Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund vigtig rolle med sin store kapacitet. Konkret for virksomheder gælder det, at Fjölnet gør det muligt for dem at blive (længere tid) og at vokse ved at udvikling sig eller søge nye muligheder. Eksempler er, at finanssektoren i området og Element Hf, der tidligere servicerede kunder i nærområdet, nu har markedsandele i hele landet. Anbefalinger Jakob Frímann Þorsteinsson, Hringur Skagafjörður Business Developers, og Gunnar Gestsson, Fjölnet, mener ikke, man bare skal bygge et sådant netværk op, hvis man ikke ved, hvad det skal bruges til. De mener endvidere, at man ikke skal satse på IT for IT's skyld. Man skal hellere satse på det, man er god til, og eventuelt inddrage IT heri. I Skagafjörður har man ikke gejsere, gletschere eller vulkaner, og derfor er turisme ikke et oplagt område at satse på, selvom det ofte blive brugt som afløser for traditionelle erhverv i udkantsområder. I området er der imidlertid en vis knowhow inden for IT, og det er derfor oplagt at satse på det. 7. Fjernundervisning Som nævnt i beskrivelsen af Island er fjernundervisning et ret udbredt fænomen. I Sauðárkrókur og Skagafjördur er der også mulighed for fjernundervisning. Endvidere bliver der også undervist fra området. Jakob Frímann Þorsteinssons kone underviser på læreseminaret i Reykjavik. Hun underviser til dagligt via computeren, og det er kun nødvendigt for hende at være på skolen nogle få gange om måneden. I Hólar, der er det gamle bispesæde i Island, er der en skole med undervisning i landbrug, hesteavl, fiskeri og turisme. Skolen har en afdeling i Reykjavik, hvor der undervises i turisme. Der er ca. 80 studerende i Hólar og 60 i Reykjavik. Skolen bliver styret af en mand, der bor i Hólar, og det er tilsyneladende grunden til, at skolen er placeret der. Eleverne i Reykjavik bliver undervist via fjernundervisning Ísafjördur Fakta 13 trawlere i 1997 og nu kun 5 tilbage i Ísafjörður. De har i stedet fået mange små hurtige både. I Island er kvoterne samlet hos nogle store virksomheder. I Ísafjördur prøver man at vinde noget tilbage med de små både. Det er et politisk problem ifølge Adelstein. 50% af arbejdspladserne er i fiskeriet i Vestfjordene mens der 30% Ísafjördur. Rapport fra forprojekt Side 26
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund De fik adgang til fiberoptiske kabler i 1985/1986 da NATO byggede en af deres radarstationer i Vestfjordene. Kapaciteten er ikke blevet udnyttet endnu. Der har været daglige flyforbindelser til Reykjavik (når vejret tillader det) siden 1970. Der er dårlig infrastruktur i området. For at komme runde skal man køre langs fjordene, og nogle af vejene er grusveje. Der er planer om en tunnel under fjeldet fra Ísafjördur til fjorden mod vest. Fraflytning er et stort problem for regionen. Ísafjörður har mistet omkring 10% af befolkningen i løbet af de sidste ti år. Et område har tabt hele 25%, og i gennemsnit er befolkningen faldet med omtrent 15%. For 15 år siden boede der ca. 10.000 indbyggere i Vestfjordene, mens der pr. 1. december 2001 boede 8.013. I selve Ísafjörður bor der ca. 3.500. Vestfjordene har samme problem som Bornholm. Islændingene fra Reykjavik betragter området som perifert, mens udlændinge ikke skelner mellem de forskellige steder på øen. Adalsteinn Óskarsson mener, at det derfor kan være lettere for regionens virksomheder at handle på den anden side af kloden end i Reykjavik. Arbejdsløshed er heller ikke her et problem. Det er let at finde arbejdskraft, men det kan være svært at finde den rette til jobbet, da udvalget ikke er så stort, især når det kommer til folk med en længere uddannelse. Der er mange udlændinge inden for fiskeforædlingsprocessen. Til søs er det dog stadig 'islandske mandfolk' (som formuleret af Adalsteinn Óskarsson). 5% af befolkningen i Vestfjordene er udlændinge, og nogle steder er det helt op til 17%. Der er 40 forskellige nationaliteter i området. Snerpa er den eneste virksomhed, der bruger IP-net. Der er koblet på Siminns, men de udbyder ikke denne service videre til deres kunder. Ifølge Snerpa er der ikke et behov for bredbånd i Ísafjördur. De virksomheder vi talte med havde ikke nogen planer. Snerpa har tilbudt Ísafjördurs sygehus en bredbåndsforbindelse til et forsøg med telemedicin, men de var ikke interesserede. 8. Atvinnuþróunarfélag Vestfjarda (The economic and regional development agency of the Westfjords Ltd.) Kontakt: Adalsteinn Óskarsson, Managing Director, adalsteinn@atvest.is Web: www.atvest.is Rapport fra forprojekt Side 27
Page 1: Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 4 and 5: Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 16 and 17: Island Erhvervsudvikling og bredbå
Page 32 and 33: Danmark Erhvervsudvikling og bredb
Page 72 and 73: Finland Erhvervsudvikling og bredb
Page 76 and 77:
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
oprindeligt folk. Erhvervsudvikling
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
show all

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?