Billedkommunikation (pdf) - VIA University College

Billedkommunikation
Hvordan anvendelsen af billeder kan lette
samarbejdet i hverdagen

Side 2
Billeder kan kommunikere
• Med billeder kan man på kort tid forklare komplicerede detaljer.
• Med billeder kan man give præcise beskrivelser af kropssprog,
bevægelser og placering af genstande.
• Med billeder kan man tydeliggøre arbejdsgange og afgrænse arbejdsområder.
Det er blot nogle få af de indsigter,
en gruppe terapeuter i Her-
ning Kommune er kommet frem til i
et brugerdrevet innovationsprojekt
om billedkommunikation i hjemmeplejen.
Terapeuterne blev udstyret
med smartphones og opfordret til at
eksperimentere med at bruge billeder
i alle mulige – og umulige – arbejdssituationer.
De DeltagenDe terapeuter:
Bagerst fra venstre:
Ergoterapeut Lone Kongsgaard Jakobsen
Ergoterapeut Anne-Mette Poulsen
Fysioterapeut Tine Berg Laustsen
Ergoterapeut Mette Dybdal Nissen
Ergoterapeut Betina Lodahl
Forrest fra venstre
Fysioterapeut Jytte Hoffmann
Ergoterapeut Kirsten Nielsen
Ergoterapeut Lene Erhardt Christensen
Med denne folder ønsker vi at give
et indblik i de mange forskellige
muligheder for samarbejde og kommunikation,
billederne gav terapeuterne
og deres samarbejdspartnere i
hjemmeplejen. Vi håber desuden at
folderen kan inspirere og give ideer
til hvordan billeder kan anvendes til
kommunikation - også af andre faggrupper
og i andre professioner.
Mange af billederne i folderen er terapeuternes
egne billeder taget med
smartphones gennem projektperioden.

Større livskvalitet
Ofte skal hjælpemidler eller fysiske genstande være arrangeret på en
helt bestemt måde for at fungere – en vejledning med billeder kan vise
den præcise placering.
I plejepersonalets vejledning har en
terapeut placeret billeder af hvordan
en borgers dyne helt præcist skal
være foldet, således at han, der har
bevægeindskrænkninger i skuldrene,
selv kan trække dynen hen over sig.
Den tidligere skriftlige vejledning fungerede
ikke, hvilket betød at dynen
ofte lå forkert og borgeren derfor
måtte tilkalde plejepersonalet via sit
nødkald.
Med den nye billedvejledning spares
to besøg af en plejer per dag – og
borgerens livskvalitet højnes, idet han
selv kan bestemme hvornår han vil
lægge sig.
Kombinationen af billeder og tekst giver en tydelig og
præcis vejledning.
Eksempel:
Dynen skal være foldet på denne måde, for at borgeren
selv kan trække den over sig.
Side 3

Side 4
Billeder af ældre borgere i intime
situationer - hvordan tackles det?
For terapeuterne er etik i arbejdet omkring borgeren
en naturlig del af den professionelle tilgang – flere var
derfor i udgangspunktet lidt skeptiske i forhold til at anvende
billeder af borgere i intime situationer.
For at kunne anvende billeder informativt
i intime situationer, måtte
terapeuterne gå flere omveje og eks-
perimentere med både billeder og
situationer. Men de blev hurtigt be-
vidste om at der ikke behøvede at
være etiske barrierer i forhold til at
bruge billeder, selv i meget intime og
private situationer:
I vejledningen til en badesituation
er det vigtigste at vise hvilke
hjælpemidler og remedier, der skal
placeres hvor - shampoo, håndklæde,
badestol, rent undertøj - således at
plejepersonalet, eller borgeren selv,
kan gøre badet parat. Her er det slet
ikke nødvendigt at borgeren er med
på billedet.
Billeder til forflytningsvejledninger
kan fotograferes om eftermiddagen,
hvor borgeren er påklædt, i stedet for
om morgenen.
Ligeledes kan der arbejdes bevidst
med vinkling og perspektiv, således
at borgeren ikke bliver udstillet på en
grænseoverskridende måde.

