Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund Olieudbygningen i Hammerfest kan måske være med til at begrunde at få en fiberlinje frem til Hammerfest, for da får man lidt flere leverandører. Der er mange små steder på Finmarks kysten som har meget dårlig forbindelse og som knapt nok har GSM forbindelse. Kystlinjen er blevet bygget færdig i 2001. På den måde har investeringerne i Finmark været væsentlige. i 2000 er der blevet lavet notat, hvor investeringerne er blevet begrundet. Behovet for IT De har taget kontakt til alle kommunerne og talt med erhvervschefen og it-konsulter i de enkelte kommuner. Det har været et problem at trække IKT og bredbånd ind i "tiltagsarbejde". Det har været en meget lille del af erhvervsafdelings bevidsthed. Egentlig pga. af manglende kundskaber. Selvom Lars egentlig er positiv overfor investeringer i infrastruktur mener han, at det er vigtigt at få kommunen og erhvervene til at tænke i de baner - kapaciteten er der allerede. En af udfordringerne er at stamnettet er rimelig brugbart selvom prisen er høje, men det vil blive bedre med Elteles projekt. Det er vigtigt at kommunen ser på det med accessnettet ud til den enkelte virksomhed som en kommunal opgave, ligesom med at bygge veje. Det er tanken at kommunen skal være med til at skaffe et accesspunkt til hvert kommunecenter og så bliver det op til kommunen at prøve at få forbindelse videre ud til virksomhederne enten via radionet eller kapeltv-net eller nogle steder at lægge fiber ud. Det er temmelig svært for de små bygder at koble sig på radionettet. Så man må have en linje indtil et knudepunkt. De bygder som liggere tættere på et knudepunkt kan måske have en rimelig god radioforbindelse. Så der er en stor fare for at de små bygder vil være bagud i bredbåndsudviklingen. Virksomheder baseret på bredbånd Det er primært i kommunecentrene der er skabt jobs i forbindelse med bredbåndsudbygningen. Lars kender ikke til nogen eksempler ude i de små bygder. I Kajasjok findes der f.eks. et samisk oversættelsesbureau og fjernundervisning. I Alta er der Fjernarbejdscentret. Så der er flere som arbejder i centrale firmaer som er i Finmark. Det er ALUT som har taget initiativet til Fjernarbejdscentret. Og så er der IT-huset, hvor der er en del IT-arbejdspladser, f.eks. fiskeridata (Sigfus Kristmanson) som er en informationsvirksomhed for fiskerierhvervene. Desuden lagring af webløsninger. Rapport fra forprojekt Side 98
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund It-huset har en kobling til Eltele. Forbindelsen mellem Alta og Tromsø (jeg spørger om der ikke er problemer med at den er for træg) Den er i hvertfald dyr. 2/3 af Elteles udgifter til internetforbindelse fra Alta til Oslo er mellem Alta og Tromsø og den øvrige 1/3 er mellem Tromsø og Oslo. Så problemet er at den er dyr. Men den udgør iflg. Lars ikke længere nogen flaskehalsproblemer, for han mener at der er en rimelig kapacitet på den linje nu. Det er en radiolinje forbindelse og ikke fiber. Kapacitetsbehov til videoforbindelse Til tv-forbindelse kræves 6 mb. I Karasjok sendes fjernsynsudsendelser på bærebølge til antenner i samerområdet, men de sender det også ud som internet. De har en 10 mb. forbindelse. Men der kan jo ikke være særlig mange som kan modtage det. (Søren) Så man kan sige at de har været forudseende således at de har mulighederne, når teknikken er udbygget til det. (det vil ikke kunne bæres af UMTs). Lars siger er der ikke er ret mange som har den hastighed. Jo måske universitets og højskolemiljøerne. Højskolen i Alta har en 34 mb linje til Tromsø. Det er kun små billeder som kan transporteres over mobilnet. På 2 mb er det muligt at lave et kompakt mellem-niveau, som kan bruges på hjemmesider (videopræsentation) - Søren taler om et eksempel i Lakselv (en civilingeniør, som ville lave et enmandsfirma) Telemedicin i Alta - Øre, næse, hals med videokonference til Tromsø. - Øje-dianostik, hvor de sender billederne til Tromsø. - Røntgen, hvor de sender billederne til Hammerfest. - Dialyse, hvor de samtaler med lægerne i Tromsø over videokonference. Det er f.eks. et problem at kommunen investerer i dialyseapparater og hvert apparat tjener sig ind i løbet af et år. Men det er ikke kommunen som får pengene, selvom de sparer penge, fordi de ikke længere skal betale rejsen til Tromsø. Så administationen er på en måde ikke indrettet (i deres økonomi-kasse tænkning) i forhold til den nye teknologi. Der er nogle som arbejder videre med projektet fra omsorgsprojektet. Det drives af Rapport fra forprojekt Side 99
Page 1:
Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 4 and 5:
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Island Erhvervsudvikling og bredbå
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Danmark Erhvervsudvikling og bredb
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49: Erhvervsudvikling og bredbåndsnet
Page 72 and 73: Finland Erhvervsudvikling og bredb
Page 92 and 93: oprindeligt folk. Erhvervsudvikling
show all

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?