Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

More documents

Recommendations

Info

Island Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund Islands areal udgør 103.000 kvadratkilometer og landet bebos af 283.000 mennesker - heraf 180.000 i Reykjavik-området. Det giver en befolkningstæthed på cirka 2,7 person per kvadratkilometer. Heraf er den nordøstlige del af landet den mindst beboede egn. Arbejdsløshed ikke noget problem. Det er kun dem der ikke kan eller ikke vil arbejde, der ikke har noget at lave. Den industrielle revolution er foregået på meget kort tid i Island. IT-markedet i Island har, som i resten af den vestlige verden, været i kraftig vækst. Ifølge Björn Davíðsson fra Snerpa er det gået lidt over gevind, hvilken også kan ses på prisen på arbejdskraft. Et selskab - Islendsk Miðlum - havde udlagt filialer i flere små samfund, men løb ind i økonomiske vanskeligheder - ikke på grund af båndbredde eller høje omkostninger, men p.g.a. at der viste sig at være mindre efterspørgsel efter servicen end forventet (Salvor Gissurdottir, Departement Specialist, Information Society Task Force, Prime Minister's Office.) Reykjavik vs. 'på landet' Storcenter, Smagdarlind, i Reykjavik har tiltrukket meget arbejdskraft fra landet. Det er forbundet med en del omkostninger at drive virksomhed på landet, da størstedelen af markedet er i området omkring Reykjavik. Der findes syv selvstændigt udviklingsselskaber i Island, hvoraf Hringur Skagafjörður Business Developers og The Economic and Regional Development Agency of the Westfjords Ltd. er to af dem. Nettet på Island For omkring 15 år siden etablerede Island med støtte fra NATO en fiberoptisk forbindelse, der dækker det meste af landet (i form af et loop). Der er to større udbydere af opkoblinger til Internettet, det nationale teleselskab, Siminn, og Linanet, der opererer i Reykjavik-området. Linanet er ejet at et af de store energiforsyningsselskaber. De har en forbindelse tværs over landet på tegnebrættet. Planen er at sende højhastighedsdata gennem højspændingskablerne. Herudover er der en række mindre selskaber, der opererer lokalt, blandt andre Fjölnet (i Sauðárkrókur), Snerpa (i Isafjordur) og Tölvusmidjan (i Egilsstaðir ). Rapport fra forprojekt Side 16
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund Siminn ejer hovedkablet og sælger adgang til de små, lokale selskaber. Linanet har sin egen forbindelse og er, via Vestmannaeyjar, koblet på en ny forbindelse mellem Europa og USA. Priserne på dataoverførsler varierer meget i Island afhængig af afstanden til Reykjavik (i år 2000). Altinget forsøger at udjævne omkostningerne, således at omkostningerne bliver de samme uafhængigt af hvor brugeren bor. Distanceundervisning og videokonference er ret udbredt i Island. Et dilemma er dog, at mens der er 50-60 steder med mulighed for dette i landet, og højest 40 kilometer mellem stederne i den nordøstlige del af landet, så er der på nuværende tidspunkt kun tre steder i Reykjavik med de samme faciliteter. Island har som noget helt unikt lavet en aftale med en række databaseudbydere. Dette har medført, at alle islændinge med adgang til nettet kan læse omkring 6700 magasiner og tidsskrifter, hvoraf nogle henvender sig til en meget snæver målgruppe. Husávik har været prøvekommune de sidste fire år, men det har været for dyrt, så det har ikke været brugt. Siminns monopol blev ophævet i 1990. Ifølge Björn Davíðsson, Snerpa, tænker de dog stadig som ikke som en markedsorienteret virksomhed normalt gør. De prøver at optimere indkomsten på hver enkelt forbindelse i stedet for at optimere virksomhedens optimale salg. De dyre priser på netværksforbindelser giver Siminn et andet problem, når de forskellige afdelinger skal handle med hinanden. En afdeling udbyder kabel TV i Reykjavik, men de har ikke råd til bruge Siminns net i andre dele af landet, og derved bliver der ikke udbudt kabel TV der. Sauðárkrókur og Skagafjörður Fakta Sauðárkrókur ligger i landsdelen Skagafjörður. Byen blev grundlagt af danske købmænd i 1874, da der var bedre adgang for skibe, end i de nærliggende fjorde. Byen ligger omkring tre en halv times kørsel fra Reykjavik. Turen med bus varer fem timer med skift i Varmahlið. Byen har en lufthavn, hvor der blandt andet er to daglige forbindelser til Reykjavik. Byen har omkring 2500 indbyggere, mens regionen har små 4500. Befolkningen har været nogenlunde konstant gennem de sidste 25 år. Tendensen har dog været, at folk er flyttet fra oplandet til de større byer, især Saudárkrókur. Sidste år oplevede regionen et fald på omkring 50 personer gennem en tilflytning på ca. 250 og en fraflytning på ca. Rapport fra forprojekt Side 17
Page 1: Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 4 and 5: Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 32 and 33: Danmark Erhvervsudvikling og bredb
Page 66 and 67:
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Finland Erhvervsudvikling og bredb
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
oprindeligt folk. Erhvervsudvikling
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
show all

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?