‘Mit eget træningsprogram’
For mange borgere er træning en vigtig aktivitet for at
opnå eller bevare selvhjulpenhed.
Terapeuterne har her taget billeder af
borgeren i færd med at udføre sine
øvelser i de fysiske rammer hvor træningen
normalt foregår.
Øvelserne er nemmere at huske, både
for borgeren og plejepersonalet, når
billedet viser den individuelle borger
selv, i stedet for en standardsituation
fra en bog eller nogle tegnede tændstikmænd,
som terapeuterne tidligere
har anvendt.
Terapeuterne har ligeledes eksperimenteret
med at optage små videosekvenser
af træningsøvelser på
smartphonen. De har i situationen
vist videosekvensen til borgeren, har
kommenteret og diskuteret udførelsen
og derved med det samme kunnet tilrette
og justere øvelsen sammen med
borgeren. Efterfølgende er sekvensen
blevet slettet.
Flere borgere har givet udtryk for at
det er blevet meget lettere at udføre
øvelserne, når de herefter har trænet
alene.
Side 5

Side 6
Faglighed kontra tid
Billeder bidrager til at lette samarbejdet mellem
faggrupper.
Terapeuterne og plejepersonalet arbejder
tæt sammen omkring de ældre
borgere – men deres tilgang til arbejdet
er meget forskellig: Hvor terapeuterne
prioriterer at give faglige begrundelser
og forklaringer, er plejepersonalet
underlagt en arbejdsform, hvor hvert
minut registreres - det betyder at de
prioriterer korte og klare beskeder.
Når forflytningsvejledninger ligger
som billeder, understøttet af tekst,
er de lettere at overskue og aflæse
for plejepersonalet. For plejere med
læse- eller sprogvanskeligheder er
det ligeledes en stor fordel at blive
instrueret visuelt.
Faglige begrundelser og undervisning
kan i stedet prioriteres på gruppemøder,
ligeledes understøttet af
billedmateriale.

Individuelle forfl ytningsvejledninger
og sikkerhedsaftaler
Alle mennesker er forskellige – den
enkelte borgers funktionsevne, vægt
og alder sammen med de fysiske
omgivelser i boligen har indflydelse
på hvordan en forflytning bedst kan
udføres.
For terapeuterne handler det om at
lave de bedste vejledninger i situationen,
under hensyntagen til en
elsket kommode eller en uhensigtsmæssig
dør - og til borgere, der
har meget forskellige og ikke altid
‘standardiserbare’ funktionsnedsættelser.
Når der anvendes billeder af borgeren i
forflytningsvejledningerne bliver kvaliteten
af vejledningen meget bedre,
idet den tager udgangspunkt i den
konkrete borgers aktuelle vilkår. De
detaljer der er svære at beskrive med
ord, kan vises med pile, der peger på
et bestemt punkt på borgerens krop,
på en seng eller et sejl.
Side 7

Side 8
Billeder kan anvendes til alle typer
vejledninger
Når det gælder fysisk placering, er billeder mere
præcise end tekst. Vejledninger med billeder af den
rette placering af møbler, hjælpemidler og andre
genstande, og af indhold i skabe og køleskabe er
nemme og hurtige at afkode.
eksempel 1:
Terapeuterne ser et stort potentiale i
at anvende billeder til vejledninger af
komplicerede forflytninger med lift og
med sejl.
eksempel 2:
Billeder gør tekniske og praktiske vejledninger
lettilgængelige og præcise,
hvad enten det er ghettoblastere,
microbølgeovne, senge eller kørestole.
Tænd / Sluk
Stop Åbne / Lukke
Lydstyrke Op/Ned Start
Sejlet skal foldes godt ind under XX’s benstump.
XX kan selv løfte benstumpen.
Skriv en tekst og lav pile der vejleder om placeringen af
fødevarer i køleskabet.

Klar kommunikation skaber gode
samarbejdsrelationer
Billeder bidrager til at strukturere kommunikation, og
har derved positiv indfl ydelse på relationerne mellem
samarbejdspartnere.
I en profession, hvor der er mange
og skiftende samarbejdspartnere
og hvor de ældre borgeres livsvilkår
ligeledes er i stadig forandring, kan
det være vanskeligt at overskue hvad
der er hvad i hverdagen. Billeder er
en stor hjælp til at fastholde et budskab
gennem mange led.
Når plejepersonalet oplever problemer
hos en borger, kan der være indbyrdes
forskelle i oplevelsen af hvad
problemet er – og ved opfølgningsbesøg
kan terapeuten opleve problemet som
noget helt tredje.
Terapeuterne har et stort ønske om
at også plejepersonalet får mulighed
for at tage billeder i hverdagen, da
billeder kan bidrage til at identificere
hvad problemet hos en borger kan
være og give terapeuten mulighed
for at forberede sig og derved gøre et
evt. opfølgningsbesøg mere målrettet
og løsningsorienteret.
Billeder kan desuden synliggøre
faglighed, fungere som udgangspunkt
for faglige diskussioner, erfaringsudveksling
og faglig udvikling.
Side 9

