Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund
64. Pointer fra seminaret
Västerbotten, Bornholm, Færøerne og Island har gode bredbåndsnet i de perifere
områder. I de to første tilfælde er nettet blevet opbygget med offentlig støtte. I de to
andre tilfælde er det private virksomheder, der har lagt nettet.
I Finnmarken og i Grønland er der ikke adgang til en bredbåndsforbindelse i de perifere
områder. I Grønland findes der ikke bredbånd og i Finnmarken ønsker markedet ikke at
løse problemet, og det offentlige ønsker ikke at gribe ind.
Generelt gælder det, at udbygningen af bredbåndsnettet til områder, hvor der ikke
umiddelbart er basis for en økonomisk rentabel løsning, er sket enten på initiativ fra
eller med støtte fra det offentlige eller andre administrative organisationer.
I Västerbotten har folk i landsbyerne selv været med til at grave sortfibre ned. Kablerne
er dog blevet lagt med offentlig støtte og på initiativ fra IT Västerbottens interessenter
(Umeå Universitet, Västerbottens Läns Landsting, Länsstyrelsen i Västerbottens Län,
näringslivet i Västerbottens Län og kommunerne i Västerbottens Läns).
Bredbåndsudbygningen på Bornholm er også sket på et delvist offentligt initiativ, idet det
var kommunernes bredbåndstilslutning og samarbejdet med TDC, der gave mulighed for
loopet.
I Island findes der små lokale internetudbydere, der fungerer markedet. Det offentlige
har dog tidligere været inde i forbindelse med bredbåndsudbygningen, idet loopet blev
bygget med støtte fra USA og Nato.
På Færøerne forholder det sig lidt anderledes, idet det her er private firmaer, der udvider
bredbåndsnettet, mens det offentligt ejede teleselskab prøver at begrænse udbygningen.
I Grønland har man et problem med at vise politikerne, at det vil være en god ide at
udvide landets ICT-infrastruktur. Det lader til, at det tildels skyldes, at embedsmændene
ikke får solgt ideen til politikerne. Endvidere har Tele Greenland forstået at få maksimal
indflydelse på udviklingen, idet de tildeler bestyrelsesposter til kritiske politikere for at
lukke munden på dem, og ved at betale lønnen for IT eksperten i Grønlands
Hjemmestyres administration.
De tre største internetudbydere i Island er alle ejede af en eller anden form for offentlig
institution, hvilket i sidste ende vil sige befolkningen. Siminn, Islands Siminn –
Nationalbanken (?) og Linanet – Reykavik Energy. En ny spiller er på vej. Virksomheden,
der ejer alle hydroværkerne i Island, har forbundet dem med radiokædeforbindelser. De
Rapport fra forprojekt Side 126