - og hoster selv deres 

hjemmeside. Hjemmesiden har omkring 100 besøgende om dagen. 

Balslev har deres 2 Mbit/s opkobling - som er en kabelforbindelse - hos FøroyaTele. De 

betaler cirka 6.000 kroner om måneden for opkoblingen. Balslev havde ISDN 

forbindelse før 1998-1999. Med 2 Mbit/s opkoblingen kan mange kunder komme ind på 

hjemmesiden på samme tid. Balslev har ikke oplevet nogen generelle problemer med 

opkoblingen. 

Bortset fra at benytte nettet til deres hjemmeside - bruger Balslev også nettet ved 

forespørgsler om nye varer. 

Balslev er kun et af to byggemarkeder i Thorshavn - Byggkram - det andet byggemarked - 

er en stor konkurrent - og konkurrencen er blevet mere og mere skarp inden for de sidste 

par år. 

21. United Seafood. 

Kontakt: Hans Blaasvær, IT-manager, hans@united.fo 

Web: www.united.fo 

Hans Blaasvær er uddannet civilingeniør fra Aalborg - og blev færdig i 1994. Han har 

arbejdet for United Seafood i omkring et år - før han kom til havde United Seafood en 

anden til at tage sig af IT i virksomheden. Før han begyndte hos United Seafood 

arbejdede han indenfor datateknik. Han var blandt andet med til at lave det færøske 



turistråds - nu forliste - hjemmeside. 

Tidligere var der næsten en fiskefabrik i hver færøsk bygd - men da dette - p.g.a. 

konkurrence - ikke gik i det lange løb blev de mest levedygtige fiskefabrikker - med 

finansiering fra et dansk bloktilskud - lagt ind under United Seafood - de ikke så 

levedygtige blev solgt fra. United Seafood har i dag 800 ansatte og er - bortset fra det 

færøske bankvæsen som beskæftiger flest færinger - Færøernes største arbejdsgiver. 

Faroe Seafood, som ligesom United Seafood beskæftiget sig med forædling og salg af 

fisk, ejes af den samme fond som ejer United Seafood - og er derfor i teorien et 

søsterselskab til United Seafood. 

United Seafood er - som navnet antyder - et firma som står for forædling og videresalg 

af fisk. United Seafood benytter sig ikke af salg over internettet - dette forklarede Hans 

Blaasvær med at firmaet er involveret i salg af friske levnedsmiddelsprodukter - og at der 

er en stor portion tillid involveret i handel med frisk fisk. Derfor foregår det meste 

handel via telefonsamtaler - der er mere personlige. Ydermere satser United Seafood på 

få kendte kunder, der køber store ordrer. De kunder som aftager ordrer for millionbeløb 

er beliggende i Spanien, Tyskland, Frankrig og England. De store partier der handles er 

oftest torsk, kuller og sej - og mindre partier af bl.a. havkat, hellefisk og skolæst. Den 

ferske fisk lægges i is - og skal være fremme hos kunden indenfor en uge. 

United Seafood har 1 sælger, som bor på Færøerne. Han er ude omkring 6 måneder om 

året - for at sælge og for at besøge kunder sammen med United Seafoods 

koncerndirektør. 

United Seafood har deres internetopkobling hos TeleTech. Hans Blaasvær fortalte at der 

er en såkaldt 'megabit-afgift' på Færøerne - dvs. at forbrugeren skal betale 1 krone for 

hver Mbit/s han bruger - hvilket for en stor virksomhed kan blive flere tusind kroner - og 

for en privatkunde helt op til 800 kroner om måneden. Hans Blaasvær mener at 

FøroyaTele's slet skjulte monopol på teletjenester på Færøerne er skyld i denne afgift. 

Hans Blaasvær gav et eksempel på hvor meget en privatkunde, der ønsker 

bredbåndsforbindelse, skal betale : selve opkoblingen koster 4.000 kroner plus 2 timers 

arbejdsløn til en montør - derudover vil det koste kunden mellem 1.000 og 1.500 kroner 

fast om måneden. Hvis et firma ønsker en 256 Kbit/s opkobling vil oprettelsen alene 

koste 10.000 kroner. Hvis firmaet f.eks bruger 5 Gbit/s om måneden vil det - udover 

almindelig takst - koste det 5000 i 'megabit-afgift'. 

United Seafood har forsøgt sig med at lægge deres lagerstatus ud på internettet - men 

siden blev ikke benyttet af deres store kunder. 



Udover internetopkobling har United Seafood intranet med en kapacitet på 2 Mbit/s 

mellem deres fiskefabrikker i Runavík, Tóftir og Thorshavn - dette har TeleTech stået for 

med deres trådløse net. 

Hans Blaasvær kunne godt tænke sig at United Seafood fik en 2 Mbit/s 

internetnetforbindelse ud til alle fiskefabrikkerne, men det ville koste virksomheden 

1.000.000 kroner at få dette etableret, hvilket Hans Blaasvær umiddelbart syntes var for 

mange penge. 

United Seafood har en 1 Mbit/s forbindelse til to af deres fiskefabrikker - som koster 

dem ca. 6000 kroner - denne er også købt hos TeleTech. 

Hans Blaasvær fortalte at FøroyaTele har adgang til net med en 5 Mbit/s kapacitet, der 

kører over satellit - Briscom. 

United Seafood kan ikke få en ADSL-opkobling til deres fabrik i Vestmanna da 

FøroyaTele har vurderet, at det ikke kan betale sig at lægge ADSL ud til bygden - United 

Seafood ville være potentielle kunder, hvis der en dag bliver lagt kabel derud. 

United Seafoods regnskabsafdeling, som har base i Thorshavn, bruger internettet til 

bogholderi. Ydermere bruger United Seafood internettet til e-mails, back-up, andre 

former for kommunikation f.eks. hvis ting skal flyttes et andet sted, og til support. 

Ydermere ønsker United Seafood at køre al deres telefoni over internettet. 

Eksternt har United Seafood en forbindelse på 256 Kbit/s - de vil helst ikke have en for 

stor og dyr forbindelse udadtil. 

I forbindelse med produktionen af deres fiskeprodukter - benytter United Seafood sig af 

Inmarsat satelitten - således at de kan tilrettelægge deres produktion inden fisken er 

landet. Ydermere er United Seafood's fiskerflåde afhængig af satellitter til bl.a. e-mails, 

da den færøske fiskerflåde nogle gange er så langt væk som den norske eller 

amerikanske kyst i flere uger. 

Hans Blaasværs ønskede at United Seafood i fremtiden ville få en hurtigere 

internetopkobling og ønskede også at virksomheden ville kunne bruge internettet i 

produktionsstyring. Han nævnte at United Seafood har brug for bredbånd i deres 

infrastruktur - blandt andet til centralstyring. United Seafood's største problem med 

hensyn til internetopkobling er dog omkostningerne - som hans Blaasvær gentagne gange 

kritiserede i høje vendinger - han mente at FøroyaTele benyttede sig af 'bøllemetoder' 

fordi de er de største. Han sagde at FøroyaTele ikke ønsker at sænke prisen på internet, 



da forbruget så vil gå op - og det er der ikke kapacitet nok til i FøroyaTele's kabler i 

øjeblikket. 

Mindre United Seafood relateret fortalte Hans Blaasvær at der har været et 'lille boom' 

indenfor den færøske IT-sektor og at den største virksomhed der startede - VIT - nu er 

gået konkurs (som i øvrigt bekræftedes af Per Hansen fra turistrådets fortælling). 

Elektron med 80 ansatte, er en offentlig IT-virksomhed, der beskæftiger sig med 

bankforsikring. Formula.fo er udelukkende en IT-virksomhed, der eksporterer 

registreringsværktøj til hospitaler. Formula.fo har 60 ansatte. Det færøske marked er så 

småt at det er svært for IT-virksomhed at specialisere sig - de bliver nødt til at kunne 

tilbyde lidt af hvert. Af andre IT-virksomheder nævnte Hans Blaasvær Faroe-Dane og 

ComData - og nævnte at der - bortset fra de navngivne IT-virksomheder - eksisterer 

omkring 10 mindre færøske IT-virksomheder, med mellem 1 og 10 ansatte. 

Færøerne har op til flere internet-cafeer spredt rundt om i landet - hvoraf en er i 

Thorshavn. 

Slutningsvis fortalte Hans Blaasvær at kun 50 procent af en ungdomsårgang, der forlader 

Færøerne for at få uddannelse, vender tilbage. Af barrierer for at vende tilbage nævnte 

han: mangel på boliger, børnepasning og kvalificerede jobs, der passer til de unges 

uddannelse. 

22. Tele Tech. 

Kontakt: Thormann Kruse, Direktør, tom@teletech.fo 

Web: www.teletech.fo 

Thormann Kruse er uddannet i Danmark. Han ønskede fra tidligt af at arbejde med IT og 

kommunikation. Det var efter en IT-messe i London at han endelig bestemte sig for at 

prøve kræfter med faget. Først og fremmest ønskede han at sælge 

satellit-kommunikationsudstyr og abonnementer. Telestyrelsen oplyste ham om at dette 

ikke ville kunne lade sig gøre, medmindre han blev operatør - hvorefter det muligvis ville 

kunne lade sig gøre. TeleTech var de første år et computer-serviceringsvirksomhed og 

Thormann Kruse arbejdede de første par år som operatør, indtil hans gamle drøm vendte 

tilbage - især da udstyret til de ting han ønskede at sælge nu fandtes. Han fik sin endelige 

tilladelse fra Telestyrelsen til at opstarte TeleTech, en konkurrent til FøroyaTele på 

internet området, den 26. Maj 1999. TeleTech var det første selskab der fik alternativ 

operatør tilladelse på Færøerne og har ikke ret mange begrænsninger i forhold til de 

tilladelser som FøroyaTele har. TeleTech har i dag 4 ansatte - der tager tager sig af 

bogholderi, opsætning og salg af IT. Ydermere har TeleTech tilknyttet 10 ad hoc 



personer (blandt andet en studerende) til forefaldende arbejdsopgaver - blandt andet 

vedligeholdelse. 

Da Thormann Kruse først forsøgte at opstarte sin virksomhed forhandlede han med 

FøroyaTele om hvorvidt han kunne leje nogle af deres linjer - således at han ville kunne 

tilbyde internet via dem - dette ville FøroyaTele imidlertid ikke tillade. Af denne grund 

blev TeleTech nødt til at lave deres egen trådløse infrastruktur bestående af master. 

TeleTech har opsat 2 master i Thorshavn, 1 i Runavík og 1 på Støðlafjall (ved Gøtu). De 

kører også test mod en militær installation på Sornfelli i øjeblikket. Í Klaksvík støbes 

der fundament den 3 april og TeleTech satser på at være klar ultimo april. Færøerne har 

haft usædvanlig meget sne i vinter, og dette har hindret udbygningen af nettet flere 

måneder. 

TeleTechs trådsløse net dækker udelukkende indenrigstrafik - og er afhængig af 

FøroyaTele's kabler så snart trafikken skal ud af landet. TeleTech har fået eget 

'autonomous system' - hvilket gør at de kan købe sig ind på teleselskaber i København, 

London etc. - og bruge disse selskaber som 'carriers'. TeleTech vil - i teorien - kunne 

tilbyde en 32 Mbit/s forbindelse til Klaksvík, men det er tvivlsomt om der er nogen i 

Klaksvík, der ville kunne få glæde af eller har behov for en sådan en bred forbindelse. 

Thormannn Kruse så ikke nogen sikkerhedsrisiko ved at benytte sig af trådløse netværk - 

da signalet der sendes, bliver krypteret (dvs. at signalet springer frem og tilbage i 

frekvens) og at det derfor ikke er muligt for uvedkommende at opfange det. 'Wideband 

auctochnal frequencies' bruges blandt andet også ved ADSL via kabelforbindelse og over 

el-forsyningskabler - for at forhindre støjen fra kablerne i at blande sig med signalerne. 

Før Thormann Kruse opstartede TeleTech havde han forhørt sig hos ansatte ved bl.a. 

Ericsson og Sonofon i Danmark - for at få gode råd. TeleTech begyndte i det små - 

Thormann Kruse brugte sine sparepenge til udstyr - og virksomhedens ekspansion afhang 

af den økonomiske udvikling i virksomheden. 

I dag servicerer TeleTech godt og vel 100 privatkunder og har en omsætning på 300.000 

til 350.000 kroner om måneden. Ifølge Thormann Kruses erfaringer er hastigheder ikke 

noget kunder normalt spørger efter, kunderne er først nu ved at lære at der findes 

forskellige hastigheder på internet. 

TeleTech fik på et tidspunkt en henvendelse fra en mand på øen Koltoy, der arbejdede 

som bogholder for et firma i Thorshavn og ønskede at få indlagt en forbindelse til sit 

hjem på Koltoy - således at han ville kunne arbejde hjemmefra. TeleTech var dog på dette 

tidspunkt ikke i stand til at tilbyde ham en sådan forbindelse til Koltoy. 



23. Føroya Tele. 

Kontakt: Páll Wiberg Joensen, Department Manager, pwj@ft.fo 

Hans Jacob Thomsen, System Administrator, hjt@ft.fo 

Web: www.tele.fo 

FøroyaTele er det største teleselskab på Færøerne. Teleselskabet er et offentligt ejet 

aktieselskab - ejet af Vidnummastyrid (erhvervsministeriet). FøroyaTele kører deres 

trafik over et IP-fibernetværk - og dækker alle større bygder. Med hensyn til de mindre 

bygder opererer FøroyaTele udfra et udbud- og efterspørgselsprincip - d.v.s. at der ikke 

bliver etableret netværk til de mindre bygder medmindre der er et behov. Der er intet 

pres fra politisk side om at de mindre bygder skal have indlagt forbindelse. Det er et krav 

fra Erhvervsministeriet og Telestyrelsen at nettet skal være omkostningsbaseret. 

Landsstyret ejer teletjenesten og må ikke tabe penge på ydelser. 

Det er ca. 6 år siden at internettet blev introduceret på Færøerne - og kun omkring et års 

tid siden at ADSL blev introduceret. TeleDanmark (nu TDC) og Nordisk 

Kabelkonsortium lagde de første kabler - og alle former for teknologi kom fra 

TeleDanmark. 

FøroyaTele kan tilbyde deres kunder internetforbindelser med hastigheder på mellem 64 

Kbit/s til 5 Mbit/s (ADSL) via kabel - 5 Mbit/s forbindelsen kan kun leveres i Thorshavn 

mens 2 Mbit/s forbindelsen kan leveres alle steder. FøroyaTele tror ikke særlig meget på 

trådløst net. 

Bortset fra FøroyaTele er der 4-5 internetudbydere på Færøerne - bl.a. TeleTech og Kall. 

Kall har egen kapacitet fra Teleglobe og er defor ikke afhængig af FøroyaTele's kabler. 

Den færøske sundhedssektor er FøroyaTele's største kunde - de færøske læger er via et 

VPN - virtual private network - forbundet med apotekerne; de benytter sig af en ADSL 

forbindelse. Sundhedssektoren havde for en tid skiftet til TeleTech - men er nu gået 

tilbage til kabelnetværket hos FøroyaTele. Bortset fra den færøske sundhedssektor - er 

de færøske virksomheder FøroyaTele's største kunder. Da der sidste sommer blev boret 

efter olie på Færøerne var olieselskaberne de største kunder. 

Der er i øjeblikket tale om at FøroyaTele skal privatiseres. 

FøroyaTele kan ikke få tilladelse af Telestyrelsen til at tilbyde 'pakkeløsninger' på f.eks. 

mobiltelefon, internet og fastnettelefon. Der er således visse ydelser FøroyaTele ikke 

kan tilbyde - og af denne grund skiftede Erhvervsministeriet (som ejer FøroyaTele) for 1 

½ år siden al deres telefoni til FøroyaTele's konkurrent Kall. 



FøroyaTele administrerer 'skole-nettet', hvor alle skolebørn får en e-mail-adresse når de 

begynder i første klasse. 

Nærmest samtlige FøroyaTele's erhvervskunder er i stand til at arbejde hjemmefra såvel 

som fra kontoret via et Virtual Private Network - et intranet. KBMG-Revision på 

Færøerne er f.eks. forbundet med deres filial i Danmark med et intranet. 

FøroyaTele mener, at Færøerne på nuværende tidspunkt er på højde med den nyeste 

teknologi - d.v.s. ADSL. De mener at den største barriere for internettrafikken fra og til 

Færøerne i dag er den ringe kapacitet udadtil og at øerne er så geografisk spredt som de 

er. 

FøroyaTele er i øjeblikket involveret i diskussioner med Siminn i Island og British 

Petroleum i Storbritannien, om nedlæggelsen af et nyt kabel der skal gå fra Island, 

Færøerne til Skotland - og eventuelt løbe igennem de britiske oliefelter nord for 

Shetlandsøerne. 


Grønland 


Nuuk, 

Grønlands hovedstad 

13.445 indbyggere, heraf godt 5.400 ikke-grønlandsk fødte 

Hovedaktivitet: 

Administration og Service, 

Undervisning, 

Fiskeri og Fiskeindustri, 

Turisme 

24. Grønlands Statistik, 

Virksomhedstype: Grønlands Statistik (GS) er den centrale myndighed for statistikken i 

Grønland og udgør en afdeling under Økonmidirektoratet. 

Etableret:. Rammerne for GS’ virksomhed blev først fastlagt i Landstingslov nr. 5 af 19. 

juli 1989. Loven er senest ændret ved Landstingslov nr. 11. af 29. oktober 1999, der 

trådte i kraft den 1. januar 2000. 

Ansatte: 25 medarbejdere, hvoraf godt halvdelen udgøres af akademisk arbejdskraft. De 

fleste beskæftiget på hovedkontoret i Nuuk, men enkelte medarbejdere er ansat som 

eksterne konsulenter, og sidder således i perioder decentralt med løsningen af en række 

opgaver. 

Type af service: GS har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyse af den 

samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger, planlægning og 

samfundsvidenskabelig forskning. GS indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske 

oplysninger om samfundsforhold i Grønland. 

Behov: Bruger i første række IT til at indsamle, bearbejde, opbevare og analysere 

statistiske data, og på baggrund heraf fremstille publikationer der præsenterer de 

indsamlede oplysninger i forskellige sammenhænge. Da en del oplysninger benyttes i 

flere forskellige sammenhænge er det hensigtsmæssigt at arbejde med centrale registre, 

og derfor arbejdes i netværk med fælles server. I starten arbejdede man på en central 

mainframe beliggende hos hjemmestyrets EDB-enhed, men gik efterhånden over til et 

decentralt netværk med egne servere. I kraft af udviklingen indenfor hjemmestyrets 

EDB-systemer har man valgt igen at lade data ligge på centralt placerede servere, men 



med udgangspunkt i den samme netværksstruktur, blot med centraliseret drift. 

I forhold til omgivelserne er der flere behov. 

For det første et behov i forbindelse med modtagelse af data fra de oplysningspligtige 

instanser i det grønlandske samfund. Hertil har man næsten altid benyttet sig af manuel 

forsendelse af data, enten i form af oplysningsskemaer som man efterfølgende har 

skullet indlæse, eller på digital form som disketter eller CD-rom. Efterhånden er man 

gået over til at modtage en del rådata som datafiler vedhæftet e-mails, eller på anden 

måde overført via internettet. 

For det andet er der videregivelsen af de bearbejdede data i form af publikationer eller 

anden form for offentliggørelse. Hertil er publiceringen i form af større eller mindre 

publikationer stadig den vigtigste form. Men i stigende grad er man gået over til en 

samtidig offentliggørelse på nettet, dels ved at publikationerne ligger tilgængelige i pdfform, 

og dels ved at de analyserede data ligger som offentligt tilgængelige registre. Og 

et stigende antal brugere vælger denne tilgang. 

Der er selvfølgelig mange diskretionshensyn i forbindelse med statistiske oplysninger, 

og for de netbaserede oplysninger gælder helt de samme vilkår som for de 

papirbaserede, primært at man ikke må være i stand til at genkende enkeltpersoner, 

enkeltvirksomheder, eller på nogen måde offentliggøre oplysninger der kan give 

begrænsninger for den personlige, herunder den virksomhedsmæssige, frihed. 

Ud over de to typer af kommunikation i forbindelse med datatransport benytter man på 

kontoret de almindelige faciliteter såsom e-mails og oplsag på internettet. 

Teknologi: Hovedaktiviteterne ligger på et hjemmestyre-organiseret netværk der pt. 

sikrer 10mbit, men som løbende blive opgraderet til 100mbit. Med hensyn til 

kommunikationen via internettet er man underlagt hjemmestyrets fællesløsning i forhold 

til TeleGreenland, og det sætter nogle klare grænser for hvilke hastigheder man kan 

arbejde med. Som organisation føler man på nogle punkter en væsentlige begrænsninger 

i forhold til kommunikationshastighederne. Det drejer sig primært om at man i 

Hjemmestyret alt for ofte oplever at adgangen til opslag på internettet er stærkt 

begrænset på grund af en alt for smal adgang i forhold til antallet af medarbejdere der 

bruger systemet. Brugere af de netbaserede statistikoplysninger både indenfor og 

udenfor hjemmestyrets netværk mærker tilsvarende begrænsinger i adgangen til data i 

kraft af den begrænsede adgang der er givet af TeleGreenland, men det er især udenfor 

Grønland at begrænsningerne for alvor føles. Grønlands åbning til omverdenen er, set i 

forhold til samfundets størrelse, særdeles begrænset, og det føles i allerhøjeste grad når 



eksempelvis en større publikation skal hentes via nettet. 

Samarbejde: Benytter sig først og fremmest af Hjemmestyrets EDB-kontor til den 

løbende vedligeholdelse af systemer. Man er derfor også i det store og hele underlagt de 

beslutninger der tages på hjemmestyreniveau med hensyn til valg af systemer. 

Konsekvenser: I det daglige arbejde er begrænsningerne i internet-adgangen en kilde til 

irritation, men ikke afgørende for arbejdet og de igangværende aktiviteter. 

Mangler: Da flere eksterne konsulenter er beskæftiget med løsningen af en række 

registerbaserede opgaver kunne det være hensigtsmæssigt med en netbaseret adgang til 

diverse registre. På nuværende tidspunkt er arbejdsgangen den at de nødvendige 

registeroplysninger overføres til transportabelt udstyr, og bearbejdes herpå, hvorefter de 

færdige resultater - registre, publikationer m.m. - føres tilbage på GS’ servere. Det er en 

fremgangsmåde som har været benyttet stor set lige siden kontoret blev oprettet. Men 

det giver en række behandlingsmæssige usikkerheder. Første og fremmest spørgsmålet 

om hvilke registre der er de mest opdaterede. For det andet spørgsmålet om 

datasikkerhed når registeroplysninger befinder sig på forskellige medier. Selv om der 

tages alle former for forsigtighedsregler med opbevaringen af de følsomme data, 

herunder omkodning af følsomme oplysninger såsom personnumre o.lign., så ligger der 

alligevel en potentiel risiko for lækage når data transporteres udenfor systemet. Ved 

netbaseret adgang ville man stå over for en anden form for usikkerhed, nemlig risikoen 

for uvedkommendes adgang til systemet og opfangning af følsomme data under 

transmissionen, men sådanne usikkerheder vil kunne begrænses ved kryptering af data, og 

ved opverholdelse af en række adgangsforskrifter. Så i det omfang man fortsat har brug 

for at benytte eksterne konsulenter - og det ser ud som om det vil fortsætte en rum tid 

fremover - vil en netbaseret adgang være en klar fordel. 

Andet: http://www.statgreen.gl 

25. KIMIK iT 

Nuuk, Grønland, men med flere lokale afdelinger på Færøerne og i Danmark 

Kontakt: Magni Laksafoss 

Virksomhedstype: IT udvikling og service. Har egen udviklingsafdeling hvor man 

tilpasser og udvikler applikationer, primært baseret på Oracle. 