Side 10
Billeder tydeliggør arbejdsgange
I en tid hvor der fokuseres mere og
mere på at støtte selvhjulpenhed hos
ældre borgere, hænder det at terapeuterne
og plejepersonalet utilsigtet
kommer til at modarbejde hinanden:
Terapeuterne laver vejledninger til
hvordan borgeren selv kan lave sin
frokost, arrangere sit bad, klæde sig
på, eller andet. Men for plejepersonalet,
som arbejder under tidspres,
kan det være hurtigere selv at smøre
maden eller give borgeren strømper
på.
Billeder sparer tid
Terapeuterne har eksperimenteret
med at sende billeder af opstilling af
møbler og opmålinger af bade- eller
soveværelser til hjælpemiddelterapeuten.
Derved kan der allerede før
første besøg overvejes og planlægges
hvilke hjælpemidler, der vil være
hensigtsmæssige i boligen. I et stort
geografisk område som Herning
Kommune har dette stor betydning,
idet terapeuterne bruger meget tid på
transport.
Terapeuterne har arbejdet med at
lave vejledninger med billeder der
tydeliggør præcis hvilke delelementer
af en aktivitet borgeren selv kan udføre
og hvilke delelementer plejepersonalet
skal assistere med – det har
betydet at det er blevet lettere for
plejepersonalet at afgrænse sit specifikke
arbejdsområde i den konkrete
situation.
Kan han forcere
dørtrin?
Kan han gå sidelæns?
Kan han gå baglæns?
Vil han kunne komme
op af en stol
som denne?
Der tænkes at lægge
en skumpude
i den.
Mener den er 46 cm
uden ekstra pude.
Vil han kunne skubbe
ud og trække
den ind til bordet?
135 x 80 cm
Der er ikke meget plads. Er han i stand til at kante sig?
Hvor meget hjælp og støtte skal han have på toilet og
bad?
Er der brug for ryglæn på badebænk?

Teknologi
Det er helt afgørende at den teknologi, der anvendes til at tage billeder med er en
del af hverdagen og er let og intuitiv at bruge – det er ikke nok at have et kamera
liggende i en skuffe, for så forbliver det i skuffen. En vigtig motiverende faktor til at
anvende billeder til kommunikation i hverdagen, er at smartphonen tages med i alle
situationer og anvendes som en naturlig del af samarbejdet.
Det er vigtigt, at billederne nemt kan
sendes til andre, og at smartphonen
har en skærm, der er stor nok til at
flere samtidig kan kigge på billedet.
Desuden er det en god ide at der
gives lidt instruktion i at tage billeder.
Terapeuterne i projektet fik et kort
oplæg om fotografering af fotograf
Ole Hartmann Schmidt og lejlighed
til at øve sig og få feedback af fotografen,
hvorefter de kastede de sig
ud i at fotografere et utal af samarbejds-
og kommunikationssituationer
i hjemmeplejen.
Side 11

Tak til
• Medvirkende borgere i Herning Kommune
• Medarbejdere i hjemmeplejen i Sundhed og Ældre, Herning Kommune
• Terapeuter i Træning og Aktivitet, Herning Kommune
Kontakt vedrørende projektet:
Arbejdsgruppen:
Navn: Stilling, Enhed, Institution, e-mailadresse
Birgitte Højlund Konsulent, BDOK, b.hoejlund@live.dk
Lars Østergaard Teamleder, Træning og Aktivitet Herning Kommune, taklo@herning.dk
Sebastian Landgren Lektor, Fysioterapeutuddannelsen, VIA University College, sl@viauc.dk
Conny Geisler Rosenkilde Lektor, Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, coro@viauc.dk
Mikael Birkelund Jensen-Johansen Adjunkt, VIOLA, VIA University College, mbjj@viauc.dk
Folderen er resultatet af et projektsamarbjede mellem BDOK, Herning Kommune og VIA University College.
Midlerne til gennemførelse af projektet er tildelt af Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til medarbejderdreven innovation.
BDOK
v/Birgitte Højlund
www.reprohuset.dk