Bestyrelsen i Jyske Bank kommenterer på Hedge-sagen

Uddrag af bestyrelsens beretning til Jyske Banks generalforsamling 22. Marts 2009.
Hedge-sagen
Så vil jeg gerne komme tilbage til den såkaldte hedge-sag, hvor det er dybt beklageligt, at en række
af bankens gode kunder isoleret set har lidt betydelige tab på den investering, de i sin tid foretog
ved køb af disse investeringsforeningsbeviser i Jyske Invest Hedge, Markedsneutral, Obligationer.
Jeg ved, at sagen ligger alle her i salen på sinde. Nogen, fordi I personligt har eller har haft
investeringsbeviser i hedgen, andre fordi I er grundigt trætte af den megen negative omtale, denne
uheldige investeringsforening har påført – og stadig påfører – Jyske Bank. Fra dagspressen – eller
rettere en bestemt del af dagspressen – har der været ekstremt meget fokus på hedge-sagen med
talrige partsindlæg.
Lad mig for god ordens skyld understrege, at medierne har ytringsfrihed, og de har deres gode ret
til at tage de sager op, som de prioriter, og de kan, hvis de vil, igen og igen fokusere på samme sag.
Men det gør ikke medierne til et sandhedsvidne, endsige en domstol.
Hvor mange andre medierne har valgt en nuanceret beskrivelse af hedge-sagen, så har et enkelt
medie valgt side og præsenterer historierne som partsindlæg. Respekt for det, men så fortjener
artiklerne modsat også at blive vurderet som det, de er, nemlig et partsindlæg.
Lad mig dernæst understrege, at Jyske Bank ikke anfægter, at der i enkelte tilfælde kan være – og
er – begået fejl i rådgivningen af kunder om investering i hedgen. Jyske Bank anfægter alene, at der
i almindelighed skulle være begået ansvarspådragende fejl i rådgivningen, og derfor skal
eventuelle erstatningssager bedømmes individuelt.
Bestyrelsen kender selvsagt ikke hvert enkelt hjørne i hedge-sagen, men samlet set har vi – i lighed
med andre sager – sikret os, at banken, efter bestyrelsens opfattelse, handler korrekt og i

overensstemmelse med de principper og politikker samt den lovgivning, der regulerer sådanne
forhold.
Et af disse principper er, at Banken ikke drøfter verserende eller truende retssager i aviser eller i
andre medier andet end på et helt overordnet niveau. Det er god tone, at banken taler til
dommeren i retten og ikke til medierne. Det er et princip, som banken altid har praktiseret og også
ønsker at praktisere i relation til hedge-sagen.
Tilsvarende udtaler Banken sig aldrig om enkeltsager. Det skyldes bankens politik for området
samt det forhold, at der på dette område gælder en almindelig lovbestemt tavshedspligt. Dette
beskyttelsesprincip i forhold til kunden ændres ikke af, at den pågældende kunde eventuelt måtte
give sit samtykke. Samme beskyttelse kendes fra kommuner, der heller ikke må udtale sig om
enkeltsager.
Det skal man også have i baghovedet, når man ser ensidige partsindlæg og kommentarer i de
kampagner, som enkelte medier kører, fx under overskrifter som ”Bankkunder i klemme”. Lad mig
minde forsamlingen om, at der som regel altid er mindst to sider af den slags historier.
Efter at have gennemgået disse mere overordnede retningslinjer, vil jeg godt komme lidt mere
specifikt ind på selve hedge-sagen og se på, hvorledes hedge-beviserne rent faktisk har udviklet sig
siden introduktionen i oktober 2007. Det vil jeg godt beskrive ved hjælp af en planche.