Etableret: Startede som afdeling af KANUKOKA i 1987, og fungerede i en lang årrække 

som fælles IT service for de grønlandske kommuner. I starten havde man til opgave at 

koordinere IT udviklingen for kommunerne, samt fungere som indkøbsorganisation og til 

varetagelse af den løbende installation og vedligeholdelse for de kommuner som 

ønskede at benytte sig af organisationen. Kommunerne havde valgt meget forskellige 

løsninger, og herunder desuden at benytte sig af en række større og mindre leverandører 

af soft- og hardware. Efterhånden begyndte man imidlertid at tilpasse og udvikle 

software som passede ind i kommunernes behov, og langsomt fik man udviklet et 

koncept som passede ind i kommunernes behov. Virksomheden overgik til 

medarbejdereje i 1996. 

Ansatte: 20 medarbejdere, heraf 3 i Danmark og 1 på Færøerne 

Type af service: Vedligeholder af kommunale EDB-systemer for Nuuk, Ilulissat, 

Qasigiannguit, Ammassalik og Ivittuut kommuner, udvikling af software tilpasset 

kundernes systemer og behov, specielt udvikling af Oracle baserede applikationer. 

WEB-hotel. Herudover udvikler man software til flere hjemmestyreaktiviteter, og er 

desuden ansvarlig for en række centrale registerfunktioner. Mange af funktionerne 

foretages på afstand, d.v.s. via tele- og netværksopkoblinger. 

Behov: Drift og vedligeholdelse på afstand kræver stabile forbindelser, men har samtidig 

åbnet for en niche med hensyn til programudvikling. Man har udviklet en række 

koncepter for håndtering af drift og vedligeholdelse via usikre forbindelser, og har 

således haft mulighed for at blive leverandører af løsninger til perifere områder med 

tilsvarende usikre betingelser. 

Teknologi: De vigtigste kunder tilsluttet via TELE Greenlands offentlige routernet. 

Afhængig af typen af opgave kan etableres op til 2048 Kbit. I forhold til mange af de 

løsninger man har udviklet er hastigheden ikke nødvendigvis en afgørende faktor, medens 

stabiliteten er langt vigtigere. 

Konsekvenser: Det er lykkedes at udvikle en række koncepter som man mener opfylder 

de behov der måtte være i en Grønlandsk sammenhæng. Samtidig har man sikret sig en 

position omkring softwareudvikling hvor man har kunne tage en række større opgaver 

under hus. Da udvikling af større softwareløsninger kræver en relativ sikker bemanding 

har man valgt et “distribueret” ansættelsessystem, hvor man har siddende 

softwareudviklere i Danmark og Færøerne i tæt samarbejde med hovedafdelingen i Nuuk. 

Mangler: På den ene side ville man gerne kunne skaffe en større hastighed for at kunne 

udnytte grafiske brugerflader og muliggøre transport af større datamængder indenfor det 



grønlandske samarbejde. Men samtidig har man, som nævnt tidligere, fundet en niche 

omkring programudvikling under vanskelige vilkår, og har på den måde opnået at 

opgaverne i relation til de grønlandske kommuner har kunnet bruges som grundlag for 

softwareudvikling der har kunnet afsættes udenfor Grønland. 

Andet: http://www.kimik.gl 

26. INU:IT. 

Nuuk, Grønland 

Etableret: 1994 

Virksomhedstype: IT service, men samtidig formidler af udstyr samt servicering og 

reparation af samme. 

Ansatte: 8 

Type af service: Leverandør af IT-løsninger, servicering af eksisterende udstyr, design 

af hjemmesider, mailserver, databaseudvikling. Man råder over et bredt spektrum af 

kvalifikationer, og kan således håndtere hovedparten af de IT problemer en virksomhed 

måtte blive konfronteret med. 

Behov: Har faste linier til enkelte kunder (2048 kbit) med særligt store behov, men 

ellers køres med 128 kbit. Langt de fleste aktiviteter er baseret på lav hastighed, og 

hertil er de 128 kilobit tilstrækkeligt. De faste linier etableres kun når man i 

virksomheden påtager sig den egentlige løbende kontrol med kundens system, og 

herunder når man udvikler og tilretter systemer for kunderne. 

Teknologi: * ISDN 

Målsætning: Udvikling af virksomheden i takt med udvidelse af kundegrundlag, i første 

række i Nuuk, men med stigende aktiviteter også udenfor hovedstaden. 

Konsekvenser: Afhænger af hvad det er for typer af opgaver man kommer til at varetage i 

fremtiden. 

Mangler: Først og fremmest mere åbenhed omkring TeleGreenland, således at man i 

højere grad kan få lov til selv at styre kontakten med kunderne. For det andet en ændring i 

prispolitikken således at IT anvendelsen kan komme på et fornuftigt omkostningsleje. 



Det er følelsen at mange mulige anvendelser af IT sættes i bero fordi 

driftsomkostningerne let bliver for store til at give en rentabel forretning. 

Sisimiut 

Grønlands næststørste by 

5.127 indbyggere 

Hovedaktivitet: 

Fiskeri og Fiskeindustri, 

Undervisning, 

Turisme 

27. Sisimiut Museum 

Sisimiut, Grønland. Kontaktperson: Klaus Georg Hansen, Museumsleder 

Virksomhedstype: Museum, men er interessant i denne sammenhæng fordi man satser på 

at tilbyde en service på internettet, og fordi udviklingen af denne service delvis er 

foregået i samarbejde med lokal internetvirksomhed. Siden 2000 har Sisimiut Museum 

arbejdet på at oplære enkeltpersoner og give dem en IT kompetence som de skal kunne 

bruge i deres fremtidige arbejde. Fokus er på at skabe en dybere forståelse af de 

informationspotentialer som internet giver. Dette kombineres med en indgående 

oplæring i brug af html og billedbehandlings værktøjer. Sisimiut Museums delmål er: A 

Lokal forankring. A Lokal vidensopbygning. A Lokal beskæftigelse. A Varige og 

selvbærende arbejdspladser. 

Etableret: Museet som sådan er gammelt, men det det drejer sig om i denne 

sammenhæng er en Grønlandsk Kulturportal samt en billeddatabase som blev 

offentliggjort i 2002.. 

Ansatte: 3 (+1 +1) 

Type af service: En række museer, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner 

leverer billedsamlinger til databasen. Fra den 18. juni 2002 er der 2.647 billeder i 

databasen. Dette tal vil fortsat stige. Nogle billeder må frit anvendes til ikke-kommerciel 

brug i aviser, tidsskrifter og tryksager. Andre billeder kan benyttes mod betaling. I denne 

sammenhæng drejer det sig i første række om et historisk - men på sigt også et aktuelt - 

semi-distribueret billedarkiv. 



Med begrebet semi-distribueret menes det forhold at museet ligger inde med den 

originale database. Men samtidig er et antal versioner af databaseprogrammet lagt ud til 

andre interessenter med mulighed for opbygning af egen billeddatabase, men også med 

mulighed for at overføre billederne - eller en delmængde deraf - til den centrale 

database. For at få billeder ind i webdatabasen skal man først oprette billederne i en af de 

op til 98 lokale "Grønlands Billeddatabase NN". Denne billeddatabase distribueres fra 

Sisimiut Museum efter anmodning. Alle, som ønsker at bidrage med billeder til 

"Grønlands Nationale Billeddatabase" vil kunne få adgang til sin egen lokale "Grønlands 

Billeddatabase NN". De enkelte museer, andre institutioner, private personer og firmaer 

(op til 98 i alt) har hver deres lokale billeddatabase. Her kan man inddatere sine egne 

billeder og herfra kan man levere (eventuelt blot dele af) sin egen billeddatabase til den 

fælles web-billeddatabase ("Grønlands Nationale Billeddatabase"). 

De lokale billeddatabaser opfylder to formål: 1) Det vil være helt lokale billeddatabaser 

til registrering af og søgning efter digitale billeder til at dække det lokale behov herfor 

(og som den er designet kan der være op til 99.999 billeder i den lokale base). 

Billederne i en lokal billeddatabase omfatter kun de billeder, som den enkelte ejer selv 

har lagt ind i den pågældende lokale billeddatabase. 2) Fra den enkelte lokale 

billeddatabase kan der eksporteres billeder til den fælles nationale billeddatabase på 

internet. Det gøres ved hjælp af en facilitet i det lokale program, hvor programmet 

kopierer alle de relevante billeder og informationer over i et bestemt katalog på 

computeren. Det, som bliver lagt i dette katalog, skal brændes på en CD-rom (eller 

lignende), som skal sendes til Sisimiut Museum. Hvis det ikke er ret mange billeder, kan 

materialet eventuelt sendes med mail, men det skal aftales med Sisimiut Museum inden 

det gøres. Når Sisimiut Museum modtager materiale fra en af de lokale billeddatabaser, 

så samles det og lægges ud på internet-serveren. 

Behov: Til opbygning af databasen satser man på CD flytning af data mellem de mulige 

leverandører, men det væsentlige ved den centrale database er offentlighedens adgang til 

billederne. Og højhastighed er en forudsætning for at kunne muliggøre on-line 

billedsøgning, lagring og visning. 

Teknologi: Pt. en 128 Kbit. linie, ISDN, men hastigheden er helt klart en flaskehals når 

enkeltbrugere gennemfører heftige søgninger af billeder, og helt katastrofalt hvis flere 

brugere skal søge samtidig. 

Samarbejde: Der har været to vigtige samarbejdspartnere, dels MHsoft (Danmark) vedr. 

billeddatabase, og dels en lokal internetvirksomhed omkring etablering af brugerflade 

m.m. 



Målsætning: On-line adgang til opdatering, søgning og præsentation af billeder. 

Mangler: Først og fremmest mangler man en ordentlig adgang som gør det muligt at 

flytte billeder med tilstrækkelig hastighed. Den udviklede løsning med CD-rom er en 

nødløsning fordi nettet er for smalt. Mindst 2mbit, og gerne mere når billeddatabasen 

forhåbentlig bliver mere kendt i offentligheden. Et andet meget stort problem er 

TeleGreenlands nye politik hvor det er transmissionmængden der bestemmer prisen, for 

billeddata er per definition ressourcekrævende, og derfor er det belagt med store 

omkostninger for brugerne at bearbejde større billedmængder. Og for brugere udenfor 

Grønland er det helt katastrofalt, fordi ventetiderne ved flytning af billeddata er helt 

katastrofalt. I det hele taget virker TeleGreenland som en alvorlig stopklods i forhold til 

aktiviteter på IT-området. Alene det forhold at Tele har monopol på kommunikation 

mellem bygninger betyder at museet, som er huset i flere bygninger, skal have Tele 

indblandet for at måtte køre et distribueret system indenfor virksomheden. En 

opblødning ser dog ud til at være på vej, måske fra 1.1 2003. 

Planer: Målsætningen er etablering af en dedikeret server, først og fremmest med åben 

adgang til at søge og bruge billeder, men herudover muligheden for at formidle 

anvendelsen af billederne i kommerciel sammenhæng 

Andet: Som følge af de begrænsede muligheder for en rimelig hastighed på nettet har 

man valgt modellen med den distribueres database - "Grønlands Lokale Billeddatabaser" - 

til interesserede brugere, hvor det er tanken at samkøre baserne til en fælles "Grønlands 

Nationale Billeddatabase". Men det optimale ville være en distribueret base hvor alle de 

lokale baser kunne nås gennem den fælles server, og uden at de enkelte brugere ville 

mærke at man i virkeligheden kørte på forskellige systemer. Der er stor opmærksomhed 

omkring projektet både i og udenfor Grønland. Men der er ingen forståelse for 

potentialet og opbaknign bag projektet i administrative kredse. På det politiske plan ser 

man gerne projektet fremmet, men de institutionelle rammers uformåenhed i forhold til 

at optage ændringerne i kommunikationspotentialet er meget åbenlyse. 

http://www.museum.gl/sisimiut/ 


Sverige 


Västerbotten Län 

Halvdelen af befolkningen i Västerbottens Län bor i Umeå og Skellefteå. Västerbotten 

Län har den største dækningsgrad af bredbånd af alle Sveriges län. I länet findes der 

mange mindre byer, hvor der er under 3000 indbyggere, hvilket gør dem berettiget til 

støtte fra staten, da de ikke betragtes som kommercielle. Det er nemlig vigtigt at sikre 

udviklingen af de tyndtbefolkede områder, så de ikke sakker for langt bagud i forhold til 

resten af landet. Länet udgør 1/8 af Sveriges areal men har kun 256.000 indbyggere. 

28. Umeå Universitetshospital 

Kontakt: Simon Nilsson, Ingeniør, Dept. of medical technologies and telematics 

Afdelingen er stærkt involveret i forskning indenfor telemedicin. I forbindelse med 

forsøgsaktiviteter er man i besiddelse af 100 Mbits LAN, og det giver mulighed for Live 

video kontact til ekspertise. Det er omkostningsfuldt rent kommunikationsmæssigt, men 

til gengæld særdeles tids- og personalebesparende, og muliggør en anderledes høj 

servicering af yderområder. Ud over forbindelsen kræves et Video conference card som 

ligger i størrelsesordenen 50.000 - 200.000 Skr 

29. Umeå Universitet 

Kontakt: Jan B.M. Karlsson, projektleder, Centre for Educational Technology 

Centeret arbejder med udvikling af fjernundervisning, herunder adgang til online 

konferencesystemer. Man arbejder, ud over traditionelle fjernundervisningstilgange også 

med Video streaming, lyd og tekst, både i real time og file baseret. 

30. Umeå Energi - UmeNet 

Kontakt: Magnus Bergh email: magnus.bergh@umeaenergi.se 

Web: www.umeaenergi.se 

Umeå energi, der står for energiforsyningen i Umeå, har monopol på at nedlægge 

bredbånd og fibre i Umeå kommune. Magnus Berg er projektansvarlig for denne del af 

virksomheden. Umeå Energi har fået aftalen på plads, fordi kommunen mente, at det var 

hensigtsmæssigt kun at have ét sæt kabler i undergrunde. Umeå Energi begyndte at lægge 

kabler i forbindelse med deres gravninger i andre sammenhænge, og fordi de allerede 



havde erfaringer med nedlægning af infrastruktur. De fik deres første kontakt til 

slutkunden i 1999, men selve projektet begyndte nogle år forinden. På nuværende 

tidspunkt har de mere end 14.000 km fibre i Umeå. 

Ifølge aftalen med kommunen skal Umeå Energi sælge pladsen i kablerne til andre 

udbydere. Umeå energi fører kablerne videre til slutkunderne og står ikke for selve 

opkoblingen til nettet. 

I de områder, hvor der endnu ikke er lagt kabler har selskabet opsat trådløse forbindelser 

for at vinde disse markeder. Når de så får mulighed for at forbinde kunderne med kabler i 

forbindelse med noget gravearbejde, flyttes antennerne til nye områder for at skabe 

dækning. 

Umeå energi udbyder ikke de nødvendige protokolløsninger, der er nødvendige for at 

komme på Internettet. De sørger kun for infrastrukturen og for installationen hos 

slutkunden. Herefter sælger de pladsen på nettet til de forskellige Internetudbydere. 

Når Umeå Energi graver i en gade forsøger de så vidt muligt at forbinde alle husene i 

gaden med rør, også selvom beboerne ikke ønsker at benytte forbindelsen. Begrundelsen 

er, at der er mange penge at spare, hvis alt arbejdet udføres på én gang. De kan så senere 

blæse fibre ind i rørene når det bliver aktuelt. 

Umeå Energis udvikling: 

" 1995 UmeNet startede som projekt 

" 1999 Aktivering af fibernet og trådløst net 

" 1999 Opkoblet på NorrNod (Back bone i Sverige) 

" 2000 UmeNet får sin egen afdeling inden for Umeå Energi 

" 2001 Udbygning af nettet (10 Mbit/s) til mindre byer i Västerbotten 

" 2001 Monopol på nedlægning af fibre 

" 2002 Udskilles som datterselskab under Umeå Energi 

31. IT Västerbotten 

Kontakt: Pär Segerbrant email: par.segerbrant@itvaesterbotten.org 

Web: www.itvaesterbotten.org 

IT Västerbotten er et langsigtet projekt. Det bygger videre på forskellige projekter, 

hvoraf det første startede oprindeligt i 1996 med finansiering fra ERDF. På dette 

tidspunkt blev der bygget et 2 Mbit/s logisk net ud til alle kommunerne. Nu arbejder de 

på et treårigt projekt, der arbejder på at skabe vedvarende udvikling af IT-infrastrukturen, 

IT-kompetencer og nye former for anvendt IT i Västerbottens Län. 



Länet er en af 22 europæiske deltagere i et pilotprojekt indenfor Regional Information 

Society Initiative. Dette program indeholder to faser: en indeholdende en regional 

informationssamfunds strategi og action plan (1998-1999) og en indeholdende 

gennemførelighedsstudier (feasibility studies), pilotprojekter og interregionalt 

samarbejde (2000-2001). 

IT Västerbotten arbejder sammen med forskellige offentlige institutioner og små og 

mellemstore virksomheder. De er sponosoreret af Länsstyrelsen. 

De har været med til at skabe et udvidet bredbåndsnet i Länet. Mere end 80 landsbyer er 

koblet på nettet. 

En vigtig faktor i udviklingen af bredbåndsnettet har været telemedicin. Når der er blevet 

etableret en forbindelse mellem to sygehuse eller lægehuse har der ofte været 

overkapacitet på forbindelsen, hvilket har givet mulighed for andre at få del i 

forbindelsen. 

IT Västerbotten har hjulpet mange landsbyer med at få etableret bredbåndsforbindelse. 

Landsbyboerne har selv været med til at grave kablerne ned, ved at stille arbejdskraft 

eller maskiner til rådighed, så det har kunnet gøres billigere. Ved at gennemføre 

nedgravningerne selv har det også været muligt at grave den korteste vej (gennem haver 

og over privat grund) i stedet for at grave veje og fortove op. Der har været støtte til 

dette arbejde, men selve kablingen i husene er en privat udgift. Udgifter over 8.000,- er 

mulige at trække fra i skat. 

Det er hovedsageligt et offentligt initiativ, men er bliver måske kommercielt, idet 

kablerne måske skal overdrages til private virksomheder. 

32. IT Norrbotten 

Contact: Anders Sjödin, 

Project manager 

Established: 1996 

Type of company: Development Agency 

Strengthen companies 

IT competence development 

Services provided: 

Counseling 

Projects 

Builds broad band 

Cooperation 



Luleå Tekniske Universitet, Landstinget, Länsstyrelsen, the municipalities and 

companies in Norrbotten 

Other projects 

Consequence 

Prioritized cities connected 

Prioritized communities connected 

Norrbotten iøvrigt: 

Population: 256.000 - stabil udvikling, men med fald i 2000. Stor kontrast mellem 

kystområdet og de indre regioner. 

- Boden en af de aktive byer med en befolkning på 28.500. Også faldende. Skapa 

Foretagsby 

- Jokkmokk, befolkning 6000, også faldende. Især kendt for Jokkmokk Winter Market 

I sammenhæng med interview om IT Norrbotten kan også bringes følgende uddrag af 

samtale med Tage Routuvaara, Boden 

Det meste af interviewet gik med at høre om, hvilke initiativer, der er tage i regionen 

som er med til at gøre den førende inden for især mobile applikationer. 

Der findes et Ishotel i Jukoselv, som sælger billeder af rummene over nettet. Det er 

muligt at booke rum over nettet. I næste sæson vil ejeren bygge en stor kugle af is, hvor 

der vil blive opført Shakespeare på samisk. Billetterne sælges over Internettet. En kode 

sendes til mobiltelefonen, der via sin infrarøde port registrerer, at personen er kommet 

til stykket. Dette er adgangsbilletten. 

I Luleå findes der en gade, der kaldes for e-street. Butikkerne i gaden sender tilbud ud på 

SMS og mail. Det er endvidere muligt at trække nummer i banken via mobilen. Den giver 

så besked, når det er ved at være ens tur. Man kan også booke tid hos frisøren, osv. 

En anden vigtig udvikling, der arbejdes med i området er det mobile kontrolrum. Når der 

sker fejl med maskinerne ude i eks. skoven skal reparatøren kontaktes. Hvis 

kontrolrummet er mobilt, kan der spares meget tid ved at reparatøren ikke altid skal 

omkring et fysisk sted før han tager ud til det sted, hvor der er brug for hjælp. 

Et andet eksempel på mobilt teknologi er, at de store lastbiler, der kører rundt i minerne 

i Kiruna ikke er bemandede. De styres mobilt, og en person kan styre adskillige lastbiler 

på én gang. 



Der er også gjort forsøg med infotainment i regionen. Luleå Hockey har deltaget i et 

projekt, hvor man kunne få et elektronisk kampprogram med spillerfakta tilsende. 

Kampene blev også udbudt på Internettv. Der var også et kamera på dommerhjelmen, så 

tilskuerne kunne se det samme som dommeren, afstemninger på Internettet og via 

mobiltelefonen og pulsmåler på visse spillere. Der var omkring 800 seere pr. kamp, og 

prisen bestemte man selv efter hvor meget, man syntes det er værd. Kravet til 

forbindelsen var en 512 Kbits forbindelse og et tilpas kraftig computer. 

I samme projekt blev der lavet forsøg med forskellige tilbud til de tilskuere (der fysisk 

var tilstede) som havde deres mobiltelefon med. Projektet kaldes 'Projekt Arena'. 

Projektet 'Find your friend' gør det muligt at lokalisere sine venner, hvis de har en 

mobiltelefon. Det kræver et vist antal sendemaster før teknologien virker. 

På universitetet i Luleå har de ansatte kun mobiltelefoner. 

Når de kommende studerende har sendt deres ansøgning ind, får de bekræftet, at 

ansøgningen er modtaget, via SMS. Denne service reducerede antallet af opkald til 

universitet med 72% sidste år. 

33. Silentium Contact AB 

Kontakt: Berth Lundqvist, Boden 

Silentium i Boden er oprettet i 2001 som et datterselskab af en Stockholmsbaseret 

virksomhed indenfor "Telemarketing" og skræddersyede salgs- og markedsanalyse 

opgaver (f.eks. undersøgelser af kreditværdighed) Virksomheden har p.t. 45 ansatte 

og forventer i fremtiden at opnå en fuldt udbygget organisation på ca.120 ansatte. 

Datterselskabet blev lokaliseret i Boden bl.a. fordi de nødvendige lokaler var 

tilgængelige til en 6 gange billigere pris end i Stockholm. Lokalerne med de nødvendige 

m2 til et stort kontorlandskab er tilgængelige fordi den gamle militære hospitalbygning 

stod tom. 

Boden har et opland med en potentiel arbejdsstyrke på 150.000 mennesker og ledig 

arbejdskraft (4 byer i firkant: "the square") Silentium kunne endvidere få beskæftigelses 

støtte til at give lokale ledige en 6 måneders oplæring (kompetenceløft) og et generelt 

tilskud til lønnen på ca. 40.000 kr pr. ansatte pr. år i op til 5 år. (dog max. 130.000 kr 

ialt pr.ansat) Lokalområdet får så også noget tilbage igen da der kan opstilles et 

regnestykke hvor 40 nye jobs i Boden relativt har den samme betydning for den lokale 

økonomi, som 1000 job i Stockholmsområdet. (Kilde: Berth Lundqvist) 



Berth Lundqvist var tidligere ejer af et lokalt "Callcenter" som blev opkøbt af Silentium. 

En del af betalingen var at gøre Berth Lundqvist til Direktør med en stor aktiepost. 

