Auning Skole - Norddjurs Kommune

Energimærkning 

Oplyst varmeforbrug 

• 

Energimærkning for følgende ejendom: 

Adresse: Sdr Fælledvej 4 

Postnr./by: 8963 Auning 

BBR-nr.: 707-113051 

Energimærkning nr.: 200033816 

Gyldigt 5 år fra: 09-07-2010 

Energikonsulent: Per Mortensen 

Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix & Kamp A/S 

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. 

Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har 

godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. 

Udgift inkl. 

moms og afgifter: 781529 kr./år 

• Forbrug: 1052 MWh fjernvarme 

• Oplyst for perioden: 

MWh fjernvarme: 01/06/08 - 31/05/09 

Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er 

klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det 

udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt 

år, rent temperaturmæssigt. 

Besparelsesforslag 

Energimærke 

Lavt forbrug 

Højt forbrug 

Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. 

Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" 


1 Bygning 002: Montering af 

bevægelsesmeldere og dagslysregulering 

samt udskiftning af glødepære. 

2 Bygning 003: Udskiftning af glødepære samt 

montering af bevægelsesmeldere. 

3 Bygning 004: Udskiftning af belysningsanlæg 

i klasselokaler. 

Årlig 

besparelse i 

energienheder 

-4130 kWh 

Fjernvarme , 9638 

kWh el 

-1660 kWh 


kWh el 

-18090 kWh 


kWh el 

Årlig 

besparelse i 

kr. 

Skønnet 

investering 

Tilbage- 

betalingstid 

17420 kr. 99285 kr. 5.7 år 

6260 kr. 37480 kr. 6 år 

66910 kr. 486400 kr. 7.3 år 

4 Alle bygninger: Udskiftning af toiletter. 370 m³ vand 12950 kr. 110750 kr. 8.6 år 

5 Bygning 001: Udskiftning af glødepære, 

montering af dagslysstyring og 

bevægelsesmeldere samt udskiftning af 

enkelte belysningsanlæg. 

6 Bygning 002: Udskiftning af 

ventilationsanlæg i gymnastikhallen. 

-2870 kWh 


kWh el 

19940 kWh 


kWh el 

SIDE 1 AF 18 

12540 kr. 124700 kr. 9.9 år 

13720 kr. 210000 kr. 15.3 år




Energikonsulent: Per Mortensen Firma: Brix & Kamp A/S 

7 Bygning 003: Isolering af gulv mod kælder 

og krybekælder. 

130430 kWh 

Fjernvarme 

8 Bygning 002: Isolering dæk mod kælder. 113100 kWh 

Fjernvarme 

58690 kr. 1036500 kr. 17.7 år 

50900 kr. 907125 kr. 17.8 år 

Bemærk: 

Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, 

herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. 

Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme 

eller hvis udgifter til vand reduceres. 

Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og 

håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. 

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og 

andre låneomkostninger. 

Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de 

enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. 

Samlet besparelse 

Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: 

• Samlet besparelse på varme: 106800 kr./år 

• Samlet besparelse på el: 119900 kr./år 

• Samlet besparelse på vand: 13000 kr./år 

• Besparelser i alt: 239700 kr./år 

• Investeringsbehov: 3012240 kr. 

Alle beløb er inklusive moms. 

Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D 

Til sammenligning: 

For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. 

Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. 

Energiforbedring ved ombygning og renovering 

Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer 

– både af økonomiske og praktiske grunde. 

SIDE 2 AF 18





Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. 

Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. 

Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: 


9 Bygning 002: Udskiftning af enkelte belysningsanlæg samt 

montering af bevægelsesmeldere. 

10 Bygning 001: Efterisolering af skunkrum, skråvægge og 

tagrum. 

Årlig besparelse 

i energienheder 

-2500 kWh Fjernvarme , 

5724 kWh el 

Årlig besparelse 

i kr. 

10320 kr. 

4630 kWh Fjernvarme 2080 kr. 

11 Bygning 002: Udskiftning af cirkulationspumper. 711 kWh el 1420 kr. 


13 Bygning 003: Efterisolering af tagrum og fladt tag. 11750 kWh Fjernvarme 5290 kr. 

14 Bygning 002: Efterisolering af skunkrum, skråvægge og 

tagrum samt fladt tag på toiletbygningen. 

9650 kWh Fjernvarme 4340 kr. 

15 Bygning 004: Udskiftning af vinduer og døre. 33550 kWh Fjernvarme , 54 

kWh el 

15210 kr. 

16 Bygning 001: Ny gulvkonstruktion ved krybekælder. 9940 kWh Fjernvarme 4470 kr. 

17 Bygning 002: Udskiftning af vinduer og døre. 43950 kWh Fjernvarme 19780 kr. 




Energikonsulentens konklusion og kommentarer 

1. Konklusion: 

Ejendommens beregnede energimærke, skønnes rimeligt i forhold til bygningens og installationernes alder og 

stand. 

Energioptimerende forslag nævnt i afsnittet "Besparelsesforslag", er rentable og bør gennemføres. 

Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen 

alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at udskifte vinduer og døre eller renovere belysningsanlægget. 

2. Vedvarende energi: 

Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. 

