You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Montering af GTI‐lygter med automatisk

niveauregulering og lygtespulere på VW

Lupo 3L

Indhold

Det skal du bruge ............................................................................................................................................... 2

Værktøj .......................................................................................................................................................... 2

Stumperne ..................................................................................................................................................... 3

Automatisk niveauregulering .................................................................................................................... 3

Lygtespulere .............................................................................................................................................. 3

GTI‐lygterne ............................................................................................................................................... 5

Montering .......................................................................................................................................................... 6

Automatisk niveauregulering ........................................................................................................................ 6

Kodning og justering .................................................................................................................................. 7

Lygtespulere .................................................................................................................................................. 9

Afmontering af forkofangeren .................................................................................................................. 9

Montering af spulerne ............................................................................................................................. 10

Udskiftning af sprinklertank .................................................................................................................... 10

Strøm og relæet ....................................................................................................................................... 12

GTI‐lygter ..................................................................................................................................................... 14

© Copyright 2013 Andreas Frøsting

Brug af denne guide er på eget ansvar.

Beklager det absolutte fravær af billeder fra min egen montage på min Lupo 3L – omvendt, så klarede jeg

det selv, helt uden billeder – og så kan du også ;‐)
Det skal du bruge

Værktøj

En god, velassorteret værktøjskasse er et must, for ikke alt det du skal montere, er designet til en Lupo 3L.

Du kommer til at skære lidt i både plast og metal og evt. også dine fingre.

Derudover;

‐ Donkraft og bukke

‐ Hjulnøgle

‐ En Dremel eller lignende (til at lave huller til spulerne)

‐ Noget til at skære i metal

‐ Loddekolbe, tin og div. krympeflex

‐ En tester, f.eks. VCDS, som jeg har valgt at bruge

‐ Noget til at male propperne til spulerne, samt der hvor der skæres i kofangeren
Stumperne

Automatisk niveauregulering

6N0 907 503 – Niveausensor

6E0 941 275 – Varmeskjold

6E0 941 299 – Sensorarm

6E0 941 453 – Monteringsplade

011 183 12 – M6 låsemøtrik

013 965 5 – Skrue til at holde varmeplade og sensor på monteringspladen

102 252 01 – Holder sensorarmen på bagbroen

104 343 01 – Holder sensoren på monteringspladen

6‐ledet kabel der kan nå fra bagbro til instrumentbræt. Her skal hverken trækkes højspænding eller mange

ampere, så du kan i teorien bruge et nogenlunde blødt netværkskabel, men jeg har alligevel valgt et der er

en anelse kraftigere.

Noget ”VW‐tape” eller lignende til at beskytte kablerne ved gennemføringer.

Derudover skal du bruge det 8‐benede stik der passer på sensoren og seks ben.

Lygtespulere

6E0 955 103 ‐ Spulerdyse, venstre

6E0 955 104 ‐ Spulerdyse, højre

6E0 955 109 ‐ Spulerprop, venstre

6E0 955 110 ‐ Spulerprop, højre

2x 6E0 955 978 – Spulerjet

2x 6E0 955 159 ‐ Holder til jet

6N0 955 453 B – Sprinklerbeholder

6E0 955 453 B ‐ Den anden sprinklerbeholder

6N0 955 489 ‐ Gummipakning til overgang mellem beholderne

3B7 955 681 – Pumpe

431 955 465 A ‐ Gummipakning til pumpe

1J0 973 722 A ‐ Stik til pumpe

5x 1J0 955 964 F ‐ Højtryksslange ‐ skal bestilles som 5 stk., ellers får du en lille meter og det er ikke nok

113 955 975 B ‐ T‐stykke til at samle rørene

3x 1J0 955 665 E ‐ Vinklet plastrør til pumpe og jets

701 955 200 ‐ Relæ til styring af spulerne

Ovenstående er ikke alt du vil se hvis du kigger på tegningen i ETKA for en Lupo GTI – men det passerne

glimrende til montage i en Lupo 3L.

Du får desuden brug for følgende:

‐ 5‐benet relæholder (f.eks. fra Biltema) hvis du ikke vil om og montere relæet bag sikringsboksen i

holderne der

‐ 6 stk. spændebånd der kan nå rundt om højtryksslangen (den er ø15mm)
‐ Ben til stikket til pumpen

‐ Et par 8mm bolte til fastgørelse af den ekstra sprinklertank

‐ ”Noget” til fastgørelse af de to spulerjets under hver lygte – jeg brugte lange 6mm bolte og en

fandens masse skiver til at space den på plads.
GTI‐lygterne

‐ Selve lygterne

‐ Diode

‐ Lus i lysarm

‐ To BA15s 5W pærer
Montering

Automatisk niveauregulering

Den automatiske niveauregulering kræver noget montering på bagbroen samt lidt lodning af ledninger

oppe i instrumentbrættet.

