Vindformation 17, december 1999 (pdf) - Vindmølleindustrien

TÅRNVALSEN
Rundt omkring i verden rejser de danske
vindmøllefabrikanter nu tårne med en
samlet højde på over 100 km om året. Erik
Roug A/S i Herning er en af de store
tårnleverandører med mange års erfaring i
branchen.
Der er fuldt tryk på valserne, der ruller
nye sektioner til vindmølletårne hos
Erik Roug A/S i Herning. For øjeblikket
laves der tårne i toholdsskift, og
tårnfabrikationen er stor målt i forhold
til virksomhedens traditionelle
produkter, beholdere og tanke.
– Det er godt at have flere ben at
stå på, når konjunkturerne svinger i
de forskellige brancher, siger Anton
Moustgaard, som er adm. direktør for
Erik Roug A/S.
– Vi kan følge med i det nuværende
boom i vindmølleindustrien, fordi vi
heldigvis har en stor, stabil arbejdsstyrke,
som vi kan flytte rundt mellem
de forskellige produktlinier, fortsætter
Anton Moustgaard.
Det er i høj grad de samme værktøjer
og teknikker, der anvendes til at
fabrikere tårne og tanke. Derfor er
springet fra tankfabrikation til tårne
ikke så stort. Ja, tre af de store danske
vindmøllefabrikker, Bonus, NEG
Micon og Nordex har faktisk deres
oprindelse i fabrikker, der leverede
vandingsanlæg eller tankvogne.
– Men der er et spring fra de simple
15-18 m tårne, som vi lavede i starten af
80erne, til de moderne, koniske rørtårne.
Kvalitetskravene til et moderne vindmølletårn
er helt på højde med de
sikkerhedskrav, der stilles til tryktanke,
siger Anton Moustgaard, der sidder foran
en væg fuld af certifikater fra flere lande.
Der hænger både virksomhedens eget
kvalitetssikringssystem efter ISO 9000 og
svejsecertifikater fra Tyskland, som er
berygtet for sine mange komplicerede
godkendelsessytemer.
De koniske tårnsektioner får deres form ved at blive valset med forskelligt tryk i de to sider.
Pladen til valsningen er i forvejen skåret ud i en facon, der mest ligner en bananskræl.
– Presset fra vore kunder i vindmøllebranchen
har drevet en større kvalitet
frem i hele virksomheden, siger Anton
Moustgaard. Det er også kommet os
tilgode i fabrikationen af tanke. I dag
bliver svejsesømme stikprøvevis kontrolleret
med ultralyd, og de vigtigste
sømme bliver røntgenfotograferet.
Erik Roug A/S tegner ikke selv
vindmølletårnene. Tårnet er en meget
væsentlig del af hver eneste vindmøllekonstruktion.
Dets egenfrekvenser,
dvs. den måde det svinger på i blæsten,
og dets styrke er nøje tilpasset den
enkelte vindmølle. Derfor er det
vindmøllefabrikkerne, som designer
tårnene.
– I den hårde konkurrence mellem
vindmøllefabrikanterne bliver tårnene
mere og mere optimerede og tilpasset
de opstillingssteder, som møllerne er
beregnet til. Det betyder, at der spares
stål, så vægten af de nye generationer
af vindmøller vokser meget langsommere
end vindmøllernes energiproduktion.
Vindmølletårne laves som regel i dag
i sektioner på omring 30 m. Hver
samling af tårnsektioner kræver nemlig
S ide 4
særlige flanger af beroliget (varmebehandlet)
stål, så en tårnsamling kan
let løbe op i 30.000 kr.
SVÆRE AT
KØRE OM HJØRNER MED
– Overgrænsen for længden og diameteren
på vindmølletårne sættes af
transportmulighederne, siger Anton
Moustgaard. Egentlig ville det være
optimalt at lave de større vindmølletårne
med en diameter på måske 5 m i
bunden, men det er der ikke plads til
at transportere via vej eller bane. På
samme måde kan det være svært at
køre om hjørner med et tårn på 35 m,
selv når man har en styrbar anhænger
monteret bagest på tårnet under transporten.
Anton Moustgaard har ingen forestillinger
om, at danske vindmølletårne
skal ud i hele verden.
– Vi har ganske vist sendt adskillige
tårne til fjerne lande, men for større
projekter kan det simpelthen ikke
betale sig at lave tårnene langt væk.
Transportomkostningerne bliver for
store. Vi har en økonomisk aktionsradius
på ca. 1000 km for vindmølletårne,