Vedr. jordvarme er forslaget ikke rentabelt, da tilbagebetalingstiden er for lang. Ligeledes kræver det et stort 

SIDE 3 AF 18





jordareal for nedgravning af jordvarmeslanger samt flere anlæg i bygningerne. 

Vedr. solvarme er forslaget ligeledes ikke rentabelt pga. høj tilbagebetalingstid. 

Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse, der følger med 

installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 

3. Bygningsbeskrivelse: 

Bygningen i energimærket er Auning Skole i Norddjurs Kommune. 

Bygningens samlede opmålte opvarmede areal er på ialt 8076 kvm. og der er kælder under dele af bygningerne på 

ialt 907 kvm. Kælderarealerne er ikke opvarmet. 

Bygningerne er opdelt som følgende: 

Hovedbygningen, opført i 1907. Benævnt bygning 001. 

Udvidelse i 1950, 1960 (fløj mod øst og vest), 1988 (barak), 2003 (musiklokale), 2004 (nye klasselokaler og 

udvidelse mod syd, i fløj mod øst) og 2005 (pavillon). Benævnt bygning 002. 

Udvidelse i 1970. Benævnt bygning 003. 

Udvidelse i 1977 og tilbygning fra 2002. Benævnt bygning 004. 

Brugstiden er sat til 70 timer pr. uge da skolen også anvendes til aftenskole m.m. 

Bygningerne vurderes normal tæt. 

4. Forudsætninger: 

Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. 

Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. 

Ligeledes er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen, samt gældende bygningsreglementer fra 

tidspunkter hvor bygningen er renoveret / tilbygget. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af 

konstruktionerne. 

Der var ikke adgang til køkkenet i bygningen fra 1976 ved besigtigelsen. 

5. Forbrug: 

Varme: 

Oplyst graddag korrigeret forbrug: 

Fjernvarme: 1052 MWh. 

Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: 

Fjernvarme: 1174 MWh. 

Der er forskel på det beregnede forbrug og det faktiske forbrug, med forbehold for de faktiske oplysninger. Det 

vurderes forskellen bl.a. skyldes, at der ikke regnes med natsænkning på varmefordelingsanlægget i energimærket. 

Da denne funktion iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3, er brugerdefineret regnes funktionen ikke 

med i energimærket. 

Vand: 

Oplyst forbrug: 

Vand: 1621 m3/år. 

Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,20 m3/m2/år, hvilket er under de 

0,26 m3/m2/år, der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. 

SIDE 4 AF 18





6. Kommentar til BBR oplysningerne: 

Bygning 001 fra 1900: 

Det samlede areal ifgl. BBR-meddelsen er på 544 kvm + 16 kvm. kælder. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes 

derfor ikke i dette energimærke. 

Det samlede opvarmet areal for bygning 001 er på 544 kvm. 

Bygning 002 fra 1950 og 1960 (Incl. barakbygninger mod vest): 

Det samlede areal ifgl. BBR-meddelsen er på 757 kvm., i stueplan, 452 kvm. på 1. sal og 230 kvm i kælderen. (Ialt 

1439 kvm.) 

Det opvarmede areal udgør 757 kvm., i stueplan, 318 kvm. på 1. sal. De resterende 134 kvm. på 1. salen og de 

230 kvm. i kælderen er ikke opvarmet, og medregnes derfor ikke i dette energimærke. 

Den største barakbygning mod vest er på 279 kvm. Alle arealer er opvarmet. 

Den nyere barakbygning mod vest, er ikke noteret på BBR-meddelsen. Barakken er på 136 kvm. Alle arealer er 

opvarmet. 

Bygning fra 1960: 

Det samlede areal er på 1782 kvm. Der er uopvarmet kælder på 294 kvm. under bygningen. Den er ikke medregnet 

i dette energimærke. 


Bygning 003 fra 1970: 

Det samlede areal er på 1737 kvm. Der uopvarmet kælder under bygningen på 323 kvm. Den er ikke medregnet i 

dette energimærke. 


Bygning 004 fra 1976 samt 2002: 

Det samlede areal er på 3140 kvm. Der uopvarmet kælder under bygningen på 60 kvm. Den er ikke medregnet i 

dette energimærke. 


Energikonsulentens bygningsgennemgang 

Bygningsdele 

• Tag og loft 

SIDE 5 AF 18 

Status: Bygning 001: 

Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1900, er opbygget som skiffertag på taglægter og 

hanebåndsspær. Lofter og skunkvægge er opbygget som pudslag / beklædning på spredt 

forskalling. 

Det vandrette loft er isoleret med 200 mm isolering, de lodrette og vandrette skunkrum samt 

skråvæggene, er isoleret med 150 mm isolering. 

Bygning 002: 

Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1950, er opbygget som teglsten på taglægter og spær. 

Lofter og skunkvægge er opbygget som pudslag / beklædning på spredt forskalling. 

Det vandrette loft er isoleret med 200 mm isolering, de lodrette og vandrette skunkrum samt 

skråvæggene, er isoleret med 150 mm isolering. 

Tagkonstruktionen på musiklokalet er opbygget som præfabrikerede tagelementer med tagpap.