Start med at samle niveauføleren med

varmeskjold, arm, monteringsplade mv.

som vist her til højre.

Løft rumpen på din Lupo op med en

donkraft midt på bagbroen. Løft tilpas højt

så det er behageligt at arbejde med og

smid et par bukke under til at gribe når

din donkraft bukker under ;‐)

Find et passende 6‐ledede kabel frem.

Under bagsædet er der gennemføring ned

til bagbroen gennem en gummipakning du

lige prikker et hul i. Det er i siddefladen,

lidt ude mod vinduet i venstre side.

Læg kablet ud til de øvrige kabler langs

venstre side af bilen.

Montér stik i enden af kablet der ligger ved bagbroen, så der er forbindelse til følgende ben på

niveausensoren: 1, 2, 4, 5, 6,7. Ben 3 og 8 skal ikke bruges. Noter farvene/numrene på kablet du bruger, så

du har en chance for at montere det i instrumentbrættet.

Montér niveausensoren på bagbroen. Klik stikket på – evt. før du monterer sensoren, da den ender med at

sidde i en lidt dum vinkel.

Træk lyskontakten ud. Det gøres ved at sætte den i 0, trykke ind på kontakten og dreje mod højre mens den

er trykket ind – træk derefter ud og kontakten følger med.

Fjern skruen i det lille stykke afdækning, der sidder ”under” lyskontakten.

Fjern også skruen der sidder i hullet hvor lyskontakten sad.

Træk derefter hele plastikarrangementet med hullet til lyskontakt, lysjustering til instrumentbræt og

lygteregulering ud. Det sidder med clips og kan nemt lirkes ud.

Der sidder et stik på bagsiden af drejekontakterne, med relativ kort ledning – clips stikket af.

Klip ledningerne på ben 2 og 4 af, så du har så meget ledning som muligt at gøre med.

Afisolér og gør klar til at lodde dem sammen.
På ben 2 lodder du ledningen fra ben 7 på niveausensoren.

På ben 4 lodder du ledningerne fra ben 2 og ben 6 på niveausensoren.

Giv det en gang krympeflex og lav det pænt. Når du er færdig, samler du det hele igen.

Husk at klikke stikket med de resterende ledninger tilbage på drejekontakten for instrumentlys.

Ben 1 fra niveausensoren lægger du til stel et passende sted.

Ledningerne fra ben 4 og 5 skal op i kombiinstrumentet.

Fjern de to skruer på undersiden af skyggen til hhv. omdrejningstæller og speedometer.

Pil afdækningen af.

Kombiinstrumentet sidder med et par skruer – dem fjerner du og lirker instrumentet fri.

Afmontér det blå stik og skil det ad. Det giver mening når man sidder med det, hvordan det gøres.

Pas på ikke at beskadige noget. Der er ret mange ledninger!

Lod ben 4 fra niveausensoren på ben 3 på det blå stik.

Det er bilens GALA‐signal der indikerer om bilen holder stille eller ej.

Lod ben 5 fra niveausensoren på ben 25 på det blå stik. Det er K‐line diagnose.

Det bruges til at du kan se hele halløjet med en tester bagefter.

Når det er gjort samler du forsigtigt stikket igen og lukker det hele til.

Nu bør du ikke have nogen løse ender, for vi er færdige med monteringen.

Kodning og justering

Sæt tænding på bilen og start din tester.

Den bør dukke op med et punkt der hedder ”55‐

Lyslængdereg.”.

Hvis du planlægger at køre i bilen før du monterer GTI‐

lygterne, skal du lige følge nedenstående, da din

lygtejustering nu er helt i skoven (til trods for den for

fem minutter siden var perfekt, uden at du rent fysisk

har pillet ved lygterne).

Klik på ”55‐Lyslængdereg.” og vælg Kodning.

Sæt bilens type til Lupo, da jeg lige antager det er sådan en du har.
Hop derefter ind i Grundjustering, vælg 001 i rullemenuen, sid stille og vent til den melder klar.

Herefter justerer du lygterne ind så de står korrekt.

Når alt er som det skal være, vælger du pkt. 002 i rullemenuen og ændringerne gemmes.

Det er sådan du også fremover skal justere dine lygter – og det virker både med de alm. halogenlygter og

xenonlygterne.