Derved opnåedes to store fordele: 1) Man får ledelses-kompetence med lokalt kendskab, 

2) Man sikrer sig at ledelsen i datterselskabet har en betydelig økonomisk egeninteresse 

i at være loyal overfor topledelsen i Stockholm. 

Silentium Boden har 5 servere 50 computere +software til en samlet værdi af ca.2 

mill.Kr. 

8 ud af 10 arbejdsprojekter bruger internettet meget. Men virksomheden er p.t. ikke 

afhængig af en stor kapacitet. Silentium bruger Telia som leverandør til en 512 Kb/s 

forbindelse ( mulighed for 2Mb/s internt "intranet") Silentium har en ambition om at 

benytte IP (internet-telefoni) og har forsøgt sig. Desværre kunne leverandøren ikke få 

det til at virke. Så snart en teknisk løsning er fundet, vil det være aktuelt. I den 

forbindelse kan det være at en ordentlig løsning evt. kræver større kapacitet på bredbånd. 

Endvidere vil der i fremtiden blive afholdt bestyrelsesmøder via videokonference hvilket 

sandsynligvis også kræver minimum ADSL. 

Afslutningsvist skal kort nævnes at der i Boden-området planlægges et meget spændende 

projekt der "slår tre fluer på engang"; integration af indvandrere + højning af lokal IT 

kompetence + regional udvikling. Silentium er involveret i dette projekt da de 

plan-lægger at starte en ny afdeling i en anden by med 3 ud af 4 ansatte som havende 

indvander status. 

34. Telefonpassningen i Norr 

Kontakt: Eva Modig 

Web: www.telefonpassningen.com 

Telefonpassningen i Norr er et call center, der fungerer som en outsourcet reception. De 

fem ansatte i virksomheden svarer telefonen for kunden, når han ikke selv har mulighed 

for det. 

Personalet tager telefonen og kan eventuelt tage imod en besked. Denne sender de videre 

til kunden via email, SMS, fax, personsøger eller hvad de nu ønsker. De kan også 

videregive besked fra kunden til personen, der ringer, hvis kunden har lagt en. 

Telefonpassningen fungerer altså næsten som en normal sekretær. 

Deres kunder er hovedsageligt enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder, der ikke 

har noget bemandet kontor. Kunderne kommer fra hele Sverige. Der er ca. 100 faste 

kunder. 



Udover at tage imod besked for kunder, der ikke selv kan tage telefonen, laver de også 

patientbooking for en læge og klientbooking for en udbyder af kurser. Virksomheden har 

også mulighed for at lave telemarketing. 

Virksomheden ejes af to damer, Karin og Eva, og Boden Taxa, som de deler lokaler med. 

Hver part har en tredjedel. Virksomheden startede i 1997 (uden nogen form for støtte) 

og Boden Taxa kom med i 2001. Virksomheden bor i Skapa Foretagsby, hvor der udover 

andre virksomheder også et en restaurant og et konferencecenter. Skapa ejes af Boden 

Kommune. 

Telefonpassningen bruger et program, der hedder 'Answer client server' og bruger en 

ADSL forbindelse fra Telia. De bruger hovedsageligt nettet til at sende og modtage 

emails fra deres kunder. Det er vigtigt, at en besked kommer hurtigt frem, og derfor er 

det vigtigt, at de har en fast opkobling. På virksomhedens hjemmeside er der anvisninger 

til, hvordan kunde omstiller sin telefon for svar, ved optaget, efter antal dyt. 

35. Sameslöjd 

Kontakt: Lars Pirak, Jokkmokk 

Lars Pirak en 70 årig samisk kunsthåndværker bosat i Jokkmokk siden 1965, har for 3 

år siden fået egen hjemmeside. (www.pirak.nu) Der er ikke nogen handels-platform, 

bare en almindlig hjemmeside med produkt-udstilling, kunster præsentation og angivelse 

af kontakt muligheder, e-mail, tlf. og postadresse. 

Ca. 1/3 af Lars Piraks årsomsætning udspringer af internet kontakt. Potentielle kunder 

fra hele verden ringer og skriver breve med baggrund i hjemmesiden. Lars Pirak har en 

søn og en datter som hjælper med at kommunikere med kunderne da disse ofte 

taler/skriver engelsk. 

Udover at fremstille traditionelt samisk kunsthåndværk i træ, laver Lars Pirak også 

mange malerier og litografier, især motiver med rener. Der er især fire hoved 

afsætningskanaler: 

- Det årlige Jokkmokk marked i februar med 30.000 deltagere i 2-3 dage. 

- Salg til turister i Jokkmokk især i sommer-højsæsonen. 

- Deltagelse i udstillinger som skaber kontakter og salg. 

- Salg via Internet kontakt. 

Ideen til at lave en hjemmeside opstod via input fra Lars Pirak 43 årige søn Mikka og 



blev virkeliggjort i samarbejde med lokale kræfter. Alt teknisk support og hjemmeside 

vedlige-holdelse foregår uden at Lars Pirak selv involverer sig. I princippet kan selve 

serveren med hjemmesiden stå hvor som helst i verden, og Lars Pirak behøver p.t. bare 

nok bredbånd til at kunne modtage og sende e-mails. 

Man kan sige at internettet I dette tilfælde bare bruges som et ekstra "udstillingsvindue" 

og at Lars Pirak indtil videre ikke er afhængig af bedre bredbånds forhold. 

36. Polcirkelsten (Arctic Circle Lapidary) 

Kontakt: Annika og Anders Forsberg email: polcirkelsten@telia.com 

Web: www.polcirkelsten.com 

Polcirkelsten er et familieejet foretagende, der samler, forarbejder og sælger stenvarer. 

De har omkring 15.000 besøgende i deres butik årligt. De fleste i forbindelse med 

sommerferien og det store vintermarked i Jokkmokk. 

Virksomheden har gennem en årrække haft salg via deres hjemmeside på Internettet. De 

ser ikke hjemmesiden som altafgørende for virksomhedens overlevelse. Den bliver 

snarer brugt som et katalog, som folk kigger på før de ringer og bestille deres varer. De 

ved, at nogle har fundet deres butik på nettet, men der er også andre brugere af siden, der 

har været i butikken og set en vare, men har valgt først at købe, når de kommer hjem. Salg 

over nettet er ikke oplagt for virksomheden pga. høje forsendelsesomkostninger, da 

stenvarer jo er tunge. 

Virksomheden er storforbruger af Internettet. Kontakt til kunder og leverandører er 

vigtig. Det er lettere for dem at lokalisere kolleger og leverandører, og det bliver derved 

lettere at skaffe de rette materialer. 

De har mulighed for at 'skræddersy' produkter til deres kunder vha. digitalkamera, der 

sendes over nettet til kunden, der så har mulighed for at tjekke produktet og bestille 

ændringer. De har også et samarbejde med guld- og sølvsmede i andre dele af Sverige. 

Her burger de også nettet meget for at tilpasse produkterne til hinanden. Stenene skal 

matche metallets form og farve. 

Virksomheden startede brugen af Internettet under et projekt arrangeret af IT Norrbotten 

i 1966. Det kostede omkring 50.000 Skr. at opbygge hjemmesiden, og det ville koste 

6.000 Skr. pr. måned at fortsætte brugen af butikken, hvilket var for dyrt for 

Polcirkelsten. Deltagelsen i projektet gav dog noget erfaring med brug af Internettet, 

som de har haft meget nytte af i forhold til deres nuværende brug af nettet. 



Polcirkelsten har en kritisk holdning til det projekt, de var med i. Selve støtten gik til 

oprettelsen af siden, men der var ikke tænkt meget over den efterfølgende drift, og 6.000 

Skr. pr. måned i driftsomkostninger for en hjemmeside er meget for en lille 

familievirksomhed med to ansatte. 

De har en ADSL forbindelse, der koster omkring 200 Skr. pr. måned. Tidligere brugte de 

modem og ISDN. Skiftet til ADSL giver virksomheden en besparelse på omkring 1.000 

Skr. pr. måned på forbindelsen. 

37. Internet Bay 

Kontakt: Tage Routuvaara email: tage.routuvaara@internetbay.nu 

Web: www.internetbay.nu 

Internet Bay er et samarbejde mellem virksomheder i IT branchen, universitetet og 

offentlige institutioner i det nordlige Sverige og Finland. Formålet med samarbejdet er 

at sikre, at regionen forbliver en ledende spiller indenfor mobilt og trådløst Internet 

teknologi, produkter, applikationer og service. Internet Bay er ejet af medlemmerne, så 

det fungerer både som en virksomhed og en 'klynge'. 

Virksomhedens opgave er at samle og fungere som bro mellem markedsdrevne projekter 

som ejes af virksomhedens medlemmer. Virksomheden blev etableret i 2000. Den 

dækker fire administrative regioner i to lande, et område på 310.000 km2 med 1.15 mil. 

Indbyggere og 70.000 studerende. Hovedkvarteret ligger i nær Luleå Tekniske 

Universitet i teknologiparken Aurorum. 

Klyngens hovedkompetence er distanceoverbyggende teknik. Regionens styrke er, at der 

både er viden og behov for denne teknologi. Hjemmemarkedet er nemlig vigtig i forhold 

til udvikling af ny teknologi. I dette område er hjemmemarkedet de primære erhverv. 

Internet Bay har to ansatte. De har overblikket over medlemmerne, markedet, fælles 

projekter, markedsføring af regionens resultater samt at 'aktivere' virksomhederne og 

føre dem sammen i projekter, der kunne være givtige. 


Finland 


ROVANIEMI: 

Hovedby i Lapland 

* 55.485 indbyggere - 25% af den samlede befolkning i Lapland 

* 8.000 km2 

* 5% primære erhverv, 

* 18% fremstillingsvirksomhed, hovedaktivitet: Papir og pulp. 

* 77% service - Finlands ubestridte turismecenter - Julemandens landsby tiltrækker op 

mod ½ million turister om året. 

38 - Regional Council of Lapland 

Rovaniemi, Finland, Kontaktperson - Jaana Kuula, IT-project coordinator. Ansvarlig for 

spørgsmål vedrørende IT strategi og planlægning. Har selv beskæftiget sig med IT i den 

samfundsmæssige udviklingsproces, og herunder publiceret forskellige artikler. 

Virksomhedstype: Offentlig administration, varetager planlægningsmæssige og 

koordineringsmæssige opgaver regionen, og skal blandt andet rådgive omkring IT 

spørgsmål i forhold til virksomheder og andre administrative niveauer. 

Ansatte: Kun en enkelt person i forbindelse med koordinering af IT-projekter, hvilket 

sætter alvorlige grænser for hvad man er i stand til at involvere sig i. 

Type af service: Skal bistå ved udvikling af regionens IT aktiviteter, herunder rådgive og 

hjælpe både mindre og større virksomheder som ønsker at indgå i IT-projekter. Bliver 

nogen gange kontaktet, men er selv i høj grad udadrettet i sin virksomhed. 

Behov: Benytter selv kun i begrænset omfang IT, men skal være orienteret om 

udviklingen, og derfor også have hands-on erfaringer med forskellige løsninger, således 

at der kan gives en passende rådgivning. Benytter netværk og Internet, men husker ikke 

den aktuelle forbindelsestype og hastighed. Den type af kommunikation der foregår fra 

og til virksomheden er imidlertid af simpel karakter - primært e-mail og almindelige 

web-opslag, så det er begrænset hvad der kræves af hastigheder. 

Samarbejde: Med andre tilsvarende organisationer i Finland, men herudover meget 

opsøgende, blandt andet ved at være repræsenteret i forbindelse med 

konferencearrangementer og lignende. Har lige været til en nordisk konference om IT i 



regionaludviklingen, og er igang med at planlægge et større inter-regionalt arrangement. 

Målsætning: At fremme udviklingen af IT i regionen, herunder sikre en koordinering af 

aktiviteterne så de så vidt muligt kan fungere i en regional sammenhæng. 

Mangler: Pt. ingen identificeret, på grund af de aktuelle anvendelser som ikke er særligt 

krævende. 

Planer: Efter konference i foråret ønske om at etablere et netværk mellem 

administrative enheder i hele nord-kalot regionen, inklusive Rusland 

Andet: www.lapinlitto.fi / jaana.kuula@lapinlitto.fi 

39. Lapland Centre of Expertise for the Experience Industry 

Rovaniemi, Finland. Kontaktperson - Tuula Rintala-Gardin, Director. 

Virksomhedstype: Rådgivende virksomhed indenfor underholdnings- og oplevelsesindustriområdet. 

Baseret på en mindre grundfond af offentlige midler, men primært 

financieret af projektpenge. Udspringer af universitetsmiljøet, og er således en form for 

spin-off af udviklingen omkring universitetet. 

Ansatte: 2 personer i fast ansættelse, og herudover ansættes midlertidigt personale i 

forhold til igangsatte projekter. 

Type af service: Yder støtte til ansøgninger og projektudvikling med relation til 

IT-baseret underholdnignsindustri. Kører for øjeblikket et antal projekter, primært med 

støtte fra EU. Projekterne ligger først og fremmest i nærområdet, d.v.s. Rovaniemi. 

Aktiviteterne spænder meget vidt - aktuelt er man f.eks. igang med at opbygge en 

særudstilling på Arktisk Center, hvor man har været involveret i at finde frem til 

virksomheder som kan fremstille de interaktive montre der findes. En af dem handler 

eksempelvis om det glaciale landskab omkring Rovaniemi, hvor man vil vise 

sammenhæng mellem isbevægelse og landskabsformer. Men området spænder iøvrigt 

vidt. 

Behov: Skal være ajour med teknologiudviklingen, men benytter ikke selv direkte IT, ud 

over almindelig kommunikation. Når der kræves særlige indsigter findes passende 

samarbejdspartner som kan bidrage til at udvikle passende løsninger. Megen tid går med 

at finde frem til relevante financieringskilder og bidrage til at udarbejde ansøgningerne. 



Samarbejde: Med en lang række lokale virksomheder i forbindelse med 

projektudvikling, og en af deres kvalifikationer er blandt andet at kunne identificere de 

bedste samarbejdspartnere, både med hensyn til løsningen af de konkrete opgaver, og 

med hensyn til “kemi” i samarbejdet. 

Målsætning: At bidrage konstruktivt til udviklingen i regionen, og skabe rammerne for så 

mange projekter som regionen kan bære. Umiddelbart vedrører det eksempelvis ikke 

nogen udvidelse af IT aktiviteterne, for man klarer sig fint med de eksisterende 

faciliteter. Med 2mbit kommunikation kan man håndtere alle de former for 

kommunikation der er brug for. Men i tilknytning til de forskellige projekter viser 

behovene sig ofte at være anderledes. 

Mangler: Pt. ingen, 

Planer: I forhold til IT afhængig planerne fuldstændig af hvilke projekter man bliver 

involveret i, og i forlængelse heraf, hvilke midler man kan søge. Aktuelt er der ikke 

planer som vil ændre de nuværende IT behov. Man har ikke på noget tidspunkt oplevet 

begrænsninger i IT tilgangen, og det ser ud til at den umiddelbare fremtidige udvikling i 

Rovaniemi til fulde vil opfylde de behov man har. 

Andet: tuula.rintala-gardin@urova.fi 

40. Lappset, Lappset Group, 

Rovaniemi, Finland 

Etableret: 1971. Placering i Rovaniemi fordi det er stifterens hjemby, og fordi de 

råvarer man benytter sig af - træ - er tilgængelige. 

Virksomhedstype: Producent af legeplads-legetøj, primært baseret på træ og plast. Det 

drejer sig om stort set alle de former for legetøj, klatretårne, huse m.m., som findes på 

større legepladser, primært i tilknytning til børneinstitutionsområdet. 

Ansatte: Har produktions- og salgsafdelinger i 25 lande. Afdelingen i Rovaniemi består 

af en produktionsafdeling på 170 personer, samlet er der en salgsstab på 250 på 

verdensplan. De forskellige lokale produktionsafdelinger fungerer som selvstændige 

enheder i netværk, medens salgsafdelingerne står i løbende kontakt med Rovaniemi. 

Type af service: Ud over almindelig kommunikation og markedsføring har man en 

on-line præsentation af udstyr der gør det muligt for kunden at sammensætte forskelligt 



udstyr til et legepladsdesign, således at køberne har mulighed for at planlægge 

udformningen, og efterfølgende stille forespørgsler til systemet. Som en anden vigtig 

ting har man on-line koordinering af de lokal produktioner på grund af et distribueret 

CAD-system. 

Behov: Til præsentation er det tilstrækkeligt med en mellemhastighed - omkring 

256-512 Kbit, - medens online-CAD kræver mindst 2Mbit for at fungere bare 

nogenlunde. Opdatering af tegninger, forespørgsler til database m.m. er 

ressourcekrævende, og selv om systemet er distribueret - d.v.s. systemets mere 

grundlæggende funktioner ligger på de enkelte maskiner - er en fornuftig funktionalitet 

afhængig af en hurtig forbindelse. 

Samarbejde: Vigtigste input i forbindelse med IT er systemudvikling og vedligeholdelse, 

og da man har egen udviklingsafdeling er det begrænset hvor stor afhængigheden af andre 

er. Det er ikke fordi man har formuleret det som en egentlig målsætning at være 

uafhængig, men på det tidspunkt hvor man gik igang med at udvikle det distribuerede 

system havde man ikke adgang til lokale ressourcer, og kunne derfor lige så godt satse på 

sin egen udviklingsafdeling, og indtil videre har det været en fornuftig løsning. 

Målsætning: Aktuelt sigter man mod en udvidelse fra de nuværende 45 eksportlande og 

15 sprog på hjemmesiden. Desuden en højere grad af interaktion i præsentationerne. Og 

endelig at overgå Lego som leverandør af legetøj på verdensplan.. 

Mangler: På grund af den strategi man har kørt med in-house udvikling har man på IT 

området ikke på noget tidspunkt følt sig alvorligt begrænset af de givne muligheder. De 

hastigheder man har haft adgang til er løbende blevet opgraderet, i en takt som har passet 

fint til virksomhedens behov, så omgivelserne er så at sige “vokset” i samme takt som 

virksomheden. 

41. University of the Arctic 

koordinationskontoret placeret på Arktisk Center, Rovaniemi. 

Kontaktperson: Scott Forrest 

Virksomhedstype: En NGO med reference til Arktisk Råd. The University of the Arctic 

er et netværk af akademiske institutioner og programmer i det circumpolare nord. 

Formålet med organisationen er at udvikle undervisnings- og forskningsaktiviteter med 

relevans for befolkningen i Nord. I denne sammenhæng først og fremmest spørgsmålet 

om fjernundervisning som er en af UoA’s prioriterede aktiviteter, men også i kraft af en 



“virtuel” organisation med aktiviteter i mange lande.. 

Etableret: På idéplanet startede man med aktiviteter i 1996, men blev første gang 

præsenteret officielt overfor the Senior Arctic Officials (SAO) i marts 1997. Det første 

“interim” arbejdsmøde fandt sted i Rovaniemi, Finland Jan. 1998, og den officielle 

etablering af University of the Arctic fandt sted i Rovaniemi, Finland Juni 2001. 

Ansatte: Et uklart spørgsmål, for pt. er kun 4 personer direkte ansatte på 

koordinationskontoret i Rovaniemi, Finland, men der er for det første tilknyttet en række 

“interns”, d.v.s. studerende hvis ophold ved kontorerne i Rovaniemi og Grid-Arendahl i 

Norge financieres af primært det canadiske udenrigsministerium, og samtidig er der pt. 

41 medlemmer - først og fremmest universiteter - fra Rusland, USA, Canada, Danmark, 

Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne. Hvor stor en lokal arbejdskraft 

de er beskæftiget med aktiviteter i tilknytning til UoA er ukendt. 

Type af service: Koordinerer undervisningsaktiviteter på tværs af de arktiske lande. 

Behov: I kraft af den distribuerede struktur af organisationen er kommunikation via 

internettet helt afgørende. Men langt den største del af den administrative 

kommunikation foregår med meget begrænset ressourceforbrug, for det drejer sig om 

simpel e-mail og filoverførsel. I forhold til en række konkrete undervisningsaktivieter 

såsom de igangværende PhD-netværker (CASS, CAES) er det også i første række simpel 

kommunikation det drejer sig om, da de egentlige undervisningsaktiviteter ikke foregår 

på nettet men i virkeligheden. Herudover spiller nettet en væsentlig rolle i UoA’s ansigt 

udadtil, idet hjemmesiden er portalen til alle UoA’s aktiviteter. Men denne portal svarer 

på mange måder til tilsvarende portaler for andre virksomheder, så kravene i forhold til 

kommunikationshastigheder m.v. er ikke specielle for UoA. Kun den netbaserede 

undervisning - Arctic Learning Environment (ALE) online learning materials - som blev 

startet som pilotprojekt fra februar 2002 er mere krævende. 

Teknologi: Afhængig af de deltagende uddannelsessteder, men på koordinationskontoret 

i Rovaniemi benytter man sig af Arktisk Centers system der giver en adgang til 100 mbit 

intern kommunikation og 2mbit kommunikation til omverdenen. Det er tilstrækkeligt til 

den løbende kommunikation, og giver en fornuftig svartid i forhold omgivelserne med 

det nuværende pres på systemet. Men det har fra starten været vurderet at være alt for lavt 

for et netbaseret undervisningssystem. så til dette formål har man allieret sig med 

Athabasca Univerity i Canada. 

Samarbejde: Athabasca University er Canadas ledende universitet indenfor 

fjernundervisning med online undervisningsaktiviteter. Det kører egne programmer for 



godt 22.000 studenter om året, og har serviceret omkring 150,000 studenter siden det 

blev etableret i 1970. Det har ikke været muligt at få oplyst præcis hvilken teknologi man 

kører med, men det drejer sig om en meget stor kapacitet, og det er opfattelsen hos UoA 

at man står sig ved at lægge den type af ressourcekrævende aktiviteter over på 

organisationer der er specialdesignet til at varetage aktiviteterne, frem for at forsøge sig 

med egne systemer. Det er både et spørgsmål om kapacitet og løbende vedligeholdelse. 

Andet: http://www.uarctic.org 

42. Pauliina Pikkujämsä Technopolis, Oulu 

Technopolis betragtes som Skandinaviens første egentlige forskerpark etableret i 1982. 

Technopolis som består af ca. 220 "high-tech" virksomheder (Biotech, IT, Healtcare og 

Telekommunikation) med ca. 6.000 ansatte, har p.g.a. sin beliggenhed i det nordlige 

Finland, fået tilnavnet: "Nordens Sillicon Valley". (www.technopolis.fi) 

Technopolis styrer forskelige netværksdannelser mellem virksomhederne i regionen og 

mellem virksomhederne og forskningsinstitionerne. Der samarbejdes ofte tværfagligt og 

mellem offentlige enheder og private virksomheder (tværsektorialt). 

Mobile Forum - a wireless future 

Technopolis etablerer også særlige forums for FoU og "spydspidsprojekter" hvor der 

inddrages internationale samarbejdspartnere. F.eks. Mobile Forum med hovedvægt på 

front-forskning indenfor IT og Telekommunikation. 

Mobile Forum har en stor viden indenfor "next generation mobile services" og arbejder 

meget innovativt med særlige områder indenfor trådløse mobile netværk. (Se nærmere 

på vedlagte side) (www.mobileforum.org) 

Project Manager Pauliina Pikkujämsä fra Technopolis, fortæller at fremtidens internet i 

høj grad vil være trådløst mobilt. Interaktionen mellem faste enheder og håndholdte 

enheder forventes at blive meget stor. 