150
130
110
90
70
50
30
10
-10
jan-07
Som det fremgår af planchen, så er opstarten først præget af en vis stabilitet og derefter en
faldende tendens, men med betydelige udsving i kursen. Udsving, der afspejler centrale
begivenheder på den globale finansielle scene.
Det store dyk kommer i efteråret 2008, hvorefter kursen igen stabiliseres på et markant lavere
niveau.
mar-07
maj-07
Kursudviklingen på JIHMO samt rentespænd
KURS
mellem stat og realkredit
jul-07
sep-07
nov-07
jan-08
mar-08
maj-08
jul-08
sep-08
nov-08
Hvad forårsager så denne udvikling? Som det er bekendt for alle, så kortsluttede den finansielle
krise en række markedsfunktioner og satte selv tidligere højt ratede værdipapirer ind i et næsten
lodret fald. Det finansielle marked gik i sort – eller rettere i en grad af panik – som kom bag på alle.
jan-09
mar-09
maj-09
jul-09
sep-09
nov-09
jan-10
mar-10
maj-10
jul-10
sep-10
nov-10

At markederne for ellers normale og likvide værdipapirer rammes – og på visse områder nærmest
lammes – kan også illustreres ved at se på rentespændet mellem danske statspapirer og
realkreditobligationer, hvor sidstnævnte kom under et voldsom og uventet pres.
Presset skyldes flere forhold, bl.a. Lehman Brothers konkurs, statens overtagelse af de to største
US-realkreditinstitutioner, de faldende globale boligpriser sammenholdt med erfaringerne fra USA
og deres subprime-lån, pres på den danske krone – men også etableringen af bankpakke I, hvor
den fulde statsgaranti på bankindskud indebar en forvridning af pengemarkedet til fordel for
kontante indskud i pengeinstitutterne og til ulempe for realkreditobligationer. Som det er
forsamlingen bekendt, så blev regeringen faktisk nød til at ændre lovgivningen, således at en
række finansielle investorer kunne erhverve en større andel af netop realkreditobligationer i
forsøget på at imødegå der problemer, krisen ellers kunne få for de store flexlånsauktioner i
slutningen af 2008.
Lad os se, hvorledes rentespændet udviklede sig over perioden.
Som det fremgår med al tydelighed, så indebærer de forhold, som jeg lige har beskrevet, at
rentespændet nærmest eksploderer i slutningen af 2008, og i perioden herefter indebærer fortsat
usikkerhed og nervøsitet store bevægelser i rentespændet, indtil vi ser en vis normalisering i
anden halvdel af 2009.
Nu spørger jeg bare i al forsigtighed: Hvem havde forudset denne udvikling, og hvem kunne have
forudset udviklingen. En gang i mellem, så sker det usandsynlige – det som man nogle gange
kalder det ”umulige”. Når det sker, så rammer det investorerne hårdt. På boligpriser, aktiekurser,
værdipapirer og i dette tilfælde hedgen.
Salgs- og prospektmaterialet, der beskriver hedgen, gennemgår ganske detaljeret, at der er tale
om et gearet produkt, at investeringen ikke er risikofri, men med en selvstændig risiko over
obligationer, men dog under aktiers risiko. Som en del af en investeringsstrategi – kan hegden –

som et supplement til den eksisterende portefølje af aktier og obligationer - være med til at
stabilisere porteføljens afkast gennem diversifikationseffekten.
Sagt på en anden måde, så har hedgen leveret stabilitet i de perioder, hvor de realøkonomiske
forhold ligger inden for de forventlige udsvingsmarginer. Problemerne opstod, da den finansielle
stabilitet og de finansielle markeder helt uventet mere eller mindre brød sammen. At disse faktorer
så var beskrevet som mulige risikoelementer i salgsmaterialet og i prospektet ændrer ikke den
kedelige kendsgerning, at kursen på beviserne faldt drastisk.
Det har ikke skortet på gode råd i hedge-sagen. Vi har modtaget velmente opfordringer til, at vi
udbetaler de 800 mio. kr. Lad mig lige indskyde, at beløbet jo ikke er et realiseret tab, og at
stigende kurser i 2009 har gjort, at kurstabet trods alt nu er lidt mindre, end da det så værst ud.
Det er lettere bare at udbetale pengene, lyder argumentet, og så vi undgår den dårlige omtale.
En sådan fremgangsmåde vil givetvis være lettere, men bestemt ikke hverken mere rigtig eller
mere lovmedholdelig. Det er jo ikke kun bestyrelsens, men derimod aktionærernes penge, som er i
spil, og også aktionærer har jo tilsvarende krav på ret og rimelighed. Skal der udbetales
erstatning, skal der foreligge et betryggende retsligt beslutningsgrundlag i hvert konkrete
situation.
Kun ved en individuel gennemgang er det muligt at forholde sig til, hvorvidt der fra bankens side er
begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen.
Er der begået ansvarspådragende fejl i rådgivningen, så kommer næste spørgsmål: Hvor stor skal
erstatningen så være? Skal man stilles som om, at man havde investeret i aktier, obligationer, fast
ejendom eller skal man i en af de værste finanskriser, som vi har oplevet, stilles som om, at krisen
slet ikke har påvirket folks formuer, huspriser eller pensionsformuer?