Selvom du ikke har pillet de originale lygter af endnu, vil det der før var en korrekt justering med stor

sandsynlighed ikke længere være en korrekt justering og du bør derfor justere dem.

Tid til spulerne!
Lygtespulere

Personligt synes jeg det er ”sjovest” at starte med det værste, så vi starter med at få monteret

spulerarmene...

Afmontering af forkofangeren

Start med at få hele forkofangeren pillet af.

Åbn motorhjelmen, klips VW‐logoet og panelet det sidder i af (tre clips i alt).

Skru blinklysene af – de sidder med en skrue hver. Tag evt. strømstikket af så du kan fjerne dem helt – du

bliver virkelig træt af at have dem hængende der, senere i forløbet.

Fjern alle skruer du kan se mellem forlygterne – altså – af dem der holder kofangeren, ellers falder motoren

sgu ud.

Fjern afdækningerne hvor tågelygterne evt. sidder. Det gøres bedst med en bred, flad skruetrækker – der er

– set inde fra midten af bilen og ud – et ”hul” til formålet.

Der sidder to store skruer – en bag hver afdækning. Ud med dem.

Drej hjulene helt til venstre.

Fjern alle skruer i den ende af højre inderskærm der vender ud mod kofangeren. Skub skærmen lidt til side

og finde personen i huset med de tyndeste arme. Ude i hjørnet af skærmen, op ad lygten, sidder en skrue.

Den skruer personen, med de tynde arme, ud.

Der sidder også et par skruer/clips på undersiden af kofangeren i denne side.

Hiv venstre forhjul af bilen. Efter du har løftet den op, selvfølgelig.

Pil inderskærmen ud. Det er ret nemt hvis du har fundet alle skruerne, ellers bliver den sgu siddende.

Fjern tilsvarende skjult skrue her også.

På undersiden af kofangeren, ude fortil, sidder en række clips. Dem afmonterer du også. Det løser

kofangeren fra bobslæden.

Kofangeren er nu lige til at trække af.
Montering af spulerne

Spulerne skal sidde ca. 5 cm under lygterne – men på en 3L sidder der bare noget andet, og det er lavet af

metal.

Jeg har valgt at skære lidt ud og så bolte spulerne på med en 6mm bolt.

Her er du lidt på egen hånd, Ole Opfinder ;‐)

Når du har gjort det, monterer du gummislange fra spulerne op til T‐stykket.

Vi kobler den tredje slange på senere.

T‐stykket har jeg valgt at lægge oppe i toppen af motorrummet, lige omkring låsen til hjelmen.

Jeg har – indenfor et par centimeter – samme slangelængde fra T‐stykket til hver af spulerne, ud fra ideen

om, at forskellige længder kan påvirke modstanden i slangerne, så spulerne vil køre asynkront.

Det er en teori, men jeg synes den holdt, så jeg har valgt at gøre sådan.

Du kan evt. prøve at puste gennem slangen, så kan du mærke at der faktisk er en del modstand.

Udskiftning af sprinklertank

Den nuværende sprinklertank skal af – så du løsner de tre skruer den sidder med. Fjern evt. venstre forlygte

da det gør operationen meget lettere – og den skal jo alligevel skiftes, kan man sige ;‐)

Tag strømstikket fra sprinklerpumpen og løft tanken op.

Min tank var stort set fuld da jeg afmonterede den – og den kan relativt nemt vippes ud over siden og

tømmes i en spand eller lignende. Lad være med at tage pumpen af før tanken er tom.

Pumpen skal i øvrigt genbruges ligesom låg, filter og de tre plastmøtrikker den sad med.

Afmontér også pakningen der sad og holdt tæt mellem tank og pumpe. Træk den forsigtigt ud med en tang.

Tanken kan du lave om til sækkepibe.

Oppe mellem skærm og motorrum sidder en stor skumfidus. Den hiver du ud (den er limet, men sidder ikke

overdrevet godt fast).

Bemærk ledningerne til blinklyset i skærmen – bare lige så du ikke får flået dem over.

Fortil er et stort hul. Der skal overgangen mellem de to sprinklertanke være.

Foran dette er to mindre bolthuller hvoraf det tættest på overgangen skal bruges til at fastgøre forenden af

den ekstra sprinklertank. Det lille hul lidt længere bagud ift. overgangen, er til strøm til spulerpumpen.

Bagenden af den ekstra sprinklertank er lidt mere tricky, for her er rent faktisk ikke en umiddelbar mulighed

for montering.

Jeg valgte at gnave et vinkelbeslag på med en selvskærende skrue.

Nå, før du monterer tanken skal du lige gnave to gummipakninger i.