Isoleringstykkelsen er ifgl. tegningsmaterialet på 250 mm. Sammenbygningen mellem 

bygningen fra 1950 og det nye musiklokale, er ifgl. tegninsmaterialet isoleret med 350 mm 

isolering. 

Tagkonstruktionen, på toiletbygningen mod øst, er opbygget som en fladtagskonstruktion - 

built up-. Konstruktionen består af tagpap på brædder el. plader og bjælkespær. Loftet er 

udført i akustikgips på spredt forskalling. Isoleringstykkelsen vurderes til at være 100 mm. 

Tagkonstruktionen, på den gamle barakbygning mod vest, er opbygget som bølgeeternitplader 

på taglægter og gitterspær. Lofter er opbygget som gipsplader på spredt forskalling. Der er 

isoleret med 200 mm isolering i den oprindelige, og 250 mm på vinkelbygningen. 

Tagkonstruktionen, på den nye barakbygning, er opbygget som fladt tag med en opbygning af 

tagkasetter. Der er isoleret med 200 mm isolering. 

Tagkonstruktionen på fløjene fra 1960 vurderes opbygget som tagpap på plader eller brædder 

og bjælkespær. Loftet vurderes isoleret med 150 mm mineraluld. 

Tagkonstruktionen på klasselokalerne og udvidelsen mod syd i fløj mod vest, er opbygget som 

tagpap på krydsfiner og bjælkespær. Loftet er opbygget som beklædning på spredt forskalling. 

Der er isoleret med 150 mm mineraluld i klasselokalerne og 200 mm i gangarealerne. 

Bygning 003: 

Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1970, er opbygget som bølgeeternitplader på taglægter 

og spær. Loftet er opbygget som nedhængte lofter under betondæk. Der er isoleret med 250 

mm isolering. 

Tagkonstruktionen på glasgangen er opbygget som en fladtagskonstruktion med tagpap på 

plader og bjælkespær. Der er isoleret med 150 mm isolering. 

Bygning 004: 

Tagkonstruktionen, på bygningen fra 1976, er opbygget som en flad tagskonstruktion med 

tagpap / taggummi på trapezplader og spær. Det er ifgl. tegningsmaterialet isoleret med 150 

mm + 50 mm i en nedstroppet loftkonstruktion. 

Tagkonstruktionen på bygningen fra 2002, er opbygget som præfab. træelementer med 

listetækning. Der er isoleret med 250 + 45 mm isolering. 

De flade tage er opbygget som tagpap på 250 mm isolering, vandfast krydsfiner og 

bjælkespær. 

SIDE 6 AF 18 

Forslag 10: Bygning 001: 

Lodrette skunke i bygningen fra 1900, efterisoleres med 100 mm mineraluld og tagrummet 

efterisoleres med 100 mm mineraluld. 

Skråvæggene efterisoleres med yderligere 150 mm mineraluld. Der afsluttes med dampspærre 

på isoleringens varme side og 13 mm gipsplader. 

Inden efterisoleringsarbejder igangsættes, skal det undersøges nærmere om de eksisterende 

konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af 

utætheder, skal tillægges de anførte overslagspriser. Der skal opretholdes korrekt ventilation 

af konstruktionerne. 


Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag på glasgangen i bygningen fra 1970 med 

100 mm isolering. Der udlægges trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den 

eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt





tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares 

i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng 

mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor 

vigtigt, at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op 

og inddækkes. 

Tagrummet i bygningen fra 1970, efterisoleres med 100 mm mineraluld. 






Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag på toiletbygningen mod øst med 200 mm 

isolering. Der udlægges trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende 

ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan 

være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter 

udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan 

lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt, 

at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og 

inddækkes . 

Lodrette skunke i bygningen fra 1950, efterisoleres med 200 mm mineraluld og tagrummet 

efterisoleres med 150 mm mineraluld. 

Tagrummet på den store barakbygning efterisoleres med 100 mm mineraluld. 

Skråvæggene i bygningen fra 1950 efterisoleres med yderligere 150 mm mineraluld. Der 

afsluttes med dampspærre på isoleringens varme side og 13 mm gipsplader. 





• Ydervægge 

Status: Bygning 001 og 002: 

Ydervæggene, på bygningen fra 1900, 1950 og 1960, er opført som 360 mm hulmur med 

teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er efterisoleret med indblæst granulat. 

Ydervæggene i klasselokalerne og udvidelsen mod syd, er opført som 348 mm hulmur med 

teglsten som for- og bagmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. 

Ydervæggene, på toiletbygningen mod øst, er opført som 300 mm hulmur med teglsten som 

for- og bagmur. Hulrummet vurderes efterisoleret med indblæst granulat. 

Ydervæggene på musiklokalet er opbygget som 408 mm hulmur med teglsten som for- og 

bagmur. Hulrummet er isoleret med 192 mm mineraluld. 

Ydervæggene, på den gamle barakbygning mod vest, vurderes opbygget som en 

træskeletkonstruktion med udvendig beklædning med 1 på 2 brædder. Isoleringstykkelsen 

vurderes til at være 150 mm isolering. 

