December: Jens Løvemod

StilladsInformation nr. 56 -december 1998
SIde 9 manden
navn: Jens Løvemod
„Jesus“
Bopæl: Rødovre
alder: 38
Start i branchen: 1979
Firma: JeB Stilladser, København
Tillidshverv: Tillidsmand hos JeB
Revisorsuppleant i 1920-klubben
Jesus har tidligere i sin stilladskarriere arbejdet hos De Forenede
Stilladser, Solrød Stilladser, MK Stilladser, Domino Stilladser og
forskellige afløsningsjobs rundt omkring.
StilladsInformation: - Jesus, vi bliver
nødt til først at få forklaringen på dit
øgenavn.
Jesus: - Ja, se det forholder sig således,
at da jeg som ung knøs startede
i De Forenede Stilladser, fik jeg med
det samme øgenavnet „Olivia“ fordi
min makker Hans blev kaldt for Skipper
Skræk.
Dette navn holdt ikke, da
jeg gik over til Domino.

Der mente de, at det måtte
være „Stiknarkomanen“, og jeg
var jo nok den første stilladsarbejder
med „rigtigt“ langt hår.
Det navn fandt jeg ikke populært
og blev flintrende gal
og begyndte straks at belære
mine kollegaer om, hvor groft
det egentlig var, når jeg jo var
så stor modstander af junk (jeg
røg kun en masse hash.
Nå, men når jeg nu blev så gal
og var så hellig, så måtte det
være „Jesus“, jeg skulle hedde.
Det var til gengæld en stor succes
- alle kunne se, at det var navnet - håret igen - og det navn
måtte jeg jo nok acceptere.
I dag ved de færreste, at jeg hedder Jens. Ha! - De tror jeg hedder
Jesus, fordi jeg går på vandet og kan så meget andet....
StilladsInformation: - Jesus, du har været væk fra branchen i en
længere årrække - hvorfor det og hvorfor er du vendt tilbage?
Jesus: - Fra 1979 med langt
hår og 62 kg tung knoklede jeg
- med stadigt stigende vægt og
langt hår - frem til 1988, hvor jeg
fik alvorligt ondt i ryggen.
Efter utallige besøg hos henholdvis
fysioterapeut, akupunktør
og kiropraktor mente jeg, at min tid
på „brædderne“ nok måtte være
omme - mine smerter blev i hvert
fald ikke mindre.

Det fik mig så til at søge ind på Socialpædagogisk Seminarium
ude i Sorgenfri, og jer tror at jeg er skidt ud af et lykkehjul, for jeg
blev optaget på uddannelsen.
Det var iøvrigt en rigtig
fed tid og en uddannelse,
som jer er meget
glad for.
Efter at have fuldført
min uddannelse i 1992
fik jeg et rigtigt fedt job
på en byggelegeplads i
Rødovre, hvor jeg også
var tillidsmand.
Der var masser af søde
børn, et hav af kaniner,
høns, ænder, geder,
påfugle, mus, slanger
og så de søde heste,
som jeg kørte meget
rundt med sammen
med børnene.
Men ak! - Der er meget fnidder i pædagogkredse, og det begyndte
at trække mere og mere i mig for at gense mine gamle kollegaer
og få min gamle identitet igen.
På trods af al den dannelse, jeg havde opnået - jeg havde næsten
lært at tale pænt - og efter nogle hæftige skænderier med et fjols
af en leder, som havde prøvet at overvåge sine medarbejdere
med skjult kamera, mente jeg at nu var tiden inde.
Hvis jeg alligevel skulle skændes med en leder, kunne det ligeså
godt være med en, der betalte det dobbelte i hyre.....
Det gik jo også meget bedre med ryggen, og summa summarum
var jeg tilbage i januar 1998.

StilladsInformation: - Med sådan et tiårigt
afbræk i stilladskarrieren må du jo være den
rette til at fortælle om branchen før og nu...
Jesus: - Da jeg startede i branchen, syntes jeg,
at det var en rå og barsk sag at være en lille
langhåret lort.
Det var næsten ikke andet end fordrukne, pilrådne, vanvittige og
bindegale mennesker. Men selv om de var meget beskidte og
lavede et vanvittigt job, ja - så gik de altid med oprejst pande -
når de altså ikke lige var bukket under af druk.
Det var en mærkelig verden for en ung knægt at komme ind i.
Men jeg blev ret hurtigt accepteret og blev mere og mere fascineret
af de meget specielle mennesker, der kravlede rundt på
næsten ingenting i 20 meters højde og altid gjorde præcis, som
det passede dem.
Tilsyneladende var
de hævet over både
arbejdsgiver og ordensmagten
og besad
en værdighed,
som man-ge konger
måtte misunde dem.
Sammenholdet var
stærkt, og jeg forstod
hurtigt, at de allesammen
havde klubben
som „Gud“ - en højere
magt som jeg nu
var blevet en del af.