Hvordan har Jyske Bank så håndteret modtagne klager? Alle klagesager vedr. hedgen har været
genstand for samme interne vurdering som andre klagesager, og i de få sager, hvor bankens egne
jurister har fundet bankens rådgivning ansvarspådragende mangelfuld, har banken forligt sagen
med den enkelte kunde. Det er en generel praksis banken også bruger i andre klagesager.
I almindelighed er bankens jurister gode til at vurdere klager og bankens erstatningsansvar,
hvilket illustreres ved, at der i 2009 blev afsluttet 37 sager i pengeinstitutankenævnet med Jyske
Bank som part, hvoraf 22 ikke havde noget med hedgen at gøre. Blandt disse 22 sager var der
ingen – jeg gentager ingen – hvor ankenævnet gav klager medhold – ej heller delvist medhold, dvs.
medhold i blot ét af flere klagepunkter. Retfærdigvis skal det nævnes, at der derudover var 3 sager,
som banken undervejs erkendte at have en dårlig sag i, og derfor accepterede et forlig.
Over de sidste 10 år har ankenævnet i gennemsnit afgjort 17,5 sager vedrørende Jyske Bank pr. år
excl. hedge-sagen i 2009. I 7,4 % af sagerne – svarende til 1,3 sag pr. år - har ankenævnet givet
Klager fuldt medhold. Det skal ses i forhold til Jyske Banks kundebase på ca. 500.000.
Disse informationer om sager ved pengeinstitutankenævnet omtales almindeligvis ikke i
dagspressen, og det efterlader klart et ufuldstændigt billede af situationen i almindelighed og af
Jyske Banks situation i særdeleshed.
Frem til starten af oktober 2009, havde bankens jurister også en ganske god træfsikkerhed i
forhold til de hedge-sager, der havde været behandlet i Pengeinstitutankenævnet. Blandt 8
afgjorte sager var der således kun 1, der gik banken imod, og som banken valgte at betale, selvom
vi var uenig i afgørelsen.
Dette ændrer sig så pludselig, og det er her vigtigt at understrege, at det sker sammenfaldende
med, at pengeinstitutankenævnet skiftede formand i sensommeren 2009, samt efter at
Finanstilsynet havde givet Jyske Invest en påtale for salgsmaterialet. En påtale, som såvel Jyske
Invest som Jyske Bank absolut ikke var og til stadighed ikke er enig i, men en påtale, som ikke har