Ydervæggene, på den nye barakbygning, er opbygget som lette ydervægge opbygget som 

træskelet med udvendig beklædning i klink. Væggene er isoleret med 200 mm isolering. 

SIDE 7 AF 18 

Bygning 003: 

Ydervæggen, på bygningen fra 1970, er opbygget som 350 mm hulmur med teglsten som for-





• Vinduer, døre, ovenlys mv. 

og bagmur. Hulrummet vurderes isoleret. 

Fyldningerne under vinduerne vurderes opbygget som en let konstruktion med 100 mm 

isolering. 

Bygning 004: 

Ydervæggene er opbygget som en let træskeletkonstruktion med udvendig og indvendig 

træbeklædning. Der er ifgl. tegnngsmaterialet isoleret med 150 mm isolering. 

Ydervæggene på bygningen fra 2002, er opbygget som 408 mm hulmur med en bagmur af 

elementer og en formur af teglsten. Der er isoleret med 150 mm mineraluld. 

Den lette ydervæg mod vest er opbygget som eternitplader på en trækonstruktion. Der er 

isoleret med 150 mm mineraluld. 


Alle vinduer og døre, i bygningen fra 1900, er udført som plastelementer med termoruder. Dog 

er ovenlys vinduerne udført som træelementer med termoruder. 

Bygning 002: 

Vinduerne i bygningen fra 1950, er udført som plastelementer med termoruder. Dog er ovenlys 

vinduerne udført som træelementer med termoruder. 

Vinduer og døre, i musiklokalet (tilbygning fra 2003) samt vinduer mod øst i gymnastiksalen, 

er udført som træ / alu elementer med energiruder. 

Vinduerne, i toiletbygningen mod øst, er udført som træelementer med 1 lag glas. Dørene er 

udført som isoleret aludøre. 

Vinduerne, i den gamle barakbygning mod vest, er udført som træelementer med termoruder. 

Dog er vinduerne og døren i vinkelbygningen udført som plastelementer med termoruder. 

Vinduerne og døren, i den nye barakbygning, er udført som træelementer med energiruder. 

Vinduerne og dørerne, i bygningen fra 1960 er udført som plastelementer med termoruder. I 

det nyere klasselokale samt tilbygningen mod syd i fløjen mod vest, er udført som træ / alu 

elementer med energiruder. 

Bygning 003: 

Vinduerne og dørene, i bygningen fra 1970 er udført som træelementer med termoruder. En 

enkelt dør mod nord, er udført som plastelement med energirude. De to døre i gavlene mod 

øst og vest, er udført som plastelementer med termoruder. 

Bygning 004: 

Vinduerne mod øst, vest og enkelte mod nord, er udført i træelementer med termoruder. Der 

er udført fyldninger med eternitbeklædning. Indgangen mod øst er dog udført som træ / alu 

elementer med energiruder. 

I den resterende del af bygningen er vinduerne udført som træ / alu elementer med 

energiruder og nyere fyldninger. 

Alle vinduer og døre i bygningen fra 2002, er udført i træ / aluelementer med energiruder. 

SIDE 8 AF 18






Udskiftning af vinduer og døre til nye elementer med energiruder. Energiruderne skal være med 

varm kant. 

Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. 



varm kant. 




varm kant. 




varm kant. 

Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser 

• Gulve og terrændæk 


Gulvkonstruktionen, i bygningen fra 1900, er opbygget som belægning på brædder og 

bjælkelag. Der er krybekælder på ca. 300 mm i højden. Langs facaden mod syd, er der udført 

en rørkanal. I gangarealet og wc rum er terrændækket udført som terrasso på beton og 

sandlag. 

Bygning 002: 

Gulvkonstruktionen, i bygningen fra 1950 over kælderen, er opbygget som pladsstøbt 

betondæk med jernarmering. 

Gulvkonstruktionen i gymnastikhallen er opbygget som parketgulv (gymnastikgulv) på strøer 

og betonlag. 

I de resterende områder er gulvkonstruktionen opbygget som beton på afrettet sandlag. 

Gulvkonstruktionen i musiklokalet er opbygget som belægning på betonlag, 150 mm 

polystyrenplader og afrettet sandlag. 

Gulvkonstruktionen, i toiletbygningen med øst, vurderes opbygget som terrasso på 

betonunderlag og sandlag. 

Gulvkonstruktionen, i den gamle barakbygning mod vest, vurderes opbygget som en 

trækonstruktion med 150 mm isolering. 

Gulvkonstruktionen i wc-rummene og depotrummet vurderes opbygget som flisebelægning på 

120 mm betonlag, 225 mm polystyrenplader og afrettet sandlag. 

Gulvkonstruktionen, i den nye barakbygning, er opbygget som en træskeletkonstruktion med 

belægning af linolium. Der er isoleret med 200 mm isolering. 

Gulvkonstruktionen i bygningen fra 1960 er opbygget som beton mod krybekælder. 

Krybekælderen er høj og tør. 

Gulvkonstruktionen i de nyere klasselokaler samt tilbygning mod syd i fløj mod vest, er 

SIDE 9 AF 18





opbygget som 100 mm armeret betonlag på 160 mm polystyrenplader. 

