Vindformation 17, december 1999 (pdf) - Vindmølleindustrien

More documents

Recommendations

Info

TÅRNVALSEN Rundt omkring i verden rejser de danske vindmøllefabrikanter nu tårne med en samlet højde på over 100 km om året. Erik Roug A/S i Herning er en af de store tårnleverandører med mange års erfaring i branchen. Der er fuldt tryk på valserne, der ruller nye sektioner til vindmølletårne hos Erik Roug A/S i Herning. For øjeblikket laves der tårne i toholdsskift, og tårnfabrikationen er stor målt i forhold til virksomhedens traditionelle produkter, beholdere og tanke. – Det er godt at have flere ben at stå på, når konjunkturerne svinger i de forskellige brancher, siger Anton Moustgaard, som er adm. direktør for Erik Roug A/S. – Vi kan følge med i det nuværende boom i vindmølleindustrien, fordi vi heldigvis har en stor, stabil arbejdsstyrke, som vi kan flytte rundt mellem de forskellige produktlinier, fortsætter Anton Moustgaard. Det er i høj grad de samme værktøjer og teknikker, der anvendes til at fabrikere tårne og tanke. Derfor er springet fra tankfabrikation til tårne ikke så stort. Ja, tre af de store danske vindmøllefabrikker, Bonus, NEG Micon og Nordex har faktisk deres oprindelse i fabrikker, der leverede vandingsanlæg eller tankvogne. – Men der er et spring fra de simple 15-18 m tårne, som vi lavede i starten af 80erne, til de moderne, koniske rørtårne. Kvalitetskravene til et moderne vindmølletårn er helt på højde med de sikkerhedskrav, der stilles til tryktanke, siger Anton Moustgaard, der sidder foran en væg fuld af certifikater fra flere lande. Der hænger både virksomhedens eget kvalitetssikringssystem efter ISO 9000 og svejsecertifikater fra Tyskland, som er berygtet for sine mange komplicerede godkendelsessytemer. De koniske tårnsektioner får deres form ved at blive valset med forskelligt tryk i de to sider. Pladen til valsningen er i forvejen skåret ud i en facon, der mest ligner en bananskræl. – Presset fra vore kunder i vindmøllebranchen har drevet en større kvalitet frem i hele virksomheden, siger Anton Moustgaard. Det er også kommet os tilgode i fabrikationen af tanke. I dag bliver svejsesømme stikprøvevis kontrolleret med ultralyd, og de vigtigste sømme bliver røntgenfotograferet. Erik Roug A/S tegner ikke selv vindmølletårnene. Tårnet er en meget væsentlig del af hver eneste vindmøllekonstruktion. Dets egenfrekvenser, dvs. den måde det svinger på i blæsten, og dets styrke er nøje tilpasset den enkelte vindmølle. Derfor er det vindmøllefabrikkerne, som designer tårnene. – I den hårde konkurrence mellem vindmøllefabrikanterne bliver tårnene mere og mere optimerede og tilpasset de opstillingssteder, som møllerne er beregnet til. Det betyder, at der spares stål, så vægten af de nye generationer af vindmøller vokser meget langsommere end vindmøllernes energiproduktion. Vindmølletårne laves som regel i dag i sektioner på omring 30 m. Hver samling af tårnsektioner kræver nemlig S ide 4 særlige flanger af beroliget (varmebehandlet) stål, så en tårnsamling kan let løbe op i 30.000 kr. SVÆRE AT KØRE OM HJØRNER MED – Overgrænsen for længden og diameteren på vindmølletårne sættes af transportmulighederne, siger Anton Moustgaard. Egentlig ville det være optimalt at lave de større vindmølletårne med en diameter på måske 5 m i bunden, men det er der ikke plads til at transportere via vej eller bane. På samme måde kan det være svært at køre om hjørner med et tårn på 35 m, selv når man har en styrbar anhænger monteret bagest på tårnet under transporten. Anton Moustgaard har ingen forestillinger om, at danske vindmølletårne skal ud i hele verden. – Vi har ganske vist sendt adskillige tårne til fjerne lande, men for større projekter kan det simpelthen ikke betale sig at lave tårnene langt væk. Transportomkostningerne bliver for store. Vi har en økonomisk aktionsradius på ca. 1000 km for vindmølletårne,
Tårnsektioner svejses sammen ved pulversvejsning. Der svejses både inden i og uden på det roterende tårn. siger Anton Moustgaard, men dermed har vi jo også del i verdens største VINDMØLLER I STORMENS ØJE Det var en mørk og stormfuld aften. Himmel og hav stod i ét. Træer svarende til syv års produktion mistede jordforbindelsen, elledninger blev revet midt over og glas, tagsten og skilte væltede rundt i Københavns gader. Dette århundredes værste orkan på disse breddegrader ramte Danmark natten mellem den 3. og 4. december i år. Københavnerne søgte ly inden døre eller skyllede orkanen ned med en julefrokost. Men vindmøllerne på Lynetten ved indsejlingen til København befandt sig i sandhed i deres rette element. – Vindmøllerne er konstrueret til at kunne modstå vindhastigheder på op til 200 km/t, oplyser Stefan Naef fra Lynettens Vindkraft. Erik Roug A/S har en stor produktion af olietanke ved siden af fremstillingen af vindmølletårne. marked for vindmøller, det tyske. Læs mere om vindmølletårne på www.WINDPOWER.dk – Men de kobler automatisk ud, når vindhastigheden overstiger 25 m/s i mere end 30 minutter. Det skete sammenlagt ni gange på laugets fire møller under orkanen. – Alligevel producerede vindmøllerne elektricitet som aldrig før natten mellem fredag og lørdag. Takket være orkanen havde vi allerede den 4. december nået 24% af decembers forventede produktion, siger en glad Stefan Naef. FIRE HAVARIER På landsplan havarerede fire af Danmarks over 5.500 vindmøller. – Det er imponerende, at under én promille af vindmøllerne i Danmark led alvorlige havarier under dette århundredes værste orkan, siger leder af Forskningscenter Risøs vindmølleprogram Peter Hjuler Jensen. Han fremhæver desuden, at de fire S ide 5 alvorlige havarier alle skete på ældre vindmøller fra 1980erne. Ud over de fire havarier er der sket småskader som f.eks. ødelagte anemometre på et antal møller. – Men generelt klarede de danske vindmøller hundredeårsstormen fabelagtigt godt, siger Peter Hjuler Jensen. En af Lynettens Vindkrafts fire vindmøller puster ud efter mødet med den værste orkan i dette århundrede.
Page 1 and 2: NR 17 ● DECEMBER 1999 N Y H E D E
Page 3: KLIMATEKNIK For femte gang mødtes
Page 7 and 8: NÅR NATUREN HÆVNER Af Christian K
Page 9 and 10: KLIMAFORSIKRING Finanssektoren har
Page 11 and 12: Erik Grove er en ægte græsrod, ak

Vindformation 17, december 1999 (pdf) - Vindmølleindustrien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?