kunnet påklages. Det kan undre mig, at en sådan urimelig situation ikke har haft mediernes
bevågenhed.
I denne nye situation afsagde pengeinstitutankenævnet pludselig tre 5-0 afgørelser mod Jyske
Bank, og en af Forbrugerrådets repræsentanter i ankenævnet proklamerede overfor dagspressen,
at pengeinstitutankenævnet nu havde ændret praksis – at bevisbyrden var vendt om, at kunden
ikke længere skulle bevise en manglende rådgivning, men Jyske Bank i stedet skulle bevise en
tilstrækkelig rådgivning.
En sådan praksisændring er ikke noget, et ankenævn blot kan indføre, og da den såkaldte
investorforening samtidig havde sendt banken et stævningsudkast, og Forbrugerombudsmanden
fremsatte trusler mod banken, valgte banken som en naturlig og nødvendig konsekvens at
meddele, at man ville afvente en evt. retssag, inden man tog stilling til de afsagte
pengeinstitutafgørelser.
Jeg minder i den forbindelse om, at pengeinstitutankenævnet ikke er en domstol. Ankenævnet
består af 2 repræsentanter fra Forbrugerrådet og 2 repræsentanter udpeget af pengeinstitutterne
og 1 juridisk dommer, der på basis af skriftlige partsindlæg afgiver en kendelse, som parterne kan
vælge at følge eller vælge at undlade at følge. Der føres ikke vidner i sagerne, og de skriftlige
partsindlæg afgives ikke under vidneansvar. Derfor hænder det også i ny og næ, at
pengeinstitutankenævnet træffer den afgørelse, at man ikke kan tage stilling uden vidneafhøring.
Aktuelt er stillingen den, at der er afgjort 17 sager om hedgen, hvoraf de 6 er gået banken imod. De
seneste 2 afgørelse fandt sted 9. marts 2010, hvor en klage over hedgeproduktet i pengepleje blev
afvist af ankenævnet 5-0 og en afgørelse om omlægning af investering i
investeringsforeningsbeviser i Emerging Marktets til hedgebeviser, der gik banken imod med
stemmerne 3 – 2. Et mindretal i nævnet mente, at vidneafhøring var nødvendig, mens
ankenævnets flertal åbenlyst erkendte, at man alene baserede sin afgørelse på Finanstilsynets
påtale. Den påtale, som Jyske Bank er absolut uenig i, men som banken ikke har kunnet anke.

Netop påtalens centrale betydning for visse medlemmer af Pengeinstitutankenævnet sammen
med den betydelige usikkerhed, der i øvrigt gør sig gældende i disse sager, taler for, at disse
forhold bør afprøves ved domstolene.
Jeg nævnte tidligere, at banken har modtaget mange velmente råd i forbindelse med hedge-sagen.
Blandt disse råd har der bestemt også været mange tilkendegivelser gående ud på, at banken bør
stå fast og ikke ligge under for en folkedomstol fremmanet af en ensidig dagbladskampagne.
Afgørelserne skal træffes på et betryggende juridisk grundlag i hvert enkelt tilfælde.
Man kunne også let få det indtryk, at vi i banken står helt alene med en sådan sag. Sandheden er,
at tilsvarende forløb har været genstand for debat i såvel ind- som især udland. At dele af
dagspressen har valgt meget ensidigt at fokusere på Jyske Bank er naturligvis særdeles
ubehageligt, men det ændrer ikke ved kendsgerningerne, nemlig at fokus kunne være sat på
mange andre investeringsforeninger. Nu er Jyske Bank blevet prygelknabe, og det må vi så leve
med, selv om det sagt på jysk er træls.
Nogen taler om et moralsk ansvar – dertil kan jeg kun sige, at lovgivningen er det, der beskytter
den enkelte borger og virksomhed mod andres moralisering. Jeg håber, at der på
Generalforsamlingen er forståelse for, at Jyske Bank forbeholder sig de normale rettigheder i et
retssamfund – herunder at lade sig dømme efter gældende lovgivning af dommere frem for en
selvbestaltet folkedomstol.
Aktuelt er situationen nu den, at forbrugerombudsmanden, efter Jyske Banks klage, som forventet
har tilkendegivet, at han vil udtage stævning mod banken, efter at Jyske Bank har afvist at
udlevere oplysninger og dokumentation om 750 kunder, hvilket indebærer, at
forbrugerombudsmandens beføjelser nu efterprøves af en domstol.

Når banken har afvist at udlevere materiale og desuden valgt at klage over
forbrugerombudsmanden, skyldes det, at forbrugerombudsmandens sagsbehandling efter
bankens vurdering bar præg af er tæt samarbejde med investorforeningens advokat, hvorfor vi
følte os usikre på, om vi ville få en fair behandling. Hertil kom, at forbrugerombudsmanden
forbeholdt sig adgang til at udlevere kundeoplysningerne.