Handy fleksible mobile enheder der fusionerer bærbar computerkraft med 

mobiltelefonen og digitale videokameraer med farveskærme og kvalitetslyd, konstant 

internetopkoblet via trådløse forbindelser til faste net og computere. (Såkaldt 3G+4G 

mobiltelefoni) 

(P.Pikkujämsä viste os eksempler via sin Nokia 9210i m. computer og farveskærm 



tråd-løst opkoblet på Technopolis netværk og adgang til internet. Hun downloadede og 

fremviste en 5 min. reklamefilm om Technopolis (Haves på CD-rom) ) 

En sådan teknologi anvendt af "de brede masser" forudsætter dog opførsel af en 

"maste-skov" af nye high-tech antenner m.h.p. UMTS, GPRS teknologi m.m. Endvidere 

skal alle enheder, faste som mobile, forsynes med f.eks. Bluetooth eller Mobile IPT. 

Technopolis mener vi er 3-5 år ude i fremtiden. (Andre forskere mener 5-8 år frem ?) 

Mobile Forum er særligt langt fremme med at udvikle mobile services indenfor spil, 

underholdning og infotainment. MMS- Multimedia Messaging service applikationer 

(sms afløser) til 3G mobiltelefoni er også hot. 

Der er ca.1 milliard 1G + 2G mobiltelefoner i brug i verden idag. Nu kommer 3G + 4G. 

- The future is mobile! (Se side 30-31 og side 36-37 i "High Technology Finland 2002") 

(www.hightechfinland.com) 


Norge 


43. NORUT IT 

Interview med forsker Ellen Brox, NORUT IT, Forskningsparken i Tromsø 

og IT konsulent Tom Schreuder, Tele Kompagniet, Tromsø. 

Tromsø d. 12.2.02. Se beskrivelsen under 46. Telekompaniet. 

44. Telenor Forskning og Utvikling, Tromsø 

Lars-Erik STøver 

12-02-2002 kl. 12.00-13.45 

Telenor FoU afd.Tromsø er en stabsenhed fungerende som en spydspids op mod det 

Nordlige område i Norge. Der er 28 ansatte (incl. 5 i Stavanger) som arbejder med 

mange forskellige problemstillinger indenfor telebranchen. De samarbejder bl.a. med 

universiteter og Høyskoler og deltager i tværfaglige projekter. (Hele telenor er i dag 

opdelt i selvstændige forretningsområder men har ca. små 20.000 ansatte ialt.) 

Telenor FoU Tromsø's arbejde er "anvendt forskning i et distriktsorienteret perspektiv" 

Det vil i praksis sige at der skal produceres "løsninger tilpasset spredt bosætning og et 

decentralt næringsliv". Der planlægges ud fra et motto: "Bra om 10 år" og filosofien: 

"marked og udbud skal "matche" hinanden". 

Ovenstående filosofi medfører ofte at små bygder føler sig lidt diskrimineret i forhold 

til de store centre. Men det er en kontroversiel politisk problemstilling. telenor 

gennemfører 

kun store investeringer hvis det er realistisk at brugerne (forbrugerne) i den sidste ende 

betaler for dem (læs: overskudsgivende aktiviteter på almindelige markedsvilkår). 

M.h.t. til forskning i Bredbåndsteknologi er der oprettet en 25 mand stor "Taskforce" i 

Oslo som arbejder med dette område under titlen "Det totale Bredbåndstilbud". 

Lars Erik Støver forklarer hvorledes det såkaldte "IT teknologi-gab" er en medvirkende 

årsag til at markedskoblede virksomheder idag er relativt forsigtige (tilbageholdende!) 

med nye store investeringer: 

"I de fleste brancher sker der teknologiske nyskabelser ca. hvert 8.måned 



som influerer på markedsvilkårene i et jævnt tempo. ICT-branchen er 

forceret, her sker afgørende nyskabelser hver 4.måned." 

Denne indsigt bruger Lars-Erik Støver til at retfærdiggøre at der ikke investeres i gode 

Bredbånds forbindelser ud til bygderne men kun til større centre. Først når en fremtidig 

teknologi minimerer anlægsomkostningerne (evt. trådløst, sattelit ) kan disse få 

"ordentlige" Bredbåndsforbindelser. 

Det skønnes at kræve en investering på ca. 250 millioner at udbygge bredbåndet helt ud i 

bygderne på et "acceptabelt niveau". Men der er ikke politisk vilje. Diskussionen for eller 

imod investeringen bliver let "politisk betændt". Ingen politiker tør udmelde at der i 

praksis er en nedre grænse. F.eks. bygder mindre end 500 indbyggere - nej til ordentligt 

bredbånd. 

Men det er distriktspolitik i en nøddeskal. Der eksisterer en geografisk differentiering. 

Lars-Erik Støver drager en analogi mellem vejnettets opbygning og bredbåndsnettets 

udbygning i udkantsområderne ; "der er jo heller ikke motorvej ud til alle bygderne!". 

De små bygder bruger modem og radiokæde. Ingen høje hastigheder og relative dyre i 

drift. Endvidere fungerer de mere ustabilt p.g.a. sne, storm og nedbør. 

Tromsø er den eneste by i Troms og Finnmarken med markant positiv 

befolknings-tilvækst (tilflytning), alle andre byer svinder ind. 

Omsorgsprojektet: 

Alta kommune deltog i 1999-2001 i et projekt om øget mobilitet og fleksibilitet i 

hjemmesygeplejen. Formålet var at afprøve den nye radionet-teknologi. 

Hjemmesyge-plejerskerne blev forsynet med små bærbare computerer og der blev 

monteret antenner bag på deres biler, på tagene af udvalgte huse rundt i byen og opstillet 

en "central-server" på Helsecentret. 

Hjemmesygeplejerskerne kan nu via det trådløse net på 2 Mbit/s overalt i felten (hos 

patienterne, i bilen ) komme i kontakt med centralen, skrive journaler, kontakte 

kollegaer, specialister m.fl. Efter endt projekt er radionetværket overdraget til Alta 

kommune som ejendom (det er dog en betingelse at de skal fortsætte med at bruge det i 

praksis) og de må endda sælge "know-how" til andre kommuner. 

DOSIT: 

For at udbygge mulighederne for udveksling af information mellem borger og samfund 

etableredes "det distribuerede servicekontor", en udbygget kontakt mulighed via netværk 



mellem kommune og borger. Et projekt hvor "brugervenlighed" på computeren er i fokus. 

Næringshage: 

I den nordlige periferi betyder lokalitet mere end branche. Mange virksomheder har kun 

4 - 5 ansatte. Ved at danne netværk (herunder fælles hjemmeside) kan forskellige 

virksomheder på samme lokalitet fremstå samlet. Derved kan opstå nogle 

synergieffekter; fælles indkøb (lavere pris), bedre service (storkunde status), 

samarbejde om markeds-føring, innovation og diverse projekter. ( Herunder "New 

Economy Relations") 

Ved at f.eks. 20 små virksomheder går sammen i en "næringshage" vil flere af dem opleve 

en udbygning af deres salg og en generelt styrket markedsposition. En vigtig del af 

samarbejdet består i en udvidet brug af computer infrastruktur. 

Stonglandseidet: 

NAN (NæringshAgeNettverk). DDN (Den Distribuerte Næringshage). 

Senja norsk Ø hvor der er udviklet en særlig ICT brugerplatform baseret på 

radioløsninger . (telenor FoU involveret) 

45. Tromsø Universitet, Humaniora 

Interview med Jan Winfeldt Lund 

46. Telekompaniet 

Interview med forsker Ellen Brox, NORUT IT, Forskningsparken i Tromsø 

og IT konsulent Tom Schreuder, Tele Kompagniet, Tromsø. 

Tromsø d. 12.2.02 

Ellen Brox 

NORUT er en forskningskoncern som er offentlig ejet. De har en grundbevilling og 

leverer forskning til det marked som efterspørger viden. Men de fungerer som et privat 

selskab i forhold til markedet. 

Høykom programmet www.hoykom.net 

Et program møntet på hele Norge. 

Udspringer af Næringsdepartementet 



1999-2001 

Mål: At stimulere til øget efterspørgsel efter højhastighedsforbindelser i regionerne 

Rettet mod den offentlige sektor med en 50%/50% finansiering hhv. Fra 

kommunerne/de offentlige institutioner og Høykom projektet. 

I Tromsø: 20 projekter 

I Finmark: 6 projekter 

Ellen viser et billede af netværket. 

Mange af de lokale net, som eksister i Tromsø er interne stjernenet som indtil videre 

ikke har været koblet til internettet. 

Programmet har været rettet mod følgende sektorer: 

Helsevæsen, telemedicin, skolesektoreren og offentlig forvaltning 

IT kan være en kæmpe fordel i den offentlige forvaltning, hvor der ofte er meget store 

afstande mellem kontorerne og transporten besværlig-gøres pga. fjeldene. 

I 2002 vil alle videregåendeskoler (fra gymnasiet og opefter) i Tromsø blive koblet op 

på nettet. 

Ellen har været projektleder på et skoleprojekt i Dyrøy kommune ( 3.t. i bil fra Tromsø 

En by med 1400 indbyggere), som har været en slags IT-pilotprojekt. 

Tidl. Har skolen haft ISDN forbindelse, men da måtte lærere/elever hele tiden være 

opmærksomme på tid de har brugt på nettet. De har nu fået 2 mb forbindelse med 

tilkobling døgnet rundt. Hele skolen har fået kabler rundt, og nu kan alle udnytte 

internettet som et effektivt værktøj i undervisningen. (max. 4 elever pr. maskinen) 

Skolen er en del af et stjerne-net med 3 skoler, som har en kobling ind til Tromsø. 

(Der findes kurser, hvor eleverne kan lære at opstarte virksomhed, men IT projektet er 

ikke direkte rettet mod at eleverne senere skal arbejde indenfor denne sektor. Men 

eleverne kan nu søge information om alle virksomhederne i området, som har deres 

hjemmeside - incl. Fiskeri og landbrug) 

En af de vigtigste ting som børnene arbejder med på nettet er kunst og kultur. De laver 

egne produktioner med lyd og billeder som de henter på nettet. 

(fleste af børnene har også net-adgang hjemme) 

De fleste af de projekter som er igangsat af Høykom programmet har levet videre efter 


1991. 


En anden betydning af Høykom projektet er at kommunerne nu er begyndt at sælge linjer 

ud til erhvervsliv og private. Idet der nu er etableret en forbindelse ind til byen. 

www.hoykom.com: her præsenteres alle projekter i hele Norge samt geografisk 

fordeling etc. 

www.itit.org: her presenteres skoleprojektet 

Tom Schreuder: 

Tom har tidligere været ansat i Telenor og Inord, som er gået konkurs, og herefter har 

han startet Tele Kompaniet. Det blev etableret i oktober og de har nu afdelinger spredt 

rundt omkring i Norge. 

Telekompaniets koncept er at optimere løsninger indenfor telekommunikation og 

internet. De arbejder på at finde ud hvad der er faktisk og reelt fra leverandørerne, og 

som de bruger til at rådgive kunder som kræver stor kapacitet. 

Tom har kigget på definitionen samt brugen af bredbånd. 

ADSL er begyndt at blive almindelig i hvertfald i de største byer. Denne forbindelse 

egner sig fint til hjemmekontor, internet, videokonference. Men det er for lidt til digitalt 

TV (min 6 mb) og det er også for lidt til Telemedicin, hvis der f.eks. skal sendes 

røngent-fotos etc., men det er OK til at stille diagnose - som kan gøres over video. 

Der eksisterer 3 transportmuligheder: 

Kobber 

Radio 

Fiber 

For at køre de høje hastigheder skal man op i radio eller fiber forbindelser 

(hvis kobber skal køre høje hastigheder er det indenfor 900 m. fra central og ud) 

I Tromsø er ADSL kun tilgængelig for 1/3 del af befolkningen. 

Mellem Alta og Tromsø findes et gammelt kobberkabel, som udgør flaskehals 

problemer for Finmark.(Vi har dog hørt andre steder at der er fiberforbindelse - hvad 

pokker skal man dog tro) 



I Norge findes der mere en 70 tele-operatører, som er kommet efter 

markedsliberaliseringen. I 1984 blev telemonopolet ophævet. 

Telemarkedet i Norge er meget turbulent. 

I Tromsø udbyder ca. 25 forskellige leverandører internet. (som kører på forskellige 

typer radio, kobber,fiber) 

3-4 selskaber er gået konkurs. Bl.a. Access (for en uge siden) 

Inord er gået konkurs på etablering af fiberledninger samt bredbåndsbolaget som satsede 

tungt i Danmark og Norge. De optiske fiberledninger er meget dyrt. 

De brugte 2,5 milliarder til at lave fiberlinje. 

Da de gik konkurs og blev deres linjer solgt til 300 millioner. 

Konkurserne skyldes konkurrencen, hvor antallet af udbydere og markedet gør at 

priserne presses for langt ned i forhold til investeringerne. 

Teleliberaliseringen vil nok på længere sigt betyde at der er få store selskaber tilbage. 

("markeds-Darwinisme") 

I USA er man gået videre til SDSL, som er hurtigere end ISDN og ADSL - disse led har 

de sprunget over. Tom mener at det burde Norge også ha' gjort, men kommercielle 

interesser har stået bag de andre løsninger. 

I mange af de større byer (her snakker han generelt) er der et kaos af udbydere på 

radioforbindelse på 2 mb, som er meget ustabile.(+ sikkerhedsproblemer) 

To leverandører i Tromsø kan levere på det høje niveau, f.eks. 34 mb., som bruges bl.a af 

post og televæsnet. 

De store teleselskaber: 

Telenor, Banetele, Tele 2 og Teledanmark 

Hvis du er koblet direkte på her har du en god løsning. 

Bredbåndsetableringen i Norge er meget dyr pga. de store afstande og landets topografi. 

Desuden findes der mange spredte bygder langs kysten. (I modsætning til Sverige, hvor 

indbyggerne er mere koncentreret på geografiske lokaliteter) 

De lange afstande betales pr. meter. 

I Norge er det kun Telenor som har hovedkablet. Som er en kombination af primært fiber 

(som forbindes over jorden) og radiokæde (i Midtnorge), og de andre selskaber lejer hos 

Telenor.(Telenor vil dog ikke udlevere nogen tegning over deres forbindelser gennem 

Norge) 

I flere af de små bygder sælger kommunerne internetforbindelse til private. 



Prisen for en 2mb linje mellem Tromsø og Dyrøy er ca.8000-10000 kr. pr.måned. 

Derudover kommer internet forbindelsen. 

Private brugere må her bruge ISDN. 

Aftenposten skrev en artikel om hvad leverandørerne egentlig leverede. 

Bredbåndsfabrikken solgte 10 mb men leverede i realiteten kun 1 mb. De leverede 10% 

af det lovede. 

Nogle af selskaberne blev slagtet fordi de lejede en linje på 2mb og solgte den ud til 

5000 kunder og leverede som om det var 2mb. 

ADSL fra Telenor er 650 mb. 

Det at nogle lejer linjer hos nogen som lejer etc. gør at forbindelserne i sidste ende 

bliver meget dårlige. 

Hvis man f.eks. har 100 kunder på en 2mb. linje, da er det ikke bredbånd. 

En 2mb bliver til 100 kb, hvis du har ca. 100 kunder. 

I praksis vil 30% være på samme tid om aftenen. Der får du ca. 100 kb, men dette er ikke 

bredbånd. 

ADSL: koster 300-500 kr. pr. måned for en privat person. 

Jo nærmere kernen du kommer jo bedre forbindelse for man, men jo dyrere bliver det. 

I Finmark er det endnu værre. I Alta er der mange led før man kommer til kernen og det 

bliver tilmed transporteret på en dårlig kobberledning mellem Tromsø og Alta. 

Hvis man skal have oprettet ADSL hos Telenor er der lang venteliste på oprettelse 

- 1 til 2 år. 

Tom mener at begrebet bredbånd kræver debat!! 

Projekt MIDT I Norden www.midtinorden.com 

Er finansieret bl.a. af Høykom. 

- er baseret på at kunne tilbyde uddannelse ude i distrikterne. 

Center er Tromsø 

Der er tilkobling i kommuner, hvor der er fraflytning (i alt 16 kommuner),og til 10 

uddannelsesinstitutioner - universitetet i Tromsø samt en af Norges største institutioner 

indenfor helsevæsenet: diakonhjemmet, højskoler osv. 



Der er en 2mb fast forbindelse indtil center fra internet. Den skal øges 10 eller 34 mb. 

Netværket bruges til fjernundervisning: 

En student kan kombinere uddannelse fra skolerne og følge forelæsningerne. 

Den studerende kan stille spørgsmål som læreren besvarer. 

De arbejder i et virtuelt læringsrum/klasseværelse 

Det betyder at kommuner kan sætte deres ansatte på kursus, og kommunen kan få mere 

kompetence til færre penge. 

Det er ofte kortere kurser. 

Muligheder for små kommuner 

Som regel findes et par hjørnestensbedrifter f.eks. en gammel snedkerfabrik eller 

fiskemodtag og bankfilial. Man prøver at lave koblinger til erhvervslivet ved at tilbyde 

næringslivet kompetance. Ofte er der dårlig teoretisk kompetence blandt disse erhverv. 

Der tilbydes kurser indenfor økonomi, webbaseret teknologier, markedsføring osv. 

og dermed medvirkes til at virksomhedsmiljøet opbygges. (jeg ved ikke om det er en del 

af Midt i Norden-projektet?) 

Eks. på radiokæde forbindelse 

I Grajanger bor 200-300 mennesker. 

Her har kommunen opsat en radioforbindelse - 2 mb. 

Her har man en brugbar løsning. 

Telemedicin 

Hvis behovet bare er alm. konsultation er det fint med 3 ISDN linjer. 

(men ikke hvis man skal overføre større filer) 

Til videobilleder bruges traditionelt 3 gange ISDN, alternativt køres over internet (IP) ~ 

750 kb. 

Telemedicin - finansierings problematik: 

Det har været lange diskussioner i Norge i forhold til finansiering af telemedicin; om 

hvem der skal have penge for hvad. 

Mange sparer fordi patienten slipper for at rejse, men lægen/sygehuset får ikke de penge 

som de ville få på en direkte indlæggelse eller konsultation fordi lægen bare konsulterer 

over nettet. 

Fordele ved telemedicin: 

Den alm. læge lærer meget ved at have kontakt til specialisten, så han selv kan stille 



diagnosen. Men eksperten føler sig måske lidt truet. Derved bliver det mere interessant 

for lægerne at flytte ud i distriktet. 

I Storslet, Nordreisa - øst for Tromsø har de en ekspert på afasi området, og den 

kommune ligger nu bredbånd ud, således at man kan opbygge kompetencen 

Teknologi - fremtid 

UMTs, 

kabelfri forbindelse 

Der har været 4 UTM licenser, men to er gået konkurs 

Idag er der intet udstyr som er parat til den forbindelse. 

UMTs er indtil ADSL niveau, men der er nyt udstyr under udvikling som er endnu 

hurtigere. Men der ikke nogen som er klar med modtager udstyr. 

Ved satellit forbindelse - stor hastighed/kapacitet ind, men lille ud. 

Problematisk i forbindelse med telemedicin, hvor man også har brug for stor kapacitet 

ud. 

Det er udtryk for en arrogant holdning, at det er dem i centrum som skal sende ud til 

distrikterne. 

Til telemedicin kræves vældig god kapacitet. Til at sende billeder. 4-5 mb min. 

I år og næste år sker der en slag positionering, hvor en del selskaber går konkurs. Nogle 

med udenlandsk kapital - tingene koster mere end man har regnet med. 

Tilkobling til fiberlinje: 

Fiberlinjerne hænger i luften. 

Hvis man skal lave en tilkobling til en eksisterende fiberkapel koster det 500.000 kr. 

Dette er for dyrt for virksomheder. 

Når fiber spindes rundt i eksisterende el-ledninger koster det ca. 150 kr. pr. m, men hvis 

det skal graves ned koster det ca. 1100,- pr.meter. 

Topografien og den spredte befolkning er en stor udfordring for IT udbygningen. 

(til forskel fra Sverige, hvor der er mange større centre.) 

Meget storm sne og mange lukkede veje. 



Virksomhedsetablering etableret på bredbånd 

En taxachauffør, som bor i Torsken bygd - en lille fiskebygd afsides. Han driver et 

selskab som baseres på internet. Han har fået ISDN, men ønsker sig bredbånd. 

(Der typisk en til to ansatte som står for den tekniske support.) 

Ellen: 

Der hvor bredbåndet har haft størst betydning er f.eks. indenfor telemedicin. Det er 

lettere at blive pga. de kan holde tilknytning til forskningsmiljøet. 

Ellen kender også en som har taget arbejde med sig til Dyrøy, som er afhængig af 

internettet. 

Steinkjer som ligger nær Tronhjem med 100.000 indbyggere. 

En del mænd er blevet afskediget fra militæret. Her er en del olieplatformer. 

Stenkjer overvåger alle platforme i Nordsøen (der går et fiberkabel ind til byen) 

De har bygget et stort teknologisk center. 

Her har stort set alle fået arbejde. 

Der er startet en ny era i Steinkjer. IT byen i Norge. (IT byen er noget som alle byer 

prøver at lave Tromsø, Alta, Narvik osv.) Dette er ny lykkedes i Steinkjer. 

Hammerfest: 

I Hammerfest skal der bygges et raffinaderi for Statoil - Snøvidt. 

Her vil der være et stort behov for infrastruktur. Der skal etableres ny fiberlinje mellem 

Tromsø og Hammerfest. 

300-400 mennesker skal ansættes til administrationen. 

Behovet vil for IT vil vokse. 

(Hammerfest var den første by i Europa som fik gadelys!!) 

Den grafiske branche: 

Indenfor den grafiske branche har udviklingen indenfor IT betydet at arbejdet 

centraliseres. (f.eks. reklame branchen som arbejder med grafik og design). 

For at være konkurrence dygtige må de have høj kapacitet, og er derfor nødt til at flytte 

mod centret. 

Den grafiske branche kræver min. 1-2mb. 

Udenfor de store byer er der ikke så mange der har kommercielle planer! 

Vi diskuterer om vi er lidt tidligt ude med projektet for at se nogle af de resultater vi 

søger! 



Til internet-radio: 

Søren mener at det kræver meget små hastigheder og lave internet-radio. 

Tom: Det kræves at der er fri sigt på de korte afstande. Når det sner tæt så som det ofte 

gør har man problemer. 

Det er meget dyrt hvis man skal have en god kvalitet. Den alm. kortbærebølge er en bedre 

løsning! 

Offentlig strategi/målsætning 

Ideen bag Høykom projektet: 

Først skal det offentlige efterspørge bredbånd og få dem til at etablere det for dernæst at 

kunne tilbyde det til private ellers bliver det for dyrt for den enkelte virksomhed at 

etablere bredbånd. 

Ved at det offentlige i første omgang tager det i brug vil det blive billigere for den 

enkelte private derefter. 

Det er desuden en målsætning at alle skoler skal have bredbånd, så børnene bliver 

fortrolig med IT. 

Regeringens målsætning er at alle skal i Norge skal have tilbud om bredbånd inden 2004! 

Men siger Tom: Hvad er bredbånd? Han mener at i 2004 da vil ADSL ikke være godt nok. 

Finansiering/tilskud 

- EU giver penge til forskningsprojekter i Norge, men ikke de store midler 

(strukturfondsmidler). Tom mener i forhold til andre lande som får større EU 

bevillinger, at det ikke decideret er en hindring for at sætte projekter i gang. 

- Sponsorer: Primært Høykom - ikke så meget andre sponsorer. 

Øvrigt 

Indenfor fiskeriet anvendes ikke så meget internet. 

Der er et stort fraflytninger fra de små kommuner i nord mod f.eks. Tromsø 

Radiolink kræver fin sigt og korte afstande. 3km i fri sigt 

Telenor ejer stortset hele fiberlinjen i Norge! 

Finmark er større en Danmark. 40. 000 indbyggere. 



En alm. indtægt ligger på ca. 300.000 for en ufagligt. 

