Nr. 098 - Marts: Jørgen Bak

Side 9 manden
navn: Jørgen Bak
Bopæl: Hvidovre
alder: 67
Start i branchen: 1979
Tillidshverv: Fanebærer i
Stilladsarbejdernes Brancheklub af
1920
StilladsInformation: - Allerførst vil vi
ile med et stort tillykke i anledning af, at
du er blevet udnævnt til æresmedlem i
københavnerklubben.
Hvornår fandt det sted?
Jørgen: - Jeg blev udnævnt til æresmedlem
på klubmødet i januar.
StilladsInformation: - Hvor mange
æresmedlemmer er der i københavnerklubben?
Jørgen:- Vi er kun to æresmedlemmer. Den anden er Walther
Petersen, som var klubformand under stilladskonflikten i 1978.
Af tidligere æresmedlemmer kan jeg da nævne Jackie Ørum,
som døde i december og Ib Nielsen, klubbens første fanebærer
og meget mere, som døde i december 2005.
Jeg har også været med til at begrave Johannes Linnemann i
2003, 85 år gammel og æresmedlem i mere end 20 år. Han havde
været klubkasserer i mange år.

StilladsInformation: -Holdt klubformanden tale i dagens anledning
og hvad sagde han?
Jørgen: - Ja, der blev holdt en fin tale, hvor John fortalte,
at klubben kun udnævner ganske få æresmedlemmer.
Det kræver, at man er ekstraordinær aktiv for klubben helt frem
til man bliver pensioneret. Han fremhævede, at jeg havde båret
fanen, lige fra klubben fik fanen i 1990. Først som fanebærersuppleant
og derefter som fanebærer fra 1997.
Desuden fremhævede han, at jeg altid har været tilstede ved
aktioner og andre klubaktiviteter.
StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen?
Jørgen: - Min svoger var ansat i Rasmussen og Schiøtz, et
stort entreprenørfirma. Firmaet havde besluttet, at de ville åbne
en stilladsafdeling, og så anbefalede han mig.
Jeg var ansat i et lille kloakfirma og havde ingen stilladserfaring.
Vi var to til at starte med, og der var ikke nogen hjælp at hente
fra fagforeningen. De troede vist ikke, at det ville blive til et stilladsfirma.
Men det udviklede sig, vi kørte efter priskuranten og
vi blev flere. Henning Vester blev ansat som chef for stilladsafdelingen,
som nu hed Entreprenørservice.
Og, ja - det blev jo et meget toneangivende firma i branchen.
2004- 25 års jubilæumsreception for syv gæve gutter, fra venstre:
Jørgen, Karsten Klovn, Niels, Agner, Steff, John Mølle og Kim

StilladsInformation: - Har du været i andre firmaer?
Jørgen: - Ja det må man nok sige.
Med 32 år i branchen så har jeg nået en del. Domino, Svensson,
WASA, Solrød, BS, JS, Alpha, MK, Solrød, Heka, DK, Witca
(hvor jeg kørte med Ib, fanebæreren), Måløv og til sidst i Kelo,
som lukkede her 1. januar. Flere af firmaerne har jeg været i flere
gange. Jeg ved ikke, om jeg har husket dem alle, men der er
mange gode historier og gode makkere at fortælle om.
StilladsInformation: - Hvor længe har du været fanebærer i københavnerklubben
og hvad indebærer det?
Jørgen:- Jeg blev valgt til fanebærersuppleant,
da klubben indviede
fanen 23. februar 1990. I 1997
stoppede Ib Nielsen, og så blev jeg
valgt til fanebærer.
Jobbet som fanebærer indebærer,
at jeg skal ud med fanen til både
triste og festlige lejligheder. Det er
lige fra begravelser til jubilæer. Det
er 1.maj og festlige demonstrationer.
Og det er alvorlige demonstrationer,
hvor jeg nogen gange er den
eneste, som står med fanen.
StilladsInformation: - Hvordan ser
du på hvervet som fanebærer?
Jørgen:- Jeg er stolt af at bære klubbens fane. Om vi er mange
faner eller jeg står alene til en demonstration, så er jeg stolt.
Men nogen gange, når jeg står med fanen, kunne jeg ønske mig
at klubbens medlemmer trådte hen bag fanen og bakkede op.
Klubbens fane skal bæres i medgang og modgang.