Er de helt umulige kan du gi’ dem et skvæt silikone.

Pumpen til spulerne skal også på – men du skal lige lave et stik først.
Ben 1 er stel, ben 2 er til plus – men lad lige være med at sætte plussen på endnu ;‐)

Stellen må du gerne montere – der er et rigtigt godt punkt lige ude for enden af venstre vange – der sidder i

hvert fald en del stelskruer i forvejen.

Begge ledninger skal være 2,5mm2 og den til plus skal kunne nå helt ind i kabinen.

Tag noget gummislange. Sæt et 45‐graders vinklet rør på med et spændebånd og klik det på pumpen.

Læg slangen i guiden rundt om den ekstra sprinklertank og før den ud i motorrummet på en fornuftig måde

og videre op til T‐stykket fra tidligere.

Gnav slangen på T‐stykket med et spændebånd og fastgør al gummislange med strips så det ikke vælter

unødigt rundt.

Tag den anden sprinklertank (den der erstatter den gamle).

Montér gummipakningen fra hullet til sprinklerpumpen fra den gamle tank og lirk tanken på plads.

Husk at sprinklerrørene til for‐ og bagrude skal ligge under tanken.

Jeg anbefaler lidt silikone på røret der går ind i den ekstra tank – eller kan du godt få skubbet

gummipakningen ind i den ekstra tank – og det har aldrig gjort noget godt.

Skru den fast med de tre plastmøtrikker fra før og sæt pumpen og strømstikket på igen.

Fyld tanken op – stille og roligt – og check at alt holder tæt.

Smid et par plastikposer over begge spulere (evt. med et stykke tape – der er ret godt med hug på) og gi’

pumpen lidt strøm. Der går lige et par gange før den får pumpet sprinklervæske ud i systemet, men så skal

du bare se springvand..

Hvis testen var en succes og alt holdt tæt, så monterer du blot inderskærmen igen og gnaver hjulet på.
Strøm og relæet

Træk plus‐ledningen ind i kabinen, om bag sikringsboksen.

Der er en gennemføring bag beholderen til kølevæske.

Fjern evt. den sorte plastafdækning på siden af beholderen, fjern de to skruer og vip beholderen til side.

Så vil du kunne se en gennemføring af et ret stort bundt kabler, hvor du meget passende kan føre plus‐

ledningen med.

I min bil har jeg valgt at tage strømmen til spulerne ude fra sikringsboksen i motorrummet. Vælger du at

gøre det, skal du have den ledning med ind. Der skal forsikres med 20A. Det skal være en 2,5mm2.

Hiv relæet frem – og ikke mindst den løse relæsokkel, hvis du ikke har mod på at få bakset relæet på plads i

holderne bag sikringsholderen.

Der skal en ledning på hvert af de fem ben.

Fjern afdækningen under ratstammen – den sidder med to stjerneskruer og en torx. Alle tre på undersiden.

Lirk både nederste og øverste plastikdims af – pas på du ikke knækker noget.

På undersiden af ratstammen, i højre side, sidder et stort sort stik med en masse ledninger. Det klikker du

af.

Bag det sidder et mindre rødt stik.

Det klikker du også af. Hvis du er i tvivl om du har det rigtige kan du sætte tænding på bilen og forsøger du

at bruge sprinkler på forruden, skal der ikke ske noget, når det røde stik er taget af.

På ben nr. 2 på det røde stik lodder du en snas ledning på der kan nå ned til hvor relæet skal være. Så får vi

et signal når sprinkleren aktiveres.

Træk ledningen pænt langs ratstammen og montér afdækningen igen (hvis du fortsætter med monteringen

af lygterne om lidt, så lad afdækningen blive af for nu).

Træk lyskontakten ud. Se oppe under niveausensoren for instruktioner.

På ben 56 (kig ind i stikket på lyskontakten, der står betegnelserne) – en kraftig blå ledning – lodder du en

snas på der kan nå hen til hvor relæet skal være. Så får vi signal om at der er tændt for nærlyset.

Du kan evt. vælge at montere en kontakt på snasen på ben 56 eller ben 2 oppe fra det røde stik. På den

måde kan du helt slå spulerne fra. Det er ikke lovligt, men med det medfølgende relæ vil spulerne køre med

hver gang du bruger sprinkler på forruden, når du har nærlys på.

Hvis du ikke trak en ledning med strøm med en fra motorrummet, så skal du lige finde et sted at trække

noget strøm fra. Der skal bruges 20A på en 2,5mm2 ledning.

Du skal også lave en stelforbindelse. Den kan fint nøjes med at være 0,75mm2 da den kun er til reference

for relæet.