Skat: 30% (incl. læge og arbejdsløshedsunderstøttelse) 

Arbejdsuge 37½ t. 

5 ugers ferie. 

Iværksætter støtte til opstart af virksomheder. 

Nogle kommuner i Norge er utrolig rige, fordi de tjener mange penge på deres 

vandkraftværker. 

47. Karasjok Kommune 

Ann-Hilde Turi, Erhvervskonsulent, Karasjok Kommune 

Karasjok har 2800 indbyggere. Det er samernes hovedstad. 

Karasjok kommune og de ialt fire samiske kommuner fik i forbindelse af afviklingen af 

rendrift ganske mange penge til erhvervsudvikling 

Derefter blev der etableret et samarbejde på både politisk og administrativt niveau. 

Geir Aarskog blev ansat som regionschef i forbindelse med Fjernarbejdsprojektet i 

Porsanger, men han ønskede også at involvere Karasjok kommune. 

Sametinget, fylkeskommunen samt Karasjok kommune har bidraget til at finansiere den 

stilling som Geir har. (en nyoprettet stilling). 

48. Easy Connect 

Jan Helge Soleng, Leder 

Hjemmeside: www.easyconnect.no 

Om virksomheden 

Easy Connect er en nummeroplysnings tjeneste som er konkurrent til Telenors tjenester. 

Det særlige ved Easy Connect er at de har en særlig oplysningstjeneste på samisk, og 

håber dermed på at kunne erobre en stor del af det samiske marked på hele Nordkalotten. 

De kan oplyse numre på alle såvel stationære telefoner som mobil telefoner. 

Den samiske oplysnings tjeneste har deres eget telefon nummer. 1860 

Mens deres almindelige nummeroplysning på norsk har nr. 1890 

Tjenesterne på Easy Connect vil være billigere end hos Telenor. (ca. 25-30% billigere 


end Telenor). 


Easy Connect findes forskellige steder i Norge - ialt 6 kontaktcentre. 

De fleste er lagt i periferien. Hovedcenter: Bergen 

Monopolet på nummeroplysningen er ophævet netop den dag vi laver interviewet d. 15 

februar. 

Medarbejdere 

33 personer ansættes i starten og udviklingen i antallet af medarbejdere vil afhænge af 

hvorvidt Easy Connect de går ind på nye markeder og hvordan trafikken til 

nummeroplysningen kommer til at forløbe - men i løbet af foråret regner de med at 

ansætte 50-60 personer. 

Ca. 58% af dem som er ansat er lokale. 

De fleste af stillingerne vil være deltidsstillinger. 

Lokalisering 

Flere lokaliseringsfaktorer gør sig gældende: 

- Det ene at Geir at opsøgt Easy Connect og fået dem til at flytte Nordpå. 

- "Samermarkedet" 

(Samermarkedet er temmelig stort. 

F.eks. er der flere som kl.17 ser de samiske nyheder - end dem som ser Norsk 

fjernsyn) 

- Ekspansionsmuligheder 

- Samt de fordelagtige forhold i regionen (jvf. Geirs rapport) 

Teknik 

De tekniske oplysninger ang. Easy Connect kan vi få oplyst, hvis vi skriver til dem igen. 

(de kan ikke på stående fod svare på kapaciteten). 

ITK leverer bredbånd til Easy Connect 

Men det er moderselskabet i Bergen som udstikker retningslinjerne, hvilken teknologi 

der skal vælges - de leverer programmer etc. 

Samarbejde 

Flere og flere kommuner ønsker samarbejde med samertinget, pga. de penge som 

samertinget disponerer over - hvor idealistisk!! 

Samtidig kan en ubefolkningsstatus give vise fordelagtige foranstaltninger. 

F.eks. indenfor fiskeriet. Hvis kystkommunerne definerer sig som samiske kommuner 

kan de få større rettigheder/adgang til havressourcerne, på baggrund af deres status som 


oprindeligt folk. 


Flere gange i løbet af året mødes erhvervsfolk til branchemøder for det private 

handelsliv. Men det private handelsliv er primært små bedrifter, som ikke har så meget 

tid til mødeaktiviteter. 

De ønsker at bruge forummet til at udveksle ideer, men ikke et tæt afhængigt 

samarbejde. 

Ideen om en næringshage i Karasjok har været udtrykt flere gange. Men de private 

virksomheder har ikke haft noget ønske om at etablere en næringshage. 

Narvik kommune er et eksempel på, hvor det er gået positivt med næringshage. 

49. Porsanger Kommune. 

Heintz Petersen, Kultur og næringschef 

d. 14/2 2002 

Dette interview er en introduktion til Finmark og primært Porsanger kommune 

Lakselv har oplevet en vækst i antallet af indbyggere. 

4½ tusind kvadratkilometer i Lakselv, og der er 4½ tusind indbyggere. 

Alta 16000 indbyggere 

Kirkenes 10000 indbyggere 

Vadsø 6000 indbyggere. 

I alt 19 kommuner i amtet/fylket Finmark. Hovedcenter er i Vadsø. 

Kultur 

Porsanger er den eneste officielle tre-kulturelle kommune i Norge 

Samerne: tales af ca. 1000 mennesker ca. ¼ af befolkningen der taler samisk. 

Kvensk: ca. 30 % af befolkningen. 

ca. 4 mil østover er det kvenske miljø levende 

Ligner finsk. Et etnisk mindretal som har levet der siden år 800. 

De er en urbefolkning i Finmark. De etninske mindretal blev fra 60'erne tvunget til at 

lære norsk. 

Det er mest ældre mennesker som taler kvensk 

Stortingspræsentanter vil komme op for at se på det som det som Porsanger kommune 

gør. De har fået 12 mio. fra staten til et nationalt center for kvensk sprog og kultur. 



I Finmark er der 4 samiske kommuner: Porsanger, Karasjok, Kautokeino og Tana. 

I skolen kan man vælge at have kvensk og samisk. Ca. 50 % af eleverne har enten kvensk 

og samisk. 

Kommunerne profilerer sig på samisk sprog og kultur. 

Blandede ægteskaber 

Der er mange politiske asylsøgere fra Rusland. 

Hver 3. ægteskab er blandet mellem norske (Finmark) mænd og russiske kvinder. 

I Kirkenes er der utrolig mange russere som arbejder i butikker. 

Folkene i Finmark har iflg. Geir en meget stor tolerance overfor fremmede. 

(modsat i Sydnorge) 

Erhverv 

Samerne langs kysten har en anden livsstil end dem som bor inde i landet. På kysten har 

de traditionelt dyrket meget jordbrug, fisket, handel og rendrift - flere 

erhvervskombinationer. 

Inde i landet er det stortset bare rendrift. 

5% af erhvervslivet er primærproduktion som rendrift, jordbrug og fiskeri. 

Ca. 30 heltidsfiskere i fjorden. 

Der er ca. 220 virksomheder (foretag) i Porsanger kommune. 

Der er 9 familier som driver rendrift. Om sommeren er renerne ved kysten og om 

sommeren er de inde i landet.(med snescooter) 

Der er gub (som en norsk fjeldkat, 25 kg), havørne (tager kalve) 

Og jærv (en minibjørn på 30 kg.) som tager rener. 

Ca. 30.000 rener bliver taget af rovdyr hvert år. 

Bestanden er 170.000 rener. 

De centrale myndigheder ønsker at det kun er nogle få som skal have rendrift, men så 

forsvinder grundlaget for den samiske kultur, hvor der er mange som har renhold i 

mindre størrelse. 

I Kautokeino og Karasjok er der store problemer med mændene, når de af økonomiske 

årsager ikke er i stand til at opretholde rendrift. Så er man ikke længere en rigtig same. 

Man isoleres fra fællesskabet. Der er en vældig høj selvmordsstatisk! 

Der er ca. 60 små jordbrug i Porsanger. Mest kød og mælkeproduktion. 



Et andet vigtigt erhverv er forsvaret. 250 mænd. 

De har udbygget for 800 mio. kr. I militære anlæg i løbet af de sidst 10 år. 

(der udstationeres folk fra hele Norge) 

Lakselv bruges som handelscentrum for en del af de omkringliggende små kommuner. 

Der er mange butikker 

80% af erhvervene er servicefag. 

Kommunen har ca. 300 personer ansat som sygeplejere, lærere etc. 

I Lakselv findes et psykiatrisk hospital, men ikke et sygehus. 

Redningshelikoptere findes der også en del af - til at overvåge fiskerne. 

Den største hindring for erhvervsudviklingen i Finmark er faktisk den viden og de 

fordomme som dem i Sydnorge har om Finmark. 

Samt flypriserne er alt for høje. Fra Oslo til Finmark er 2500 km 

Naturforhold 

Om vinteren ned til -70 grader 

Om sommeren over 30 grader 

Porsanger fjorden er verdens næst-største fjord. 

Verdens nordligste skærgård. 

Der er meget kalkfjeld/dolomit. 

Porsanger er en slags repræsentation af al natur som findes i Finmark. 

Turisme 

Der er ca. 200.000 turister årligt (ofte på gennemrejse) 

Desuden kommer der charterfly til Lakselv flyveplads. 

Der kommer en del spanske turister, og desuden tyskere og franskmænd. 

Der er nu også kommet flere afgange om sommeren til Helsinki. 

Det er billigere for dem at flyve ud af landet end indenrigs. 



Lakselv-Oslo: 7600 kr. Indenrigsflyene går dagligt. 

Fremtid 

Der er vældigt store markeder i Finland og Rusland som endnu ikke er taget i brug. 

Økonomien vokser voldsomt i Rusland. 

Det kunne være en stor fordel med tværregionalt samarbejde. 

Hammerfest. 

Skal bygges ud for 40 milliarder kr. Den største erhvervssatsning i Nordnorge 

nogensinde. 

Det vil medføre nye virksomheder. 

Man har i ovenkøbet fundet endnu flere olieforekomster. 

Desuden satses meget på opdræt af laks, krabber, sæler, krogeboller? (en pigfisk, dyrt i 

Japan) etc. 

De har planer om at flyve til de japanske markeder med torsk, sæl, renkød osv. 

Og nu kan man flyve over Rusland, så da spare man 2 timers transport og derved bliver 

det meget interessant med flyfragt. 

Ungdommen/arbejdskraft 

En stor del af de unge mennesker som f.eks. er flyttet til Bergen eller Oslo for at studere 

ønsker at vende tilbage til Finmark, hvis de kan få attraktive job end anden ting er at 

flypriserne på blive lavere, så de lettere kan rejse ud i verden. 

Offentlige arbejdspladser 

Nationen har en offentlig politik der går ud på, at placere alle offentlige institutioner og 

arbejdspladser til Oslo og Bergen for at centralisere, så da bliver kompetencerne udfra 

distrikterne og ind mod byerne 

Regeringens udspil har senere været, at når IT kommer, så skal der flere arbejdspladser 

ud i distrikterne, men trods for det fortsætter bevægelsen ind mod byen. 

Det er meget lettere at flytte private end offentlige arbejdspladser til distriktet. 

50. Maximite 

Lars Krogh 

Alta d. 17/2 2002 



Maximite er et konsulent firma, som har filialer forskellige steder i Norge bl.a. Oslo og 

Bodø. 

Lars Krogh har arbejdet med bredbåndsstruktur i Finmark i 3-4 år. 

Han har herunder arbejdet med registrering af forskellige projekter i kommunen. 

Projekt: Bredbånd i omsorgssektoren 

Sammen med Telenor har de etableret et mobilt bredbåndsnet i Alta, så folk som 

arbejdede i hjemmetjenesten kunne have små bærbare terminaler med ud, når de var på 

hjemmebesøg hos de ældre. 

Sygeplejerskerne opererede med bærbare computere, og en antenne bag på deres bil og 

med forbindelse til den centrale patient-registrering på helsecentret. 

Lars mener at projektet har været en succes, men at det er svært at videreføre 

resultaterne, da der i øvrigt ikke er den type af mobilnet til rådighed. Det net som blev 

etableret var egentlig lidt sårbart. Man kan ikke bruge det net til at videreføre projektet. 

Hvis UMTs nettet havde ligget her, så havde det været lettere at videreføre projektet for 

da havde de haft et net som så kunne have brugt teknologien. 

Positive erfaringer, som kan udfordre organiseringen i helsevæsenet, f.eks.: 

- Plejerne i hjemmetjenesten får mere direkte kontakt med læger. 

- Personalet var vældig entusiastiske, fordi de har store problemer med at få opdateret 

oplysninger og komme i kontakt med læger. 

En del af de løsninger som blev udviklet vil måske være i stand til at skabe nogle jobs i 

samarbejdet ml. Alta og Tromsø. De selskaber som laver elektroniske journalsystemer 

for læger har ikke været interesseret i at lave den kobling mellem hjemmetjenestens 

journalsystem og lægernes journalsystem. De har på en måde afventet udviklingen. 

Der er lavet en rapport fra projektet. 

Fremtiden og perspektivet for trådløs teknologi/UMTS 

Måske om et par års tid. 

Der hersker dog en del usikkerhed om, hvor store hastigheder man kan få. 

For at UMTs kan blive udbredt skal sendemasterne placeres tættere. 

Bredbåndslinjer i Finmark 

Lars viser os skemaet som han har lavet over bredbåndsforbindelser. 

Han siger at dette skema er mere opdateret en det som han har lavet i rapporten. 



(men Kautokeino - Alta linjen er ikke bygget, og den som skal bygges tværs over 

Kautokeino den bliver ikke til noget). 

Mellem Lakselv og Karasjok har elkraft investeret 25 mio. i en fiberkapel med en stor 

kapacitet 100 mb. (Lars mener at det er en radiolinje) 

Telenors linje langs kysten samt øvrige hovedlinjer er 155 mb. 

Alta kraftlag har også været involveret i bredbåndsudbygningen, de ejer Eltelenord som 

har lavet en interessant løsning for Finmark. De køber billig kapacitet af Telenord, og 

deles med fylkeskommunen fra Vadsø til Alta med mulighed for at koble alle kommunecentrerne 

på nettet, så de kan få prisen ned. Men de tjener ikke noget på det. 

Kystlinjen og linjen inde i landet er bygget og klar. (kun linjen ml. Alta og Kautokeino er 

ikke bygget). 

At udbygge bredbånd til alle i et fylke som Finmark vil være meget dyrt. Men Lars mener 

at man i en lidt større grad en myndighederne ligger op til bør se på bredbånd som en 

samfundsmæssig infrastruktur. Men i Finmark kan nu få ganske mange mb ned til de 

enkelte kommunecenter. Så problemet er nærmere at finde interessante 

anvendelsesområder. Lars mener ikke at kommunen har været dygtige nok til at få 

erhvervslivet til at efterspørge bredbånd. 

Det er et kompliceret samspil men en af grundene er at det er så dyrt. 

I det store hele mener Lars at bredbåndsforbindelsen er ganske god i Finmark, og at det 

bedre kan betale sig at satse på at teknologien udvikles mere i retning af trådløs 

kommunikation, så man ikke bruger så store ressourcer på at rulle fiberkapler ud alle 

steder. 

Det er en drøm at få fiberlinje til Alta og til Hammerfest i første omgang, og dernæst en 

fiberlinje som går ind i Rusland. Men det er projekt til flere hundrede millioner kroner. 

Det er dog meget vanskeligt at begrunde en sådan udvidelse, når man har en sådan 

kapacitet som man ikke bruger. 

Man ønsker desuden også at få fiber til Finland til Sverige (Oulå). I Finland er der fiber 

op til Ivalo. Der er snak om at lave en forbindelse videre til Karasjok, for at lave en bedre 

backup, hvis den interne (i Norge) linje går ned. 

Man har overvejet i Lakselv f.eks. at leje linjer via Finland og Karasjok istedet for at leje 

linjer hos Telenor. Men det ville alligevel blive dyrere fordi så skulle man via Helsinki, 

og så ville man ryge ind i takster for udenlandsk kommunikation. Så det ville alligevel 

ikke være nogen bedre løsning. 



Olieudbygningen i Hammerfest kan måske være med til at begrunde at få en fiberlinje 

frem til Hammerfest, for da får man lidt flere leverandører. 

Der er mange små steder på Finmarks kysten som har meget dårlig forbindelse og som 

knapt nok har GSM forbindelse. 

Kystlinjen er blevet bygget færdig i 2001. På den måde har investeringerne i Finmark 

været væsentlige. i 2000 er der blevet lavet notat, hvor investeringerne er blevet 

begrundet. 

Behovet for IT 

De har taget kontakt til alle kommunerne og talt med erhvervschefen og it-konsulter i de 

enkelte kommuner. Det har været et problem at trække IKT og bredbånd ind i 

"tiltagsarbejde". Det har været en meget lille del af erhvervsafdelings bevidsthed. 

Egentlig pga. af manglende kundskaber. 

Selvom Lars egentlig er positiv overfor investeringer i infrastruktur mener han, at det er 

vigtigt at få kommunen og erhvervene til at tænke i de baner - kapaciteten er der allerede. 

En af udfordringerne er at stamnettet er rimelig brugbart selvom prisen er høje, men det 

vil blive bedre med Elteles projekt. Det er vigtigt at kommunen ser på det med 

accessnettet ud til den enkelte virksomhed som en kommunal opgave, ligesom med at 

bygge veje. Det er tanken at kommunen skal være med til at skaffe et accesspunkt til 

hvert kommunecenter og så bliver det op til kommunen at prøve at få forbindelse videre 

ud til virksomhederne enten via radionet eller kapeltv-net eller nogle steder at lægge 

fiber ud. 

Det er temmelig svært for de små bygder at koble sig på radionettet. Så man må have en 

linje indtil et knudepunkt. De bygder som liggere tættere på et knudepunkt kan måske 

have en rimelig god radioforbindelse. 

Så der er en stor fare for at de små bygder vil være bagud i bredbåndsudviklingen. 

Virksomheder baseret på bredbånd 

Det er primært i kommunecentrene der er skabt jobs i forbindelse med 

bredbåndsudbygningen. Lars kender ikke til nogen eksempler ude i de små bygder. 

I Kajasjok findes der f.eks. et samisk oversættelsesbureau og fjernundervisning. 

I Alta er der Fjernarbejdscentret. Så der er flere som arbejder i centrale firmaer som er i 

Finmark. 

Det er ALUT som har taget initiativet til Fjernarbejdscentret. Og så er der IT-huset, hvor 

der er en del IT-arbejdspladser, f.eks. fiskeridata (Sigfus Kristmanson) som er en 

informationsvirksomhed for fiskerierhvervene. Desuden lagring af webløsninger. 



It-huset har en kobling til Eltele. 

Forbindelsen mellem Alta og Tromsø 

(jeg spørger om der ikke er problemer med at den er for træg) 

Den er i hvertfald dyr. 2/3 af Elteles udgifter til internetforbindelse fra Alta til Oslo er 

mellem Alta og Tromsø og den øvrige 1/3 er mellem Tromsø og Oslo. Så problemet er 

at den er dyr. Men den udgør iflg. Lars ikke længere nogen flaskehalsproblemer, for han 

mener at der er en rimelig kapacitet på den linje nu. 

Det er en radiolinje forbindelse og ikke fiber. 

Kapacitetsbehov til videoforbindelse 

Til tv-forbindelse kræves 6 mb. 

I Karasjok sendes fjernsynsudsendelser på bærebølge til antenner i samerområdet, men 

de sender det også ud som internet. De har en 10 mb. forbindelse. 

Men der kan jo ikke være særlig mange som kan modtage det. 

(Søren) Så man kan sige at de har været forudseende således at de har mulighederne, når 

teknikken er udbygget til det. (det vil ikke kunne bæres af UMTs). 

Lars siger er der ikke er ret mange som har den hastighed. Jo måske universitets og 

højskolemiljøerne. Højskolen i Alta har en 34 mb linje til Tromsø. 

Det er kun små billeder som kan transporteres over mobilnet. 

På 2 mb er det muligt at lave et kompakt mellem-niveau, som kan bruges på hjemmesider 

(videopræsentation) - Søren taler om et eksempel i Lakselv (en civilingeniør, som ville 

lave et enmandsfirma) 

Telemedicin i Alta 

- Øre, næse, hals med videokonference til Tromsø. 

- Øje-dianostik, hvor de sender billederne til Tromsø. 

- Røntgen, hvor de sender billederne til Hammerfest. 

- Dialyse, hvor de samtaler med lægerne i Tromsø over videokonference. 

Det er f.eks. et problem at kommunen investerer i dialyseapparater og hvert apparat 

tjener sig ind i løbet af et år. Men det er ikke kommunen som får pengene, selvom de 

sparer penge, fordi de ikke længere skal betale rejsen til Tromsø. Så administationen er 

på en måde ikke indrettet (i deres økonomi-kasse tænkning) i forhold til den nye 

teknologi. 

Der er nogle som arbejder videre med projektet fra omsorgsprojektet. Det drives af 



kompetencecentret for IT i helsetjenesten, som ser på krav for sammenkoblingerne for 

journalsystemerne til omsorgstjenesten og lægevæsenet. 

Det er et offentlig firma som arbejder på det, så på den måde kan man sige at der en lille 

videreføring af projektet. 

Finansiering 

Det har været Telenor som har stået for finansieringen af bredbåndsnettet. 

Høykomprojekter 

Ex. 

Hjemmetjenesten i Alta 

I Bådsfjord: et elektronisk skoleprojekt. 

- De giver penge til at det offentlige bliver mere aktive efterspørgere af bredbånd. 

Den officielle politik har været at det er det offentlige behov som skal genere 

efterspørgslen efter bredbånd, som så skal påvirke leverandørerne til at bygge ud. 

Visioner/Teknologiens betydning for udviklingen 

Hjemmetjeneste projektet er et eksempel på at den service man kan yde de ældre vil 

ændre sig. Det vil i højere grad være i den enkeltes hjem at man går ind og servicerer 

borgerne, og det vil dermed også på længere sigt blive billigere for samfundet. 

Så slipper man for at betale for at borgernes rejse til hospitalet. 

Dvs. at centrale ressourcer flyttes ud i distriktet ved hjælp af teknologi. 

En udvikling som vil føre til at kvalificeret arbejdskraft flyttes ud i distrikterne og 

eksperterne sidder centralt eller måske en decentralisering af kompetancen. 

Derved løftes kompetance niveauet. Så kan en specialist f.eks. lige så godt sidde i Alta 

og vejlede en i Tromsø som omvendt. 

Det er en stor distriktspolitisk udfordring at skabe forhold som medfører en 

decentralisering af kundskabsarbejdspladser også til de mindre steder. 

Lars nævner at der i forbindelse med dialyse projektet i Alta er blevet benyttet 

fjernundervisning for at opgradere kompetance niveauet hos sygeplejerne. 

(via videokonference, telefonbaseret - ikke internet, 6 ISDN linjer) 

Højskolen i Alta bruger meget videokonference i deres undervisning. 



Alta helsecenter er en lidt interessant case, fordi Alta er den største kommune i amtet, 

men sygehusene ligger i Hammerfest og Kirkenes. 

Derfor prøver Alta nu at køre sygehustjeneste uden sygehus ved at tage telemedicinske 

anvendelser i brug, og det er her at bredbåndet kommer ind i billedet som en vigtig 

faktor. 

(Kommune lægen Daniel Haga kan evt. Kontaktes i den forbindelse) 

Der er ansat lidt flere primært sygeplejesker i forbindelse med telemedicinudviklingen.. 

Sognefjord har været brugt lidt som inspiration for IT udviklingen i Finmark. 

Norge betaler til interreg. programmerne i EU, og får på den måde også del i EU 

midlerne til forskningsprojekter. Men Lars mener at det er en tung proces at få fat i 

midlerne. 

I forhold til Høykom programmerne er det et problem at projekterne ikke altid får det 

resultat eller den succes som man havde regnet med. Det er ikke altid initiativerne 

fortsætter efter projektene ophører. 