Bygning 003: 

Gulvkonstruktionen i bygningen fra 1970, er udført som 120 mm beton mod kælder / 

krybekælder. Krybekælderen er ca. 700 mm høj. Adgang til krybekælder fra teknikrum ved 

depotet samt fra kælderen. 

Bygning 004: 

Gulvkonstruktionen vurderes opbygget som beton på 40 mm isolering, singels og afrettet 

sandlag. 

Gulvkonstruktionen er opbygget som belægning på beton, 150 mm polystyrenplader og 

afrettet sandlag. 


Gulvet over kælderen og krybekælder i bygning fra 1970 isoleres med 100 mm mineraluld. 

Arbejdes udføres som en nedstroppet konstruktion, afsluttet med beklædning på spredt 

forskalling. Krybekælderrummene har højde nok til arbejdet. 


Gulvet over kælderen og krybekælder i bygning fra 1950 og 1960 isoleres med 100 mm 

mineraluld. Arbejdes udføres som en nedstroppet konstruktion, afsluttet med beklædning på 

spredt forskalling. Krybekælderrummene har højde nok til arbejdet. 


Der er for lidt plads til at isolere etageadskillelsen over krybekælderen i bygningen fra 1900. 

Derfor skal eksisterende belægning og bjælkelag opbrydes for at etablere ny gulvkonstruktion 

med 300 mm polystyren og nyt betongulv. 

• Kælder 


Der er kælder på 16 kvm. under bygningen fra 1900, med adgang under trappe til 1. salen. 

Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. 

Ventilation 

SIDE 10 AF 18 

Bygning 002: 

Der er kælder under en del af bygningen fra 1950 (fløjen mod øst) på 230 kvm. Kælderen er 

ikke opvarmet og medregnes derfor ikke i dette energimærke. 

Der er kælder under en del af bygningen fra 1960 på 294 kvm. Kælderen er ikke opvarmet og 

medregnes derfor ikke i dette energimærke. 

Bygning 003: 

Der er kælder / krybekælder under bygningen. Kælderen er ikke opvarmet og medregnes derfor 

ikke i dette energimærke. 

Bygning 004: 

Der er krybekælder på 60 kvm. under bygningen fra 1976. Krybekælderen er ikke opvarmet og 

medregnes derfor ikke i dette energimærke.





• Ventilation 


Støttecenterdelen, i bygningen fra 1900, ventileres af et ventilationsanlæg af typen Exhausto 

Vex 2R, med varmegenvinding og krydsveksler. Anlægget har en effekt på 0,25 kW, og der er 

monteret el-varmeflade på indblæsningsluften med en max. effekt på 3 kW. Der er monteret 

betjeningspanel af typen EVR 127. Anlægget var ikke i drift ved besigtigelsen. Det blev oplyst, 

at anlægget var i drift, da der var tandlage i lokalerne. Tandlægerne er flyttet. 

I den resterende del af bygningen er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. 

Bygning 002: 

Toiletbygningen og det meste af bygningen fra 1950 ventileres med naturlig ventilation i form 

af oplukkelige vinduer. Der er dog udført ventilation i gymnastikhallen vha. sep. indblæsning og 

udsugning. Anlægget fungerer ligeledes som opvarmningskilde med tilkoblet vandvarmeflade. 

Type var ikke mulig at kontrollere ved besigtigelsen, men anlægget vurderes, at være fra 

opførselstidspunktet. 

På ventilationsanlægget er der monteret en ældre trinstyret Grundfos cirkulationspumpe. Type 

kunne ikke kontrolleres, da typeskiltet var malet over. Der skønnes en trinstyret pumpe på 60 

Watt. 

Der er mekanisk ventilation fra omklædningsrummene vha. ventilator monteret udvendigt på 

bygningen. Type kunne ikke kontrolleres pga. manglende typeskilt. 

Den gamle barakbygning mod vest, ventileres med en krydsvarmeveksler af mærket Genvex 

800S fra 1989. Anlægget har en effekt på 420 Watt. Der er monteret en el-varmeflade af 

typen 800 EL med en effekt på 3 x 1200 Watt. Ved besigtigelsen blinkede betjeningspanelet 

med en fejlkode. Drifttiden på anlægget er oplyst til at være fra kl. 8:00 til 16:00, 5 dage om 

ugen. El-varmefladen blev ikke brugt og termostaten var sat til 0 grader. 

Wc rummene samt depotrummet ventileres med naturlig ventilation vha. isoleret firkantede 

kanaler med rist i loftet. 

Den nye barakbygning ventileres vha. 2 stk. udsugningsventilatore placeret i hver gavl. Type 

kunne ikke kontrolleres, da der ikke var typeskilt. Ventilatorerne ventilerer de to store lokaler. 

I den resterende del, er der naturlig ventilation. 

Fysik og biologilokalerne i bygningen fra 1960, ventileres med et anlæg af typen Exhausto VEX 

4.5-5-4-1 MPR med varmegenvinding og vandvarmeflade. Der er monteret en trinstyret 

cirkulationspumpe af typen Grundfos UPS 25-40 med en max. effekt på 80 Watt. Anlægget er 

placeret i kælderen. 