Du har nu i alt fem ledninger som du lodder sammen med relæsoklen således:
P til spulerpumpen

31 til stel

30 til kablet med 20A forsikring

56 til signalet fra lyskontakten

S til signalet fra sprinklerarmen

Når det er sat til og sikringen er sat i, kan du sætte tænding på, evt. dreje lyskontakten så der er nærlys og

så skal spulerne køre med når du bruger sprinkler.

Relæet gør, at der skal være nærlys på samt sprinkler skal aktiveres før lygtespulerne kører med.

Spulerne kører med hver gang du bruger sprinkleren på forruden.

Virker det som det skal?

Hvis ja, så er du der næsten..

Du mangler garanteret et par huller spulerne kan kigge ud af i din kofanger.

Jeg ”brugte” en kofanger i forsøget – så lad være med det, det er bare dyrt.

Sæt kofangeren på, bor et hul der hvor armene sidder. Træk armen ud gennem hullet og montér

dækpladen på armen og læg den forsigtigt på kofangeren.

Tegn tæt rundt om – så har du en idé om hvad du skal lave af hul.

Brug en Dremel eller lignende og udvid hullet – men ikke så stort som du har tegnet det, ellers opstår

”køkkenvaskeffekten” – og det er ikke meningen.

Puds hullet til så det passer fornuftigt sammen – og så er der lige lidt malerarbejde der skal overstås ;‐)
GTI‐lygter

Nu til det sjove!

Start med at afmontere de gamle lygter, hvis du ikke allerede har gjort det.

Bemærk, at der er forskel på benforbindelserne mellem de to typer lygter.

Jeg anbefaler du rykker rundt på benene i GTI‐lygterne, så du på den måde undgår at modificere stikket i

bilen. På den måde vil du også – forholdsvist nemt – kunne sætte de originale halogenlygter i.

Åben stikket til GTI‐lygterne og byt rundt på benene som følger:

Lod ledningen fra ben 2 sammen med ben 3.

Flyt ben 8 til ben 2.

Lod en diode i serie med ledningen på ben 1, så der ikke render strøm retur den vej, ellers vil du få en ”fejl”

i kombiinstrumentet der vil påstå at du konstant har langt lys på, selvom det ikke er tilfældet.

Husk også at du skal skifte en pære i GTI’erne, da blinklyset ikke sidder samme sted på en GTI som på en 3L.

Tag en positionslyspære med BA15s sokkel og fil en af tapperne af – så passer den lige i fatningen fra

blinklyspæren.

Skru lygterne fast, klik stikkene sammen.

Før du sætter tænding på, skal du lige overveje følgende;

Når din lyskontakt står i 0 vil din Lupo – hvis den har automatisk kørelys (dvs. at den tænder for forlygterne

når du sætter tænding på) – typisk sende en reduceret spænding ud til forlygterne.

Det er ikke fedt når det er GTI‐lygterne, da de kører med egen strømforsyning der helt vildt gerne vil have

12V og ikke mindre.

Du bør overveje enten at bypasse dæmpningen (dæmpningen er som oftest lavet ved at montere et relativt

tyndt kabel som lus oppe i lyskontakten) eller montere et par kørelyslygter i stedet for tågelygterne og så

lade dem lyse når kontakten står i 0.

For nu, drej kontakten over på nærlys og sæt tænding på – i nævnt rækkefølge.

Er der liv i GTI’erne?

Hvis nej, har du langt lys på? – hvis ja, blænd ned og de tænder.

Hvis de slet ikke vil noget, så check dine benforbindelser.

Prøv at blænde op. Så vil du se, at de slukker.

Vi skal lige åbne ind til ratstammen (se instruktion tidligere under montering af lygtespulerne) og lave en

lus mellem to ben – så er der nemlig konstant strøm til xenon‐pærerne.

Det skal gøres, da forskellen på nærlys og langt lys på de nye lygter er om en klap er nede eller oppe, hvor

den med de gamle halogenlygter er om der er strøm på den ene eller anden tråd inde i pæren.
På venstre side af ratstammen sidder et sort stik med fem ben, hvor der kun er ledninger (kraftige) i de fire

ben. Ben 2 og 3 (gul og blå) skal luses.

Hvis det blå symbol for langt lys konstant lyser, så tag lige et kig på den diode du satte ind før.

Hvis alt virker som det skal nu og du kan blænde både op og ned uden problemer, så mangler du kun lige at

få justeret lygterne som nævnt i afsnittet om automatisk niveauregulering – og så er du ellers kørende..

Go’ fornøjelse!