Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund
de store teleselskaber med dominerende roller i diskussionen (J.E)
Jørgen Emborg:
Grønland har éet teleselskab – TeleGreenland – som har fuldkommen monopol på
teletjenester I Grønland – inklusiv tredjeparts traffik (hvilket vil sige at det ikke kan lade
sig gøre at to virksomheder f.eks deler et net – det vil i praksis være forbudt.) Grønlands
hjemmestyre ejer TeleGreenland, men TeleGreenland har op til flere af deres egne
siddende i de autoriteter der regulerer dem.TeleGreenlands bestyrelse har udviklet sig til
et semi-parlament og bestemmer hvorledes 50 millioner skal bruges hvert år – bruger
dem på projekter de selv finder interessante. Teleinfrastrukturen på Grønland bliver ikke
fuldt udnyttet, er svag og passer ikke til samfundet.
Grønlands teleinfrastruktur består af 29 relæ-stationer placeret på de højeste bjerge
langs den grønlandske vestkyst. Relæ-stationerne har hver 3 kanaler med hver 34 Kbit/s
kapacitet – 1 kanal til stemme og data, 1 kanal til TV og radio og 1 back-up kanal der som
regel ikke bruges. Fra disse relæ-stationer er der et ISDN-netværk der forbinder byerne
langs vest-kysten. Udenfor denne grund-infrastruktur – d.v.s. i nord og på den østlige
side af Grønland – benytter man sig – på østkysten - af en satellit forbindelse – og i nord
af et meget tyndt relæ-system der går fra Umanak til Uperlavik, over Melville Bugten til
Thule området i Nord, som I alt giver området 128 Kbit/s til deling mellem alle.
Amerikanerne på Thule-basen har deres egne forbindelser og kan på særlig måde
forbinde sig til den ubrugte 3 kanal.
Det grønlandske hjemmestyre betaler hvert år TeleGreenland 40 millioner kroner til at
donere til K&R – den grønlandske radio- og TV sammenslutning – for at kunne bruge
den 2 kanal på 34 Kbit/s fra klokken 5-6 om aftenen indtil midnat – d.v.s. omkring en
tredjedel af døgnet. I bedste tilfælde bliver de tre kanaler udnyttet 50 procent – i værste
kun en tredjedel. Jørgen Emborg har prøvet at foreslå at mna brugte den anden kanal til
offentligt datanetværk, som kunne flyttes til den første efter klokken 5 om aftenen, men
den rette ting at gøre ville være at forbinde båndbredden.
Strukturen har en lav kapacitet – den bruges ikke til fuld kapacitet - meget mere kunne
gøres med den grønlandske installation.
Prisen for at udbygge med en fjerde kanal – til f.eks. internet - ville være 30 millioner.
Den originale struktur er bygget med fondsmidler fra EU – Grønland havde kort periode
med medlemskab før de udgik i 1983.
En af karakteristikkerne ved DSL (Digital Subscriber Lines) er ,at, hvis der kun er 5
Rapport fra forprojekt Side 119