De nyere lokaler ventileres med hver sit mindre ventilationsanlæg. Anlæggene er monteret 

under lofterne i rummene. Type kunne ikke konstateres ved besigtigelsen pga. manglende 

type / navneskilte. Anlæggene er med varmegenvinding og vandvarmeflade. 

Bygning 003: 

Der er udsugning fra områderne vha. 8 stk. boksventilatorer placeret i tagrummet. 

Ventilatorerne er af ældre dato og monteret med en Thrige Titan motor med en effekt på 0,5 

kW. 

Bygning 004: 

Der er udsugning vha. udvendige tagventilatorer, der aktiveres når lyset tændes. 

Ventilatorerne er af typen Glent og Co, Type BTV 03 med en effekt på 75 Watt. 

SIDE 11 AF 18 

Køkkenet til skolebodden ventileres vha. et rotationsvarmeveksler af typen Dantherm Vent R2 

med en max. effekt på 1,6 kW. anlægget er placeret på taget.





Multiværkstedet ventileres vha. en krydsvarmeveksler af typen Genvex. Type kunne ikke 

konstateres da typeskiltet manglede. Anlægget er placeret på taget. 

Bygningen fra 2002 ventileres vha. en rotorveksler fra PM-Luft, type BCEA 08. Der er ikke 

tilkoblet varmeflade på anlægget. Anlægget ventilerer i klasselokalerne, grupperummene og 

teamrummet. 

Der er udsugning fra wc-rum og teknikrummet. 

Anlægget er placeret i loftrum over teknikrummet. 


Udskiftning af eksisterende gammelt ventilationsanlæg til et nyt med indblæsning, udsugning 

og effektiv varmegenvinding. Anlægget skal være fugt og Co2 styret. 

Varme 

• Varmeanlæg 


Bygningen fra 1900 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret 

nedenfor trappen i kælderen. 

• Varmt vand 

Bygning 002: 

Bygningen fra 1950 og 1960 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er 

placeret teknikrum i kælderen. 

Barakbygningen mod vest opvarmes med fjernvarme og forsynes fra teknikrummet i bygningen 

fra 1950. 

Bygning 003: 

Bygningen fra 1970, opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret 

teknikrum ved depotet. 

Bygning 004: 

Bygningen fra 1976, opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret 

teknikrum i kælderen i bygningen fra 1970. 

Bygningen fra 2002 opvarmes med direkte fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret 

teknikrum ved toiletrummene. 


Det varme vand produceres af en veksler. Type kunne ikke konstateres, da isoleringskappen 

var popnittet sammen. Der er monteret en cirkulationspumpe på det varme brugsvand af 

mærket Grundfos UP 20-30 N, med en max. effekt på 95 Watt. 

Veksleren forsyner bygningen fra 1900 samt bygningen fra 1950 og 1960. 

Installationen er placeret i kælderen mod nord i bygningen fra 1950 og i kælderen i bygningen 

fra 1960. 

I den ældste barakbygning produceres det varme vand af 1 stk. 110 l og 1 stk. 60 l elvandvarmer 

af mærket Metro. El-vandvarmeren på 60 l er fra 2007 og el-vandvarmeren på 

110 l er fra 1998. 

SIDE 12 AF 18





• Fordelingssystem 

I den nye barakbygning produceres det varme vand af 1 stk. 60 l el-vandvarmer af typen 

Metro 6220. Beholderen er placeret i depotrummet. 

Bygning 003 og 004: 

I bygningen fra 1970, 1976 og 2002 produceres det varme brugsvand af en 800 l Ajva 

beholder, type 9 KK. Beholderen er isoleret med 80 mm isolering afsluttet med pap og lærrede. 

Der er monteret en cirkulationspumpe på det varme brugsvand af mærket Grundfos UP 25-40 

180, med en max. effekt på 80 Watt. 


Varmen fordeles til rummene i et vandbåret væghængt radiatoranlæg. 

På varmefordelingsanlægget, til bygning fra 1900, er der monteret en automatisk modulerende 

pumpe af mærket Grundfos Magna 50-100 F med en max. effekt på 180 W. 

• Armaturer 

På varmefordelingsanlægget, til bygning fra 1950, er der monteret en trinstyret 

cirkulationspumpe af mærket Grundfos UPS 40-60 F06 med en max. effekt på 345 Watt. 

Der er ligeledes monteret en trinstyret pumpe af mærket Grundfos UMS 36-20 F med en max. 

effekt på 60 Watt. Pumpen forsyner barakbygningen mod vest. 

I den nye barakbygning, er der placeret en automatisk cirkulationspumpe af mærket Grundfos 

UPE 25-40 180, med en max. effekt på 60 Watt. 

På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1960, er der monteret en trinstyret 

cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 40-37 F med en max. effekt på 60 Watt. Pumpen 

betjener vestfløjen. 

Østfløjen betjenes af en trinstyret pumpe af samme type. På fordelingsanlægget til østfløjen, 

er der ligeledes monteret en gammel cirkulationspumpe af typen Smedegaard Perfecta. 

Pumpen er ikke i drift længere. 

