Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens ... - Nordic Innovation

Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder - II Analysebaggrund
Fordele ved hjemmepleje-projektet
Jan Dølør mener at hjemmesygeplejen fik en større rolle i helsevæsenet ved hjælp af
projektet, fordi kommunikationen blev øget. De fik kontakt med læger, apotek og
sygehus og fik hurtig respons. Normalt har hjemmeplejerne ikke denne kontaktflade. De
kører deres runde til patienterne og kører hjem og aflægger rapport og så færdig..
Men med den nye ordning blev hjælpen til de ældre meget bedre.
Jan mener at projektet er et eksempel på at teknologien kan bane vej for en
organisatorisk udvikling.
Men lige nu eksisterer der isolerede journalsystemer for lægerne, for sygehusene og
hjemmesygeplejen. Det er forskellige selskaber som leverer de forskellige systemer.
Hvis man ikke er opmærksom på det kan man risikere at de offentlige systemer lukker
sig mere og mere.
Omsorgstjenesten er blevet et marked for to selskaber i Norge og de er blevet så stærke
at de er på vej til at lukke sig lidt. Så Jan håber at der i stedet for bliver mulighed for
samhandling. Og der vil hjemmesygeplejen kunne blive et lokomotiv for at få øget
kapacitet.
Jan mener at det er helsevæsnet og skolesystemet som skal være lokomotiver i denne
udvikling.
Det offentlige skal være med til at få bygget bredbåndsløsningerne ud.
Det kan være et problem at når pilotprojekterne er færdige, så trækker de private parter
sig lidt tilbage og arbejder videre alene. (søren) Det kan være at de ved at samarbejde
med det offentlige mister for stor en del af deres egne markedsandele.
Men Jan mener at de største aktører er meget interesseret i at udsprede informationer.
Inspiration fra Norbotten/ strategi for udvikling af bredbånd
I Sverige er der et amt som er startet tidligt (1996) med at lægge bredbåndsudviklingen
indenfor det offentlige tidligt tilrette. IT-Norbotten.
De gjorde en del arbejde som de nu arbejder på i Alta. De lagde en del strukturer frem.
Bl.a. lagde de stor vægt på skole - og de havde som deres primære mål at lægge
bredbåndskapacitet ud til alle skoler i lenet. Dermed blev det skolerne som tiltrak sig
bredbånd og dernæst kunne erhvervslivet hægte sig på.
De har også lavet et tema-baseret/GIS baseret løsning på turisme.
Denne udvikling er li'som modsat af det som er sket i Norge, hvor de egentlig er kommet
lidt sent.
En diskussion som i denne forbindelse er meget central er hvem der har ansvar for at der
Rapport fra forprojekt Side 110