Det var dengang, hvor der, når der kom en ny mand, blev hentet
en buspolet på kontoret hos fru Møller (De Forenede). Så kunne
han tage bussen hjem, hvis han ikke kunne klare mosten....
Ellers blev man jo sat til at hive i hejset, indtil man fik vabler
og ikke kunne klare mere (stilladset var så kommet noget op i
højden), og så fik man tilbuddet om at kravle op på et stillads
for første gang - eller køre hjem......Kravlede man op, ja så var
man en frisk knægt, der så bare skulle lære at drikke øl, og det
var jo dødnemt.
Dengang var det på mange måder anderledes end i dag.
Når man arbejdede, skulle det gå hurtigt, for det var næsten altid
vejrlig, og så skulle man drikke øl („det var noget fagforeningen
havde bestemt.......“).
Man skulle også altid stoppe, når man så en anden stilladsbil
(„det var noget klubben havde bestemt...“). Ja, sådan var der så
meget...

StilladsInformation: - Din værste oplevelse som stilladsarbejder?
Jesus: - Den værste oplevelse, jeg har haft som stilladsarbejder,
er vel ligesom hos alle andre gelænderaber, når hjertet har været
oppe på tungen og slå en dobbelt flikflak.
En dag mens jeg arbejdede for Solrød Stilladser, var gert og jeg
inde i Guldborgsgade på Nørrebro.
Det var et langt og højt møghus og en værre lortedag, hvor jeg
flere gange havde fået stød af et eller andet lort i væggen, hvor
fastgørelserne sad. Nå, det var nu ikke stødene, der var det
værste den dag, men derimod mit helt nye arbejdstøj.
Jeg kommer så gående hen mod
hejset i 20 meters højde, og midt ude
på et 3-meter dæk træder jeg i mit
ene bukseben (som endnu ikke var
lagt op) og snubler, så hele kroppen
ryger ud over, og kun ved et svineheld
får jeg med den ene arm fat om
hejserammen og ryger ind på dækket
nedenunder. Min venstre arm er godt
flået af kipfingrene på Bostarammen
men ellers er jeg fysisk uskadt og psykisk sønderflået!
Jeg strøg lige ned i lastbilen og kvalte en øl, mens jeg skar de
nye bukser over med en kniv...
Morale: Husk altid at få lagt de nye bukser op!
StilladsInformation: - Oven på det gys må du hellere skynde dig
at fortælle os om din sjoveste oplevelse som stilladsarbejder...
Jesus: - Den kommer her. Vi har jo altid haft ret travlt med faglige
aktioner, og engang i 1983 eller -84 havde vi nogle svære problemer
med Nordkystens Stilladsservice, og flere af deres stilladser
blev på forunderlig vis „jævnet med jorden“.

Nu var det blevet for meget, og de
sku’ ha’ kanel! Meget belejligt havde
de et stillads stående lige inde ved
fagforeningen.
Planen hed lynbeton, og så vidt jeg
husker, var det Slangen, Karsten
Klovn, Børge Boss, Lars Halvvind og
mig selv, som skulle klare ærterne.
Udstyret med tragt og tape til at lukke hullerne til grisehalerne
kravler vi op i stilladset, og Børge Boss kommer med spande med
cementen og hejser dem op til os. Midt i det hele kommer en af
de ansatte fra Nordkysten og vil vide, hvad fanden vi laver.
Vi råber til ham, at vi forstærker stilladset, alt imens vi ufortrødent
fortsætter med at fylde den ene spand cement efter den anden
ned i rammerne. Der kommer flere folk til fra Nordkysten.Men de
kan ikke komme op, for jeg står på den øverste lem.
Vi kravler så ned, skubber folkene væk, og løber derfra, og så går
den vilde jagt rundt på Nørrebro med mesters søn og de andre
fjolser i hælene. Nede ved Hans Tavsen Parken får de stoppet
os, og det kommer til håndgemæng. Politiet kommer forbi og
stopper og kaster sig over Nordkystens folk, fordi det er dem,
der optræder voldeligt (vi havde fået øje på politiet...).
Det ender dog med, at vi bliver anholdt og ser os nødsaget til
at tilstå - for at blive frigivet med det samme. Vi bliver enige om
at gå over og skylle cementen ud af rammerne for at slippe for
erstatningskrav, men det er Nordkystens folk allerede
i gang med.
Vi driller dem lidt og kommer så i snak. Lidt efter lidt
kommer de mere ned på jorden, og til sidst ender det
med, at vi bliver budt på øl og smørrebrød i skuret
og kan gå hjem med et løfte om, at der dagen efter
vil blive skrevet under på en tiltrædelsesaftale.
Ingen bøde - ingen erstatning - målet nået så flot!
Tak for interviewet, Jesus!