Isoleringen på rørene er enkelte steder angrebet af mug pga. defekte ventiler. Det anbefales, 

at udskifte ventiler og isolering. 

Bygning 003: 

På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1970 er der monteret 2 stk trinstyret 

cirkulationspumper af typen Grundfos UP 40-37 F med en max. effekt på 60 Watt. Pumperne 

betjener vest og østfløjen. 

Bygning 004: 

På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 1976 er der monteret 2 stk trinstyret 

cirkulationspumpe af typen Grundfos UP 36-50 F med en max. effekt på 60 Watt samt en 

automatisk pumpe af typen Grundfos UPE 25-60 180 med en max. effekt på 100 Watt. 

På varmefordelingsanlægget til bygningen fra 2002, er der monteret en automatisk 

cirkulationspumpe af typen Grundfos UPE 25-60 180 med en max. effekt på 100 Watt. 

Status: Alle bygninger: 

Der er ved besigtigelsen registreret 48 stk. håndvaske med enkelt vandshaner, 91 stk. 

håndvaske med termostatarmaturer samt 12 stk. brusearmaturer. 

SIDE 13 AF 18





• Automatik 


Der er monteret automatisk styring af mærket T.A.C 2412 samt termostater på alle 

radiatorerne. 

• Pumper varme 

På ventialtionsanlægget, til gymnastikhallen i bygning fra 1950, er der monteret styring af 

mærket TA 213. 

Bygning 003: 

Der er monteret 1 stk. automatisk styring af mærket T.A.C 2112 samt termostater på alle 

radiatorerne. 

Bygning 004: 

Der er monteret 1 stk. automatisk styring af mærket T.A.C 213 samt termostater på alle 

radiatorerne. 

I bygningen fra 2002 er der monteret automatik af mærket Honeywell. 


Montering af nye automatiske modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget. 

Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye pumper med lavere effekt. 

De berørte pumper er Grundfos UMS 36 20 F samt Grundfos UPS 40-60 F05 i bygningen fra 

1950 samt 2 stk. Grundfos UP 40-37 F i bygningen fra 1960. 


Montering af en ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 

Der vurderes at pumpen kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt. 

De berørte pumper er Grundfos UP 36-50 F, i bygningen fra 1976. 


Montering af nye automatiske modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget. 

Der vurderes at pumperne kan udskiftes til nye pumper med lavere effekt. 

De berørte pumper er Grundfos UP 40-37 F, i bygningen fra 1970. 

El 

• Belysning 


Belysningen i bygningen fra 1900, i basisrummet og projektrummet, består af højfrekvensrør 

med manuel styring. I den resterende del af stueplan, er belysningen udført som 3 x 18 Watt 

indbygget lysstofsrør. Enkelte steder er belysningen udført med glødepære. 

Belysning i ungdomsklubben på 1. sal er udført som indbyggede 20 Watt halogenspot med 

manuel betjening. Belysningen benyttes i et begrænset tidsrum. 

Belysningen i den resterende del af 1. salen er udført som 1 x 36 og 2 x 36 Watt lysstofsrør 

med manuel betjening. 

Bygning 002: 

Belysningen, i toiletbygningen mod øst, er udført som 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel 

betjening. 

SIDE 14 AF 18





Belysningen i bygningen fra 1950, i billedekunst, gymnastikhallen, redskabsrum ved 

gymnastikhallen, omklædningsrum samt gangen består af 2 x 36 Watt lysstofsrør med manuel 

betjening. 

Belysningen i det store omklædningsrum ved gymnastikhallen består af 3 x 18 Watt nyere 

lysstofsrør bygget ind i loftet. Der er manuel betjening. 

Belysningen i depotrummene ved billedekunstlokalet består af 60 Watt glødepære. Det 

anbefales at udskifte pærerne til sparepære. 

Belysningen i musiklokalet består af indbygget lamper på 32, 36 og 42 Watt med kompaktrør. 

Lamperne er fra 2002. Der er udført dæmpning af lysene. 

I gangarealet mellem musiklokalet og hovedbygningen er belysningen udført med 

bevægelsescensor. 

Belysningen, i sløjd og hjemmekundskab på 1. salen, består af 1 x 36 og 2 x 36 Watt 

lysstofsrør med manuel betjening. 

I undervisningslokale er belysningen udført som 3 x 18 Watt rør med manuel betjening. 

Belysningen i trappeopgangen udført med 60 Watt glødepære. 

Belysningen i den store barakbygning, består af 55 Watt kompaktrør med manuel betjening. 

Belysningen i toiletrum og teknikrum er dog udført med 60 Watt glødepære. 

Belysningen i den nye barakbygning, består af 2 x 58 Watt lysstofsrør med manuel betjening. 

Belysningen i bygning fra 1960, i natur / teknik, det ene fysiklokale, it-lokale, konferencerum 

samt lokalerne i østfløjen består af højfrekvensrør med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. 

Gangarealerne i bygningen fra 1960 belyses med sparepære, der er tilkoblet urstyring. 

Bygning 003: 

Gangarealerne i bygningen fra 1970, belyses med sparepære. 