StilladsInformation: - Hvor tit er du af sted med fanen, og hvilke
typer arrangementer bliver den brugt til?
Jørgen:- Det er meget forskelligt. 1. maj, 4.maj, landsmøder og
meget andet ligger fast. Og så er der jo demonstrationer med
jævne mellemrum. Endelig er der så runde fødselsdage og begravelser,
hvor klubben ærer medlemmer og andre fagligt aktive.
Jeg har også prøvet at være buret inde en hel nat sammen med
andre fanebærere, da vi var til demonstration i Lund i Sverige.
Til landsmøde i Silkeborg
StilladsInformation: - Andre gode historier som fanebærer?
Jørgen: - Ja der er mange. Under RiBus konflikten i Esbjerg
var jeg ansat i DK Stilladser. Jeg kunne ikke få fri til at tage over
med fanen, og diskuterede voldsomt med mester. Men så fortalte
jeg mester, at jeg skulle på en tur til Jylland og at turen var betalt
for mig. Han havde ikke forstået, at blokaden var i Esbjerg og
synes selvfølgelig, at jeg skulle tage en gratis tur til Jylland.
Da så klubbladet kom, og der stod at jeg havde været i Esbjerg
til RiBus blokade med klubbens fane, så blev jeg fyret.
De andre nægtede at køre ud, før jeg blev genansat.
Det var vinter, der var ikke meget at lave, og inden vi fik en afklaring,
så var DK solgt til Oldenborg.

StilladsInformation: - Er der noget med, at klubben faktisk har
to faner, og hvad er historien bag?
Jørgen:- Ja det er rigtigt. Københavnerklubben har to faner.
Det er sådan, at når de store 1. maj demonstrationer kommer frem
til Fælledparken, så skal vi aflevere vores faner til en faneborg
oppe ved scenen, som bliver bevogtet af et vagtværn. Vi kan ikke
komme til vores faner igen, før arrangementet er slut.
Da 1. maj arrangementet i 1997 var slut, skulle jeg hente fanen.
Fanen var væk, og jeg blev rimeligt mopset. Men væk var den!
Klubben og vores fagforening gjorde selvfølgelig LO Storkøbenhavn
ansvarlig for fanen – det var jo deres vagtværn, som havde
udleveret den til nogen andre. Fanen blev efterlyst flere gange
hos alle fagforeninger i Storkøbenhavn, men ingen kunne finde
den.
Til slut indvilgede LO i at betale en ny fane. Den nye fane blev
indviet på behørig vis på klubmødet d. 27. januar 1998.
Med til indvielsen hører blandt andet, at man slår tre søm i fanen
- et for frihed, et for lighed og et for broderskab.
Meget højtideligt.
Da det så blev 1. maj igen,
så fandt de deres faner
frem af skabet ude i SID
Hvidovre, og det viste sig,
at de havde taget vores
fane med hjem.
Jeg tog straks ud og hentede
fanen, og så havde vi
to faner.
Men der er nu noget helt
specielt ved vores første
og ”rigtige” fane.

StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse?
Jørgen: - Ja, det var i al fald oppe på et stillads.
Anders Stig og jeg skulle bygge stillads rundt
om Aktuelt-tårnet inde på Rådhuspladsen. Da
vi kom, holdt der en bil i vejen for vores lastbil.
Han ville ikke flytte sig, og Anders Stig havde
en voldsom diskussion med manden.
Vi valgte at bygge stilladset alligevel. Anders
som var bundmand, stod oppe på taget af Aktuelt
og hev videre op til mig, som var oppe på
tårnet. Tårnet er 50 meter højt. En vicevært fik fat i os og sagde,
at vores gamle lastbil var rullet tilbage ind i mandens bil. Jeg gik
ned og flyttede bilen og fik bremset den rigtigt. Manden var væk
og jeg kravlede op igen.
Lidt senere kom der en betjent og spurgte Anders, om han havde
kørt bilen. Anders sagde, at det var mig og betjenten råbte, at
jeg skulle komme ned på taget. Jeg råbte tilbage, at det gad jeg
ikke, jeg var jo lige kravlet op. Betjenten kom så helt op i tårnet
og spurgte, om det var med vilje, at jeg var bakket ind i bilen.
Jeg sagde som sandt var nej, og han spurgte så om vi ikke var
sure på manden. Jeg sagde nej igen og spurgte så, om han ikke
ville nyde udsigten? Han blev bleg, sagde nej tak og kravlede
ned igen......

StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse?
Jørgen: - Under demontage af et Bosta-stillads tippede et
dæk, og en kollega røg ned
i et cy-kelstativ.
Jeg havde bygget stilladset
og blev afhørt af politiet.
Det var sgu ikke sjovt. Men
kollegaen fik ikke nogen
men, og det viste sig at han
havde haft alt for travlt med
at skille stilladset. De gamle
Bosta-dæk havde nogen farlige
kløer, som nemt kunne
smutte ud.
StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse?
Jørgen: - Vi var stoppet op og drak en øl med en tidligere
kollega. En bilist kunne ikke komme forbi os og dyttede. Vi vinkede
at han skulle køre den anden vej. Han sprang ud af bilen og
spurgte, om det var min lastbil. Jeg sagde nej, og han løb videre
for at lede efter ejeren. Lidt senere da jeg satte mig bag rattet,
kom han farende hen til mig og spurgte, om jeg havde kørekort.
Jeg sagde at den slags bruger jeg ikke. Han blev rasende og
trak politiskiltet frem. Han spurgte, hvorfor jeg havde sagt, at det
ikke var min lastbil. Jeg fortalte ham, at det var mesters bil og det
gjorde ham endnu mere rasende. Jeg viste ham mit kørekort og
spurgte, hvorfor han ikke havde vist sit skilt fra en start.
Han rystede frustreret på hovedet
og skyndte sig ind i bilen. Det viste
sig at, han var køreprøvesagkyndig,
og at motorcyklisten, som han
fulgte, var kørt forbi lastbilen og
holdt og ventede langt foran.
Her fortælles der vist historier.....

StilladsInformation: - De største forskelle på stilladsbranchen
dengang du startede og i dag - positive såvel som negative?
Jørgen: - Før i
tiden var der et større
sammenhold, og
vi havde mere tid –
det var ikke så stresset.
Vi stoppede op
og snakkede med
kollegerne. Men mestrene
og kollegerne
er vist lige gode om,
at det ikke er sådan
i dag.
Der er for mange som tænker på sig selv og glemmer kollegerne.
I mit sidste firma var jeg både pladsmand og stilladsmand.
Jeg gik og bundtede hegn. En morgen kom en af de unge og læssede
de hegn, som jeg lige havde bundtet. Jeg spurgte hvorfor
han ikke læssede de hegn, som han selv havde læsset af dagen
før og fik dette svar: ”De er jo ikke bundtet og ligger ikke særlig
pænt, jeg vil hellere bruge dem du har bundtet!”
Den samme unge mand mente, at pladsmanden skulle fyres,
fordi han kørte ud i byen!
At pladsmanden havde 30 års stilladserfaring var han ligeglad
med.
Men det værste jeg har oplevet i branchen er nok dobbeltmoralen.
På klubmøder og stormøder råber folk op om, at uorganiseret
arbejdskraft skal stoppes. Men når nogle af deres tidligere kolleger
har brug for nogle måneders arbejde, så er det pludselig
lige meget, om folk er i klub og fagforening.
Vi skal stå på vores ret, men vi skal ikke være dobbeltmoralske!
StilladsInformation: - Tak for interviewet, Jørgen!