I Norge har det tidligere været yderdistrikterne som har været favoriseret i forbindelse 

med finansiering af offentlige projekter, men nu går der efterhånden flere og flere 

midler til centrale distrikter. 

Norges IT strategi 

Norges strategi på IT området er meget markedsorienteret. Bredbåndsudbygningen skal 

være totalt efterspørgselsstyret - markedsstyret. 

De statslige tiltag i Norge har været de programmer, som prøver at øge brugen af 

bredbånd i de offentlige virksomheder og dermed skaber efterspørgsel. 

Det har været den fuldstændig omvendte strategi end i Sverige, hvor man bygger fiber ud 

til alle kommunecentre. Det skal være behovet som leder efterspørgslen. 

Den markedsstyrede strategi er der flere årsager til: 

Dels at Norge har mange små spredte bygder, og topografien besværliggører 

udbygningen. Men også det aspekt at man ikke ved hvordan teknologien vil blive udviklet 

- dvs. frygt for at investere i forældet teknologi. 

Der er ingen som laver bredbåndsløninger, hvis de ikke har bredbånd til rådighed. 

Rammetingelser 

Lars mener at man af de virkemidler som eksisterer i Finmark er ganske gunstige i 

forhold til at skabe vækst i Finmark, f.eks. lavere skat og lavere arbejdsgiverafgift. 



Det handler jo meget om tiltrække folk med uddannelse og skabe højkompetance-jobs. 

Arbejdsgiverafgiften betyder meget for virksomheden, da den jo udgør ganske store 

beløb. Den kompenserer for de store rejseudgifter, som er ganske store. 

En flybillet mellem Alta og Oslo 6700 kr. 

En billig billet kan fås til ca. 2900 kr. 

Fra 1. April kommer der et nyt flyselskab kommer der et nyt flyselskab , og prisen vil 

komme lidt ned. 

Der er ganske mange som arbejder i Tromsø som bor i Alta, som rejser frem og tilbage 

en gang i ugen. Eller man kan betale et fast beløb årligt og så rejse så meget man vil. 

(ca. 100.000 om året, 1700,- pr gang. Men rejsen kan trækkes fra i skat. Der findes også 

klippekort) 

Men det vil nu også blive muligt via den nye teknologi og deltage i møder via 

videokonference, så man ikke skal bruge så meget tid og ressourcer på transport. 

Fjernarbejde 

Der har været snak om at man fra Finmark kunne lave fjernarbejdscentre i Italien eller 

Spanien. F.eks. i fiskeindustrien, hvis man lavede arbejdscentre i de store fiskeimport 

lande, så ville man samtidig kunne have tæt kontakt til virksomhed og samtidig kunden og 

markedet. 

Lars mener at der er for få som tænker i baner af jobskabelse i privat virksomhed og 

udbygning af bredbåndsnettet. Han mener faktisk at der er for få planer og forventninger. 

Det er først når bredbåndet er kommet ud at man kan efterprøve mulighederne for 

decentralisering v.hj.a. IT - først da kan man have en kontakt af så stor kvalitet at man kan 

deltage i møder og være tilstede via mulimedia formidling. 

Public service 

I Alta er der en rimelig udbygget public service på nettet. 

Der er projekt som hedder Finmark på Net. Som er en opfølgning af infrastruktur 

projektet, for at samarbejde om hvorledes kommunen kan bruge internet. 

De fleste kommuner i Finmark har en netside, omend af meget forskellig kvalitet. 

Alta har en ganske god side. Her kan man f.eks. indsende forskellige ansøgninger og få 

skemaer, få programmer fra kultursalen etc. 

Samertinget er rimelig langt fremme hvad angår netløsninger. De ligger f.eks. planer ud 

til høring. 



En kommune har tabeller over skatteindtægter fra måned til måned. 

Der vil være gode muligheder for teknisk set at lette kommunesamarbejdet. F.eks. 

indenfor områder som kortløsninger, regionsystemer for kortlægge ledningsnet og 

indenfor kommune helsetjenesten, for lægerne ude i de små distrikter sidder jo faktisk 

med et temmeligt stort ansvar. 

Der sidder mange mennesker i kommunen med for dårlig kompetence eller for lidt 

muligheder til at udvikle sig - f.eks. økonomistyring og regnskab. 

Bredbåndsudbydere 

Eltelenord - samarbejder med et kapeltv selskab Nordnet com. 

Finmark bredbånd. 

KPNQwest 

- De lejer dog alle kapacitet af Telenord. 

Lars mener at det fremover vil være nødvendigt Eltelenord i Alta og Finmark bredbånd i 

Lakselv. 

Det er Alta Kraftlag som ejer Eltele Nord. 

Elkraftværkerne er halvoffentlige bedrifter som er ejet af kommunen, og det er derfor at 

kraftlagene angagerer sig og bruger midler på bredbåndsudbygningen. Man ønsker at 

degiver noget infrastrukturer tilbage til samfundet. 

Nogle kommuner sælger kraftlagene ud til indenlandske og udenlandske selskaber, hvis 

de får økonomisk krise. Overskuds el sælges bl.a. til udlandet. 

Næringshaga (virksomheds og fagmiljø) 

Lars mener at der er spændende perspektiver i de næringshaga som skal bygges i Finmark 

ved Hammerfest, Kirkeness (eksisterer allerede) og kunnskabsparken i Alta (primært 

forskning. Leder Jan Dølør) . Så kunne man lave en bredbåndsforbindelse mellem dem 

og så kunne man lave et interessant fagmiljø med noget nytænkning. 

Om Finmark 

Antal af bygder i Finmark, hvor der er100-200 personer er 

Ca. 10.000 - et slag på tasken 

Der er 75.000 indbyggere i Finmark, og ca. 70% bor i de større bebyggelser. 

I Alta bor der 22.000. 



Tjek evt. på websiden på det statiske central bureau. 

Der er på mange måder sket en centralisering i Finmark de sidste 20-30 år, så der bliver 

færre og færre af de små bygder. 

Øvrigt 

I rapporten har Lars nævnt, hvor mange private der bruger internet! 

Den tegning over bredbåndsnettet som vi har fået må ikke offentligøres!! 

Kun den i hans egen rapport. 

Om IKTs investering i Lakselv - Karasjok linjen, Søren fortæller: 

Investeringen var gjort ud fra betragtningen om at man på længere sigt var nødt til at have 

kompetencen. Det vil kaste mange værdier af sig på længere sigt. Hvilket er bedre end at 

lade vær'. Hvis man ikke gjorde det ville erfaringerne og kompetencen gå til en anden 

region. Desuden var det et vigtig parameter til at lokke virksomheder til regionen med de 

tilgængelige rammevilkår. Investeringen skulle ses som spinoff effekt. 

51. Alta Kommune 

Ernst Mortensen, IT-konsulent 

mandag d. 18 februar 2002 

Alta Kommune 

De første fiberkabler blev lagt i Alta i 1990. 

Lægesystemet har kørt på fiber lige siden. 

Det er Telenor som leverer ADSL forbindelse til kommunen. 

Det betyder at du f.eks. kan drive hjemmevirksomhed. 

Båndbredden varierer. (Ernst M. har et skema over hvordan det er fordelt). 

Hele kommunen er digitaliseret. (økonomisk, administrativt) 

- f.eks. på kultur området (bibliotek, biograf etc.) 

Alle elektroniske kortsystemer er digitaliseret 

Alle skoler kobles op på en fælles database. 

80 % af Altas kommunes elever kan gå på bredbånd. 

Der findes et fiberskole projekt for grundskole og børnehave, som er et led 



i et nationalt projekt. "Mediatec" - her bruges video, edb, telefon etc. i undervisningen. 

Den nye udfordring er pædagogikken og kompetencen. 

Det er indholdet i undervisningen som skal fornys 

(I Alta ejer kommunen 40% af elkraftværket, men når man køber strøm dér køber man 

andel, så det er egentlig forbrugerne som ejer kraftværkerne. (men de har ingen 

indflydelse)) 

Telemedicin - eksempler 

De første forsøg var i 1992 - indenfor øre, næse og hals området, hvor specialisten sad i 

Tromsø og det vanlige lægepersonale i Alta. 

Diabetes - projekt: 

Specialisten kan via video-konsultation undersøge patientens øjne, og se hvor 

fremskreden sygdommen er i forhold til om patienten er ved at blive blind.(en af de 

alvorlige følger ved diabetes) 

Dialyse-projekt: 

Patienter fra Alta kan komme i dialyse i Alta istedet for at rejse til Tromsø. 

Dialyse maskinen styres af en specialist fra Tromsø. 

Men desværre får Alta kommune ikke refunderet rejseudgifterne - det er statens penge 

- altså et dilemma. 

Hjemmepleje projektet: "Høykom projekt" 

Her er hjemmeplejepersonalets PC koblet op på en fælles-server 

(jvf. Lars Krogh og Jan Dølør: har yderliger informationer om dette projekt) 

Høykom projektet involverer Nationalt center for telemedicin, Telenor FoU, NORUT, 

ALUT, Alta kommune og Maximite (Lars Krogh) 

Visioner om en regionsudvikling og bredbånd/paradigmeskift for Finmark 

Ernst mener at kommunikationen/bredbånd er et vigtigt styringsværktøj i 

samfundsudviklingen 

- det er ikke noget valg man har. Samfundet er helt afhængig af kommunikation. 

Hvis man ser det i et større perspektiv i et globaliserings perspektiv, så må næsten hver 

eneste yderkant blive berørt. 

F.eks. er skolen meget vigtig. Det er vigtigt for at børnene kan udvikle deres kundskaber, 

og på længere sigt kan konkurrere om arbejde på lige fod med andre. 

Han mener ikke prisen er vigtig, men det er nødvendigt for samfundet at være "med på 

vognen" - at følge udviklingen 



Teknologien virker centraliserende. 

F.eks. sker der også en centralisering af fiskeriet i kyst-Finmark 

En del steder produceres fisken ombord (fabriksskibe) og leverer direkte til Danmark, 

England og Tyskland til konsum. 

Teknologien virker stadigt centraliserende. 

Ernst mener ikke at det er muligt at opretholde de små bosætninger. I længden vil 

bygderne blive affolket. Men at det er vigtigt at opretholde byerne i kyst-Finmark: 

Hammerfest, Vadsø, Honnigsvåg etc. 

Olie og gas perspektiverne vil ændre en stor del på strukturen i regionen. 

Den udvinding som vil ske vil være på bekostning af fiskeri, miljø - det handler om 

arbejdspladser og national rigdom. 

Derved vil olie og gas blive den vigtigste industri i regionen. 

Centraliseringen betyder at det er vigtigt at få bredbåndsforbindelse ud til store og 

mellemstore bygder. 

Tyskerne havde i sin tid lavet en plan for Finmark som var centraliserende. 

og norske myndigheder overtog planen og ville centralisere, men det gik ikke. 

Men nu sker der en centralisering 

- historien gentager sig! 

Ernst laver en skelnen i Finmark mellem samiske og ikke samiske byer. Han mener at det 

er nogle helt andre mekanismer som er på spil i de samiske byer - fx Karasjok, og de dér 

gør en masse tiltag i kraft af at de er samere. Han mener at det etniske islæt spiller en 

stor rolle. 

Opdræt af fisk har stor betydning. 

laks, fladflyndere etc. 

Ved olieproduktionen produceres en del varmt vand, som evt. kan bruges til opdræt af 

nye fiskearter. 

Ernst mener ikke at man kan se på teknologien uden at inddrage de andre perspektiver. 

Olie udvindingen vil medføre kæmpe indtjeninger til regionen som skal investeres. 

Han mener at det er vigtigt at satse på at Alta skal have kompetence via bredbånd. 

Men han mener også at IT spiller en vigtig rolle for fiskeriet og tilknytningen til det 

globale marked. 

Teknologien har en afgørende betydning for det nye paradigme-skift i regionen. 



("olie-eventyret") 

Han mener at det er vigtigt at de starter op nu, hvis de selv vil spille afgørende rolle i 

denne udvikling. 

52. Alta Utviklingsselskap, ALUT 

Jan Dølør og Ole Kristian Severinsen 

mandag d. 18 marts 2002 

ALUT 

Alut er ejet med 51% af Alta kommune. De arbejder i højere grad med 

erhvervsudviklingen end udviklingen hos den enkelte virksomhed. 

Det er primært med henblik på tilrettelæggelse af erhvervsudviklingen - dvs. projekter 

som involverer flere virksomheder. (ikke den enkelte) 

De har f.eks. arbejdet med stedsudviklingsprojekter og samere. 

Alut blev etableret i 1986. 

I 2-3 år har de arbejdet med bredbånd på forskellige måder. 

Jan Dølør 

Jan har arbejdet sammen med Alta kommune på at få aktivitet på IT siden. 

De projekter som de han har beskæftiget sig med gennem de sidste to år har været 

bredbåndsteknologi i hjemmetjenesten. 

Ole Kristian 

Arbejder med Finmarks styringsorgan (på fylkesniveau) med problemstillinger som er 

knyttet til bredbåndsudviklingen. 

Lige nu arbejder Ole Kristian på at lave en netværksløsning for fem kommuner i 

Finmark. Søvanger, Porsanger, Nordkap, Loppa og Tana. 

Både Ole Kristian og Jan er bredt orienteret på "bredbåndsfronten" men de arbejder ikke 

med den tekniske side. 

Projekter 

Siden 1985 begyndte de at udvikle en form, hvor man f.eks. med en slags bredbånd 

indenfor telemedicin kunne analysere resultater fra Kirkeness som kunne sendes til 

Tromsø. Desuden blev der brugt videooplæg begge steder i konsultationen. 



De henviser til at Lars Krogh har deltaget i en del af det udredningsarbejde der har været 

i forhold til bredbånd, hvor han har bidraget til at motivere til brug af bredbåndstjenester. 

FINMARK på NET 

De arbejder på at få lavet en regional portal, som også skal være en indgang på 

amtsniveau. Portalen er en kopi at en national portal som hedder www.norge.no 

Her har de arbejdet på at ligge al offentlig information og samtidig prøvet at motivere til 

at øge brug af internet-tjenester på kommunalt niveau. 

Staten har en stærk målsætning om at elektronisk kommunikation skal være den meste 

udbredte kommunikationsform efter 2003. 

Forventningerne til Alta kommune er meget stor, fordi der er afsat mange statslige 

midler til udvikling af IT området. 

De tjenester som de ligger op til kræver bredbånd! 

Behovet for bredbånd er i iflg. ALUT højere grad et offentlig anliggende end et privat. 

"Finmark på Net" inkluderer også kort-tjenester. GIS-data. 

Den skal bruges som primær base til rejse liv, offentlig forvaltning og undervisning - 

herunder fremvisning af tematiske kort. 

Elkraftværkerne, vejvæsenet osv. har også deres kortbasis, men ofte er de ikke koblet 

sammen. 

Offentlige service-kontorer 

Man har et ønske om at gøre de offentlige tjenester mere tilgængelige - også ude i de 

små områder. Der er mange steder f.eks. i Loppa lang vej til et servicekontor. Så man 

placerer derfor små filialer ude i distrikterne. 

Men der er megen skepsis blandt kommunerne mht. at lave disse småfilialer, fordi man 

ser dem som en "nedbrydning" af de små af det statslige service apparat i de små 

kommuner. 

De er bange for at de ved at bidrage til en sådan proces skaber grobund for at staten 

trækker sine service funktioner tilbage. 

I Torsken kommune som ligger på Senja i Troms Fylke har man lavet nogle forsøg. 

Det er finansieret af Høykom - en tilskudsordning for det offentliges brug af bredbånd. 

I Torsken har man et sted, hvor der er meget dårlig forbindelse indtil hovedcentret; her 

må man gennem 3 eller 4 andre kommuner. I Torsken blev etableret et off. 

servicekontor. (jeg tror at Niels W. Lund taler mere om det). 

Det er faktisk en vanskelig proces. Mange af dem som bruger offentlige tjenester har 

ikke altid en særlig god kompetence på IT området, og brugertjenesterne er på ganske 



højt niveau. Så derfor er man nødt til at have personale til at betjene dem og personalet 

skal både er kundevenligt og kende det offentlige system vældig godt. Men det kan være 

svært for medarbejderen at holde sig opdateret i forhold til, hvad som sker på 

kommunecentret. Så derfor er der nogle organisatoriske problemstillinger i forhold til 

service-kontorer som man ikke skal undervurdere. 

En ting som har været diskuteret har derfor for f.eks. været at ligge offentlige service 

kontorer på en skole for dér er jo kommunalt ansatte og måske kontorpersonale som 

udover at være ansatte som kontorpersonale for skolen kan have en servicefunktion. 

Og der er også andre løsninger…. 

Ole Kristian har arbejdet med et servicekontor i Hasvig kommune, hvor der er 

samlokalisering mellem service-kontor og … 

Der findes mange forskellige varianter af service-kontorer. Bl.a. findes der et 

service-kontor i en dyrepark. Men mange af dem har ikke satset på nogen elektroniske 

løsninger. 

De har bare alle de skemaer/blanketter til ansøgninger mm. som skal være tilgængelige. 

De har haft god erfaring med dette ikke-elektroniske system (for nuværende er der dog 

ingen planer om at disse service-kontorer skal være elektroniske). 

Fremtid (efter omsorgsprojektet), GSM, priser osv. 

Projektet i omsorgs-tjenesten var et pilot-projekt for et mobilt bredbåndsnet. Det 

betyder at de som arbejder ude i hjemme-sygeplejen kan tilkoble sig læger, apotek og 

hjemmebasen via det mobile-bredbånd, og dermed kan yde en bedre service for 

borgerne. 

Problemer med projektet for fremtiden: 

- Det vil blive en delt forbindelse (altså ikke tilstrækkelig sikkert) 

- Det fungerer godt tæt på sendemasterne, men ikke langt fra. 

og giver dermed en centraliserende effekt. 

Måske ville være bedre med GPS, fordi det er en pakketeknologi. UMTs er bedre for 

dem som bor i byerne. 

Men Jan regner med at udover at kapacitet øges på nettet vil der også ske en udvikling i 

retning af at pakke filerne, så de fylder mindre. 

Mellem mobil tlf. og kapler er der jo også radiomuligheder samt satelit. Og det er jo 

interessant for de eksisterende linjer koster pr. afstand, og alt hvad der koster på afstand 

er en ulæmpe for dem. 

En af de vigtigste parametre er at prisen er konkurrence-dygtig, hvis de skal være med. 

Nu findes der kapacitet mange steder, men problemet er at den er for kostbar. 

En anden vigtig forudsætning er at der er en god data-sikkerhed. 



Fordele ved hjemmepleje-projektet 

Jan Dølør mener at hjemmesygeplejen fik en større rolle i helsevæsenet ved hjælp af 

projektet, fordi kommunikationen blev øget. De fik kontakt med læger, apotek og 

sygehus og fik hurtig respons. Normalt har hjemmeplejerne ikke denne kontaktflade. De 

kører deres runde til patienterne og kører hjem og aflægger rapport og så færdig.. 

Men med den nye ordning blev hjælpen til de ældre meget bedre. 

Jan mener at projektet er et eksempel på at teknologien kan bane vej for en 

organisatorisk udvikling. 

Men lige nu eksisterer der isolerede journalsystemer for lægerne, for sygehusene og 

hjemmesygeplejen. Det er forskellige selskaber som leverer de forskellige systemer. 

Hvis man ikke er opmærksom på det kan man risikere at de offentlige systemer lukker 

sig mere og mere. 

Omsorgstjenesten er blevet et marked for to selskaber i Norge og de er blevet så stærke 

at de er på vej til at lukke sig lidt. Så Jan håber at der i stedet for bliver mulighed for 

samhandling. Og der vil hjemmesygeplejen kunne blive et lokomotiv for at få øget 

kapacitet. 

Jan mener at det er helsevæsnet og skolesystemet som skal være lokomotiver i denne 

udvikling. 

Det offentlige skal være med til at få bygget bredbåndsløsningerne ud. 

Det kan være et problem at når pilotprojekterne er færdige, så trækker de private parter 

sig lidt tilbage og arbejder videre alene. (søren) Det kan være at de ved at samarbejde 

med det offentlige mister for stor en del af deres egne markedsandele. 

Men Jan mener at de største aktører er meget interesseret i at udsprede informationer. 

Inspiration fra Norbotten/ strategi for udvikling af bredbånd 

I Sverige er der et amt som er startet tidligt (1996) med at lægge bredbåndsudviklingen 

indenfor det offentlige tidligt tilrette. IT-Norbotten. 

De gjorde en del arbejde som de nu arbejder på i Alta. De lagde en del strukturer frem. 

Bl.a. lagde de stor vægt på skole - og de havde som deres primære mål at lægge 

bredbåndskapacitet ud til alle skoler i lenet. Dermed blev det skolerne som tiltrak sig 

bredbånd og dernæst kunne erhvervslivet hægte sig på. 

De har også lavet et tema-baseret/GIS baseret løsning på turisme. 

Denne udvikling er li'som modsat af det som er sket i Norge, hvor de egentlig er kommet 

lidt sent. 

En diskussion som i denne forbindelse er meget central er hvem der har ansvar for at der 



kommer bredbåndskapacitet. I Sverige valgte man at sige at det er det offentlige som skal 

sørge for det og i Norge har man lagt større vægt på at det er markedet som skal afgøre 

det og hvordan og hvor hurtigt udviklingen skal gå. 

I Finmark har de opfattet sig selv som en yderkant af markedet og har ment at det 

offentlige har et vist ansvar. 

Jan Dølør er selv overrasket over at leverandørerne er gået meget længere end han 

umiddelbart havde regnet med. Han regnede med at de ville blive mere et u-land end de 

faktisk er blevet. 

Nu er kapaciteten bygget ud, men prisen er stadigvæk for høj. 

Hvis det offentlige får lov til at varetage udviklingen som i Norbotten, da vil man ikke 

kunne se nogen markedsindikator for, hvor stort behovet egentlig er. 

Men i forhold til Norbotten mener Ole Kristian, at det er en fordel at folk i 

kommunerne har tænkt langsigtet på at få etableret bredbånd. 

Ifølge Jan er det god idé at det offentlige går ind, men ikke alene lægger præmisserne for 

udbygningen i en udvikling som går så rasende hurtigt. Han mener på den måde at den 

norske strategi er sundere, men for dem som bor i yderkanten er der visse usikkerheder 

med denne strategi. 

Selv i Finmark er der faktisk konkurrence mellem leverandørerne - selvfølgelig ikke på 

de små steder, men steder som Hammerfest, Alta, Kirkenes, Vadsø og Porsanger. 

Der findes ganske mange interessante løsninger på, hvordan man kan få bredbånd ud. 

F.eks. i en kombination med kapel-TV - leveres af f.eks. Eltele og Nordnet (Eltele ejer 

Nordnet). 

I Norbotten har de udbygget et optisk fibernet. 

I Sverige er de en del hurtigere med fælles løsninger f.eks. også på fjernvarmeområdet. 

De har en helt anden tradition for samarbejde end de har i Norge. 

Priserne er meget afhængige af, hvor man befinder sig. På Telenors hjemmeside findes 

beregningsformler for, hvor meget det koster at have bredbånd. 

Geografien er også et afgørende parameter. I Norbotten bor der f.eks. 450.000 

indbyggere i lenet og i Finmark er der 70.000. Og derfor regnede de egentlig også med 

at leverandørerne ville være meget mere skeptiske. Men det er jo vigtigt at se på hvad det 

egentlig skal bruges til. 

De små lokale og regionale leverandører har ofte et elkraftproducent bag sig. 



For en ½ mb. forbindelse betaler man ca. 700-800 kr. om måneden. 

En 2mb. ADSL er temmelig kostbar og den er heller ikke tilgængelig overalt, f.eks. 

heller ikke i alle egne i Alta. 