Lokale 24, 25 og 26 belyses med 28 Watt højfrekvensrør med dagslysstyring og 

bevægelsesmeldere. 

Administrationsdelen belyses af 55 Watt kompaktrør med manuel betjening. Kopirummet 

belyses dog med 2 x 36 Watt lysstofsrør. 

Pæd. værkstedet og klassesætrummet belyses med 28 og 55 Watt kompaktrør med 

dagslysstyring og bevægelsesmeldere. 

Personalerummet og it-rummet belyses med 2 x 18 og 1 x 18 Watt højfrekvensrør med manuel 

betjening. 

Toiletterne belyses med 60 Watt glødepære med manuel betjening. 

Bygning 004: 

Belysningen i lokalerne nr. 7-19, 21 samt hjemmekundskab, håndarbejde og lille musiklokale, 

belyses med 2 x 58 og 2 x 18 Watt lysstofsrør med manuel betjening. I lokale nr. 14, er der 

monteret bevægelsesmelder. 

Fællesområderne belyses med sparepære. 

SIDE 15 AF 18





Klasselokalerne i bygningen fra 2002, belyses med 28 og 54 Watt højfrekvensrør med 

bevægelsesmelder. 

Vindfang, gang, legeområde, toiletrum og grupperum belyses med 36 Watt kompaktrør med 

bevægelsesmelder. 


Udskiftning af glødepære til nye sparepære, i bygningen fra 1950 og 1960 samt i den store 

barakbygning. 

Montering af dagslysstyring samt bevægelsesmeldere i den store barakbygning samt den nye 

barakbygning. 


I bygningen fra 1970 udskiftes alle glødepære til nye sparepære. Der ertableres ligeledes 

dagslysstyring og bevægelsesmeldere i administrationsområdet. 


Total udskiftning af belysningsanlæg i klasselokalerne samt hjemmekundskab, håndarbejde, lille 

billedekunst og multiværkstedet, i bygningen fra 1976, til et-rørs armaturer med 

højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. 

Forslag 5: Bygning fra 001: 

Total udskiftning af belysningsanlæg i en del af 1. salen, i bygningen fra 1900, til et-rørs 

armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. 

Udskiftning af glødepære til nye sparepære. Den anbefales også, at montere 

bevægelsesmeldere og dagslysregulering i kontorer og lokaler med rørarmaturer 


Total udskiftning af belysningsanlæg i områder med 2 x 36 Watt lysstofsrør - toiletbygning 

mod øst, billedekunst, gymnastikhallen, omklædningsrum, redskabsrum, hjemmekundskab og 

sløjdlokalet - til et-rørs armaturer med højfrekvensrør, dagslysregulering og 

bevægelsesmelderstyring. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering 

eller stigende energipriser. 

• Hårde hvidevarer 


Der ved besigtigelsen registreret 2 stk. vaskemaskiner. 1 stk. af typen Aeg Öko Lavamat 

74630 og 1 stk. af typen Asko Vølund W6461. 

Vand 

• Vand 

Der ved besigtigelsen registreret 2 stk. opvaskemaskiner. 1 stk. af typen Bosch og 1 stk. af 

typen Asko Proffesional. 


Der er ved besigtigelsen registreret 22 stk. toilet med enkeltskyl, 3 stk. nyere toilet med 

SIDE 16 AF 18





enkeltskyl og 15 stk. toilet med dobbeltskyl samt 2 stk. urinaler. 

Forslag 4: Alle bygninger: 

Udskiftning af toiletter med enkelt skyl, til toiletter med dobbeltskyl. Der gøres opmærksom 

på, ved udskiftning af toiletter, kan der opstå problemer med kloakledningerne, da 

vandmængden på skyl nedsættes. Kloakledninger bør undersøges. 

Bygningsbeskrivelse 

• Opførelsesår: 1900 

• År for væsentlig renovering: 

• Varme: Fjernvarme (MWh) 

• Supplerende opvarmning: Ingen 

• Boligareal i følge BBR: 0 m² 

• Erhvervsareal ifølge BBR: 8076 m² 

• Opvarmet areal: 8076 m² 

• Anvendelse ifølge BBR: 420 | Undervisning 

• Kommentar til BBR-oplysninger: 

Energipriser 

SIDE 17 AF 18 

• Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 0.45 kr./kWh 

Fast afgift på varme: 223590 kr./år 

El: 2 kr./kWh 

Vand: 35 kr./m³





Hvad er energimærkning? 

Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare 

energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. 

Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel 

energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energi- 

mærkes hvert 5. år. 

Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. 

Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEM- 

sekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. 

Yderligere oplysninger 

Forbehold for priser 

Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispare- 

forslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering 

af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. 

Klagemulighed 

Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang 

rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en 

afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan 

indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andels- 

foreninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. 

Læs mere 

www.sparenergi.dk 

Energikonsulent 


Adresse: Nørregade 27 9800 Hjørring Telefon: 98 92 28 88 

E-mail: pm@brixkamp.dk 

Dato for 

bygningsgennemgang: 02-06-2010 

Energikonsulent nr.: 250720 

Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om 

energikonsulenten. 

SIDE 18 AF 18

Auning Skole - Norddjurs Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?