I byerne vil man se at der vil være flere og billigere alternativer inden for 

internetforbindelse ellers må man finde nogle måder, hvor man kan gå ind og subsidiere 

trafikken. Og så sker der måske det samme som med bosætningerne og 

erhvervsudviklingen. 

I Loppa står elkraftværket bag udbygningen af bredbånd. 

Elkraftværker har en strategi om at de skal investere nogle af de penge som de har fået af 

befolkningen i samfundet (money-recircling) 

I en eller anden lille kommune har man fået en kombi løsning med bredbånd og kabel TV. 

Bygde hierakiet forstærkes bl.a gennem udbygningen af bredbåndsnettet. 

I Finmark ser man at enkelt-personer kan have en afgørende rolle i udviklingen. 

Jan mener at det er vigtigt at det offentlige går forrest i udviklingen. 

(det er vanskeligt at få behovet til at opstå uden at kapaciteten er tilgengængelig) 

I skole og helsevæsnet er der et behov. 

Men der er også nogle centraliseringstendenser i befolkningen. B.la. indenfor 

bankvæsenet, hvor der er problemer med at finde kompetent personale som vil arbejde i 

yderdistrikterne - hvilket er lidt uheldigt i denne sammenhæng. 

I de små kommuner har det været et problem at holde lægerne i de små kommuner - de 

føler sig alt for alene og alt for fagligt isoleret, og ofte overvåget i et lille samfund. 

Den faglige konsultation kan løses via bredbånd. 

På den måde kan bredbånd være med til at styrke decentraliseringen. 

(Kommunestrukturen kan synes helt meningsløs, da de blev etableret langt før den 

struktur som eksisterer i Finmark nu. ) 

53. Markedsdiagnose 

Kontakt: Fred Persen, Lakselv 

Markedsdiagnose er en nystartet virksomhed i Lakselv. Markedsdiagnose beskæftiger 

sig med Telemarketing og markedsundersøgelser (herunder især regnskabs- og 

markeds-analyser). Markedsdiagnose har udviklet egne EDB-programmer til analyserne. 



Markedsdiagnose har p.t. 5 medarbejdere men forventer en fuldt udbygget organisation 

på 15 ansatte i den nærmeste fremtid. Markedsdiagnose er meget afhængigt af 

internettet. Udover at der indhentes information fra forskellige databaser, så 

kommunikeres der også via internet-telefoni (IP). En 3 Mb/s bredbånds forbindelse 

dækker behovet. 

Regionalpolitisk bliver virksomheder ved etablering i Finnmarken begunstiget: 

- 50 % tilskud til anskaffelse af ICT-hardware. 

- Fremskyndet sagsbehandlingstid (normalt 2-3 måneder, Markedsdiagnose = 11 dage). 

- 24 % spares på elektricitet (p.g.a. adgang til den billige vandkraftværks el). 

- Lønniveauet 10-20 % lavere. (lønmodtageren er desuden skattesubsidieret). 

(Jvf. "Finnmarkspakken" se f.eks. rapporten "Fjernarbejde" af Geir Aarskog) 

- Anskaffelse af lokaler betydeligt billigere end Syd-Norge både ved leje eller køb. 

(Eksempel: samme lokale størrelse og kvalitet ved køb Lakselv 1/3 af prisen i Oslo) 

- Tilskud til kompetenceløft hos lokal arbejdskraft (kurser f.eks. 5 måneder). 

- Adgang til bredbånd med høj hastighed og fornuftig pris ( kun 2% af Norges ca. 

252.000 reg. Aktieselskaber har adgang til egentligt bredbånd) 

Den samlede økonomiske betydning af disse forbedrede rammevilkår for en virksomhed 

der flytter til Finnmarken ( i forhold til store centre i Syd-Norge) kan illustreres ved 

følgende saldo: Etablering af 5 arbejdspladser i Lakselv koster ca. 700.000 kr mindre 

om året i drift end tilsvarende i f.eks. Oslo. (Markedsdiagnose er et eksempel herpå) 

Derved bliver det interessant for (især private) virksomheder at flytte afdelinger med 

megen brug af ICT (herunder bredbånd), typisk kontorarbejdspladser, til Finnmarken. 

Endvidere er der adgang til ledig arbejdskraft hvilket er en mangelvare i centrene i 

Syd-Norge (flaskehals). Kompetencen er måske ikke så høj, men "skræddersyede" kurser 

kan 

løfte niveauet til alles tilfredshed (arbejdsgiver og -tager). 

54. IT Kontorsystemer A/S 

Kontakt: Stian Eliassen, Lakselv 

ITK er en 4 år gammel IT virksomhed beliggende i Lakselv. Den er et A/S med 9 ansatte. 

Virksomheden leverer ICT-løsninger herunder drift og support. Endvidere administration 

af netværk, IP-telefoni og oplæring i.f.m. installation. Som forretningside udspringer 



ITK af et lokalt initiativ hos de næringsdrivende i Lakselv-Karasjok-Alta trekanten. 

De ansatte er alle del-ejere og det lokale el-kraftværk er også medejer. De ansatte har 

dog tilsammen aktiemajoriteten (700.000 kr i aktiekapital). Virksomheden har hele 

Finn-marken som sit marked og har p.t. med succes gjort forretninger i 12 ud af 19 

kommuner. 

ITK er officiel samarbejdspartner med mange af de store internationale IT-leverandører 

og forestår også PC-kurser og div. Certificeringer. (Intel, Cisco, FujitsuSiemens m.fl.) 

55. FIBRE (Finnmark Bredbånd A/S) 

Kontakt: Stian Eliassen, Lakselv 

Opstart 2001. Et særligt initiativ m.h.p. at stimulere til vækst i lokalsamfundet og 

medvirke til at opbygge ICT infrastrukturen og udbygge de lokale kompetence-miljøer 

specielt m.h.p. brug af bredbånd. FIBRE er et driftselskab med 2,3 millioner i 

aktiekapital. ITK og det lokale elkraftværk + nabokommunens elkraftværk er ejere. 

Det lokale elkraftværk som er et aktielag (andelsselskab) med kommunen som vigtigste 

aktør i bestyrelsen, har opbygget en stor pengetank. For et års tid siden besluttede 

bestyrelsen at give indbyggerne i lokalområdet lidt "tilbage" i form af et banebrydende 

bredbånds-infrastruktur projekt. 

Det foreløbige resultat af FIBRE er at Lakselv har en bredbåndsforbindelse på 6 

base-stationer på hver 155 Mb/s på strækningen Lakselv-Tromsø. Før i tiden kostede 

strækningen mellem Lakselv og Tromsø 2/3 af prisen Tromsø-Oslo ! Nu står priserne 

bedre i forhold til afstandene. 

FIBRE kan derfor nu levere sine private brugere ( kunder ) i Finnmarken en 

konkurrence-dygtig 2 Mb/s forbindelse. (ca. samme priser for private som ADSL i 

Danmark) FIBRE planlægger endvidere at investere 25 millioner i et fiberoptisk kabel på 

11 Mb/s mellem Lakselv og Karasjok (Elselskabet skal alligevel grave for at lægge 

kabler ned - " to fluer med et smæk"). 

ITK udbyder endvidere forskellige services på nettet; IP, Server-hotel, ASP-løsninger, 

(Totalleverandør: skræddersyet, fordel for små bedrifter, ingen udgifter til drift 

+support). 

Som et direkte afledt effekt af FIBRE 's eksistens har det lykkedes at skaffe nye ICT 



arbejdspladser til området. Markedsdiagnose, Easy Connect. (Se case-beskrivelserne). 



Seminar om bredbånd i Nordens yderområder 12 – 13 april 2002. 

56. Seminar, Bånd 1 side 1 

Kommentarer og rettelser i forbindelse med seminar - fredag 12 april. 

Der er to ting man skal tage med i betragtning når man skal finde ud af hvad en bruger af 

Fjölnettet skal betale – først og fremmest er der prisen brugeren skal betale for at være 

tilknyttet nettet på 100 Mbit/s – derudover har Island – ligesom Grønland og Færøerne - 

en såkaldt ‘mega-byte-tax’ . De 1000-1500 dkr. som vi fik opgivet af enkelte 

virksomheder i Saudarkrokur dækker kun op til 1 Gb af downloads. 

Loop-nettet blev etableret i samarbejde mellem Lands-síminn og den amerikanske hær i 

1986 (amerikanerne ejer en del af nettet ??) 

Lands-síminn kører et ATA/ATM network over det fiber hvorover der køres 

fjernundervisning, hvilket har resulteret i at det ikke understøtter kvaliteten særlig godt 

– kvaliteten i den østlige del af Island er nogle gange meget dårlig. Nogen gange kan man 

bemærke at der er en forsinkelse i signalet, men generelt er det O.K. Fjernundervisning, 

hvor man har sin egen computer og kan se de andre studerende er endnu ikke blevet 

foretaget i Island. 

Element er i øjeblikket ved at udvide ind i Reykjavik – de har opkøbt et par selskaber I 

Reykjavik og har rykket deres vigtigste udvikling til Saudarkrokur og servicerer folk i 

Reykjavik herfra. 

3xStál – modellerer alt deres udstyr i et virtuelt 3-dimensionelt system på internettet. 


”Broadband to the people ” – 2005. Sveriges IT-kommisions vision er at alle skal have 

adgang til 5 Mbit/s bredbånd. Den svenske regering besluttede sig til at give penge til 

høj-hastigheds telekommunikation – snakkede ikke om 5 Mbit/s, men sagde at det skulle 

kunne bruges til multi-medie applikationer. (5-6 Mbit/s er den nødvendige kapacitet for 

at transmittere Mpeg2, som giver en flydende videostrøm – J.E) Den svenske ITkommission 

sagde at det skulle være en 5 Mbit/s forbindelse og at prisen en bruger 



skulle betale per måned skulle være det samme som han skulle betale for en busbillet. 

I dag er der mere end 55 steder for telemedicin i Västerbotten. 

Den mest almindelig forbindelse til privathjem er 10 Mbit/s 

Mara-Tech programmet, som er produceret i Luleå, bruges til telekonferencer. 

Programmet er IP-baseret, man kan se miniaturer af alle tilstedeværende – som selv at 

være der. Det koster 48.000 for en licens til 3 (byråds)møder om året – R.L. synes dette 

er billigt. 

Ume-net tilbyder kun internet-infrastrukturen og sælger kapacitet til internet udbydere. 

IT-Västerbotten blev opstartet i1999. I 1996 startede de et regionalt (logisk?) netværk, 

som var en slags tidlig organisation for hvad de laver i dag. 

Folk samarbejder således at de kan få mere netværk ( er selv med til at nedgrave fibernet) 

Den svenske regering giver økonomisk støtte til byer med mindre end 3.000 indbyggere. 

The Internet Bay – kører ikke selv projekter – det er kun et produkt-navn – en slags 

markedsorganisation. 

Tele-Tech 

Trådløst system i lokal-områder er baseret på ‘fixed wireless’. 

De vil snart købe kapacitet hos Kall 

For at have et såkaldt ’autonomous system’ skal en udbyder selv have eget ‘IP-set’ og 

egen ‘root-origin’ således at ’BTP rooteren’ kan finde ham. 

Har ikke kun måttet opsætte egne master, men også måttet nedgrave egne kabler. 

Finmark har det største problem med udvandring i nord – befolkningsstagnation er et 

stort problem (E:M) 

I Norge er der ingen officiel politik for at bygge bredbånd. Man mener at det vil komme 

hvis markedet ønsker det – ellers kommer det bare ikke. (E.M) Det samme gør sig 

gældende i Island. 

Telemedicininstallationer i Troms, Nordland og Finmark er måske nogle af de mest 

avancerede i verden – bliver refereret til som éen ud af to installationer under 

Verdenssundhedsorganisationen under FN (J.E) 

Omkring 300 er ansat indenfor telemedicin i Troms – vigtig forretning 



Tele-priser i de 3 nordligste kommuner i Norge er ‘common-rated’ – d.v.s. at det ikke 

gør nogen forskel om man ringer inden- eller udenbys (det same gør sig gældende i 

Island). Man kunne tænke sig at Call-centre ville kunne være et initiativ der ville kunne 

benytte sig af denne form for tilskuds-politik i tele-sektoren. (Diskussion om hvorvidt 

det er lokalopkaldet der er dyrt eller udenbysopkaldet der er billigt). Prisen er 1 krone 

per minut i dagtimer og billigere om aftenen. (Det koster 5-6 kroner i timen at ringe fra 

Saudarkrokur til Reykjavik, som ligger 300-400 kilometer derfra. TeleDanmark 

overvejer i øjeblikket at opkøbe Lands-síminn og har sagt at de i givent tilfælde vil hæve 

telefonpriser.) (Et lokal-opkald i Sverige koster mindre end 10 øre i minuttet.) 

Kapacitet: 384 Kbit/s ind og ud af Grønland 

Skal få politikerne til at forstå at det er vigtigt at Grønland får bredbånd – allerede to år 

for sent 

At få to punkter i Grønland forbundet til hinanden med en 256 Kbit/s forbindelse vil 

koste 300.000 om året. 

Færøerne/Island/Grønland – Mega-byte tax 

Når en internet-bruger i et af de tre ø-riger down-load’er fra en internet-side indenfor 

hans eget ø-rige betaler han ikke noget, da han er på øens eget netværk og derfor ikke 

behøver at betale ekstra. Hvis han derimod down-load’er fra en internetside i et andet 

land skal han betale en slags ‘down-load afgift’ for hver mega-byte han downloader. 

Markedsprisen for hver down-loaded Giga-byte er f.eks i Island 2500 Isl.kr. 

Kabel mellem Island, Færøerne og Shetlandsøerne – forhandlinger mellem FøroyaTele, 

British Petroleum og Islands-síminn (IKKE Lands-síminn.) 

Can-tat 3 – bliver drevet af Teleglobe, men ejes af forskellige selskaber. 


Lørdag den 13 april. 

Istedet for kun at skelne mellem private og offentlige initiativer bør man også inkludere 



de store teleselskaber med dominerende roller i diskussionen (J.E) 

Jørgen Emborg: 

Grønland har éet teleselskab – TeleGreenland – som har fuldkommen monopol på 

teletjenester I Grønland – inklusiv tredjeparts traffik (hvilket vil sige at det ikke kan lade 

sig gøre at to virksomheder f.eks deler et net – det vil i praksis være forbudt.) Grønlands 

hjemmestyre ejer TeleGreenland, men TeleGreenland har op til flere af deres egne 

siddende i de autoriteter der regulerer dem.TeleGreenlands bestyrelse har udviklet sig til 

et semi-parlament og bestemmer hvorledes 50 millioner skal bruges hvert år – bruger 

dem på projekter de selv finder interessante. Teleinfrastrukturen på Grønland bliver ikke 

fuldt udnyttet, er svag og passer ikke til samfundet. 

Grønlands teleinfrastruktur består af 29 relæ-stationer placeret på de højeste bjerge 

langs den grønlandske vestkyst. Relæ-stationerne har hver 3 kanaler med hver 34 Kbit/s 

kapacitet – 1 kanal til stemme og data, 1 kanal til TV og radio og 1 back-up kanal der som 

regel ikke bruges. Fra disse relæ-stationer er der et ISDN-netværk der forbinder byerne 

langs vest-kysten. Udenfor denne grund-infrastruktur – d.v.s. i nord og på den østlige 

side af Grønland – benytter man sig – på østkysten - af en satellit forbindelse – og i nord 

af et meget tyndt relæ-system der går fra Umanak til Uperlavik, over Melville Bugten til 

Thule området i Nord, som I alt giver området 128 Kbit/s til deling mellem alle. 

Amerikanerne på Thule-basen har deres egne forbindelser og kan på særlig måde 

forbinde sig til den ubrugte 3 kanal. 

Det grønlandske hjemmestyre betaler hvert år TeleGreenland 40 millioner kroner til at 

donere til K&R – den grønlandske radio- og TV sammenslutning – for at kunne bruge 

den 2 kanal på 34 Kbit/s fra klokken 5-6 om aftenen indtil midnat – d.v.s. omkring en 

tredjedel af døgnet. I bedste tilfælde bliver de tre kanaler udnyttet 50 procent – i værste 

kun en tredjedel. Jørgen Emborg har prøvet at foreslå at mna brugte den anden kanal til 

offentligt datanetværk, som kunne flyttes til den første efter klokken 5 om aftenen, men 

den rette ting at gøre ville være at forbinde båndbredden. 

Strukturen har en lav kapacitet – den bruges ikke til fuld kapacitet - meget mere kunne 

gøres med den grønlandske installation. 

Prisen for at udbygge med en fjerde kanal – til f.eks. internet - ville være 30 millioner. 

Den originale struktur er bygget med fondsmidler fra EU – Grønland havde kort periode 

med medlemskab før de udgik i 1983. 

En af karakteristikkerne ved DSL (Digital Subscriber Lines) er ,at, hvis der kun er 5 



kilometer mellem kunden og kontakten, vil man være i stand til at køre 

bredbåndsforbindelser over to par kobber, som er nøjagtigt hvad grønland har i dag – 

ADSL forefindes ikke i Grønland i dag. Teknikken var der og de ville kunne køre den blot 

ved at montere nyt udstyr ved kontakten, men der er ingen vilje til at gøre det. I stedet har 

man promoveret ISDN, som er langt mindre økonomisk at køre for TeleGreenland – 

meget mindre båndbredde for same penge.for 

TeleGreenland begyndte at udbyde internet fra januar 1996. Kapaciteten – som er en 384 

Kbit/s satellit forbindelse til Europa – deles mellem alle offentlige og private 

virksomheder. De fleste privatkunder har modem-opkoblinger på 56 Kbit/s. 

Universitetet I Nuuk fik i år en ISDN opkobling på 128 Kbit/s til deling melllem alle 

studerende og undervisere. Grønland har kun et meget svag forbindelse til Nordu-net og 

Nordu-net 2. Universitetet er ikke tilknyttet Nordu-net, men de offentlige skoler er 

tilknyttet Nordu-net igennem ADAT netværket. Nordu-net har et kæmpe budget – 330 

millioner om året til at lave bredbåndsforbindelser mellem områder i Norden og 

Baltikum. 

Det er nødvendigt at bryde TeleGreenland monopol for at få forbindelse til Nordu-net – i 

øjeblikket ville det ikke være tilladt at opstille en parabol for at modtage signalet – ikke 

en gang hvis man kunne få grønt lys fra de nordiske lande. 

Har prøvet at undersøge omkostninger for fiber-net til Island – materialeomkostninger 

ville være 30 millioner kroner ( når man nedlægger hav-kabler skal der være elekticitet 

for hver 200 kilometer for at videresende signalet. Havdybden mellem Grønland og 

Island op til 4 kilometer – enormt pres. Det ville koste 600 millioner kroner at forbinde 

Grønland til Cantat-3. Den bedste løsning ville være et kabel til Canada og et til Island, 

men det ville være endnu dyrere. 

TeleGreenland har monopol på tredjeparts traffik, hvilket i praksis betyder at tre små 

virksomheder ikke ville kunne dele en fælles bredbåndsforbindelse til internettet – det 

ville være ulovligt da det ville bryde monopolet. Dette gør det svært for små 

virksomheder i Grønland. 

TeleGreenland ønsker ikke - og forsøger at bekæmpe - IP-telefoni. Vil ikke tillade 

telefonsamtaler over internet. De har derfor opsat filtre og laver forstyrrelser på deres 

eget net for at forhindre folk i at benytte sig af IP-telefoni. Det er derfor teknisk umuligt 

at benytte lyd over IP. 

Multimedier er ukendt i Grønland. 

Et problem er at gøre tekniske oplysninger forståelige for politikere. 



Når teleselskaber påbegynder projekter som telemedicin, video-konference faciliteter 

og ADAT netværket for offentlige skoler er det nødvendigt at processen er 

‘gennemsigtig’ – der skal være åbenhed om priser, valg af teknologi – lokalbefolkning 

skal inkluderes og vide hvad det handler om fra starten – ellers kan det ende som i 

Grønland, hvor mange projekter blot stoppede efter en prøveperiode. 

Ernst Mortensen : 

Telenord har monopol – regeringen er meget passiv og markedskræfterne bestemmer. I 

Finmark er det et offentligt problem – næsten alle initiaver kommer fra offentlige 

institutioner. 

IT er meget ’hot’ i Norge. Det er planlæggere og offentlige institutioner der tager 

initiativerne og leder processen – og dette åbner op for private virksomheder. 

Projekter som telemedicin og IT til skoler kan ikke gøres om når de først er i gang – 

man kan ikke vende om og udføre dem på en anden måde. 

Hvorfor accepterer folk at det er markedskræfterne der styrer ? Veje, tefon-net etc. er 

blevet oprettet af det offentlige, men telekommunikationssektoren er anderledes – her 

synes det at være et mantra at markedet vil være i stand til at udføre arbejdet (J.E) 

Markedskræfterne skal ikke sættes ud af spil, men det offentlige skulle give tingene et 

lille skub – og så vil den private sektor og markedet begynde at arbejde (J.E) 

I Sverige går staten ind og giver det første skub – men markedet skal eje det (R.L). Man 

skal sparke tilbage hvis man får et nej. Skal fremhæve prestige. (R.L) 

Før man får infrastruktur-støtte skal man have plan indenfor kommunen. – Nogle 

kommuner vil komme før andre. Skal kunne argumentere hvorfor man arbejder på et 

bestemt måde – ellers får man ingen penge. (Sverige). 

Skal koge budskabet til politikerne ned til overskrifter – skal være dygtige. Skal kunne 

have dokumentation for at der er forbindelse mellem bredbånd/lokal udvikling/ 

erhvervsudvikling – hvis man kan påpege at den kobling kan komme vil de gerne være 

med. Store bredbåndsprojekter der er slået fejl – f.eks. Næstved hvor alle er koblet på – 

har ført til at man er blevet vant til at surfe med 512 Kbit/s og downloade film – men 

hele erhvervsdelen mangler – hvis det kun medfører at man kan spille spil etc. nytter det 

ikke noget – bliver nødt til at få fokuseret på erhvervsdelen af dette for det er noget af 

dette der vil kunne gøre det sælgeligt (J.E) 



Der er mange fordele ved de perifere områder – f.eks. huspriser er meget billigere, der 

er sikrere. Landsbyer skal være mere klar over hvad de kan tilbyde – det er et spørgsmål 

om at finde styrkepunkter og bruge dem aggresivt. 

Hvem tog initiativet i de forskellige områder ? 

I Næstved stod kabel-tv-kanalen Stofa for et initiativ for at udvikle byen – men det var 

ikke et lokalt initiativ, det var markedskræfterne. Det var ikke for lokalbefolkningen, 

men opbygget ud fra et marketingsperspektiv – måske er det derfor Næstved ikke fik 

nytte af det (J.E) 

Man kan bygge ligeså meget bredbånd man har lyst til – men hvis priserne ikke er 

ordentlige – vil kunderne ikke betale. Ingen vil have det hvis det er for dyrt – som f.eks. 

et len i nærheden af Västerbotten. (R.L) 

Det TeleTech har mest problem med er at foreklare teknikken. Man skal tilbage til 

pædagogikken. Det nytter ikke noget at forklare folk at de kan arbejde hjemmefra via 

VPN, det ved de ikke hvad er – det kan de ikke forstå – og til sidst bliver det så 

kompliceret at de siger at de slet ikke ønsker internet-opkobling. Thormann Kruse 

starter derfor med at spørge om de vil købe ’access’ og forklarer at de altid er på – ikke 

betaler per tid. Så vil folk gerne have opkobling og man kan så vende tilbage senere og 

fortælle hvad man også kan via opkoblingen. 


I Sverige betales tilkoblingen fra fibrene ind til huset (eller fra kælderen op til 

lejligheden) af kunden selv (R.L) Det samme gør sig gældende i Finmark (E.M) 

For 300 kroner om måneden kan man bruge nettet lige så meget man vil – ikke mega-bit 

afgift – men der er etiske krav – må ikke sidde og hente al mulig ned og sænke 

kapaciteten i nettet. Der er monitering af brugerne i Västerbotten så de ikke misbruger 

nettet (R.L) 

Hos TeleTech på Færøerne har kunden et såkaldt ’accounting’-system så han kan gå ind 

og se hvor meget han har brugt – har kostet Tele-Tech 60.000 kroner at udvikle (T.K) 

Mere end 40.000 brugere er tilknyttet nettet i Västerbotten – landstinget, erhvervslivet, 

privatpersoner – de har ganske store kabel-TV-net som er omformede for data-traffik 

(R.L) 



En kommune i Sverige kører i øjeblikket et statsligt støttet projekt med telefoni for 30 

kroner og net og telefoni for 60 kroner. Projektet betaler modem og bokse – hele 

projektet er substitueret – når projektet er ovre vil der ske en prisforhøjelse (R.L) 

Gunnar Karl Nielsson: 

Fjölnet blev oprettet af unge IT-folk i Saudarkrokur, som ønskede bedre 

internetforbindelse. Det har kostet 1 million dollars – 100 millioner islandske kroner 

(G.K.N) 

Der er tre store internetudbydere i Island : 

Lands-síminn som ejes af regeringen (som er valgt af folket). (Loop-net rundt om 

Island) 

Islands-siminn som blev oprettet lige efter at telemonopolet på Island blev brudt – ejes 

af Lansbankin, som ejes af regeringen. (ATM-net) 

Lina.net som ejes af Reykjavik Energi (som ejes af Reykjavik by). (700-800 kilometer 

net rundt om Reykjavik). 

Dette betyder i praksis at det islandske folk ejer tre selskaber der konkurrerer mod 

hinanden – og betaler for konkurrencen. At have tre selskaber, der konkurrerer mod 

hinanden, der ejes af folket er spild af penge. 

Der er nu en ny spiller på Island – selskabet der kører de hydroelektriske kraftværker. De 

har forbundet deres kraftværker med hinanden på same måde som Grønlands net er 

forbundet – og har allerede et net fra Reykjavik til Akureiry. De overvejer også at lave en 

forbindelse til deres aluminiumsværk – som vil medføre at der ligger to ringe af netværk 

rundt om Island. 

Fjölnet fik deres system oprettet for halvdelen af den pris som det kostede Lina-net at 

oprette deres net. 

Sidste år var der en eksplosion i DSL opkoblinger – der kom 14.000 nye kunder til. En 

256 ADSL opkobling koster i Island 450 dkr. – dette inkluderer 500 Mbit/s – 1 Gbit/s 

download. 

Hvis indbyggere i landsbyerne i Island ønsker DSL forbindelse, skal de have 30 

underskrifter fra andre i landsbyen, der siger at de også ønsker DSL-forbindelse, før 



Lands-síminn vil oprette forbindelse. 

Der kunne være besparelser for amter og kommuner hvis også periferi-områder kommer 

på nettet – så kunne nogen offentlige opgaver spares fra og det kunne lægges ud på 

internettet i stedet – dette kan ikke ske før alle er på. Dette kunne man bruge i 

argumentation overfor politikere der ikke forstår hvorfor periferien skal have internet 

(J.E) Men, man må erkende at alle ikke kan bruge internettet – må sørge for at 

simplificere det – men man kan ikke fjerne alt papirarbejde (J.H) 

Internet-cafeer: 

Ikke udbredt i Sverige – mange er jo selv opkoblet – ser ikke de same muligheder som i 

Syd-europa, internet findes på biblioteker (R.L) 

På Bornholm har internet-cafeerne vist sig mest at blive spillesteder. I et turistområde i 

turistsæsonen er internet/checke e-mails sted en god ting. 

I Torshavn har internet-cafeer vist sig primært at være spillesteder. Der var først éen netcafe, 

så kom en til – og så lukkede de begge. 

3-4 nye steder åbnede i Reykjavik i løbet af denne vinter – men de har vist sig at blive 

spillesteder og steder med billig down-loading tid. 

Udgangspunktet for en internet-cafeer er en stor befolkning – og det er netop hvad 

udkantsområderne mangler 

Mange udlændinge benytter bibliotekerne i Finmark – der er blevet ansat flere for at tage 

sig af IT 

Er E-handel kun nyttigt? Hvis 10-20 procent af handel i lille område fjernes lukker den 

sidste lille shop (J.E). Men det kan jo også være at den lille butik øger sit salg (Roland 

Lundquist) 

Diskussionen om E-handel er godt eller dårlig tages ikke. 


Roland Lundquist om Västerbotten. 

40.000 brugere (dvs. tilkoblede computere) 

IT-Västerbotten ejer ikke selv kablerne ’the back-bone’ (Ikke fysisk net men logisk net 

???) 



Hvis man bruger mere end 8000 sv.kr. på bredbånd får man det skattefrit (R.L) 


Bredbåndsnettet i Västerbotten gør det muligt for virksomheder at blive der (R.L) 

Projektet i Västerbotten er et offentligt initiativ – men det har langsomt udviklet sig til 

også at være kommercielt – en masse er privatejet (R.L) 

IT-Västerbotten har fået tilsagn om interesse i samarbejde fra kommuner i Norge og 

Finland (på trods af at IT-politikken i Finland er meget markeds-fikseret) (R.L) 

Roland Lundquist : Dette er nødvendigt med entreprenører for et projekt som det i 

Västerbotten, men en entreprenør behøver ikke være en privatperson, det kan godt være 

en statsansat der ønsker at noget kommer. 

Der skal mange penge til at opstarte noget nyt – og efter ’dot-com’-krisen er det svært at 

få lån til IT-virksomhed 

Fjölnet opbygget af entreprenører der havde tjent mange penge under ’dot-com-boomet’ 

– men nu er der ikke så mange penge tilbage – og de kigger efter offentlige penge. 


Diskussion om brugerbetaling for at slå op på visse internet-sider (mikro-betalinger) 

Diskussion om hvorvidt de traditionelle erhverv i de perifere områder har taget 

bredbåndsnettet til sig (d.v.s. fiskeri, landbrug, turisme). 

Skovbrugsmand i Alta bruger internettet til at kommunikere med landbrugsmyndigheder, 

andre institutioner i andre kommuner – e-mails. 

De gamle jobs udføres på ny måde – Alta har f.eks. 24-timers kommune 


Diskussion om elektronisk stemmeafgivelse, video-konference, telemedicin 



64. Pointer fra seminaret 

Västerbotten, Bornholm, Færøerne og Island har gode bredbåndsnet i de perifere 

områder. I de to første tilfælde er nettet blevet opbygget med offentlig støtte. I de to 

andre tilfælde er det private virksomheder, der har lagt nettet. 

I Finnmarken og i Grønland er der ikke adgang til en bredbåndsforbindelse i de perifere 

områder. I Grønland findes der ikke bredbånd og i Finnmarken ønsker markedet ikke at 

løse problemet, og det offentlige ønsker ikke at gribe ind. 

Generelt gælder det, at udbygningen af bredbåndsnettet til områder, hvor der ikke 

umiddelbart er basis for en økonomisk rentabel løsning, er sket enten på initiativ fra 

eller med støtte fra det offentlige eller andre administrative organisationer. 

I Västerbotten har folk i landsbyerne selv været med til at grave sortfibre ned. Kablerne 

er dog blevet lagt med offentlig støtte og på initiativ fra IT Västerbottens interessenter 

(Umeå Universitet, Västerbottens Läns Landsting, Länsstyrelsen i Västerbottens Län, 

näringslivet i Västerbottens Län og kommunerne i Västerbottens Läns). 

Bredbåndsudbygningen på Bornholm er også sket på et delvist offentligt initiativ, idet det 

var kommunernes bredbåndstilslutning og samarbejdet med TDC, der gave mulighed for 

loopet. 

I Island findes der små lokale internetudbydere, der fungerer markedet. Det offentlige 

har dog tidligere været inde i forbindelse med bredbåndsudbygningen, idet loopet blev 

bygget med støtte fra USA og Nato. 

På Færøerne forholder det sig lidt anderledes, idet det her er private firmaer, der udvider 

bredbåndsnettet, mens det offentligt ejede teleselskab prøver at begrænse udbygningen. 

I Grønland har man et problem med at vise politikerne, at det vil være en god ide at 

udvide landets ICT-infrastruktur. Det lader til, at det tildels skyldes, at embedsmændene 

ikke får solgt ideen til politikerne. Endvidere har Tele Greenland forstået at få maksimal 

indflydelse på udviklingen, idet de tildeler bestyrelsesposter til kritiske politikere for at 

lukke munden på dem, og ved at betale lønnen for IT eksperten i Grønlands 

Hjemmestyres administration. 

De tre største internetudbydere i Island er alle ejede af en eller anden form for offentlig 

institution, hvilket i sidste ende vil sige befolkningen. Siminn, Islands Siminn – 

Nationalbanken (?) og Linanet – Reykavik Energy. En ny spiller er på vej. Virksomheden, 

der ejer alle hydroværkerne i Island, har forbundet dem med radiokædeforbindelser. De 



har også en fiber til Akureyri og får måske en til den vestlige del at landet, hvis der 

anlægges et aluminiumværk – det vil give et ekstra ring omkring Island. 

Siminn udbyder kun DSN forbindelser i små byer, hvis der er et vist antal brugere, der vil 

bindes sig i en periode. Det er meget få byer uden for Reykjavik, der har IP-netværk. 

På Færøerne, Island og Grønland har man en ’megabyte-skat’, som træder i kraft, når man 

henter noget fra udenlandske sider (ifølge Gunnar). 

Generelt vil teleselskaberne ikke røbe, hvor de har deres sortfibre, da det betragtes som 

et konkurrenceparameter og dermed en forretningshemmelighed. 

I Västerbotten er der et ’etisk’ niveau for, hvor meget man må belaste nettet, men 

egentlig ikke nogen øvre grænse for bruget. 

Der er over 40.000 brugere af nettet. Dette inkluderer offentlige institutioner, 

virksomheder og private. 

Der er noget af kabeltv-nettet, der er blevet omdannet, så det også kan bruges til data. 

Tidligt gik en kommune ind og sagde, at alle borgerne skulle have billig internetadgang. 

Nogle steder blev det med modem. Prisen var 30,- pr. måned, hvilket inkluderede gratis 

telefoni. 

Mange af de aktiviteter, der foregår i Västerbotten er støttet eller subsidieret af 

forskellige projekter, hvilket gør, at de på nuværende tidspunkt er billige, men at prisen 

måske stiger i fremtiden, når støtte fra projekterne frafalder. 

Internet caféer og computere på biblioteker er vigtige i forhold til at udbyde nettet til 

folk, der ikke har det hjemme. I Alta strømmer det til med udlændinge, så adgangen til 

teknologi spiller også en vigtig rolle i forhold til integrationen i samfundet. 

Det norske forsvar har haft en fiber gennem hele landet, men det har været 

hemmeligholdt pga. den kolde krig. Russerne har vidst det hele tiden, og har skabt en 

debat om elektronisk aflytning, men det offentlige Norge vidste ikke noget om det. 

I Sverige er der er en ’statsnetforeningen’, hvor alle der bygger på statsnettet kan være 

med. Hvert år udnævner de årets entrepeneur. Det er ikke nødvendigvis en privatperson. 

Västerbottenprojektet har været et offentligt initiativ, der bygger på det private 

engagement. Der er for stor risiko for private. 

I Norge har der været mange privat involveret, men det har været svært at får det til at 

løbe rundt økonomisk. 

Samlet set, har der både været offentlige og private involveret i oprettelsen af 



bredbåndsnettene, 

Man kan måske spare penge på mikrobetalinger i stedet for at informationer bliver stillet 

gratis til rådighed ved visning af bannere. Det tager tid at loade bannerne og hvis man 

betaler for Mbyte så koster det også. Desuden kan de irritere og distrahere brugeren. 

Det kan måske være godt for yderområderne hvis der indføres mikrobetalinger. Det kan 

være lettere at få sine omkostninger dækket end ved bannere, da det kan være svært at 

finde de virksomheder, der ønsker at annoncere på sådanne sider. 

Et problem er, at det koster i gebyr til de store banker, hver gang der overføres penge. 

Hvad er det, der skaber nye arbejdspladser, og hvad er det, der skaber nye. 

Det har vist sig, at fastholdelse af de gamle arbejdspladser spiller en vigtig rolle i de 

perifere områder. 



Samlet virksomhedsoversigt 

På de følgende sider præsenteres en oversigt over det samlede analysemateriale. For 

hver enkelt virksomhed er anført land, hjemsted og en karakteristik af virksomhedens 

hovedaktivitet. På baggrund af de enkelte virksomheders og organisationers 

tilbagemelding er der foretaget en kategorisering af virksomhederne ud fra to principper: 

For det første er opført hvilken type af virksomhed det drejer sig om, med hensyn til 

virksomhedens væsentligste aktiviteter indenfor 8 kategorier: Erhverv, 

Erhvervsrådgivning, Offentlig service, Infrastruktur, Rådgivning vedrørende infrastruktur, 

Undervisning, Regionaludvikling og Regionalrådgivning. 

For det andet er anført hvilke type af (bredbånds)net-anvendelser der finder sted indenfor 

virksomheden, idet der er anført følgende 9 kategorier: Almen omverdenskontakt, 

Salgsaktiviteter, Ydelse eller modtagelse af hjælp, 

Udviklingsopgaver, Produktionsaktiviteter, Informationsproduktion, Undervisning, 

Specifik undervisning indenfor informationsteknologi og endelig Bredbåndsservice.. 

Da der er spurgt til hovedaktiviteter, og ikke til en entydig indplacering indenfor en af 

kategorierne, vil hver enkelt virksomhed og organisation som hovedregel være 

repræsenteret med forekomst indenfor flere af de anførte kategorier. 



Hovedtype af virksomhed 

Er-hverv Erhvervsråd 

giv-ning 

Rapport fra forprojekt Side 130 

Off. Service 

Infrastruktur 

Infrastrukturråd 

Undervisning 

Regio-nal Regionalråd 

Nr. Land Sted Virksomhed Type 34 13 18 7 7 7 12 7 

1 Island Saudarkrokur Byggdastofnun - 

Throunarsvid 

2 Island Saudarkrokur Hringur - 

Atvinnuthrounarfela 

g Skagafjardar 

Regionalforsking 1 1 

Business developers 1 

3 Island Saudarkrokur Element HF Produkt og service 1 1 

4 Island Saudarkrokur Steinull Isolering 1 

5 Island Saudarkrokur Stod Arkitekt 1 

6 Island Saudarkrokur Fjölnet IT service 1 1 

7 Island Saudarkrokur Fjernundervisning Fjernundervisning 1 1 

8 Island Isafjördur Atvinnuthrounarfela 

g Vestfjarda 

Regionaludvikling 1 1 

9 Island Isafjördur Snerpa IT service 1 1 

10 Island Isafjördur 3xStál Maskinproduktion 1 

11 Island Isafjördur Voice Era Voice-recognit. 1 

12 Island Isafjördur Fjernundervisning Fjernundervisning 1 1 

13 Danmark Bornholm Bornholms 

erhvervsråd 

14 Danmark Bornholm Teledanmark 

Bornholm 

15 Danmark Bornholm Baltic Media 

Centre 

16 Danmark Bornholm Center for 

Regional- og 

turismeforskning 

17 Danmark Bornholm Nordic IT Center 

Aps 

18 Færøern 

e 

19 Færøern 

e 

20 Færøern 

e 

21 Færøern 

e 

22 Færøern 

e 

23 Færøern 

e 

Offentlig udv. 1 1 

IT-service 1 

Medieproducent 1 

Regionalforskning 1 1 1 1 

IT-service 1 1 1 

Tórshavn TIC - TK Stovan Rådgivning 1 1 

Tórshavn Faroe Islands 

Tourist Board 

Tórshavn Balslev "Råd og 

Dåd" 

Turistråd 1 

Byggemarked 1 

Tórshavn United Seafood Fiskeproduktion 1 

Tórshavn Tele Tech Internet-udbyder 1 1 

Tórshavn Føroya Tele Tele-udbyder 1 1 

24 Grønland Nuuk Grønlands Statistik Informationsudbyder 1 

25 Grønland Nuuk Kimik IT IT-service 1 

26 Grønland Nuuk INU:IT IT-service 1 

27 Grønland Sisimiut Sisimiut Museum Informationsudbyder 1 

28 Sverige Umeå Univ. Hospital Telemedicin 1 

29 Sverige Umeå Umeå Universitet Fjernundervisning 1 1 

30 Sverige Umeå UmeNet Infrastruktur 1 1 

31 Sverige Umeå IT Västerbotten Offentlig udv. 1 1 1 1 

32 Sverige Boden IT Norrbotten Offentlig udv. 1 1 1 1 

33 Sverige Boden Silentium Contact Tele-marketing 1


34 Sverige Boden Telefonpassningen 

i Norr 

Call center 1 

35 Sverige Jokkmokk Lars Pirak Kunstner 1 

36 Sverige Jokkmokk Polcirkelsten Kunstner 1 

37 Sverige Jokkmokk Internet Bay IT-service 1 

38 Finland Rovaniemi Regional Council 

of Lapland 

39 Finland Rovaniemi Lapland Centre of 

Expertise for the 

Experience 

Industry 

Offentlig adm. 1 1 

Rådgivning 1 1 

40 Finland Rovaniemi Lappset Legetøjsfabrikant 1 

41 Finland Rovaniemi Univ. Of the Arctic Fjernundervisning 1 1 

42 Finland Oulu Technopolis Forskerpark 1 1 1 1 1 

43 Norge Tromsø NORUT Regionalforskning 1 1 1 

44 Norge Tromsø TeleNor Tele-udbyder 1 

45 Norge Tromsø Universitet Universitet 1 1 

46 Norge Tromsø Telekompaniet Rådgivning 1 1 1 1 

47 Norge Karasjok Karasjok Kommune Offentlig service 1 

48 Norge Karasjok Easy Connect Call center 1 

49 Norge Lakselv Porsanger 

Kommune 

Offentlig service 1 

50 Norge Alta Maximite Regionalforskning 1 1 1 1 1 

51 Norge Alta Alta Kommune Offentlig service 1 

52 Norge Alta ALUT Regionaludvikling 1 1 1 1 1 

53 Norge Lakselv Markedsdiagnose Analysevirksomhed 1 1 

54 Norge Lakselv IT Kontorsystemer Salg og service 1 1 

55 Norge Lakselv FIBRE Teleudbyder 1 1 1 1 

Er-hverv Erhvervsråd 

giv-ning 

Rapport fra forprojekt Side 131 

Off. Service 

Infrastruktur 

Infrastrukturråd 

Undervisning 

Regio-nal Regionalråd


Hovedtype brug af net 

Alm. 

Omver 

den 

Salg Yde/modt. 

hjælp 

Udvikling 

Produ 

k-tion 

Infoprod 

Unde 

rvisnin 

g 

Infundervis 

Tele 

salg 

48 15 24 13 3 9 5 2 7 Type Virksomhed Sted Land Nr. 

1 1 Regionalforsking Byggdastofnun - Throunarsvid Saudarkrokur Island 1 

1 Business developers Hringur - Atvinnuthrounarfelag 

Skagafjardar 

Saudarkrokur Island 2 

1 1 1 Produkt og service Element HF Saudarkrokur Island 3 

1 1 Isolering Steinull Saudarkrokur Island 4 

1 1 1 Arkitekt Stod Saudarkrokur Island 5 

1 1 1 1 1 1 IT service Fjölnet Saudarkrokur Island 6 

1 Fjernundervisning Fjernundervisning Saudarkrokur Island 7 

1 Regionaludvikling Atvinnuthrounarfelag Vestfjarda Isafjördur Island 8 

1 1 1 1 1 IT service Snerpa Isafjördur Island 9 

1 1 Maskinproduktion 3xStál Isafjördur Island 10 

1 1 1 Voice-recognit. Voice Era Isafjördur Island 11 

1 Fjernundervisning Fjernundervisning Isafjördur Island 12 

1 Offentlig udv. Bornholms erhvervsråd Bornholm Danmark 13 

1 1 1 1 IT-service Teledanmark Bornholm Bornholm Danmark 14 

1 1 Medieproducent Baltic Media Centre Bornholm Danmark 15 

1 1 Regionalforskning Center for Regional- og 

turismeforskning 

Bornholm Danmark 16 

1 1 1 IT-service Nordic IT Center Aps Bornholm Danmark 17 

1 1 Rådgivning TIC - TK Stovan Tórshavn Færøerne 18 

1 Turistråd Faroe Islands Tourist Board Tórshavn Færøerne 19 

1 1 Byggemarked Balslev "Råd og Dåd" Tórshavn Færøerne 20 

1 1 Fiskeproduktion United Seafood Tórshavn Færøerne 21 

1 1 1 1 1 Internet-udbyder Tele Tech Tórshavn Færøerne 22 

1 1 1 1 1 Tele-udbyder Føroya Tele Tórshavn Færøerne 23 

1 1 Informationsudbyder Grønlands Statistik Nuuk Grønland 24 

1 1 1 1 1 IT-service Kimik IT Nuuk Grønland 25 

1 1 1 1 IT-service INU:IT Nuuk Grønland 26 

1 1 Informationsudbyder Sisimiut Museum Sisimiut Grønland 27 

1 1 Telemedicin Univ. Hospital Umeå Sverige 28 

1 Fjernundervisning Umeå Universitet Umeå Sverige 29 

1 1 1 Infrastruktur UmeNet Umeå Sverige 30 

1 1 Offentlig udv. IT Västerbotten Umeå Sverige 31 

1 1 Offentlig udv. IT Norrbotten Boden Sverige 32 

1 Tele-marketing Silentium Contact Boden Sverige 33 

1 Call center Telefonpassningen i Norr Boden Sverige 34 

1 1 Kunstner Lars Pirak Jokkmokk Sverige 35 

1 1 Kunstner Polcirkelsten Jokkmokk Sverige 36 

1 IT-service Internet Bay Jokkmokk Sverige 37 

1 Offentlig adm. Regional Council of Lapland Rovaniemi Finland 38 

1 1 Rådgivning Lapland Centre of Expertise for 

the Experience Industry 

Rovaniemi Finland 39 


Alm. 

Omver 

den 


1 1 1 1 Legetøjsfabrikant Lappset Rovaniemi Finland 40 

1 1 Fjernundervisning Univ. Of the Arctic Rovaniemi Finland 41 

1 1 1 Forskerpark Technopolis Oulu Finland 42 

1 Regionalforskning NORUT Tromsø Norge 43 

1 1 1 1 Tele-udbyder TeleNor Tromsø Norge 44 

1 Universitet Universitet Tromsø Norge 45 

1 1 1 Rådgivning Telekompaniet Tromsø Norge 46 

1 Offentlig service Karasjok Kommune Karasjok Norge 47 

1 1 Call center Easy Connect Karasjok Norge 48 

1 Offentlig service Porsanger Kommune Lakselv Norge 49 

1 1 1 Regionalforskning Maximite Alta Norge 50 

1 Offentlig service Alta Kommune Alta Norge 51 

1 Regionaludvikling ALUT Alta Norge 52 

1 1 1 Analysevirksomhed Markedsdiagnose Lakselv Norge 53 

1 1 1 Salg og service IT Kontorsystemer Lakselv Norge 54 

Salg Yde/modt. 

hjælp 

Udvikling 

Produ 

k-tion 

Infoprod 

Unde 

rvisnin 

g 

Infundervis 

Tele 

salg 

1 Teleudbyder FIBRE Lakselv Norge 55

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?